Rasende kommuner: Uforståeligt kviksølv-svineri i Limfjorden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rasende kommuner: Uforståeligt kviksølv-svineri i Limfjorden

Illustration: MI Grafik

Kommunerne langs Limfjorden, der er samlet i Limfjordsrådet, frygter ligesom flere biologer en miljøkatastrofe, hvis Energinet.dk, statens el- og gastransmissionsselskab, får lov til at skylle 16,8 millioner tons saltvand ud for at udvide sit naturgaslager i Ll. Torup.

Miljøministeriets center i Århus har sendt et udkast til tilladelse i høring, efter en VVM-rapport har konkluderet, at hverken saltet eller de tungmetaller, der bliver skyllet ud med det, giver problemer for livet i fjorden. Den konklusion betvivler flere biologer.

Ifølge Danmarks Fiskeriforening er der tale om op til to kilo kviksølv og 256 kilo bly, som kan havne i den lille Lovns Bredning nord for Viborg.

Poul Roesen, formand for Limfjordsrådet og konservativt medlem af kommunalbestyrelsen i Morsø, påpeger, at kommunerne aldrig kunne give tilladelse til at udlede så store mængder forurenende stoffer.

Det skyldes, at Lovns Bredning er et særligt beskyttet naturområde, også kaldet Natura 2000-område. Derfor skal kommunerne stille krav om, at vand, som bliver udledt i bredningen og andre beskyttede områder renses med de bedst anvendelige teknologier, forkortet BAT.

»Men staten tilsidesætter de regler, som vi kommuner skal rette os efter,« siger Poul Roesen.

Danmarks Fiskeriforening konstaterer i sit udkast til høringssvar, at By- og Landsskabsstyrelsen, der også hører under Miljøministeriet, har gjort opmærksom på, at de udledningen af de miljøfremmede stoffer skal udfases, men først fra 2020.

Foreningen finder det »helt uforståeligt«, at udledningstilladelse fra Miljøministeriet nøjes med at bede Energinet.dk om en redegørelse om muligheden for at reducere udledningen af de farlige stoffer, og først fra 2020. Ifølge fiskerne bør der stilles krav om at benytte de bedst mulige teknologier til at rense vandet fra dag ét.

Poul Roesen fra det kommunale Limfjordsråd mener sagtens, at der kunne gøres mere for at mindske generne, når Energinet.dk udskyller hulerne i saltlaget 1,5 kilometer nede i undergrunden.

»Røret kunne for eksempel føres så langt ud i Limfjorden, at det kom uden for Natura 2000-området, og vi forestiller os også en form for opsamling af saltet. Det er jo ikke små mængder, vi taler om,« siger han.

Limfjordsrådet har skrevet en harmdirrende indsigelse til VVM-redegørelsen og udledningstilladelsen, men endnu ikke sendt den, da høringsfristen er blevet forlænget i otte uger.

Også flere kommuner har klaget over udvidelsen af naturgaslageret, ligesom en række borgmestre har talt dunder i lokale medier.

Energinet.dk vil skylle de 16,8 millioner tons salt ud i Limfjorden for at udbygge hulerne til 11,1 millioner kubikmeter. Herfra vil kunne der kunne pumpes 1,5 millioner kubikmeter gas op om vinteren, når gasprisen er høj.

Selv om Miljøministeriet ender med at give grønt lys for at udvide gaslageret, skal Energistyrelsen i sidste ende give tilladelse til det.

Dokumentation

Miljøcenter Århus' samling af materiale om gaslageret

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor mon man har afskaffet bly i benzin?
Og hvad blev der af fiskerlandsbyen Minnamata i Japan hvor befolkningen blev dødeligt syge af at spise fisk med indhold af kviksølv?
Film fra Minnamata gik verden rundt i 1972-73 og var stærkt medvirkende til at vi fik indført Miljøloven.
Hvem er ansvarlig for energinets planer?

  • 0
  • 0

Bag disse to symboler gemmer der sig frygtelige lidelser i mange befolkningsgrupper.
Men måske bider disse stoffer sig ikke på danskere.
Prof. Phillip Grandjean mener dog at Pb forringer børns indlæringsevne og Hg giver parkinsonlignende symptomer med rystesyge og tab af åndsevner.
Dette har vel intet at gøre med venstre eller højre fløj.
Dertil prøver man rent faktisk at skabe og fastholde arbejdspladser i dansk fjordfiskeri og fjordbrug.

  • 0
  • 0

Smart med sådan en udskylning af udskyld! Og føj , hvor det stinker. Een af verdens værste miljøgifte udskylles i et sart farvand. Omend overhovedet udskylles! Al kviksølv burde kunne redegøres for - og miljøsyndere af den slags -sættes under statsadministration og konfiskeres al kapitalformue. Og dog - hvad gør man når der er tale om et statsselskab? Intet andet end fængsling af de ansvarlige. Og tilmed skylles salt ud - netop som der mangler vejsalt i de danske lagre.
Det skriger til himmelen.
Quis custodiet ipsos custodes?

  • 0
  • 0

Jeg har lige i en anden traad med samme emne gjort opmärksom paa, at et gaslager ikke nödvendigvis behöver at blive lavet i en salthorst med en dermed fölgende udpumpning af store mängder af miljöproblematisk indhold, men at det ogsaa kan etableres i andre geologiske forekomster uden omkostninger til pumpning af store vandmängder samt at saadanne geologiske forekomster netop findes i Nordjylland.

Men det danske gasnet, som der har väret ofret store belöb paa at etablere, omfatter vel ogsaa forbindelser til adskillige (gas-)produktionsbrönde hvor der ikke blot foregaar produktion i öjeblikket, men formentlig ogsaa brönde hvor produktion er ophört.

Hvorfor kan man ikke udnytte allerede eksisterende produktionsanläg til oplagring af gas?

I saa fald vil der näppe blive tale om väsentlige nye miljöskader, og VVMundersögelser og diverse tilladelser ville man nok slippe väsentlig lettere igennem.

De forventede etableringsomkostninger for Energinets nye lagerprojekt burde offentliggöres, og dertil kommer saa de eventuelle miljömässige fölger.

Nu har vi jo i andre tilfälde med forskellige former for energifremskaffelse set, at enten har man slet ikke villet tage hensyn til miljömässige omkostninger, eller ogsaa har man tillagt disse saa voldsomme störrelser, at den paagäldende energitype simpelthen er blevet belagt med forbud.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke helt de mængder af tungmetaller der omtales i denne og flere andre artikler. I forbindelse med den indsigelse jeg den 3 marts i år indsendte mod dette projekt beregnede jeg - med udgangspunkt i de tilladte vandmængder (10.000 m3/time !) og koncentrationer - at der årligt lovligt kan udledes 88 kg bly, 219 kg cadmium og ikke mindre end 26 kg kviksølv til Lovns Bredning. Over den 25-årsperiode projektet løber bliver det til hhv. 2190; 5.475 og 657 kg af disse metaller. Tallene findes i MCÅ´s udkast til miljøgodkendelse og udledningstilladelse. Det er enorme mængder også henset til, at der er tale om et meget lukket farvand. Min samlede indsigelse kan læses på http://www.fjordvenner.dk/doc/indsig1.pdf , tungmetalberegningerne findes på side 6. Jeg skal for god ordens skyld oplyser, at jeg ikke er medlem foreningen Fjordvenner eller arbejder for den - de har blot fået lov at offentliggøre min indsigelse på hjemmesiden.

I en anden tråd om dette emne er saltmængden diskuteret. Jeg kan oplyse, at de 672.000 t/år (16,8 millioner tons over 25 år) er mere end det seksdobbelte af den mængde der i den forgangne vinter er udspredt på alle landets veje (godt 100.000 t iflg Vejdirektoratet).

Jeg vil opfordre alle der sidder med relevant viden om at deltage debatten, herunder om fornødent gøre indsigelser mod projektet. Indsigelsesfristen er netop forlænget med yderligere 8 uger, så der er tid nok

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten