Hej Thomas

Jeg har ikke Ø-drift i mit anlæg. Men jeg ved at installatøren der har lavet mit setup, også har lavet full-backup løsninger. Men det koster noget ekstra hardware. Man kan læse mere om inverteren her: https://www.fronius.com/en/solar-energy/installers-partners/products-solutions/residential-energy-solutions/gen24plus-inverter-with-flexible-backup-power

Den har dog en mulighed for at lave et såkaldt PV-point, hvor man kan trække op til 3 kW kontinuert strøm på en dedikeret kontakt (som kun er aktiv i tilfælde af strømafbrydelse). Den vil kunne trækkes fra så lang tid der er strøm fra panelerne eller strøm på batteriet. Så det vil kunne bruges i nødstilfælde, uden yderligere hardware, som jeg forstår det.

Vh Rasmus

Jeg kan se der er flere, der spørger ind til om anlægget giver mulighed for ø-drift. En Fronius Symo GEN24 i størrelserne 6 til 10 Plus giver denne mulighed med netadskillelse, om Rasmus har det installeret ved jeg ikke?

Hej Claus

Man sælger altid til spotprisen. Altså hvis jeg i en given time sælger 5 kWh til nettet, og prisen i den time er 300 øre, så får jeg 15 kr. udbetalt. I timen efter kan det være jeg få 150 øre, og hvis jeg også her sælger 5 kWh, så får jeg 7,50 kr. Har lige slået det op, og jeg solgte 466 kWh til gennemsnitligt 3,04 kr. og fik derfor udbetalt 1.418 kr.

August var klart den højeste gennemsnitspris. I september solgte jeg kun 368 kWh til en pris på gennemsnitligt 2,16 kr. Derfor får jeg herfor udbetalt 794 kr.

Hvad fremtidens priser bliver, ved jeg ikke - men hvis priserne bliver høje, så vil jeg også få mere for min eksport. Og på den måde vil det virke som et værn mod en prisinflation. Hvis den ender med at blive lav, så sparer jeg mindre, men vil jo så også skulle betale mindre for den strøm jeg må betale for om vinteren.

Når man nogle steder læser eksempler på priser, så viser de typisk historiske priser, som har lagt på 25-40 øre per kWh. Men det er altså langt fra de aktuelle priser. Om vi vender tilbage til det niveau, må fremtiden vise.

Hvem sælger du strømmen til?

Hvem sælger du strømmen til, synes 1400 for 600 kWH lyder som mere end de 30Ø/kWh jeg kan finde for nuværende

Jeg har valgt at købe et Sonnen batteri (som bl.a. viasol.dk leverer) - fordi de har et åbent API der IKKE kræver at "en eller andens cloud virker og forbliver økonomisk rentabel for mig at betale for og dem at drive hele anlæggets levetid".

Det anvender jeg så med home-assistant hvor der er et stort community af brugere med fælles formål og vilje til at lave fælles løsninger (open source) - se f.ex. en der har lavet integration til Sonnens gode åbne API i deres batterier: https://community.home-assistant.io/t/custom-integration-sonnenbatterie/181781

man kan også via samme API fortælle sonnen hvorvidt det skal "lade fra nettet" eller ej. Det er min plan, når jeg forhåbentlig snart får det, at på den måde styre, så jeg over perioderne med mangel på solstrøm, vil bede batteriet lade når jeg kan se at strømmen er billigst (hvilket jo kan hentes 24 timer forud).

Jeg tror faktisk også Sonnens batteri har en funktion til at styre ladning fra net (og selv hente de data) - men jeg har ikke lige kigget på det endnu.

Tak for afklaring Rasmus.

Kan du uddybe lidt mere omkring teknikken i din løsning? Det ligner et BYD batterianlæg? Hvilken intelligens er der til dette anlæg, er det det her Watts modul du omtaler? Er der en fysisk måler installeret for at kunne måle om du producerer mere end du kan aftage? Jeg har selv kigget intenst på et Xolta batterianlæg, som slår sig meget op på deres cloud intelligens osv. Men har simpelthen ikke kunne regne mig frem til den økonomiske fornuft i det med etableringsomkostningen og mit solcelle anlæg.

For mig ville det være lavt forbrug - og jeg må indrømme at jeg selv har valgt at bestille et batteri der IKKE kan håndtere ø-drift - og dermed vil jeg også stå uden strøm, selvom der er strøm på batteriet, hvis nettet lukker ned. Det er den type batteri de fleste normalt leverer herhjemme - det kræver et andet setup, hvis man skal kunne køre ø-drift, som det ikke er mit indtryk at mange har.

... eller også er det (2) muligheden for ødrift (at man kan forsyne sin ejendom, når der er strømafbrydelse).

Og ja, det er en større investering, som jeg ikke kan foretage på en gang, men som jeg bygger op efterhånden, og som indrettes til at kunne det hele, dvs. husstandsvindmølle, solceller, batterikapacitet og invertere som kan trække hele mit forbrug.

Selvforsyning. Vi skal lige være skarpe på hvad, det betyder: enten er det (1) i middel pr år (egen produktion i kWh svarer til eget forbrug i kWh) eller også er det (2) muligheden for ødrift (at man kan forsyne sin ejendom, når der er strømafbrydelse). Det sidste kræver en langt mere kostbar inverter, hvis vi snakker 8 kW. Den skal bl a selv kunne generere 50 Hz og de indeholder en del programmering til prioritering af de forskellige energikilder, man tilslutter.

Det giver rigtig god mening, Rasmus. Og en sådan opstilling burde være acceptabel også for de gamle med gruppe 6 anlæg. For der leveres ikke strøm fra batteri til net.

Men ingen kan vel forhindre at han køber elektriciteten incl. 'Afgifter, Moms samt netvirksomhedens tariffer' som i Afregningsgruppe Grupper 2 og 3, (altså til 2,67 kr/kWh kl 14 - 15 og sælger den til spotpris 3,32 kr/kWh kl 19 -20. <a href="https://energinet.dk/-/media/8CA4456439EA4..">https://energinet.dk/-/me…;
<p>Nu er gevinsten nede på 24%, men stadig en gevinst. (Men nu ser batteriets langtids regnskabet mindre attraktivt ud!)

De betaler for overskudsstrømmen med spotpris fratrukket Energinets indfødnings- og balancetrafi og Vindstøds egen balancetarif. Samlet er det kun et fradrag på 1,46 øre, men vi er jo også nede på marginalerne nu.

Der hersker en misforståelse i kommentarsporet. Min hensigt er ikke at købe (billigt) for at sælge igen (når det er dyrt). Modulet fra Watts kan (i tilfælde af lav forventet produktion af solcellestrøm) købe fra nettet på de billigste tidspunktet. Når strømmen så er f.eks. 100 øre dyrere (og ikke før), begynde af aflade sig. At der vil blive brugt direkte fra nettet, mens strømmen stadig er forholdsvis billigt, sker for at kompensere for ladetab og undgå unødigt slid på batteriet.

Indtil videre kan hybridanlægget godt følge med, så det har ikke været nødvendigt at lade fra nettet endnu.

Er det forventet at fibernettet kører videre ved område strøm afbrydelser?

Det fibernet jeg byggede havde batteribackup på telefoncentralerne. Efter sigende nok til 48 timer.

Moderne fibernet baseret på GPON består af passive elementer, der ikke er koblet til strøm. Der er ingen forstærkere og lignende ligesom i et net baseret på kabel TV. Derfor er det kun et spørgsmål om at der skal være strøm ude hos kunden. Jeg har tilmed set fibermodems med indbyggede batteri men desværre ikke i Danmark.

Men det kunne være at mobilnettet var overbelastet eller nede og man derfor specifikt ville bruge fiberforbindelsen.

Bestemt muligt, men vores eget YouSee Kabel Net er jo nede så snart strømmen går til forstærkerne ude i kabelskabene. Det gamle TDC kobber telefon net fik jo strøm fra centralerne og virkede igennem strømafbrydelsen.

Er det forventet at fibernettet kører videre ved område strøm afbrydelser?

Ved de to sidste strøm afbrydelser i Birkerød, var Mobilnettet det der virkede længst, men efter små tyve minutter var det omtrent ubrugeligt, nok efterhånden som flere og flere brugte Deres mobiltelefoner som Access Points. Derfor er det en god ide med en lun bil, en god bog og et nogle spillekort.

Min husstand har en anden løsning :-)

Jeg har samme løsning :-) Men det kunne være at mobilnettet var overbelastet eller nede og man derfor specifikt ville bruge fiberforbindelsen. Man kan selvfølgelig trække en forlængerledning tilbage fra bilen til fibermodemet.

Hvis man synes det er sjovt, så kan man nemt lave en batteribackup til et fibermodem og wifi router

Min husstand har en anden løsning :-)

Hvis strøm- afbrydelsen bliver så lang at vi fryser eller batteribanken løber tør, sætter vi os ud i elbilen og tænder klima og tilslutter diverse Laptob/IPhones på op til 160W til 300W 12V->230V Pure Sinus inverteren, medens vi evt. hører Spotify, DAB eller FM alt efter hvor meget andet der gik ned ved strømafbrydelsen. Potentielt spiller vi kortspil.

(Jeg har sovet i bilen i Oktober 2019 og da kostede en hel nat ved 19C 7% batterikapacitet)

Hvis jeg tage det med i min beregningen, så er en batteriløsning med høj kapacitet og med masser af solceller en vældig god investering - ikke fordi min samlede omkostning bliver lavere, men fordi mit "produktionstab" uden strøm er stort.

Jeg kan ikke sige noget om dine specifike forhold, men de fleste af os kan nok godt klare os med en laptop og mobildata. Energinet lover at holde eventuelle rullende strømafbrydelser på maksimalt 2 timer.

Hvis man synes det er sjovt, så kan man nemt lave en batteribackup til et fibermodem og wifi router. Begge forsynes typisk med 12V DC og har et samlet forbrug på 10 til 20 watt. Så det skal bare være et 12V, 2 Ah batteri, sat permanent til modem og router og forsynet via en oplader. Mindre fancy kan det også bare være en USB powerbank og en 12V DC-DC konverter som manuelt sættes til ved strømafbrydelse.

eller rettere, der må ikke leveres strøm fra batteriet til nettet. Man må gerne tilføje et batteri og dermed øge egetforbruget. Energistyrelsen skrev på deres informationsside

Ja, der kan jo ikke være tvivl om at Rasmus' fortrængnings strøm kommer fra batteriet for han skal jo sælge kl 19 - 21, hvor solen næppe skinner her i oktober.

Men ingen kan vel forhindre at han køber elektriciteten incl. 'Afgifter, Moms samt netvirksomhedens tariffer' som i Afregningsgruppe Grupper 2 og 3, (altså til 2,67 kr/kWh kl 14 - 15 og sælger den til spotpris 3,32 kr/kWh kl 19 -20.https://energinet.dk/-/media/8CA4456439EA4C728105B59D2949F7D1.pdf

Nu er gevinsten nede på 24%, men stadig en gevinst. (Men nu ser batteriets langtids regnskabet mindre attraktivt ud!)

CO2e mæssigt kan man så syntes at det måske burde være lidt mere økonomisk fordelagtigt for Rasmus, for han fortrænger potentielt 400gCO2e/kWh strøm med 35gCo2e/kWh strøm, hvis han tilbagesælger Vind Energi og med omtrent 43gCO2e strøm. hvis han selv producerede det i løbet af solskinsdagen. (23g fra batteri produktion + 20g fra Solcelle produktion)

(En energipris ekspert må MEGET gerne kommentere på om ovenstående nu er rigtigt forstået ! :-) )

Dit citat fra OK er fra følgende opslag, ikke sandt?https://www.ok.dk/privat/hjaelp/el/flexafregning-paa-el/hvordan-fungerer-flexafregning-for-ejere-af-solceller

Læg mærke til,at det fremgår at indledningen, at det gælder gruppe 6 med flexafregning. der står

**Med indførelsen af flexafregning for solcellekunder i nettoafregningsgruppe 6 er man gået væk fra tanken om at lave en 'opsparing' i elnettet. Når solen skinner og du ikke selv kan nå at bruge den strøm du producerer har du tidligere 'opsparet' denne el i elnettet til dit senere forbrug. **

Og Rasmus er ikke i gruppe 6. For i Gruppe 6 -anlæg må der ikke være batterier - eller rettere, der må ikke leveres strøm fra batteriet til nettet. Man må gerne tilføje et batteri og dermed øge egetforbruget. Energistyrelsen skrev på deres informationsside

I udgangspunktet er det tilladt, at installere en batteriløsning til et eksisterende anlæg. Tilføjelsen af batteriløsningen må ikke udvide anlæggets installerede effekt, hvis anlægget er godkendt til årsbaseret nettoafregning, timebaseret nettoafregning eller forhøjet pristillæg. Ligeledes må der ikke kunne komme strøm fra batteriet ud på det kollektive elnet.

Hvis jeg tager fejl, må I meget gerne korrigere.

De 7.000 er som jeg læser det pr. voksen over 18 i husstanden...

Men du kan vel ikke regne transport og afgifter med her i din "salgspris"? Får du ikke kun den rene spotpris+moms?

Nej det var for smart formuleret (at man kan sælge energi for 5,20 kr/kWh), for det gælder jo ikke for Rasmus (se min tidligere korrektion).

Faktisk får han - i dagens eksempel - nok kun 94% peak gevinst, for så vidt jeg kan Google, skal han betale moms af alt han aftager, men får kun spotprisen for det han sælger. (Det kan så holde hans indtægt under de 7.000 kr som skat tillader før skattebetaling :-)

Her findes et produkt til private som tilsyneladende er gratis, under betingelse af 20 API requests pr dag og kun én location:https://solcast.com/tools/free-rooftop-solar-forecasting

Jeg har også overvejet om der er tilstrækkelig korrelation mellem prognosen for UV-indexet og sol-produktion, da dette er nemt tilgængeligt flere steder.

Mit eget solcellesystem er klart på taget, men ikke "i luften" endnu, da jeg afventer elektriker... Men planen er at automatisere det selv med Python.

Skulle man så ikke regne med en købspris incl el-afgift?

Jo, så uretfærdigt kunne man frygte det var! Men www.ok.dk oplyser:

'Prisen for strømmen afhænger af din aftale med OK og gælder kun den rene elpris. Du skal stadig kun betale skatter og afgifter til staten af dit nettoårsforbrug.'

Så for den strøm som Rasmus alene handler, skal han betale transport + moms, altså de 1,71kr. Men når han sælger får han selvfølgelig kun spotprisen, som istedet er 3,32 kr/kWh.

Stadig en god gevinst (på 94%), men vel urealistisk på den lange bane.

Som plaster på såret, må Rasmus ikke tjener mere end 7.000kr/år, for så skal han betale skat! Energinet.dk skriver ihvertfald: Dit eget elforbrug er skattefrit, men du skal betale skat, hvis du sælger el til nettet for mere end 7.000 kr. pr. år. Læs mere på skat.dk.

(En energipris ekspert må MEGET gerne kommentere på om ovenstående nu er rigtigt forstået ! :-) )

Men du kan vel ikke regne transport og afgifter med her i din "salgspris"? Får du ikke kun den rene spotpris+moms?

Men du kan vel ikke regne transport og afgifter med her i din "salgspris"? Får du ikke kun den rene spotpris+moms?

vejr prognose - jeg snupper det her fra: https://api.forecast.solar/estimate/watthours/day/55.448922/11.818306/35/5/5.2 men det er ikke særligt præcist !

Økonomi: Idag kan man købe energi til 1,71 kr/kWh og sælge det igen til 5,20 kr/kWh. Det kan godt blive en god forretning.

Men dine 1,71 og 5,20 er "Pris inkl. transp+moms " men ekskl-afgift. Det, der betegnes transport er vel netbetaling til både energinet.dk og til distributionsselskabet.

Skulle man så ikke regne med en købspris incl el-afgift?

Kan alle få el-afgift retur, når de leverer strøm til nettet? Det kan gruppe 6, men det er der jo ikke tale om her? Hvis man kan, skal det også med i salgsprisen.

Der er et tab i AC-DC-Batteri-DC-AC cyklus. Det mangler i beregningen.

Men ok - en stor nok mark med solceller og et par 100KWh batterier og måske en stor vindmølle

Det involverer netop det. Jeg har masser af plads til solcellerne, og bor 42 meter over havet med masser af plads til en husstandsvindmølle og langt til naboer. Jeg mener ikke at der vil være behov for en generator. Som nødforsyning vil jeg nok lave en mulighed for grid ladning af batterierne.

Min plan er at bygge et system som er stort nok til 100% selvforsyning året rundt. Og selvforsyningen skal dække alt, dvs. også 3-faset højeffekt til varmepumpe, hvidevarer, servere, EV (når den gamle fossile skal udskiftes), osv. Målet er, at jeg vil gøre mig uafhængigheden af ekstern energiforsyning.

Pyrolytisk gas-converter (Gasifier) så har du med Sol, Vind og Biomasse-forgasser med varme koblet til huset en lille kopi af det Danske elnet uden udlandsforbindelserne og den skandinaviske hydro.

https://www.allpowerlabs.com/

De gamle videoer er sjove at se - men firmaet er dødt da sol er blevet så billigt Det er nok nemmere bare med vind og en genny, men det ville være sjovt.https://www.youtube.com/c/allpowerlabs/videos

Min plan er at bygge et system som er stort nok til 100% selvforsyning året rundt. Og selvforsyningen skal dække alt, dvs. også 3-faset højeffekt til varmepumpe, hvidevarer, servere, EV (når den gamle fossile skal udskiftes), osv. Målet er, at jeg vil gøre mig uafhængigheden af ekstern energiforsyning.

Held og lykke med det, med mindre det involverer en dieselgenerator af en art. Men ok - en stor nok mark med solceller og et par 100KWh batterier og måske en stor vindmølle......

Har du da mulighed for at opstille en husstandsvindmølle?

Min plan er at bygge et system som er stort nok til 100% selvforsyning året rundt.

Har du da mulighed for at opstille en husstandsvindmølle? Hvis nej, hvordan vil du så opnå 100% selvforsyning om vinteren for en investering, der står i rimeligt forhold til risikoen for at undvære strøm i kortere eller længere perioder?

Hvor meget er essentielt for dig...

Hvis anlægget er opstillet i Marts i år har det jo kun været i drift hen over sommeren. Måske er det lidt tidligt at konkludere på økonomien?

Det er bestemt rigtigt at Solcellernes bidrag forsvinder i vintermånederne. Men med den smarte styring, som Rasmus planlægger, tror jeg der er økonomi i det, når man ser hvor meget elpriserne svinger f.eks. blot idag:

2022-10-04 Tirsdag

Time | Spotpris | Pris inkl. transp+moms | Pris inkl. afgift+transp+moms

10 - 11 | 1.93 | 2.83 | 3.78

11 - 12 | 1.62 | 2.44 | 3.39

12 - 13 | 1.20 | 1.91 | 2.87

13 - 14 | 1.12 | 1.81 | 2.77

14 - 15 | 1.04 | 1.71 | 2.67

15 - 16 | 1.07 | 1.75 | 2.7

16 - 17 | 1.36 | 2.11 | 3.07

17 - 18 | 1.94 | 3.47 | 4.42

18 - 19 | 2.80 | 4.55 | 5.5

19 - 20 | 3.32 | 5.20 | 6.15

20 - 21 | 1.81 | 2.68 | 3.63

21 - 22 | 1.68 | 2.51 | 3.47

22 - 23 | 1.17 | 1.88 | 2.83

23 - 24 | 0.99 | 1.65 | 2.60

Økonomi: Idag kan man købe energi til 1,71 kr/kWh og sælge det igen til 5,20 kr/kWh. Det kan godt blive en god forretning.

CO2e: Selv om Husstandsbatteriet tillægger omkring 23gCO2e per kWh lagret er det sandsynligvis naturgas-booster-el Rasmus fortrænger (siden den koster 5,2 kr/kWh). Var det vindstrøm han lagrede kl 14:30 udledte vindmøllen måske 12gCO2e per kWH, Rasmus' batteri kostede 23gCO2e så total 35gCO2e, som så fortrænger gas elektricitet, som må anslås at udlede +400gCO2e :-)

(Jeg ville nok endnu hellere lagre vindstrømmen i bilens batteri bl.a. fordi et moderne LFP BEV batteri antageligvis har en levetid på 0,9 millioner km, hvad der er for meget ifht bilens levetid - så godt at bruge det til at fortrænge Kul og Gas strøm men det er en anden sag)

Fra artiklen:

Frem mod 2030 forventer Energistyrelsen, at 16 procent af de nybyggede solcelleanlæg – med og uden batteri – vil stamme fra husholdninger. Det svarer til 69 MW.

Dvs. samlet udbygning på godt 400 MW frem til 2030?? Det virker meget lavt ift. de estimater jeg ellers har set, hvor der typisk anslås mellem 5 og 10 GW. Eller menes der 69 MW per år?

"Betale sig" kan gradbøjes, for man kan selvfølgelig godt nøjes med at beregne økonomien ud fra en antagelse om, at der altid er strøm fra lysnettet. Men som verden ser ud nu, er den antagelse næppe holdbar. Derfor skal selvforsyning og omkostningen ved f.eks. at være uden strøm i hjemmet i flere timer tages med i beregningen - navnlig hvis man arbejder og driver sin virksomhed hjemmefra.</p>
<p>Hvis jeg tage det med i min beregningen, så er en batteriløsning med høj kapacitet og med masser af solceller en vældig god investering - ikke fordi min samlede omkostning bliver lavere, men fordi mit "produktionstab" uden strøm er stort.</p>
<p>Der er for mig noget tiltalende ved at være selvforsynende - hvor det giver mening, og hvor risikoen og tabet er størst. At samle solstrrøm i batterier er for mig lige så logisk som at samle regnvand til havevnanding, eller haveaffald til kompostering. Om jeg kan sælge overskudsstrømme og tjene på det er i den sammenhæng lidt ligegyldigt, specielt fordi det ikke koster naturressourcer at producere strømmen.

Hvor meget er essentielt for dig (og andre) at kunne køre off-grid med (UPS)? Er det kun laveffektforbrugere som f.eks. lys, kommunikation, computersystemer op til 100-200 W, køle/frys, alarmsystemer og adgangskontrol, eller skal enheder med stor effekt, som f.eks. komfuret, støvsugeren, vaskemaskiner og værkstedsmaskiner, også med?

Men her til vinter får jeg installeret et modul på mit anlæg, der kan tage hensyn til vejr, sol prognoser og prisen på strømmen.

Hvilket fabrikat og type, og hvordan hentes data? Det lyder særdeles interessant, hvis den lokale vejr/sol-udsigt og elprisprognose er tilgængelig i maskinlæsbart format, som f.eks. XML, og ikke bare en app på mobilen.

De penge som borgerne sparer i afgifter går staten jo glip af, og da staten jo altid mangler penge, så skal de penge jo ind på den ene eller anden måde.

Den bekymring er overflødig. Jeg er helt sikker på at Staten har en hel samling af nye beskatningsobjekter i skuffen, som kun venter på at komme op i lyset.

Spørgsmålet er hvad der sker, hvis der er for mange alm borger som få installeret solceller og baterilager. De penge som borgerne sparer i afgifter går staten jo glip af, og da staten jo altid mangler penge, så skal de penge jo ind på den ene eller anden måde.

Kan staten tåle at klare sig uden indtægterne fra afgifter? Jeg tænker her på:

• afgiften på el (hvis alle har et solcelle anlæg)

• afgiften på benzin og diesel (hvis der kommer for mange elbiler)

• afgiften på naturgas (hvis man går over til varmepumper)

• afgiften på fyringsolie (hvis man går over til varmepumper)

• afgiften på drikkevand (hvis folk bruger regnvand til havevanding, tøjvask og toiletter)

"Betale sig" kan gradbøjes, for man kan selvfølgelig godt nøjes med at beregne økonomien ud fra en antagelse om, at der altid er strøm fra lysnettet. Men som verden ser ud nu, er den antagelse næppe holdbar. Derfor skal selvforsyning og omkostningen ved f.eks. at være uden strøm i hjemmet i flere timer tages med i beregningen - navnlig hvis man arbejder og driver sin virksomhed hjemmefra.

Hvis jeg tage det med i min beregningen, så er en batteriløsning med høj kapacitet og med masser af solceller en vældig god investering - ikke fordi min samlede omkostning bliver lavere, men fordi mit "produktionstab" uden strøm er stort.

Der er for mig noget tiltalende ved at være selvforsynende - hvor det giver mening, og hvor risikoen og tabet er størst. At samle solstrrøm i batterier er for mig lige så logisk som at samle regnvand til havevnanding, eller haveaffald til kompostering. Om jeg kan sælge overskudsstrømme og tjene på det er i den sammenhæng lidt ligegyldigt, specielt fordi det ikke koster naturressourcer at producere strømmen.

“ Så samlet set er der rigtig god økonomi i det.«”

-det er en påstand jeg godt kunne tænke mig at der i artiklen var en beregning som kunne underbygge.

Hellere bruge pengene på flere paneler end batterier

Hvis anlægget er opstillet i Marts i år har det jo kun været i drift hen over sommeren. Måske er det lidt tidligt at konkludere på økonomien?

Stort er godt, men også dyrt! Det vil da være langt mere fleksibelt og give bedre udnyttelse af det eksisterende distributionsnet, at stile mod langt flere solceller på eksisterende tagflader - og meget gerne med batteri. Reglerne for solceller på etagebebyggelser - uanset ejerform - bør ændres, så disse ofte store tagflader kan udnyttes. Her er store muligheder for at øge arealerne drastisk.