Seismiske undersøgelser er i fuld gang overalt i havet omkring Grønland. Og nu vil det amerikanske firma GXT også i gang i Nordøstgrønland.
Problemet er bare, at nogle af undersøgelserne bevæger sig ind i hvalernes beskyttede områder.
Men hvorfor overhovedet undersøge et område, hvor der ikke engang må bores efter olie?
Viden, er den korte forklaring, ifølge Jørgen Hammeken-Holm der er afdelingschef i Råstofdirektoratet, som vurderer ansøgningerne.
»Geologisk set er det interessant af at have et billede af hele området, så man ved, hvor meget olie der er i området,« siger han.
Indtil videre har GXT fået godkendt deres ansøgning, men det sidste "go", for at bevæge sig ind i de beskyttede områder, venter på sig.
»De har fået lov til at undersøge de normale havområder, men fik at vide, at hvis de stadig ønskede at skyde ind i de beskyttede områder, og det gør de, skulle vi vurdere det yderligere,« siger han.
Derfor er høringsfristen for seismiske undersøgelser i de beskyttede narhval områder blevet forlænget, hvor blandt andet Det Nationale Center for Miljø og Energi (tidligere DMU) er en af høringsparterne, der skal vurdere om undersøgelser vil skade hvalerne og miljøet i området.
»Vi skal undersøge, om det på nogen måde er forsvarligt at komme ind i de områder og skyde med seismik. Og hvis det ikke er, får de ikke lov,« siger Jørgen Hammeken-Holm.
Han forklarer, at det måske ikke engang bliver aktuelt for det amerikanske firma. For lige nu dækker isen store dele af det beskyttede område og gør det ufremkommeligt for deres skibe.
Men er der nogen mulighed for, at der senere hen gives tilladelse til at bore i de beskyttede områder?
»Det er så tæt på kysten, at der ikke er planer om at bore der indenfor de næste 10-20 år,« siger Jørgen Hammeken-Holm.
Men kan det ske, at de senere hen får lov til at bore i de beskyttede områder?
»Ja, måske kan de godt bore senere hen. De beskyttede områder kan ændre sig efterhånden, som vi indsamler mere viden om hvalerne,« siger han.
I en artikel på Ing.dk tidligere på ugen udtalte Andrew Wright, der er ph.d.-studerende hos centret sig netop om farerne ved seismiske undersøgelser:
»Der er lavet forskellige undersøgelser igennem årene af den seismiske aktivitet og dens påvirkning på hvaler og andre havdyr. Dyrene bruger deres hørelse og ekkolodder til at kommunikere med hinanden og deres omgivelser, og derfor er det ikke overraskende at hvalerne enten forsvinder fra områder med seismisk aktivitet eller undgår dem helt,« sagde han, men understregede at der ikke findes meget forskning på området.
For eksempel er der ikke noget forskning, der slår fast, at hvalerne bliver stresset af undersøgelserne, men samtidig er der intet, der tyder på, at de ikke gør.
»Man har også oplevet, at finhvaler helt holder op med at synge, og eftersom man mener, deres sang har at gøre med parringen, kan der være en påvirkning på det område,« siger han
Råstofdirektoratet oplyser, at de seismiske undersøgelser kan udnyttes til at skaffe mere viden om dyrelivet.
»Der skal altid være to personer om bord, som kan tage prøver af det dyreliv de møder. Det kan være fugletælling, observationer af dyr og beskrivelser af dyreliv. På den måde kan vi skaffe viden om svært fremkommelige områder,« siger Jørgen Hammeken-Holm.
Samtidig kan de to medarbejdere også holde øje med, om GXT overholder reglerne om afstand til for eksempel hvaler og kravet om at starte stille og skyde med lav frekvens.
