Råstofdirektoratet: Måske kan man bore i beskyttede områder senere hen

Seismiske undersøgelser er i fuld gang overalt i havet omkring Grønland. Og nu vil det amerikanske firma GXT også i gang i Nordøstgrønland.

Problemet er bare, at nogle af undersøgelserne bevæger sig ind i hvalernes beskyttede områder.

Men hvorfor overhovedet undersøge et område, hvor der ikke engang må bores efter olie?

Viden, er den korte forklaring, ifølge Jørgen Hammeken-Holm der er afdelingschef i Råstofdirektoratet, som vurderer ansøgningerne.

»Geologisk set er det interessant af at have et billede af hele området, så man ved, hvor meget olie der er i området,« siger han.

Indtil videre har GXT fået godkendt deres ansøgning, men det sidste "go", for at bevæge sig ind i de beskyttede områder, venter på sig.

»De har fået lov til at undersøge de normale havområder, men fik at vide, at hvis de stadig ønskede at skyde ind i de beskyttede områder, og det gør de, skulle vi vurdere det yderligere,« siger han.

DMU skal høres

Derfor er høringsfristen for seismiske undersøgelser i de beskyttede narhval områder blevet forlænget, hvor blandt andet Det Nationale Center for Miljø og Energi (tidligere DMU) er en af høringsparterne, der skal vurdere om undersøgelser vil skade hvalerne og miljøet i området.

»Vi skal undersøge, om det på nogen måde er forsvarligt at komme ind i de områder og skyde med seismik. Og hvis det ikke er, får de ikke lov,« siger Jørgen Hammeken-Holm.

Han forklarer, at det måske ikke engang bliver aktuelt for det amerikanske firma. For lige nu dækker isen store dele af det beskyttede område og gør det ufremkommeligt for deres skibe.

Men er der nogen mulighed for, at der senere hen gives tilladelse til at bore i de beskyttede områder?

»Det er så tæt på kysten, at der ikke er planer om at bore der indenfor de næste 10-20 år,« siger Jørgen Hammeken-Holm.

Men kan det ske, at de senere hen får lov til at bore i de beskyttede områder?

»Ja, måske kan de godt bore senere hen. De beskyttede områder kan ændre sig efterhånden, som vi indsamler mere viden om hvalerne,« siger han.

Kan påvirke dyrene

I en artikel på Ing.dk tidligere på ugen udtalte Andrew Wright, der er ph.d.-studerende hos centret sig netop om farerne ved seismiske undersøgelser:

»Der er lavet forskellige undersøgelser igennem årene af den seismiske aktivitet og dens påvirkning på hvaler og andre havdyr. Dyrene bruger deres hørelse og ekkolodder til at kommunikere med hinanden og deres omgivelser, og derfor er det ikke overraskende at hvalerne enten forsvinder fra områder med seismisk aktivitet eller undgår dem helt,« sagde han, men understregede at der ikke findes meget forskning på området.

For eksempel er der ikke noget forskning, der slår fast, at hvalerne bliver stresset af undersøgelserne, men samtidig er der intet, der tyder på, at de ikke gør.

»Man har også oplevet, at finhvaler helt holder op med at synge, og eftersom man mener, deres sang har at gøre med parringen, kan der være en påvirkning på det område,« siger han

Råstofdirektoratet oplyser, at de seismiske undersøgelser kan udnyttes til at skaffe mere viden om dyrelivet.

»Der skal altid være to personer om bord, som kan tage prøver af det dyreliv de møder. Det kan være fugletælling, observationer af dyr og beskrivelser af dyreliv. På den måde kan vi skaffe viden om svært fremkommelige områder,« siger Jørgen Hammeken-Holm.

Samtidig kan de to medarbejdere også holde øje med, om GXT overholder reglerne om afstand til for eksempel hvaler og kravet om at starte stille og skyde med lav frekvens.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Råstofdirektoratet viser her at det kun er penge det handler om og at grænserne bare kan flyttes. At administrativt flytte grænserne for de beskyttede områder er groft uansvarlig. Råstofdirektoratet viser her, som ved Cairns boringer, at de ikke har den nødvendige kundskab. Er hvalerne høringspart i denne proces?

  • 0
  • 0

Hvis der er meget olie i området, høre vi snart at det slet ikke er naturligt for disse hvaler at svømme rundt i vandet og at der derfor ikke vil ske noget ved at bore der... Hvem vil ikke også have de arbejdspladser til udkandsområderne og hvis vi skal kunne overleve som menneske, må hvalerne dø, det er helt naturligt... Desuden er det jo ikke videnskabligt bevist at det skader lige netop disse hvaler at de bliver fordrevet eller slået ihjel... Pengene har talt...

  • 0
  • 0

Med mit minimale kendskab til grønlandsk lovgivning kan det oplyses at beskyttelseszonerne netop er oprettet jf. lov om mineralske råstoffer. GXT's ansøgning, hvor bl.a. zonerne fremgår, kan findes her http://goo.gl/tfDw0.

Der har forøvrigt tidligere været masser af seismik og flere på vej jf. Selvstyrets høringsportal http://dk.nanoq.gl/Service/Hoeringsportal....

Det hvaler vi spiser plejer godt nok at være døde når vi spiser dem, men det er heller ikke i vores interesse at det skal være døde af seismik §.-)

  • 0
  • 0

@Ole Heinrich, tak for linket. Det står på side 7 at de har fundet ud af at narhvalens beskyttelsesperiode i det (beskyttede) område de ønsker at skyde seismik er fra 1. juli til 30. september (Boertmann). Det er jo i den periode de ønsker at skyde seismik (fra juli til oktober).

Videre så står det om tandhvaler at: “A significant portion of the global population occurs in the assessment area”. Det er altså der de har tænkt at skyde seismik. Det lyder ikke betryggende da de også oplyser at ingen hvaler er observeret i området i den periode, i henhold til GXT egene seismik skibe i 2009 og 2010 (side 7).

  • 0
  • 0

@Sigurd din citat vedrører hele KANUMAS-området http://www.nunaoil.gl/portals/0/seismic/KA... Det er således heller ikke en nyhed at der er blevet udført seismik på området.

Der er heller ikke nogen hvaler, der er døde, som følge af seismik http://www.natur.gl/fileadmin/user_files/D...

At der ingen hvaler blev observeret skyldes nok larm fra seismikskibene §.-) Narhavler er meget sky, det er derfor at det kun jages fra qajaq f.eks. i Qaanaaq og Melville Bugt. Der er heller ingen fangst da områderne ligger for langt væk fra beboede områder. De primære fangstområder ligger fra Ittoqqortoormiit og sydover, syd for hvor seismikken skal foregå.

At beskyttelsesperioden ligger i nævnte periode skyldes nok at det er i denne periode de få narhvaler der er opholder sig der.

I mine øjne vil det ellers være langt mere interessant at følge hvilket indflydelse den påtænkte seismik i Melville Bugt vil have på hvidhvaler og narhvaler. Hvorfor ikke lade fangerne i Savissivik observere i perioden, da det ikke ligger langt væk fra seismikområdet.

Og her lidt om seismik og grønlandshvaler - http://www.iwcoffice.org/_documents/sci_co...

Og iøvrigt er der mere is i området end normalt - http://www.webpagescreenshot.info/img/3172...

  • 0
  • 0

Det er for så vidt meget underholdende når en Selvstyreansat embedsmand OH ihærdigt forsøger at give ing.dk´s læsere det indtryk at seismisk undersøgelse af den grønlandske off-shore undergrund sker på et helt fornuftigt og uskyldigt grundlag.

Sagen er den at det grønlandske Selvstyre systematisk hemmeligholder de essentielle forhold omkring olieindustriens virksomhed - herunder sdikkerheds-og bredsskabsplaner - såvel som manipulerer med fakta og tidligere forsikringer omkring de for befolkningen væsentlige beskyttelse af den unikke grønlandske natur.

En natur som direkte eller indirekte er livsbetingelsen for mere end 1/3 af befolkningen ligesom denne relativt ubesmittede natur er en væsentlig del af befolkningens kulturelle oprindelse sådan som den praktiseres udenfor de store byer den dag idag.

Som både det enerådende Råstofdirektorat - som både er ansvarlig for at få interesserede selskaber i den ikke-levende råstofsektor indenfor såvel som forvalter af naturens - i sagens natur oftest modstridende - beskyttelsesinteresser.

Meget betegnende har Råstofdirektoratet forlængst været ude med forblommede formodninger om kommende seismikundersøgelser i hvalernes beskyttelseszoner - som de altså uden faktuel sikkerhed for ubetydelig indflydelse på hvalerne allerede har givet tilladelse til omend der er tekniske forbehold.

Ligesom de aktuelle off-shore olieboringer i Davidsstrædet og i Baffinbugten er det drømmen om et veritabelt olieboom - og den derved medfølgende strøm af petrodollars - der driver centralmyndighederne til at forcere den udvikling af Grønland fra et relativt veludvikletudviklet uland til et råstofleverende ditto.

Konsekvenserne for naturen - og dermed for store dele af befolkningens erhvervsgrundlag - og tydeligvis sat i baggrunden uanset havd myndigheder og centraladministartive medarbejdere udtaler.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

Peter Madsen...venligst bliv mere voksen i din debatform... Din bemærkning om hvorvidt der skal leve mennesker i Grønland, samt dine bemærkninger om "dumme og grådige mennesker" m.m.... hører ingen steder hjemme, er nedgørende og forplumrer blot debatten... Grønland har videre haft selvstyre, siden 2009; hvorfor man har ophørt med betegnelsen hjemmestyre - hvilket jo nok er et udtryk for dit vidensniveau om grønlandske forhold. Jeg kan ikke tage dine meninger seriøst...

  • 0
  • 0

kENNETH hvis du ikke kan se menneske Dumhed i denne sag må det være dig der er lig så dum, som de folk der jager olie på de mest udsatte steder i verden,og nej det grøndlandske hjemme styre er ikke i stand til at tage sådanne beslutninger,men hvis vi som mennesker bliver ved og jagte energi på steder, hvor man vil se store naturødelæggelser,så bilver jorden til sidst ubebolig for os selv, så jeg er glad for jeg ikke har børn, for så skulle jeg gå og undskylde hver dag for vores grådigehed og ødelæggelse af natur.

  • 0
  • 0

Når Grønland på et eller andet tidspunkt bliver selvstændig skal de have en generel indtægt. Grønland kan ikke leve af turisme hele tiden. De intægter der kommer ved både olie og anden udvindning af andre grundstoffer som guld,uran m.v. giver masser af penge til bl.a et bedre skolesystem, psykiatri som der er stor mangel på i Grønland. Se på at Norge har den oliefond som har hjulpet dem i stor stil. Jeg er derfor for at Grønland bliver en selvstændig stat.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten