Reaktors beskyttende betonskal er skadet af eksplosion
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Reaktors beskyttende betonskal er skadet af eksplosion

Den japanske tv-station har nu fået bekræftet, at der er skader på selve reaktorindeslutningen på reaktor 2 på Fukushima-værket. Det er uklart, hvor skaderne sidder, og hvor voldsomme de er.

Reaktorindeslutningen udgøres af metertyk armeret beton, og den er bygget til at modstå voldsomme kræfter, som eksempelvis at blive ramt af et mindre fly.

Det er derfor usikkert, om skaderne på bygningen udgør en egentlig sikkerhedssrisiko.

Samtidig oplyser den japanske tv-station NHK, at den brinteksplosion, der satte ild på det depot, hvor man opbevarer brugt brændsel i store vandbassiner, fik sprængt en mur på otte gange otte meter af.

Der har desuden været en 'eksplosions-agtig' lyd fra et suppressionsbassin under reaktor 2. Det er formentlig det, der skabte et pludseligt og meget markant trykfald i reaktortanken, men det er endnu ubekræftet.
Elselskabet, der ejer kraftværket bekræfter, at der har været en eksplosion ved suppressionstanken, og der kan være gået hul på tanke. man kender endnu ikke skaderne.

Her er den seneste reaktorstatus tirsdag formiddag fra Kyodo News:

Reaktor 1: Fejl i kølesystemerne, delvis nedsmeltning, brint eksplosion havvand pumpes ind

Reaktor 2: Fejl i kølesystemerne, havvand pumpet ind, halvdelen af brændselsstavene er stadig blotlagt, men brændselsstavene var på et tidligere tidspunkt blotlagte i seks timer. Havvand pumpes ind, delvis nedsmeltning af reaktorkernen, skader på reaktorindeslutningen. Suppressionstanken kan være skadet som følge af eksplosion.

Reaktor 3: Fejl i kølesystemerne, delvis nedsmeltning af reaktorkernen, brinteksplosion i reaktorbygning

Reaktor 4: Ude af drift på grund af vedligehold da jordskælvet blev udløst. Ild ved depot til brugt brændsel som følge af brinteksplosion. En mur på 8x8 meter er sprængt af bygningen

Reaktor 5: Ude af drift på grund af vedligehold da jordskælvet blev udløst.

 

Reaktor 6: Ude af drift på grund af vedligehold da jordskælvet blev udløst.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis det passer, at halvdelen af reaktorerne var ude af drift, må energiforsyningssituationen være ret kritisk nu.

Er det virkelig kutyme at man lukke tre af seks reaktorer for planlagt vedligehold? Gør det ikke forsyningssituationen meget sårbar i normale tider?

MVH
Jan - der forsøger at følge med i hvad der sker på den anden side af jordkloden

  • 0
  • 0

Det er lidt en sjov formulering:

Ude af drift da jordskælvet blev udløst på grund af vedligehold

Betød det at:
- reaktoren var ude af drift pga vedligehold, da jordskælvet ramte
- jordskælvet blev udløst pga. vedligehold på reaktoren?

Håber og forventer det første... ellers er der sgu nogle atomfysikere og vedligeholdelsesfolk der må stå med en meget grim smag i munden.

  • 0
  • 0

Hvis det passer, at halvdelen af reaktorerne var ude af drift, må energiforsyningssituationen være ret kritisk nu.

De tre værker, som er ude af drift kan tilsammen producere ca. 9000 MW. Fra 2007 til 2010 var Japans største KK-værk Kashiwazaki-Kariwa ude af drift pga. ordskælv. Det har en samlet effekt på 8000 MW. Så det japanske system kan altså godt klare sig selv om nogle værker skulle være nede.

  • 0
  • 0

Og betyder det at der har været en eksplosion i den med et efterfølgende markant trykfald i reaktor indeslutningen at der nu er hul ind til denne? Hvor er overtrykket ellers blevet af?

  • 0
  • 0

@Kent M.

Vil du ikke være venlig at kvalitetssikre dine tal inden du skriver dem.

Hele Fukushima Dai-Ichi værket har en maks effekt på : 4700 MW

Fordelt som følger:

Fukushima I- 1: 460 Mw
Fukushima I-2: 784 Mw
Fukushima I-3: 784Mw
Fukushima I-4: 784 Mw
Fukushima I-5: 784 Mw
Fukushima I-6: 1160 MW

Mvh
Per

  • 0
  • 0

Hjemkommet fra ferie har jeg kun læst Berlingske, og andre nyhedsmedier, men endnu ikke Ingeniøren.

Til ovenstående tegning dog een kommentar:
Boiling Water Reactors (BWR) har TO reaktorindeslutninger udover selve reaktorbeholderen. Det fremgår ikke. Tubine og varmeveksler mv. er indeholdt i en reaktorindeslutning med svagt undertryk (og det er den som er sprængt). Reaktor beholderen befinder sig i en meget tyk, meget tryksikker indeslutning (som tilsyneladende er intakt). Det betyder, at udslippet (som det er omtalt) er begrænset til damp radioaktive luftarter. Udslippet sker for at begrænse trykket i indeslutningen til design-limit og dermed opretholde sikker indeslutning med TO lag.
Det må antages, at havvandskølingen sker dels igennem kølesystemerne (der er flere), dels i reaktorindeslutningen (brandslukningsanordninger).

Hvis "man" er til tegninger, så er det vigtigt at danne sig et korrekt, grafisk billede. Et sådant har jeg ikke kunnet finde.

Uden at kommenterer de andre mediers artikler, så vil jeg foreslå interesserede (og hvem er ikke det ?) læser de referencer til www.wikipedia.com, som jeg giver her. Det giver en langt mere korrekt opfattelse end de medier jeg har læst.

Der er sikkert andre kilder, men wikipedia er meget let tilgængelig og sandsynligvis meget korrekt på alle væsentlige punkter (peer reviews).

Jeg giver ikke links fordi de øjensynlig ændrer sig som følge af redaktionelle tilpasninger, men her er nogle søgebegreber:
- Boiling Water Reactor (BWR) <--- relevant grafik, som dog IKKE viser de mange sikkerhedssystemer OG som MANGLER Containment Building for turbine mv.
- Nuclear Safety <--- godt overblik; meget vigtig principtegning som også gælder for Fukushima (ifølge det oplyste)
- Boiling Water Reactor Safety System <--- omfattende gennemgang, men kompliceret; bortset fra manglende oversigtsgrafik, så komplementær til "Boiling Water Reactor"-artiklen. Afslutningen: "The safety systems in action: the Design Basis Accident" er imidlertid en meget illustrativ gennemgang - jfr. situationen i Japan (men anderledes)
- Nuclear Safety Systems <--- giver en god liste til støtte for andre oplysninger, men ikke megen beskrivelse eller tegninger
- Containment Building <--- vigtigt, og omtales slet ikke i artiklerne i Berlingske
- Nuclear Meltdown <--- særskilt informativ i den nu værende situation

Iøvrigt er der også en ajourført kronologi som bedst findes ved at søge på "Fukushima", idet artiklen har skiftet plads et par gange i de forløbne dage.
Her bringes løbende opdateringer.
Det er langt den bedste fremstilling jeg kan finde.

MVH

  • 0
  • 0

Hvis det passer, at halvdelen af reaktorerne var ude af drift, må energiforsyningssituationen være ret kritisk nu.

Ja, den er kritisk. Der er også mange (10+) "almindelige" elværker som er ude af drift. (kan ikke huske hvor jeg læste dette i går)

Mvh
Steen

  • 0
  • 0

Det er ikke gode nyheder at reaktorindeslutningen er brudt. Nu kommer der sikkert nogle beskidte ting ud :-(.

Ok, der bliver stadigvæk ikke mange døde (slet ikke i forhold til hvad jordskælvet ellers har forårsaget) men det alligevel en rigtig kedelig nyhed!

Mvh
Steen

  • 0
  • 0

Tak til Thomas Dynesen, men nu er jeg forvirret på et nyt plan.

Ved at læse på wikipedia får jeg bestemt det indtryk, at bygningen med turbiner er under let undertryk fordi kraftdampen er let radioaktiv.
Det var mit indtryk at denne blev betegnet sekundær, men er måske rettere tertier.
Billeder fra eksplosionerne synes dreje sig om en let bygning (alene formen og "resterne").

"Second Containment" på det refererede billede er tydeligvis en kraftig, tryksikker betonbeholder (bygning).

Grunden til at spørgsmålet er interessant er, at det er svært at forstå de offentliggjorte detaljer uden præcis at kende en tegning.

MVH

Men indtil videre er dit bud nok det bedste. Ihvertfald mener jeg at wikipedia.com's BWR-tegning fortsat er mangelfuld.

  • 0
  • 0

Hej Thomas:
GE's BWR1 model på Fukushima Daiiji, som er nogenlunde den samme på alle 6 reaktorer, består af en reaktortryktank/kedel med brændselsstave.
Denne er bygget ind i den sekundære indeslutning med stålskal og metertyk beton nogenlunde i form af en keglestub der er bredest forneden.
Rundt om bunden af denne findes et cikulært kammer med en torioide 6-7 meter i diameter halvt fyldt med vand.
Under vandniveauet her udmunder der rør fra indersiden af betonbeholderen.
Disse rør kan nedblæse damp fra indeslutningen og selve tryktanken, så dampen bobler igennem vandet i toroiden.
Toroiden er et suppression chamber som skal forhindre dampeksplosioner i at ødelægge betonindeslutningen.

Kammeret er anbragt toroidalt rundt om betonindeslutningen for at tillade en nedsmeltning af kernen uden at suppresion kammeret bliver smeltet med.

Desværre ser ud til at den rigtig store mangel ved alle sikkerhedssystemerne her er at man ikke har taget tilstrækkelig højde for ødelæggelses potentialet i brinteksplosioner med brint dannet fra en overopvarmet kerne.

mvh Jens

  • 0
  • 0

Desværre ser ud til at den rigtig store mangel ved alle sikkerhedssystemerne her er at man ikke har taget tilstrækkelig højde for ødelæggelses potentialet i brinteksplosioner med brint dannet fra en overopvarmet kerne.
mvh Jens

Det synes jeg er klart formuleret. Jeg vil dog tilføje at:

1) Man var nødt til at lukke brint ud fordi sikkerhedssystemer for køling svigtede. Så hvis disse havde virket, var der ikke blevet lukket brint ud. Følgelig må den største mangel ved sikkerhedssystemerne befinde sig omkring kølingsproblematikken. Med mindre man antager at de ville kunne have gennemført kølingen, foruden eksplosionerne.

2) Reaktortypen har siden 1972 været kritiseret for at tilsidesætte sikkerhed til fordel for økonomiske hensyn - specifikt angående risikoen for brint-eksplosion.

Reactor Design in Japan Has Long Been Questioned - NYTimes.com
http://www.nytimes.com/2011/03/16/world/as...

"In 1972, Stephen H. Hanauer, then a safety official with the Atomic Energy Commission, recommended in a memo that the sort of “pressure suppression” system used in G.E.’s Mark 1 plants presented unacceptable safety risks and that it should be discontinued. Among his concerns were that the smaller containment design was more susceptible to explosion and rupture from a buildup in hydrogen — a situation that may have unfolded at the Fukushima Daiichi plant."

  • 0
  • 0

Alle tale om brint, men ingen forklare hvor den kommer fra (jeg har stillet samme spørgsmål i artiklen om "Helsefysik" - og der kommer måske et svar).

Men når nu JHM taler om det, kunne vi så ikke få svar på kilden, altså:
- dels for reaktorbeholderen
- dels kølebasin for brugt brændsel

Som jeg læser det (wikipedia), så kan Zirkoloy + vand give zirconniumoxid + brint ved høj temperatur (og exotermt !!!) og samme for metallisk uran (som findes i reaktor 1 og 2, men ikke 3 - og hvad med 4 (fjernet brændsel)).

Vi forstår vist alle varmeproduktionen fra både primær og sekundære (efterglød) processerne - men kan vi ikke få en beskrivelse af de kemiske processer som følger med de meget høje temperaturer og stigende temperaturer ?

I wikipedia's beskrivelse af Chernobyl-forløbet er der er meget fin, forståelig beskrivelse.

  • 0
  • 0

Vil du ikke være venlig at kvalitetssikre dine tal inden du skriver dem

@Per

Det er ikke kun Fukushima 1 værket, som er lukket.
Også disse reaktorer er lukket:

Fukushima-Daini-1 1067 MWe
Fukushima-Daini-2 1067 MWe
Fukushima-Daini-3 1067 MWe
Fukushima-Daini-4 1067 MWe

Onagawa-1 498 MWe
Onagawa-2 796 MWe
Onagawa-3 796 MWe

  • 0
  • 0

[quote]Vil du ikke være venlig at kvalitetssikre dine tal inden du skriver dem

@Per

Det er ikke kun Fukushima 1 værket, som er lukket.
Også disse reaktorer er lukket:

Fukushima-Daini-1 1067 MWe
Fukushima-Daini-2 1067 MWe
Fukushima-Daini-3 1067 MWe
Fukushima-Daini-4 1067 MWe

Onagawa-1 498 MWe
Onagawa-2 796 MWe
Onagawa-3 796 MWe
[/quote]
Så er der altså ialt 11.114 MW ude af drift.

  • hvad der ellers måtte være ude af drift, grundet normal service og refuelling, da jordskælvet brød ud.
  • 0
  • 0