Rapport: Vindenergi bliver primær energikilde om mindre end 10 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Rapport: Vindenergi bliver primær energikilde om mindre end 10 år

Illustration: Danish AirPhoto

Elproduktionen fra hav- og landvindmøller vil dominere over andre teknologier i fremtiden. Sådan lyder det i den årlige fremskrivningsrapport 'World Energy Outlook 2018' fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

Rapporten konkluderer, at vindenergi i 2027 vil overhale samtlige andre teknologier til elproduktion i Europa, hvilket er tre år tidligere, end sidste års rapport spåede.

»På grund af den øgede vækst i offshore-vindmølleparker regnes vindenergi for at blive den primære kilde til elproduktion indenfor et årti,« lyder det i rapporten, som peger på, at produktionen i 2027 vil være omkring 700 TWh, hvilket ifølge Wind Europe svarer til cirka 21 procent.

Frem mod 2040 vil op mod 1100 TWh - svarende til 30 procent af elproduktionen - stamme fra vindmølleenergi, lyder det i rapporten.

Illustration: Wind Europe

Dystre scenarier

På trods af, at rapporten peger på fremgang for vindmølleenergi og andre vedvarende energikilder, er der flere alvorlige udfordringer i vente.

IEA fremlægger en række forskellige retninger for energisektoren frem mod 2040. Med de nuværende politiske aftaler vil CO2-emissionerne fra energisektoren blive ved med at stige markant i fremtiden. Og selv ved det såkaldte 'new policies scenario', der også tager højde for annoncerede planer og ambitioner fra verdens regeringer, vil verdens energiforbrug stige med mere end en fjerdedel frem mod 2040.

For transportsektoren, byggeri og industrien vil efterspørgslen på olie blive ved med at stige frem mod 2030, og selvom elektrificeringen formodes at få overtaget derefter, vil det have en ubetydelig effekt på CO2-udledningen uden større indsatser på energiområdet samtidig, lyder det i pressemeddelelsen til rapporten.

Ifølge IEA kan man derfor i fremtiden være nødt til at satse på teknologier, der kan suge CO2 ud af atmosfæren. Dette kan eksempelvis foregå med Carbon Capture and Storage (CSS), hvor forurenende fabriksrøg fjernes fra kilden og enten gemmes under jorden eller omdannes til brændstof.

Læs også: Eksperter: Grantræer kan 'suge' dansk CO2

Regeringerne sidder med nøglen

IEA påpeger, at store dele af CO2-udledningerne fra energisektoren allerede er låst fast frem mod 2040. Dette er blandt andet på grund af nybyggede kulkraftværker i Asien, som stadig formodes at bidrage i flere årtier.

Det er derfor afgørende, at man fra politisk side fremover prioriterer de grønne energikilder.

»Vores analyser viser, at over 70 procent af de globale investeringer i energi vil stamme fra enkelte regeringer, og derfor er budskabet klart: Verdens fremtid på energiområder ligger i regeringernes hænder,« siger Fatih Birol, som er direktør for IEA.

Hvis verden går seriøst til opgaven om at imødekomme klimamålene, er der behov for en styrket indsats på området for vedvarende energiløsninger. Derudover kræves der, at det nuværende energisystem bruges langt smartere, pointerer rapporten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vindenergi er en teknologisk blindgyde som vi af ideologiske (idiotiske) gunde har satset på i snat 30 år, men som IKKE kan løse vores energibehov.
Vi har løsningen, og har haft den i 60 år, men vi har vakgt den ra pga, massivt pres fra olie og ku industrien, krafftigt støttet af de nyttige idioter i de såkaldte "Grønne" organisationer.

Alle ved det og alle stikker hovedet i busken intil det er for sent, og selv da vil vi bare skyde skylden på noget andet.

På en eller anden mystiske måde udkæmper vi en kamp om resourcerne mellem Sol og Vind på den ene side og Atomkraft på den anden side.

I mellemtiden vokser vores forbrug af olie, kul, naturgas og biomasse med alarmerende hastighed, og 30 års investering i Sol og Vind, kan ikke engang følge med tilvæksten.

Selv i et land som Danmark, med en veludannet befolkning der kan både læse og skrive, vælger vi at satse på at en religiøs organisation som Greenpeace, skal sætte dagsordenen for fremtidens klima og energi.

Vi har sågar debatører, på ing.dk, et forum der burde være det ypperste inden for ingeniørkunst, videnskal og logik, der fryder sig og godter sig over at atomkraften har problemer og går det tilbage i 1ste verdnen.

Vi har en regering af revisorer, der intet fatter og hvis bidrag til fremtiden er nationlisme, fremmedhad og racisme.

Selvfølgelig kan vi ikke energiforsyne et moderne industriland med ustabile og uforudseelige energiklider, som sol og vind, og vore 30 år med vindudbygning har kun opnået at dække mindre end 8 % af landet TOTALE energiforbrug.

  • 19
  • 58

Forbruget af energi må indskrænkes drastisk.

Energibesparende teknologi.

Generelt andre mål i tilværelsen; væk fra maksimeringen af effekter til afstivning af det sociale jeg over til fokus på de former for selvværd, der kan forenes med hensynet til vore generelle livsbetingelser.

Væk fra at være stolt af sin bil, over til at være stolt af sin cykel.

Væk fra overproduktion og overforbrug over til overskud af tid og evner til at give tiden fylde.

Som nogle måske ved, så kan det være meget opløftende at finde ud af, hvordan de mere nænsomme former for tekning fungerer og hvordan det kan lade sig gøre at klare sig med dem. Det er en glæde, som tilhører en både teknisk opfindsom såvel som beskeden livsstil. Der er brug for integritet og selvværd af en anden type, end den som pt. kører planeten ud over randen.

  • 14
  • 31

Væk fra at være stolt af sin bil, over til at være stolt af sin cykel.


Det har jo ikke noget med stolthed at gøre, når man skal pendle 200+ km hver dag for at passe sit arbejde. Og hvordan er det lige med udkants danmark og udflytning af arbejdspladser? Ja, i det hele taget med den virkelighed vi har i Danmark, hvor alle skal arbejde for at få et accepteret sammenhængende familieliv.

Nej miljø'et står ikke i første række i regeringens prioriteter, underordnet hvad Lars siger!

Væk fra overproduktion og overforbrug over til overskud af tid og evner til at give tiden fylde.


Det må være en dansk mand der udtaler sig! Må resten af verden der har levet i fattigdom ikke have lov til at prøve forbrugsfesten eller var den kun forbeholdt os i vesten, til vi havde "brugt" resourcerne?

Verdens miljø problemer kan ikke løses med udgangspunkt i danske problemstillinger og dansk "hippi" metalitet, beklager.

  • 29
  • 10

Vinden vinder, Klimaet taber.
Vindenergi er en teknologisk blindgyde

Jamen så smider vi da bare den Thorium reaktor nede ved Værebro Golfklub eller Simons Put and Take..
Jeg tror såmænd ikke de er specielt farlige men hvem mon vil have den stående i "baghaven"?

At vind- og sol-energi, brint- og el-biler osv. halter så meget bagefter skyldes udelukkende vores stenalder regering. Den kære "1 million øko biler" inden 2030 er 100% valgflæsk.

  • 18
  • 16

Tak Michael. Det er svært at gå mod strømmen. Artiklen glemte også, at der samtidig med vindenergien skal bygges back up anlæg på 80% af en etableret vindenergi.
Det minder lidt om de overspringshandlinger miljøpolitikere gør når der samles husholdningsplast ind. Man glemmer, at det efterfølgende eksporteres til Kina, fordi det ikke kan genanvendes.
Ja, det er dejlig verden vi lever i, når blot politikkerne har så svagt et embedsværk, at kun smukke historier når ud til befolkningen.
I øvrigt syntes jeg, at vindmøllerne er en stor miljømæssigt synsforurening af vor smukke natur. Er jeg virkelig den eneste der syntes det?

  • 14
  • 28

Vindenergi produceret af Vindturbiner er kun SPORADISK energi.
Det skal både blæse og der skal være brug for strømmen. Bare en ting mangler er det værdiløst.
Vindturbiner støjer og støj skader helbredet.
De ødelægger livskvalitet, helbred og natur, men Turbinefolket sætter altså penge højere.

  • 9
  • 47

Misvisende overskrift.
Som det fremgår inden i artiklen er det elproduktionen IEA skriver om og ikke energiproduktionen. Det er en udbredt fejl blandt politikere og journalister ikke at kunne kende forskel på energi og elektricitet, en fejl som Ingenøren bør være med til at udrydde.

  • 30
  • 1

Thorium


Hvornår forventes teknologien på markedet?
Jeg spørger fordi det kan hurtig blive en "too little, too late" for Thorium eller andre nye teknologier. Vind og sol har brugt årtier med vækstrater af 20-30% for at bidrage med stadig ikke særlig mange procent af total energi forbrug på verdensplan. Hvis Thorium-reaktorer skal lave et reelt bidrag til zero emission 2050, skal hele værdikæden komme i sving i et uhørt tempo.

  • 25
  • 3

Interessant at se nogle tommelfingre peger nedad. Det er altså fakta jeg skriver, men nogen kan altså ikke li fakta Hvilken dagsorden baseret på IKKE FAKTA mon de har?

Det er vigtigt at forstå, at den sporadiske produktion kan forudsiges ret godt, så der har vi muligheder for at vælge at lagre, når der forudsiges stille vejr.

Der skal arbejdes med og forskes meget mere i lagring. Vi skal generelt holde op med at snakke om vind- og solenergi, uden også at have lagring med i billedet.

Så skal der bygges flere vindmølleparker, så der i meget højere grad kan lagres energi til stille dage.

At vindmøller støjer og skader helbredet kan diskuteres. Der er ikke noget endeligt påvist.

Der er til gengæld konkrete beviser for, at vindmøller påvirker ejendomspriser meget negativt, så man skal arbejde så vidt muligt på at folk der bor omkring vindmøller skal kompenseres ordentligt, hvis påvirkningen af ejendomsprisen ikke kan undgås.

Det er jo en kæmpe stressfaktor, at ens drømmehus på landet pludselig er værdiløst.

  • 25
  • 5

IEA har systematiske problemer med deres prognoser for vedvarende energi, de rammer simpelthen for lavt hver gang. Her er nyeste gennemgang jeg kunne finde:

https://www.quora.com/profile/Paul-Mainwoo...

Min kommentar er en genudsendelse fra sidste år hvor vi havde ca. samme historie og hvor Preben Rose kommenterede "Hvilket nærmest må betegnes en underdrivelse - prognoserne er så fjernt fra virkeligheden, at de bærer præg af uvidenhed eller forsætlig malinformering.":

https://ing.dk/artikel/energiagentur-kraft...

  • 15
  • 2

Alle vindmølle tosserne ( ja det er groft men ikke værre end hvad I kalde mig), taler altid om de energilagrer der skal gøre Vindmøller til løsningen, men hvor bliver de af?

Nu taler jeg ikke om hvorvidt det er teknologisk muligt, eller økonomisk forsvarligt, men simpelhen om hvor de bliver af.

Hvornår kommer der lagerkapacitet i Danmark, som kan klare bare 8 timers elforsyning ved 50 % belastning.
Hvad med fjernevarmelagrene, dem kan vi ikke lige dække med kabler til Norge, Sverige og Tyskland.
Hvor er de store varmepumper der skal klare varmeforbruget og fjernvarmen?

Hvordan kan det være at alle disse magiske lagerløsninger, kan løse ethvert problem med vindmøllers ustabile produktion, men de bliver TOTALT ignoreret, når vi taler om atomkraft.

  • 7
  • 32

Desuden skal der siges at vi allerede har det fornødne backup fra Norge, Sverige og Tyskland samt fra fjernvarmekraftværkerne, så der skal ikke bygges nyt foreløbigt.

Gregor.
Helt korrekt.
Den dag vi omlægger mere af vores energiforbrug til el, skal der ske en tilsvarende udvidelse af backup.
Det gælder elbiler og individuelle anlæg til varme.
Kollektive el til varme - anlæg og plugin hybrid biler er afbrydelige forbrugere, som ikke kræver backup.
De har begge alternative muligheder for forsyning.
Opgaven bliver at bibeholde den konventionelle kapacitet vi har i dag.

  • 7
  • 4

Vi kan da kun glæde os over det går i den rigtige retning i Europa mht. elproduktion baseret på vind/sol m.m.

Men det forslår slet ikke på verdensplan

https://www.eia.gov/todayinenergy/detail.p...

Selv med en optimistisk fremskrivning med mindst en fordobling af genanvendelig energifremstilling på verdensplan, stiger forbruget at fossile brændselskilder stadig med 28%. Og har selv de mest optimistiske forskere ret, er vi for længst forbi point of no return mht. til at forhindre at den globale opvarmning kommer ud af kontrol.

Og mht. til demografi ved alle desværre at fra 2050 og 50 år frem eksploderer antallet af menesker på det afrikanske kontinent med 2,5+ milliarder mennesker til ialt 4,5 milliarder.

De 4,5 milliarder vil helt sikkert gerne have samme levestandard som os og har ikke samme midler til miljøvenlig energiproduktion som Europa = ekstra fossil energiproduktion.

Alternativt har vi en strøm på flere milliarder fattige der vil søge mod nye omårder: læs Europa for at flygte fra fattigdommen specielt hvis klimaforandringer forstærkes.

Så desværre - Den demografiske udfordring gør ovenstående landvinding til nul og niks.

  • 11
  • 5

Det bliver hverken vind- eller solenergi, der bliver fremtiden, for det blæser ikke altid og solen skinner ikke altid. Men kerneenergi baseret på thorium bliver den fremtidige energikilde til fremstilling af elektricitet. Det bliver langt billigere, sikrere og mere praktisk end andre kilder, for det kan fremstilles mere lokalt, så de langeog dyre transportveje - luftledninger, underjordiake kabler o.a. - er unødvendige.

  • 5
  • 28

Nu taler jeg ikke om hvorvidt det er teknologisk muligt, eller økonomisk forsvarligt, men simpelhen om hvor de bliver af.Hvornår kommer der lagerkapacitet i Danmark, som kan klare bare 8 timers elforsyning ved 50 % belastning.
Hvad med fjernevarmelagrene, dem kan vi ikke lige dække med kabler til Norge, Sverige og Tyskland.
Hvor er de store varmepumper der skal klare varmeforbruget og fjernvarmen?


Hvorfor skule der komme lagerkapicitet der dækker 50% af Danmarks elforsyning i 8 timer? Vi har udlandsforbindelser og lagerkapacitet... Hvor bliver dine atomkraftværker af, som skal klare hele vores energibehov inden 2030? Teknologien er der, de er nærmest gratis og helt ufarlige... Hvor bliver de af?

Hvad er problemet ved fjernvarmelagre? Der kommer hele tiden flere og flere varmepumper i fjernvarmenettet, der kommer også flere og flere solvarmeanlæg og genbrug af overskudsvarme. Men det fjerner ikke backupværkerne på biomasse. Der er backup for det hele... Der kommer sågar flere varmepumper i private hjem, uden at der er backup for dem...

Det er økonomien der styrrer, den dag der er økonomi i at lave lagerteknologi, der kommer de. Ikke før. Vi ser små demostrationsanlæg, som batterilageret i København, men det er kun testanlæg. De kommer ikke før der er økonomi i at lave dem og det sker ikke før der er et behov... Men hvis du vil have en ide, så laver Energistyrrelsen en fremskrivning for hvornår batterier er så billige at det kan betale sig at opstille dem sammen med solceller, der kan du se hvad forventnignerne er... Men de ændre sig naturligvis efterhånden som alt udvikler sig...

  • 18
  • 6

Hvordan kan det være at alle disse magiske lagerløsninger, kan løse ethvert problem med vindmøllers ustabile produktion, men de bliver TOTALT ignoreret, når vi taler om atomkraft.


Fordi der er nogle relitiøse fanatikere på atomkraftsiden, der ikke vil annerkende at atomkraft har behov for backup, lagerkapacitet, udlandsforbindelser, overkapacitet, højspændingsnet m.m. De tror at bare der destrueres nogle atomkerner, så er alt godt... Alt andet er en ulæmpe ved VE, som derfor skal bekæmpes...

  • 22
  • 13

Ja det er møgforvirrende at man ikke er konkret med hvilken forsyning man taler om.

Elforsyningen
er allerede i dagens Danmark godt på vej til 100% VE dækning fra sol og vind og elbilerne såsom TaDa delebiler samarbejder med el-selskaberne om at styre el-bilernes batterier efter adfærd og således bruge bilerne som batterilager.

Energiforsyning -

Når det handler om varme kan det klares med solvarme, procesvarme og varmepumper - en ekstra udfordring til elforsyningen, men også flere parametre at skrue på.

Resten handler om energi der fremskaffes af brændstof. Her kan man erstatte kulbrinter med brint. Brint kan anvendes luftformig eller som træsprit i brændselsceller.
Fordelen ved brint i energisystemet er at den kan produceres af sol, vind eller bølger langt ude på havet hvor der er plads til uendeligt mange anlæg.

  • 2
  • 12

En af ingeniørens bloggere - jeg har glemt navnet- falder rasende over mig, hver gang jeg gør opmærksom på behovets størrelse hvis man vil lagre vindenergi.
Min beregningsmetode og mine forudsætninger er grundigt og forhåbentligt klart beskrevet på
http://www.reo.dk/viden-om-energi/udgivels...
Side 57-60

Skulle man bygge et lager for vindenergien, der i 2017 udgjorde ca. 7% af det danske energiforbrug, således at vindmøller + lager skulle levere en konstant effekt, skulle lageret være på 1409 GWh.
Europas største ellager, Vianden i Luxembourg, hvor lagringen foreligger i form af vand, der pumpes til et højtliggende reservoir, og efter behov ledes tilbage gennem turbiener har en kapacitet på 5 GWh.

Der var nyligt i Ingeniøren en beskrivelse af et lager bestående af glødende stål. Under samme forudsætninger skulle dette lager rumme 26 millioner tons stål!

Konklusionen er klar: Det er nonsens at tale om ellagre til lagring af store mængder vindnergi.

  • 10
  • 13

Så er det jo godt at det er blevet forklaret at det slet ikke er nødvendigt at bygge et sådan lager... Hvorfor så blive ved med at nævne det?Ingen kunne drømme om at bygge et energilager til sæsonudjævning af vindmøllestrøm...

Udover Søren Holst, så er der næppe nogen som kunne finde på at foreslå 100% forsyning fra een kilde. Uanset hvilken.

Imidlertid har REO og dermed både Søren Holst og til tider Holger Skerning behov for at opbygge skræmmebilleder af alt, som ikke indbefatter akraft.

  • 17
  • 4

Har givet os et elnet med ca 45 % VE-energi.
Det svarer til ca 8 % af vores samlede energiforbrug, eksklusiv vores skibstrafik og flytrafik.

Nu bliver vindmøllerne jo større og større og der er besparelser af hente på energiefektiviseringer, så Danmarks TOTALE energiforbrug i 2030 er måske 20-30 GW.

Det kan vi naturligvis sagtens dække med med 2000-3000 Havvindmøller på hver 8-10 MW, hvis det blæser hele tiden.
Så vi bygger bare 10.000 Havvindmøller på 8-10 Mw og lidt batteri, så er alt klaret.

Vi kan også bygge 15 atomkraftværker, på hver 1650 MW ( en EPR reaktor) og lidt batterier, så er alt klaret.

Jeg synes faktisk at atomkraftløsningen, lyder mere realistisk, billigere og bedrer.

  • 5
  • 21

Konklusionen er klar: Det er nonsens at tale om ellagre til lagring af store mængder vindnergi.

Det ser jeg heller ikke andre end tåber der gør....

Det er Ufatteligt, gang på gang, og se se de samme mennesker kolportere de samme utopiske fantasier omkring danmarks fremtidige energiforsyning, altimens de gør sig kloge på andres formodninger, fordomme og vidensniveau..

Der er faktisk ganske få fakta at forholde sig til: Fossil energi SKAL ud, Kommercielle Thorium reaktore eksistere IKKE (de næste 30-40 år i hvert fald) og der ER allerede tekniske løsninger der, demonstreret, er i stand til at løfte opgaven..

En diskussion der ikke tager udgangspunkt i ovenstående er sjov og underholdende, men også kun det..

  • 26
  • 5

Det bliver hverken vind- eller solenergi, der bliver fremtiden, for det blæser ikke altid og solen skinner ikke altid. Men kerneenergi baseret på thorium bliver den fremtidige energikilde til fremstilling af elektricitet.

Jeg overvejede verdens totale energiforbrug holdt op mod den totale mængde udnyttelige vindkraft.

Nogen har regnet på hvor meget vind, der globalt kan hentes energi ud ved 100 meters højde på en økonomisk facon med nuværende teknologi, og tallet er omkring 250 TW over hav og 80 TW over land.

Går man op i 10 km højde, vil der være yderligere 380 TW at hente. Det kan vi dog nok ignorere lige nu.

Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/...

Et andet studie mener, at det er op til en faktor 4 for meget, hvis man bygger vindfarme større end 100 km2, hvor vindfarmen går direkte ind og påvirker vindhastigheden.

Kilde: http://iopscience.iop.org/article/10.1088/...

Men det er stadigt langt, langt over de måske 160 PWh verden bruger om året (18.2 TWh pr. time) i alle energiformer.

Vi kan derfor trække flere gange verdens totale energiforbrug ud af vind alene, hvis vi dog bare gider at bygge møllerne.

Vi trækker heller ikke energi ud af orkaner. Det har vi ikke rigtigt fundet ud af endnu, men forestil dig energiniveauerne i en orkan.

Og så er vi ikke engang inde på solenergi endnu...

På en eller anden måde tror jeg ikke rigtigt atomkraft kan følge med her. Her er vi ude i om der skal bygges 5.000 flere værker eller 5 millioner flere vindmøller.

  • 8
  • 1

.......Henrik må være 30- 35 millioner vindmøller og 5000 Aværker
Møllern e leverer kun 7 % og Aværkerne 100%. Alt så skal der være 14- 15 gange så mange vindmøller :)

  • 1
  • 16

Læs her hvor billigt det kan gøres, så hvorfor ikke komme igang!

I den miljøøkonomiske rapport brugte vismændene økonomiske modeller til at regne sig frem til, at energiomkostningerne vil stige med 18 milliarder kroner, hvis Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler.
De øgede omkostninger vil ifølge vismændenes beregninger medføre, at BNP vil blive reduceret med omkring 12 milliader kroner.
Det svarer til 0,5 procent af BNP, eller at hver enkelt dansker skal opgive cirka fire måneders økonomisk vækst ud af den samlede økonomiske vækst frem til 2050. Forbruget og produktiviteten sænkes, men væksten behøver ikke gå i stå, er konklusionen.

Læs hele om rapporten her:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/forske...

  • 6
  • 1

160 PWh er 160.000.000 GWh.10 MW V164 med en årlig kapacitetsfaktor på 50 % yder 43 GWh/årDer skal altså 3,7 mio møller til for at yde denne energimængde. Hvis der er 500 m mellem hver mølle kræver det ca. 1 mio. km2.Til sammenligning er det samlede havareal for jorden 361 mio. m2.


Nu skal i lige huske kvaliteten af de forskellige energiformer. Hvor Danmarks aktuelle energibehov er omkring 800 Pj med det nuværende energibehov, kan vi i 2050 nøjes med lige under 300 Pj ren elproduktion, inkl. fremskrivning i forbruget. Dette skyldes udnyttelsesgraden for de forskellige energikilder.

Hvor en fossilbil f.eks. udnytter omkring 20 % af den tilførte energi til fremdrift, vil en ren elbil udnytte omkring 90%. Hvor en kW varme fra et kraftværk, bliver til 1 kW varme i et hus (der ses bort fra tab i sammenligningen), kan 1 kW el fra samme kraftværk blive til 4-5 kW varme i huset via en varmepumpe...

  • 9
  • 3

Overskriftens udsagn er så umulig, at man naturligvis skimmer artiklen.
Og den afslører, at vindkraften naturligvis slet ikke kan blive den førende om 10 år!
Og da en masse andre har forklaret hvorfor, vil jeg blot spørge: Hvorfor skriver man noget i overskriften, som slet ikke beskriver artiklens indhold?

  • 10
  • 3

Til Michael R: To ting.
1. Hvorfor skriver du ikke navnet på den, du kommenterer? - F.eks. som her.
2. Jeg læste et af dine indlæg, hvor du har mindst 5 sproglige fejl, som ikke bare er slåfejl. - Læs selv dine indlæg, før du trykker på GEM. - Det fremmer faktisk troværdigheden af indholdet!

  • 5
  • 5

"Udover Søren Holst, så er der næppe nogen som kunne finde på at foreslå 100% forsyning fra een kilde. Uanset hvilken."
Det har jeg sandelig ikke foreslået. Jeg har bare i al stilfærdighed prøvet at gøre opmærksom på, hvorfor vindenergi kun dur i stærkt begrænset omfang.
Men når vindkraften i uge 8 i år leverede 114 GWh og i uge 9 i år 500 GWh, kunne det vel give anledning til at overveje om vindstrøm kan lagres.
Det sidste nye fantasifulde forslag "Ingeniøren" - og ikke jeg - har kolporteret var at lagre vindenergien i form af glødende stål,
https://ing.dk/artikel/overskudsstroem-dan...
og jeg har så vakt nogles raseri ved at regne ud, at hvis denne metode skulle anvendes til at udglatte den danske vindydelse, så skulle der altså anvendes 26 millioner tons glødende stål.

Så jeg undrer mig over, at jeg tilsyneladende er ene om at fundere over, hvor stort et ellager skulle være, og ville hilse en kyndig vurdering af kravet til et lager velkommen.
Hvis kyndige personer vil sige: "Intet lager", så kunne man jo holde op med at ofre tid og penge (skatteydernes) på den historie.

  • 5
  • 6

"Det er billigt at frigøre Danmark fra fossile energi."

Næppe, men utvivlsomt muligt. Det forholder sig dog noget anderledes med frigørelsen i den øvrige Verden, der får 87% af sin energiforsyning fra fossile brændstoffer. (BP.s statistik fra 2017).
Og hvorfor skulle vi så pine os selv, når det alligevel ikke nytter noget, og når skadevirkningerne fra anvendelse af fossil energi forekommer mindre end de positive virkninger, især stærkt forøge plantevækst?
Jesper Kofoed henviser til rapporten:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/forske...
En gang ren kommunistisk propaganda!

  • 5
  • 8

Så jeg undrer mig over, at jeg tilsyneladende er ene om at fundere over, hvor stort et ellager skulle være, og ville hilse en kyndig vurdering af kravet til et lager velkommen.

Nogle gange er hykleriet altså for tykt. Dengang Energistyrelsens scenarieanalyser kom frem, skrev du ca. det samme hvorefter jeg henviste dig til dem. Og Energistyrelsen er ikke de eneste der har regnet på det. Gorm Bruun Andresen har regnet på det for Europa, hvilket også var omtalt her på Ingeniøren.

  • 4
  • 3

Atomkraft er ikke en løsning. Når vi skal løse energi problemet skal vi se på ressourcer der ikke stammer fra jorden da vi i sidste ende vil løbe tør. Så f.eks. beriget uran er på ingen måde en holdbar løsning. Og udbygning af mølle og sol energi kan godt følge med hvis regeringen bare tog sig sammen. Sol energi levere meget lille mængde energi i pr. M2 i forhold til feks. Offshore Møller men er perfekt til at sænke forbruget fra nettet. Vi skal have alle små forbrugere, som privat huse mm. Til at være mere eller mindre selvforsynet (solceller), samt lave krav om installering af lagring, som feks. Sodium batterier, flow-batterier, eller lignende (batterier der ikke påvirker miljøet på samme måde, som feks. Litium-ion, og hvor vi har rigelige mængder af resourcen). Samt viderubygning af the Green Grid dc kablerne. Så løsningen er at fjerne forbrugere, (selv forsynet) og stabilisere den grønne energi på kryds af landegrænserne.

  • 4
  • 9

Forskere advarer: Samfundsøkonomien smadrer vores planet

- tak for henvisningen; her er 'den rene vare':

The Plan for a Green New Deal (and the draft legislation) shall be developed in order to achieve the following goals, in each case in no longer than 10 years from the start of execution of the Plan:

100% of national power generation from renewable sources;
building a national, energy-efficient, “smart” grid;
upgrading every residential and industrial building for state-of-the-art energy efficiency, comfort and safety;
decarbonizing the manufacturing, agricultural and other industries[...]The Plan for a Green New Deal (and the draft legislation) shall recognize that innovative public and other financing structures are a crucial component in achieving and furthering the goals and guidelines relating to social, economic, racial, regional and gender-based justice and equality and cooperative and public ownership set forth in paragraphs (2)(A)(i) and (6)(B). The Plan (and the draft legislation) shall, accordingly, ensure that the majority of financing of the Plan shall be accomplished by the federal government, using a combination of the Federal Reserve, a new public bank or system of regional and specialized public banks, public venture funds and such other vehicles or structures that the select committee deems appropriate, in order to ensure that interest and other investment returns generated from public investments made in connection with the Plan will be returned to the treasury, reduce taxpayer burden and allow for more investment...

https://ocasio2018.com/green-new-deal

Fagre ny verden!? ;)

  • 2
  • 0

Af et tidligere indlæg fremgår det "Skulle man bygge et lager for vindenergien, der i 2017 udgjorde ca. 7% af det danske energiforbrug, således at vindmøller + lager skulle levere en konstant effekt, skulle lageret være på 1409 GWh.
Europas største ellager, Vianden i Luxembourg, hvor lagringen foreligger i form af vand, der pumpes til et højtliggende reservoir, og efter behov ledes tilbage gennem turbiener har en kapacitet på 5 GWh.

Der var nyligt i Ingeniøren en beskrivelse af et lager bestående af glødende stål. Under samme forudsætninger skulle dette lager rumme 26 millioner tons stål!

Konklusionen er klar: Det er nonsens at tale om ellagre til lagring af store mængder vindnergi."

  • 3
  • 10

Af et tidligere indlæg fremgår det "Skulle man bygge et lager for vindenergien, der i 2017 udgjorde ca. 7% afafafaf det danske energiforbrug, således at vindmøller + lager skulle levere en konstant effekt, skulle lageret være på 1409 GWh.
Europas største ellager, Vianden i Luxembourg, hvor lagringen foreligger i form af vand, der pumpes til et højtliggende reservoir, og efter behov ledes tilbage gennem turbiener har en kapacitet på 5 GWh.

Der var nyligt i Ingeniøren en beskrivelse af et lager bestående af glødende stål. Under samme forudsætninger skulle dette lager rumme 26 millioner tons stål!

Konklusionen er klar: Det er nonsens at tale om ellagre til lagring af store mængder vindnergi."

  • 2
  • 5

Atomkraft er ikke en løsning. Når vi skal løse energi problemet skal vi se på ressourcer der ikke stammer fra jorden da vi i sidste ende vil løbe tør.

Alt hvad vi bygger er lavet af materialer fra jorden. Da vi ikke kan genanvende 100% af noget som helst, er det nonsens at udelukke en CO2-fri energiform på det grundlag.

Lige nu skal vi bruge alle midler for at sænke CO2-udledningen, således at vi har en chance for at opnå de nødvendige mål for temperaturstigninger.

  • 8
  • 0

Til Michael R: To ting.
1. Hvorfor skriver du ikke navnet på den, du kommenterer? - F.eks. som her.
2. Jeg læste et af dine indlæg, hvor du har mindst 5 sproglige fejl, som ikke bare er slåfejl. - Læs selv dine indlæg, før du trykker på GEM. - Det fremmer faktisk troværdigheden af indholdet!


Til Holger S.
Normalt skriver jeg ikke navnet, da jeg henviser direkte til indlægget. Men det er da noget jeg kan begynde at tillægge mig, der er jo ingen grund til ikke at gøre det. Men igen, det virker som lidt spild i min verdensopfattelse og jeg skal scrole frem og tilbage flere gange for at kontrollerer stavningen...

Jeg læser mine kommentarer igennem mange gange, men fanger langt fra alle fejl. Det sproglige er ikke min spidskompentance. Mit fokus er på at det jeg skriver giver mening (for mig selv) og er så korrekt som jeg evner at formulerer det. Hvis fejlene er kommaer, punktummer og endelser, så ser jeg det slet ikke... Men ja, der indgår også tanketorsk og andre fejl, lev med dem :)

  • 13
  • 1

Michael Rangård skriver:
"Fordi der er nogle relitiøse fanatikere på atomkraftsiden, der ikke vil annerkende at atomkraft har behov for backup, lagerkapacitet, udlandsforbindelser, overkapacitet, højspændingsnet m.m. De tror at bare der destrueres nogle atomkerner, så er alt godt... Alt andet er en ulæmpe ved VE, som derfor skal bekæmpes..."

Jeg skriver det modsatte af det du påstår, jeg siger.

Jeg skriver at nogle af de samme lager-løsninger, som vindmølle fanatikerne, foreslår NETOP kan bruges sammen med atomkraft.

Alle energikilder kræver backup, men vindmøller kan ikke yde back-up for vindmøller, medmindre de opstilles i forskellige klimazoner.
Det samme gælder solceller.

Atomkraft kan yde back-up for atomkraft.

Atomkraft er billigere end alle andre energikilder når samtlige fordele medregnes:

-De leverer BÅDE el og varme, en stor fordel i et land som har fjernvarme i 60 % af boligerne.
- Intet CO2 udslip, elle SO2, eller flyveaske.
- Mindste arealforbrug, igen en stor fordel i et lille land, som giver plads til natur og landbrug.
- Ingen støj og lysforurening som er den største klage over vindmøllerne på land.
- Kan opstilles hvor der idag står eksisterende Kraftvarmværker, så der skal ikke investeres i kabler og rør.
- Det tager kun 52 mdr i gennemsnit at bygge 1200 MWe og 1200 MJt (fjernvarme) kraftværker, hvis vi ikke saboterer byggeriet med besynderlige og uvidenskabelige tiltag.

  • 6
  • 8

Atomkraft kan yde back-up for atomkraft.

Atomkraft er billigere end alle andre energikilder når samtlige fordele medregnes:

@Michael
Det er vist en påstand du er kommet med før, men endnu ikke har kunne dokumentere.
Så det kan da f.eks. undre at elpriserne i Frankrig så er høje
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-e...,second_half_2017(EUR_per_kWh).png

  • 6
  • 3

Så jeg undrer mig over, at jeg tilsyneladende er ene om at fundere over, hvor stort et ellager skulle være, og ville hilse en kyndig vurdering af kravet til et lager velkommen.
Hvis kyndige personer vil sige: "Intet lager", så kunne man jo holde op med at ofre tid og penge (skatteydernes) på den historie.


Til Søren Holst
Der kommer lager og der er behov for lagerteknologi. Det er noget af den bedste måde at sikre at anlæg ikke skal køre i tomgang og være backup i tilfælde af fejl. Men et sådan lager skal ikke indeholde energi til mere end et kvarters reserve og det er ikke for den fulde effekt, bare for at sikre at frekvensen ikke bliver så lav at andre produktionsenheder falder ud. I praksis skal lagerkapaciteten være af et par timers varighed, da lageret efter det første kvarter igen skal kunne fungerer som reserve.

Der kommer også lager til at den enkelte kunde kan købe strøm billigt og bruge den når den er dyrre, dvs. flytte forbrug inden for et døgn. Det er lovgivningsmæssigt besluttet at sådanne energilagre ikke må ejes af energiselskaberne, da det vil være en konkurense til det eksisterende marked (nordpol) og kan bruges til at spekulerer i prisen. Men lagerne må godt ejes af private eller aktører som handler direkte med de private. Disse lagre er dog ikke økonomisk rentable.

Der kommer ikke energilagre med det formål at udligne sæsonvariation i elnettet (ikke med mindre at det bliver ekstremt billigt og ekstremt effektivt). Der bruger man backupkapacitet. Der er også planer om power-to-gas, når det bliver rentabelt. Dvs. at man gemmer overskudsel i biogasproduktionen og bruger gassen i enten transportsektoren eller i backupproduktionen for elnettet. Inden for varmeteknologi er der en del forskning i sæsonlager og varme til varme er nemmere at lagre end varme til el. Allerede i dag findes der lagre der gemmer overproduktion fra solvarme og industri i 3-4 måneder i gamle grundvandsboringer eller i overfladedamme (der dog har værete en del problemer med) Sådanne lagre kan bruges til fleksibelt forbrug, hvor man kan nedsætte elbehovet meget i en periode og indirekte fungerer som lager for elnettet og nedsætte backupbehovet.

  • 11
  • 1

Jeg skriver det modsatte af det du påstår, jeg siger.


Til Michael Fos
Jeg har mange gange nævnt at udlandsforbindelser, energilager og lignende løsninger er store fordele for atomkraft. Jeg har også gjort opmærksom på at Frankrig kun kan have deres store andel af atomkraft pga. at de har alle deres udlandsforbindelser og at de er det land i Europa der udveksler mest energi via elnettet. Det bliver altid skudt ned af fanatikere (dig undtaget, da du er lidt mere realistisk på det punkt) da backup og udlandsforbindelser er noget der skal tilskrives VE. Jeg har INTET imod atomkraft, jeg ser den bare ikke som en universalløsning.

Atomkraft kan reguleres, men omkostningerne ligger ved opførelsen af værket. Fortjenesten er bedst når al produktionen udnyttes og det sker ikke når et værk fungerer som backup. For at kunne leverer backup skal man være klar til at øge produktionen og ja, et atomkraftværk kan godt kære med halv last til dagligt fordi resten fungerer som reservekraft. Det er bare ikke noget man ser ude i den virkelige verden og resultatet er at prisen bliver fordoblet.

Det er meget billigere at have en gasgenerator stående som backup, da det kun er 10% af prisen der ligger i anlægsomkostningerne. De 90% er udgifterne går til brændstoffet og bliver kun aktuelt i den korte periode hvor det er nødvendigt. (der er naturligvis også en andel af udgifterne der går til drift og vedligehold, men de tillægges normalt brændstoffet)

Atomkraft kan være backup for atomkraft. Det kommer bare aldrig til at ske... Atomkraft er ikke billig som backupværk, de to udsagn hænger ikke sammen.

  • 10
  • 5

En debatør efterspørger hvorledes atomkraft kan være back-up for atomkraft og forlanger (igen) dokumentation.

Her er den forlangte dokumentation: Frankrig.

Frankrig får 75 % af sin el-forsyning fra atomkraft.
Så når et fransk atomkraftværk er nede for eftersyn, refueling eller brænder i lys lue, og dræber halvdelen af Europa, så får Frankrig sin strøm fra ----- TaDaaa------ Atomkraft.

Frankrig har naturligvis ikke en tilsvarende el-kapacitet, i form af andre energikilder der står stand-by, og som kan overtage produktionen.

Det er der ikke rigtig nogen lande der har, bortset fra Danmark, som har termiske kraftværker kørende, på halv eller kvart kraft, mens vi får "grøn" energi fra vindmøller.

  • 4
  • 11

Du skriver, igen og igen, at du ikke har noget imod atomkraft, hvorefter du bruger lang tid på at angribe atomkraft, og alt hvad jeg skriver om emnet.

Jeg forstår dig slet ikke!

Det eneste vi opnår ved at skændes om atomkraft vs Vind og Sol, er at fossile brændstoffer, biomasse og alt muligt andet snot, bliver brændt af, i enorme mængder, i meget længere tid end nødvendigt.

Jeg tvivler iøvrigt meget på at nogen kan bygge, opstille og forbinde en havvindmølle park på 2-3 dage.

  • 4
  • 8

Det tager kun 52 mdr i gennemsnit at bygge 1200 MWe og 1200 MJt (fjernvarme) kraftværker, hvis vi ikke saboterer byggeriet med besynderlige og uvidenskabelige tiltag.

@Michael Fos
Sådan et udsagn kommer let til at lyde hult. Prøv at sammenligne med Olkiluoto 3, som er Finlands nyeste atomkraftværk, og vel dårligt helt afleveret endnu. Prisen lå oprindeligt på 3 milliarder euro, men står lige nu til over 8 milliarder euro. Og det har de været 12 år om at opføre, selvom det var regnet til kun at tage 5 år.

  • 7
  • 1

”Men et sådan lager skal ikke indeholde energi til mere end et kvarters reserve og det er ikke for den fulde effekt, bare for at sikre at frekvensen ikke bliver så lav at andre produktionsenheder falder ud. I praksis skal lagerkapaciteten være af et par timers varighed, da lageret efter det første kvarter igen skal kunne fungerer som reserve.”
Jeg er kemiingeniør og ikke kraftværkstekniker, men jeg har bemærket, at der står nogle kraftige gasturbiner i nærheden af Ringhals, for selvfølgelig har et moderne samfund brug for at sikre sig, at elforsyningen fungerer uanset hvad.
Danmarks elforbrug ligger omkring 4 GW.
”I praksis skal lagerkapaciteten være af et par timers varighed” svarende til 8 GWh sv.t 8*3600 milliarder Joule.
Forestiller man sig et vandreservoir med 100 meters faldhøjde ville det skulle rumme 28,8 milliarder kg vand eller 29 millioner m³, svarende til et bassin med en overflade på 1km² og en dybde på 29 m. Dette bliver ikke nemt at etablere i Danmark.
Men vi er med kabler forbundet til både Norge, Sverige og Tyskland. Hvad skal vi så med et monstrøst energilager som det ovenfor beskrevne? Og hvis man fravælger dette, hvilke muligheder er der så?
Det af Elon Musk til Sydvest Australien leverede lager har en kapacitet på 129 MWh og kostede 50 millioner US $. Kunne vi nøjes med 64 af disse ville udgiften blive ca. 24 milliarder kr.
Et KK værk med en reel kapacitet på 1500 MW kan vel fås for 60-70 milliarder kroner. Og så kunne vi skrotte 90 % af vore vindmøller. En ren win/win løsning.

  • 4
  • 3

”Men et sådan lager skal ikke indeholde energi til mere end et kvarters reserve og det er ikke for den fulde effekt, bare for at sikre at frekvensen ikke bliver så lav at andre produktionsenheder falder ud. I praksis skal lagerkapaciteten være af et par timers varighed, da lageret efter det første kvarter igen skal kunne fungerer som reserve.”
Jeg er kemiingeniør og ikke kraftværkstekniker, men jeg har bemærket, at der står nogle kraftige gasturbiner i nærheden af Ringhals, for selvfølgelig har et moderne samfund brug for at sikre sig, at elforsyningen fungerer uanset hvad.
Danmarks elforbrug ligger omkring 4 GW.
”I praksis skal lagerkapaciteten være af et par timers varighed” svarende til 8 GWh sv.t 8*3600 milliarder Joule.
Forestiller man sig et vandreservoir med 100 meters faldhøjde ville det skulle rumme 28,8 milliarder kg vand eller 29 millioner m³, svarende til et bassin med en overflade på 1km² og en dybde på 29 m. Dette bliver ikke nemt at etablere i Danmark.
Men vi er med kabler forbundet til både Norge, Sverige og Tyskland. Hvad skal vi så med et monstrøst energilager som det ovenfor beskrevne? Og hvis man fravælger dette, hvilke muligheder er der så?
Det af Elon Musk til Sydvest Australien leverede lager har en kapacitet på 129 MWh og kostede 50 millioner US $. Kunne vi nøjes med 64 af disse ville udgiften blive ca. 24 milliarder kr.
Et KK værk med en reel kapacitet på 1500 MW kan vel fås for 60-70 milliarder kroner. Og så kunne vi skrotte 90 % af vore vindmøller. En ren win/win løsning.


Til Søren Holst
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...
Energinet har en god beskrivelse af de nuværende behov...

Det korte af det lange er at i VestDanmark havde Danmark behov for at indkøbe 20 MW og i ØstDanmark havde Danmark behov for at indkøbe 22 MW. Tager man frekvensopretningen med, bliver kravene i stedet 110 MW for VestDanmark og 59 MW for ØstDanmark. Men energilager er ikke optimal for frekvensopretningen, der er det bedre med backupkraftværk pga. den øget energimængde.

Et batteri som det Elon Musk har leveret på 129 MWh vil være rigeligt til danske forhold. Jeg tror ikke at prisen vil være voldsomt forøget bare fordi der skal leveres to anlæg af den halve størrelse... Vi har intet at bruge 64 anlæg til...

  • 7
  • 2

Et KK værk med en reel kapacitet på 1500 MW kan vel fås for 60-70 milliarder kroner. Og så kunne vi skrotte 90 % af vore vindmøller. En ren win/win løsning.


Søren Holst :)
Nej, vi ville ikke kunne skrotte noget som helst, for der er jo udelukkende tale om et backupværk, noget der skal være klar til at producerer hvis alt andet svigter... Så har vi dette atomkraftværk stående, så skal der stadig være et backupværk ved siden af...

  • 6
  • 2

Tør jeg slutte, at vi altså ikke har brug for en back-up kapacitet på 8 GWh men kun 130 MW.
Hvorfor er nogen så begyndt at skrive om back-up?
Og jeg forstår, at det ikke er noget problem, hverken nu eller i fremtiden at vindkraften i uge 8 i år ydede 114 GWh og i uge 8 ialt 500 GWh.
Så kan alle jo være glade, og vi kan blive fri for at ofre tid på futile projekter som glødende stål, vindbrint+ biomasswe til methanol og hvad Ingeniøren ellers har disket op med af nonsens.

  • 4
  • 3

Søren Holst:

Og jeg forstår, at det ikke er noget problem, hverken nu eller i fremtiden at vindkraften i uge 8 i år ydede 114 GWh og i uge 8 ialt 500 GWh.


Ja, det er intet problem, hverken nu eller i fremtiden. Det er en planlagt hændelse som nettet skal kunne håndterer (planlagt 1-2 dage i forvejen). Dvs. enten via udlandsforbindelser eller alternative forsyningskilder. At lave lagerkapacitet i den størrelse bliver først aktuelt når prisen er ekstrem lav for lageret, indtil da bruger vi andre metoder... De aktuelle forventninger er power-to-gas...

Så kan alle jo være glade, og vi kan blive fri for at ofre tid på futile projekter som glødende stål, vindbrint+ biomasswe til methanol og hvad Ingeniøren ellers har disket op med af nonsens.


Der er ingen grund til at stoppe med at forske. Hvis der udvikles en bedre løsning end batterier, til stationære anlæg, så er det kun godt... Selv om batterier kan løse opgaven tilfresstilende med den nuværende teknologi.

  • 5
  • 1

Du skriver, igen og igen, at du ikke har noget imod atomkraft, hvorefter du bruger lang tid på at angribe atomkraft, og alt hvad jeg skriver om emnet.Jeg forstår dig slet ikke!Det eneste vi opnår ved at skændes om atomkraft vs Vind og Sol, er at fossile brændstoffer, biomasse og alt muligt andet snot, bliver brændt af, i enorme mængder, i meget længere tid end nødvendigt.


Jeg er principielt ligeglad med om det er VE eller atomkraft der producerer vores energi. Jeg angriber ikke atomkraft, jeg prøver at være reel omkring alle energiformer. Men ja, nogle former har jeg mere tiltro til end andre...

Det interessante er om der er spænding i stikkontakten så tæt på hele tiden og om det vil fungerer i praksis. Der er mange steder i verden hvor atomkraft er den helt rigtige løsning og jeg er overbevist om at der vil være atomkraft rundt omkring i mange år. Jeg syntes det er tåbeligt at Tyskland lukker for velfungerende atomkraft, men jeg forstår godt at de ikke vil smide flere penge efter at levetidsforlænge de eksisterende. Jeg forstår også godt hvorfor Frankrig snakker om at komme ned på 50% af deres elforbrug fra atomkraft og jeg forstår hvorfor Sverige vil erstatte eksisterende atomkraft med vindenergi... Jeg frygter på ingen måde atomkraft, men jeg forventer at de ryder op efter sig selv, når/hvis det går galt. Til gengæld mener jeg at vi skal have en folkelig opbakning til vores produktionsanlæg (også vindmøller), men det skal også vurderes på et videnskabeligt grundlag og ikke bare følelser...

Men atomkraft passer ikke i det danske net, det er ikke en universalløsning og det er ikke nødvendigt, da der er andre løsninger der er mindst lige så gode og i mange tilfælde bedre. Kommer atomkraft ned i en fornuftig størrelse og bliver der et system hvor vi ikke skal have vores eget godkendelsessystem, så kan der godt være plads til atomkraft i det danske net, men det er ikke realistisk som det ser ud nu...

  • 9
  • 3

Michael: Ikke for at være stædig (men det er jeg!), så vil jeg - for en gangs skyld- lade mange andre diskutere vindkraft og atomkraft - med og uden backup - og gentage, at hvis man starter med at skrive navnet på den, man roser eller skælder ud, så er det ulige hurtigere at finde citatet i den rette sammenhæng - og evt kommentere det sagligt.
Meget tit gentages den samme overskrift i 5-10-15 indlæg, så man tit er flere minutter om at finde citatet, som jo ofte gemmer sig i ret lange indlæg.
Og undskyld, hvis jeg selv glemmer det af og til!!!

  • 3
  • 1

Der er ingen tvivl om at vind får betydning, men det skyldes måske at de øvrige energikilder er delt op i undergrupper. Af en eller anden grund ser olie ud til at mangle.

  • 1
  • 5


Hans Henrik Hansen:
Pas på med procentregning :)
100 % i 2017 er ikke det samme som 100% i 2023, da man forventer en generel stigning i mængden af energi fra VE...

100% i 2017 svare til omkring 900 Mtoe, hvor imod 100% i 2023 svare til omkring 1150 Mtoe...

  • 8
  • 0

Michael Rangård

Selfølgelig er jeg seriøs i det jeg skriver om Frankrig.
Frankrig har 58 atomkraftværker.
De leverer 75 % af Frankrigs el-forsyning.
Frankrig har IKKE backup med anden teknologi, i samme størrelse.
Atomkraft er back-up for atomkraft.

Det ser ud som om du konsekvent vender alting på hovedet når jeg skriver noget.
Din uvilje mod at forstå hvad der bliver skrevet er formidabel.

  • 2
  • 8

Selfølgelig er jeg seriøs i det jeg skriver om Frankrig.
Frankrig har 58 atomkraftværker.
De leverer 75 % af Frankrigs el-forsyning.
Frankrig har IKKE backup med anden teknologi, i samme størrelse.
Atomkraft er back-up for atomkraft.


Michael Fox:
Naturligvis har de ikke backup i samme størrelsesorden, det behøver man ikke. Men det betyder ikke at de ikke har anden forsyning. Atomkraften leverer det den nu kan, de skruer ikke ned for produktionen på atomkraftværkerne. De har nogle meget gamle reaktorer der i praksis er slukket, dem tænder de ikke hvis en anden reaktor skal ud til vedligehold. De regulerer lidt på deres reaktorer hen over året (mener det er omkring 5% output varierer)

Når et værk lukker ned til planlagt vedligehold, så skruer de andre atomkraftværker ikke op for effekten. Der imod varerer deres vandkraft og deres kulkraft meget, det indikerer at det er disse energikilder der søger for variationen. Desuden varierer import/eksport også meget, det indikerer at de også bruger udlandet til at sørge for variationen. Hvis et atomkraftværk bliver fejlramt så står der ikke et andet atomkraftværk klar til at overtage produktionen.

Du kan ikke bruge en gennemsnits årsproduktion til at forklare hvem der leverer backup.

Så atomkraft er ikke backup for atomkraft. At være backupværk betyder at man har kapacitet der ikke udnyttes i den aktuelle produktion, sådan at man kan skrue op for sin produktion og overtage for den produktion der bortfalder.

Det vil ikke give mening at lade kulkraft leverer deres 5 %, samtidig med at man har atomkraft stående som backup. Vandkraften kan man forsvarer, især da det i Frankrig typisk er anlæg uden reservoir...

  • 12
  • 3

Det er så tåbeligt og totalt udsagligt at snakke om backup til atomkraft, taget i betragtning at vind og sol kun giver mening at opstille når forbruget matcher efterspørgslen, eller rettere vejret passer med efterspørgsel.

Det gælder i solrige varme lande hvor sol passer med efterspørgsel på el til afkøling og kun til at dække dette mer forbrug.

Det gælder for kolde og vindblæste lande hvor vind passer med mer behov til opvarmning og kun til at dække det mer behov.

Alt andet fordyrer bare energiproduktionen, foruden at hæve ressource forbruget og miljøomkostningerne og dermed modarbejde det reelle mål med omstillingen af energisystemet til lav emission og bæredygtighed:

https://www.oecd-nea.org/ndd/pubs/2018/729...

Dermed kan man også skyde en hvid pil efter IEA rapportens konklusioner, der vist mest af alt kan beskrives som excel ark hvor man bruge LCOE omkostninger uden at tage højde for hvordan et el-system fungerer i praksis, hvilket er mere end usagligt.

Micheal Ranggård med alt det nonsense du lukker ud må man tvivle på du overhovedet besidder naturvidenskabelig dannelse eller reelt ved noget om det du udtaler dig om og du bare er her grundet økonomisk interresse via lobbyarbejde. Det er ren demagogi.

  • 2
  • 11

Rolf Hansen

Micheal Ranggård med alt det nonsense du lukker ud må man tvivle på du overhovedet besidder naturvidenskabelig dannelse eller reelt ved noget om det du udtaler dig om og du bare er her grundet økonomisk interresse via lobbyarbejde. Det er ren demagogi.


Hvis du ikke forstår det jeg snakker om, så må jeg tilsvarende konstaterer at du ikke har meget viden om de mere komplekse problemstillinger omkring drift af et elnet. Jeg ved godt at det er et generelt problem her i debatten at folk ikke forstår problematikken omkring drift af et elnet og betydningen af f.eks. backup.

Jeg har tidligere forsøgt at få folk til at forstå forskellen på planlagt backup (f.eks. når et værk er ude til service eller vinden ikke blæser) og ikke planlagt backup (f.eks. når der sker fejl i nettet). Det er to meget forskellige situationer. Det er et generelt problem at begge situationer betegnes som backup.

Det er så tåbeligt og totalt udsagligt at snakke om backup til atomkraft, taget i betragtning at vind og sol kun giver mening at opstille når forbruget matcher efterspørgslen, eller rettere vejret passer med efterspørgsel.


Dette afsnit beskriver problemet rigtig godt. Det får mig til at tro at du ikke har forstået noget som helst...

  • 14
  • 3

Hvis du ikke forstår det jeg snakker om, så må jeg tilsvarende konstaterer at du ikke har meget viden om de mere komplekse problemstillinger omkring drift af et elnet. Jeg ved godt at det er et generelt problem her i debatten at folk ikke forstår problematikken omkring drift af et elnet og betydningen af f.eks. backup.Jeg har tidligere forsøgt at få folk til at forstå forskellen på planlagt backup (f.eks. når et værk er ude til service eller vinden ikke blæser) og ikke planlagt backup (f.eks. når der sker fejl i nettet). Det er to meget forskellige situationer. Det er et generelt problem at begge situationer betegnes som backup.

Udenoms snak, derudover snakker du til en der har lavet en komplet model over vores elsystem.

Det er ikke planlagt backup når vinden ikke blæser, det er nødvendig 100% backup kapacitet der kan stå klar konstant i tilfælde af vinden ikke blæser og vejret nu engang fungerer som det gør og er kun planlagt i den forstand at det er en nødvendighed for disse "intermittent" energikilder. Du kan ikke tænde for vinden når den lige løger af eller for solen når der kommer et skydække ind over panelerne. Du kan ikke plalægge vindproduktionen så lokalt som du påstår.

Medandre ord det er dobbelt nødvendighed af infrastruktur med 2 eller flere produktionsformer med deraf nedsat kapacitetsfaktor og fordyrelse af total omkostningerne af energiproduktionen, som jo så bekræfter hvad jeg skriver om dig.

Ikke planlagt backup af feks. atomkraft er sjældent og mest af alt skyldes det overregulering der reelt ikke har meget med sikkerhed at gøre, ligesom blev godt dokumenteret i PHKs blogindlæg, at du fortsætter her med din demogogi sætter ligeledes streg under hvad jeg skriver i mit sidste indlæg. Fakta og dokumentation bider jo ikke på dig.

  • 1
  • 11

Med fornybar energi behøves energilagring. Det kan være lagring over døgnet, over en uke, en måned eller fra sommer til vinter. Ulike løsningninger kan brukes for de forskjellige behovene.

I Danmark der ca 60% av husholdningene har fjernvarme, er oppvarming av store vannreservoarer om sommeren (til ca 100 grader?). Dette vannet kan varmes opp med biobrensel, strøm via varmepumper, strøm fra solceller eller vindturbiner etc. Det varme vannet kan så brukes om vinteren og denne løsningen virker å ha både god økonomi og stor fleksibilitet. Noen erfaringer med overflateisolasjon som svikter, forventes å bli løst tatt i betraktning også gode erfaringer.

Panasonic har AA-batterier med 20 års levetid og 5.000 ladesykler, altså ca 250 sykler per år. Dersom prisen kommer ned i 1000 kr per kWh (nå kr 2.400 for Teslabatteri i Australia og ca kr 700 for Tesla bilbatterier), så vil prisen være kr 0,20 per kWh. Slike batterier kan brukes for døgnutjevning (dag til natt for eksempel)og dersom 30% lagring er nødvendig vil disse batteriene øke strømprisen med ca 6 øre per kWh. Batterier egner seg ikke for langvarig lagring. Om disse batteriene lagret strøm over et år (20 sykler over 20 år), ville prisen være kr 50 per kWh!

Vind og sol bør på sikt bygges ut med en viss overkapasitet, for eksmpel 150% av energibehovet (i forhold til 42% i dag). En må da ha effektbackup i form av gasskraftverk og stor nettkapasitet til utlandet.

Gasskraftverkene kan i beste fall være basert på relativt billige gassturbiner fyrt av hydrogen. Hydrogenet kan produseres ved elektrolyse og fornybar strøm. Mye tyder på at hydrogen etter hvert vil bli brukt for langdistansetransport som skip og fly. Produksjon av hydrogen kan skje ved store havner og flyplasserr (hydrogen er dyrt og komplisert å transportere). Disse havnene og flyplassene bør ha en lagerkapasitet for hydrogen på en måned og sammen med elektrolyseverket bør en ha kraftverk der hydrogenet kan brukes til stromproduksjon når det er underskudd på effekt i området. Dette vil bidra med lagring på månedsbasis.

Husholdningen vil etter hvert skaffe seg elbiler som har batterikapasitet på ca 70 kWh (Hyundai Kona, 500 km rekkevidde). Batteriet kopler en til nettet og det vil kunne levere strøm til huset deler av døgnet og motta strøm fra husets solceller om dagen. Et batteri er mer enn nok til jevne ut husholdningens strømbruk over døgnet!

Allerede i dag balanserer strømproduksjon og forbruk meget godt. Mer fornybar strøm ville gjøre denne balansen vanskeligere, men jeg er overbevist om at dette problemet blir utmerket løst (også økonomisk) etter hvert som utfordringene kommer oss i møte.

  • 0
  • 1

Det rigtige tal for vind er mellem 20 og 50% (især i de sidste år blev der lavet store fremskridt med større rotorer, som øger antallet af fuldlasttimer), og tallet for f.eks. de tyske AKW i sidste år var mellem 45 og 92%.

Nu er der jo så det med kernekraft at det kører omkring 18måneder før brænselsskift hvorefter det planlagt lukker ned i nogle måneder for brændselsskift, så når man regner kapacitets faktor ud på et år, så får du skiftehvis lav og meget høj kapacitetsfaktor. Det er reelt en fejl, fordi modsat af hvad Rangård påstår, så er det planlagt imellem det samlede antal reaktorer hvornår brændsels skift foregår, så backup ikke er nødvendigt ved disse planlagte nedlukninger af reaktorerne.

Det korrekte er at angive samlede kapacitetsfaktor modsat hvad du gør, og ligesom vi angiver samlet kapacitetsfaktor på et år for alle vindmøller i landet, og ikke 20% til 50% (mener nu for landnøller at den var rimelig lav på 15% og 50% har jeg lidt svært ved at tro på med mindre vi snakker om nogle enkelte havmøller).

  • 1
  • 9

Hvorfor så debattere hvad vi ikke vil have ?

Tja hvorfor, Poiten med alt diskution må være at fremme forståelsen og ikke kekræfte ukorrekt bias, som feks. den største årsag til fejlslutninger primat bias som frygten for det ukendte.

For at citerer James Hansen:
"Suggesting that renewables will let us phase rapidly off fossil fuels in the US, China, India or the world as a whole is almost the equivalent of believing in the Easter Bunny and the Tooth Fairy"

  • 0
  • 5

Når et værk tages ud af drift. Planlagt eller uplanlagt. Skal denne elproduktion jo etstattes af anden elproduktion.
Og det KAN akraft IKKE levere, fordi de altid leverer 100% eller meget tæt på når de er i drift. Altså ingen reserve at skrue op for.
Det forhold er en simpel økonomidk nødvendighed for disse værker.

Forkert fordi ved atomkraft gavner det økonomien ved at hæve kapacitets faktoren hvis du sekundært har overkapacitet du kan omstille resten af samfundet med med feks. syntese brændstof produktion
.
For VE har du brug for massiv overkapacitet bare for at omstille elnettet 100% med disse tiltag. Derudover har du igen brug for endnu mere overkapacitet til at omstille resten af samfundet. og ved at hæve forbruget til omstilling hæver du ikke kapacitetsfaktoren, fordi mer forbrug har ingen indflydelse på vejret...

  • 0
  • 7

vi angiver samlet kapacitetsfaktor på et år for alle vindmøller i landet,


Rolf, hvor få du de 7% fra? Ifølge Energistyrelsens nøgletal (Excel arket helt i bunden af https://ens.dk/service/statistik-data-noeg...) har de 5.245 MW installerede møller i Danmark produceret 12.782 GWh i 2016, som jeg få til 27,8%.
Til gengæld er de 100% for atomkraft indelysende nonsense, fordi allerede de planlagte brændselsskift holder dem fra det. Jeg fandt en anden kilde, hvor efter de 394 GWe reaktorer på verdensplan producerede i 2017 en total af 2506 TWh, eller en udnyttelsesgrad af 72,6%. World Nuclear Performance Review (IAEA), citeret efter atw okt. 2018 side 13 (https://www.yumpu.com/en/document/view/621...).

  • 7
  • 1

Anlæg som i forvejen leverer 100% kan jo ikke levere mere. Derfor er der INGEN backup at hente i akraft.
Andre enheder må sættes ind ved planlagte såvel som uplanlagte stop på akraftværkerne.

Der er ingen anlæg der leverer 100% kapacitetsfaktor.

Hvis du har en overproduktion til netop planlagte og uplanlagte stop, så har du ligesom også en overproduktion du med økonomisk fordel kan bruge til omstilling af resten af samfundet og dermed hæve kapacitetfaktoren uden økonomisk straf og nej så er det ikke andre enheder der må sætte ind, du nedsætter produktionen af feks. syntesebrændstof i stedet så du har ledig produktion til elnettet.

Gælder ikke for vindmøller og solceller hvor kapacitetsfaktoren i høj grad er bestemt af vejret og sæsonerne. Der må du ligge omkostningerne til hinanden og du har stadigvæk brug for backup kapacitet drevet af fossiler eller feks. Gasturbiner drevet af biogas/brint der så igen skal producerer uøkonomisk med lavere kapacitetsfaktor for disse anlæg grundet vejret og sæsonerne hvis det skal drives af VE.

  • 0
  • 6

Tja, hvorfor. Poiten med al diskusion må være at fremme forståelsen ....

@Rolf
Jeg synes også det vil være udmærket at fremme forståelsen, så det ikke bliver en misforstået frygt der kommer til at danne grundlag.
Prøv at sammenligne med Olkiluoto 3, som er Finlands nyeste atomkraftværk, og vel dårligt helt afleveret endnu. Prisen lå oprindeligt på 3 milliarder euro, men står lige nu til over 8 milliarder euro. Og det har de været 12 år om at opføre, selvom der var regnet med, at det kun ville tage 5 år.
Og så er der jo også lige det faktum lige atomindustrien allerede i 2015 besluttede at lukke de 4 svenske reaktorer (R1, R2, O1 og O2), pga for lave elpriser.
Disse 4 reaktorer, stod tilsammen for mere end 1½ gang så stor elproduktion, som Olkiluoto 3 vil kunne levere ved optimal drift - men selvom de for længst var afskrevne, kunne de end ikke holde driftsomkostningerne hjemme, med de forventede elpriser.
Atomkraft er simpelthen ikke konkurrencedygtigt !
Hvorfor vil du så ikke acceptere at politikerne og befolkningen IKKE vil have atomkraft ?

  • 6
  • 1

Det er ikke planlagt backup når vinden ikke blæser, det er nødvendig 100% backup kapacitet der kan stå klar konstant i tilfælde af vinden ikke blæser og vejret nu engang fungerer som det gør og er kun planlagt i den forstand at det er en nødvendighed for disse "intermittent" energikilder. Du kan ikke tænde for vinden når den lige løger af eller for solen når der kommer et skydække ind over panelerne. Du kan ikke plalægge vindproduktionen så lokalt som du påstår.Medandre ord det er dobbelt nødvendighed af infrastruktur med 2 eller flere produktionsformer med deraf nedsat kapacitetsfaktor og fordyrelse af total omkostningerne af energiproduktionen, som jo så bekræfter hvad jeg skriver om dig.


Det du har ret i her er at man ikke kan tænde for vinden når det ikke blæser og for solen når der går en sky for. Men du kan simulerer det og lave ret nøjagtige prognoser. Det er planlagte hændelser som man er forberedt på, det er ikke at sammenligne med fejl i nettet hvor en vindpark eller et kraftværk pludselig kobles ud.

Der hvor vi begrænser kapacitetsfaktoren, er på de produktionsformer vi ønsker at udnytte mindst muligt. Dem vi gemmer til de situationer hvor vi har mest brug for dem. Dem der kan lagres uden det store tab. Og ja, kapitetsfaktoren bliver samlet set mindre, men ikke en halvering som tilfældet er med din atomkraft. (med mindre du altså bruger de samme tiltag hvor du også har biomasse, biogas eller lignende til at sikre lastfølgen, med en meget dårlig kapacitetsfaktor som konsekvens)

Ikke planlagt backup af feks. atomkraft er sjældent og mest af alt skyldes det overregulering der reelt ikke har meget med sikkerhed at gøre, ligesom blev godt dokumenteret i PHKs blogindlæg, at du fortsætter her med din demogogi sætter ligeledes streg under hvad jeg skriver i mit sidste indlæg. Fakta og dokumentation bider jo ikke på dig.


Uanset hvor sjælden en situation er, så skal backuppen være etableret inden behovet opstår. At den er sjælden medfører bare at den ikke tjener nogen penge ind selv. Årsagen til at man lukker et værk er underordnet. Der er brug for backup uanset om det er politiske grunde eller tekniske grunde der gør at en enhed ikke producerer... Det har intet med fakta at gøre at du ikke annerkender at man overholder gældende regler og lukker for produktionen i perioder hvor du af politiske årsager mener at det ikke er nødvendigt...

Udenoms snak, derudover snakker du til en der har lavet en komplet model over vores elsystem.


Komplet model, siger du... Hvad var formålet med din simuleringsmodel? Hvad brugte du den til at simulerer?

  • 7
  • 1

Jeg synes også det vil være udmærket at fremme forståelsen, så det ikke bliver en misforstået frygt der kommer til at danne grundlag.
Prøv at sammenligne med Olkiluoto 3, som er Finlands nyeste atomkraftværk, og vel dårligt helt afleveret endnu. Prisen lå oprindeligt på 3 milliarder euro, men står lige nu til over 8 milliarder euro. Og det har de været 12 år om at opføre, selvom der var regnet med, at det kun ville tage 5 år. Og så er der jo også lige det faktum lige atomindustrien allerede i 2015 besluttede at lukke de 4 svenske reaktorer (R1, R2, O1 og O2), pga for lave elpriser.
Disse 4 reaktorer, stod tilsammen for mere end 1½ gang så stor elproduktion, som Olkiluoto 3 vil kunne levere ved optimal drift - men selvom de for længst var afskrevne, kunne de end ikke holde driftsomkostningerne hjemme, med de forventede elpriser.
Atomkraft er simpelthen ikke konkurrencedygtigt !
Hvorfor vil du så ikke acceptere at politikerne og befolkningen IKKE vil have atomkraft ?

Synes du det fremmer forståelsen at cherrypicke et af de værste eksempler du kan finde for at fremfører din sag?

Men til sammenligning vil jeg tillade mig at bruge Anholt vindmølle park på 300MW til 10milliarder kroner, dem kan du få 6 stk af for til samme pris for Finlands nye reaktor. det givver 1800MW og med en yderst optimistisk kapacitets faktor på 50% producerer reaktoren med en pissimistisk kapacitetsfaktor på 80% stadigvæk mere energi end prisen og det tilmed i over dobbelt så lang levetid så altså dobbelt op på produceret energi til prisen for reaktoren i Finland og stadigvæk langt bedre samfundsøkonomisk på sigt.

Så du må undskylde jeg er uforstående overfor hvad du mener er dårlig samfunds økonomi.

Frankrig opbyggede atomkraft til at dække 80% af dertes elforbrug på 14r, og atomkraft er væsentligt hurtigere opbygget end nogle VE kilder målt på reel produktion, det er der lavet god statistik på og der er også lavet god statistik på der viser at atomkraft er den eneste CO2 frie energikilde der alene kan nå 2graders klima målet. Alle VE kilder tilsammen minus hydro kan ikke nå dette mål ifg. nogle udbygningsrater i nogle lande på kloden.

  • 2
  • 7

Komplet model, siger du... Hvad var formålet med din simuleringsmodel? Hvad brugte du den til at simulerer?

Økonomi, dødsfald, ressourceforbrug, emissioner, kapacitetsfaktor, landarealforbrug. forsyningssikkerhed.

Der hvor vi begrænser kapacitetsfaktoren, er på de produktionsformer vi ønsker at udnytte mindst muligt. Dem vi gemmer til de situationer hvor vi har mest brug for dem. Dem der kan lagres uden det store tab. Og ja, kapitetsfaktoren bliver samlet set mindre, men ikke en halvering som tilfældet er med din atomkraft. (med mindre du altså bruger de samme tiltag hvor du også har biomasse, biogas eller lignende til at sikre lastfølgen, med en meget dårlig kapacitetsfaktor som konsekvens)

Det overordnede mål er at de karboniserer samfundet, ikke at omstille til VE. VE er også bare et marketingsudtryk. i videnskaben er der intet der er vedvarende og det er heller ikke lig med CO2 neutral eller bæredygtig.

Men hvad du påstår er fornuftigt giver så en kæmpe overkapacitet i de sæson bestemte perioder, du så skal have feks. power to gas anlæg til at absorbere med ringe kapacitetsfaktor og igen gasturbiner til at producerer ud fra dette i de vindstille perioder igen med ringe kapacitetsfaktor.

Så ja du er ret langt ude i et økonomisk stykke galimatias og det er ret simplet for mig at påstå fordi en hver ved at mere infrastruktur med lavere kapacitetsfaktor/produktion giver dårlig økonomi.

Tja der er intet i det jeg siger der vil give 50% kapacitetsfaktor for atomkraft, så det er ren stråmandsargumentation, eller må det være fordi du i flere andre debatter påstår vi har brug for mindst 30 reaktorer hvilket igen bare er usaglig glidebane argumentation bygget på løse påstande.

  • 2
  • 10

[quote]
Synes du det fremmer forståelsen at cherrypicke ......

@Rolf
Nå, jeg troede ellers at man lærte af andres erfaringer, så det var mest retvisende at kigge på det senest opførte atomkraftværk i Europa.
Men jeg vil da mene at Franskmændene kæmper med nøjagtig de samme problemer i Flamanville, som finnerne kæmper med i Olkiluoto, og derudover håber de kun på at kunne holde alle deres gamle reaktorer i live længst muligt, mens der i resten af verden udvikles billigere og billigere alternativer, til at erstatte kapaciteten.

EU har vel ca 25% atomkraft, men udleder en halv gang mere CO2 pr indbygger end Danmark - som ingen atomkraft har, og på trods af Danmarks relativt høje BNP og varmeforbrug!
USA har har vel ca. 20% atomkraftpenetration, og udleder alligevel 2½ gange så meget CO2 pr indbygger som Danmark.

Så spørgsmålet er stadig:
Hvorfor vil du så ikke acceptere at politikerne og befolkningen IKKE vil have atomkraft ?

  • 5
  • 4

.... Akraftværker fordi vi danskere ikke vil have Akraft ?????

Svenskerne lukker nok deres Akraftværker af flere grunde .
En grund kunne være, at de er blevet for gamle og slidte og ikke værd at reparere, set i lyset af, at bygge nye der vil være billigere og som bygger på de erfaringer, man har med de gamle.
Endeligt kan der være politiske problemer hinsidan......de er jo noget længe om at danne ny regering :)

  • 4
  • 4

Rolf Anholt har 400MW rated power, så seks en halv styks til samme pris som Olkiluoto 3 skønnes at blive leveret til og med 50% kapacitetsfaktor ender med at producere 1.37GW per time i snit.

Over livstid har kapacitetsfaktoren været 49.4% pga. nogle tekniske vanskeligheder, men har holdt 52.8% over de seneste 12 måneder og i sit bedste år lidt højere.

Olkiluoto 3 er planlagt til 1650MW, så med dit skøn på 80%, så leverer Olkiluoto 3 1.32GW per time i snit.

Anholt har gratis vind, hvorimod Olkiluoto 3 må købe brændsel.

Anholt har et team af service teknikere, hvorimod Olkiluoto 3 er en pænt stor arbejdsplads.

Siden Anholt er priserne selvfølgelig faldet for offshore wind.

FIT er faldet fra 105øre til 37.2øre per kWh.

Hvis Olkiluoto 3 havde holdt sit oprindelige budget, så ville værket lige knap og nap kunne konkurrere med Kriegers Flak, men det siger sig selv at værker af Olkiluoto 3 typen selv til oprindelige forudsatte priser ikke kan konkurrere imod moderne havvind.

  • 11
  • 3

Hvis Olkiluoto 3 havde holdt sit oprindelige budget, så ville værket lige knap og nap kunne konkurrere med Kriegers Flak, men det siger sig selv at værker af Olkiluoto 3 typen selv til oprindelige forudsatte priser ikke kan konkurrere imod moderne havvind.

:-D

Bortset fra at efter ca. 15års produktion kan man regne med fald i produktion på en offshore vindmølle park, grundet intern mekanisk slid, der er for dyrt at renoverer da det reelt ville betyde man skulle skifte hele nacelle og renoverer den mm. Ja ok så er der også lige dette uløste problem:

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtve...

EPR1600 som i Findland er bygget som udgangspunkt med 60års levetid som jeg skriver uden noget forventet fald i produktion, derefter kan det levetids opgraderes og somregel også uprates til større kapacitet og reelt er der ingen grænse for hvor mange gange man kan dette. Men i praksis kan det være det ikke kan svarer sig mere om feks. 120år grundet nyere teknologi der er billigere at opfører. Det er jo svært at spå om hvad er tilgængeligt om 120år.

Der skal mange Anholt parker til, udover at vindmøller ikke leverer gridservices som reaktoren i Finland og de udgifter glemmer du vist også lige, for at lave realistiske omkostninger, men ok det er jo også en udgift vindmølleejerne er sluppet for, godt indikeret i forskellen på markeds el pris og retail el pris.

  • 2
  • 5

Der er mekanik der roterer. Jeg tvivler stærkt på at der ikke også her vil ske udskiftning af komponenter undervejs på grund af slid.

Det bliver somregel gennemgået når man laver brændselsskift, ca. hvert andet år, men nej det er ikke forventet at store mekaniske dele udskiftes inden 60år medmindre det er grundet uprating.

Men en ingeniør bør være klar over at hurtigt varierende omdrejninger giver mere slid og særligt feks. vindstød giver en del mekanisk slid, ikke et problem et atomkraftværk har.

Det kan sammenlignes med en bil der accelerere og deaccelerere hurtigt og konstant kontra en bil der holder en jævn hastighed og kun accelerere og deaccelerere langsomt. De hurtigere udsving vil give lang større belastning på mekaniske dele.

Væsentligt lettere end flere 100meter oppe i luften i stærk vind på hav.

  • 1
  • 7

Hvor mange er der planer om at bygge?

Er det da synderligt relevandt endnu?

Taget i betragtning de fleste af reaktorerne først at sat til at blive dekommisioneret efter 2040. De ældste og mindste der er sat til at lukke i 2020 kan sikkert erstattes med uprating ligesom da Bârsebeck blev lukket. Når de så er dekommisioneret kan man jo gå i gang med planlægning af nye.

  • 1
  • 7

Ideen om vindmøller i Danmark opstod i Tvind i 60'erne, da en flok hippier filosoferede over at vinden kunne bære hashtågerne bort og fik befolkningen med på, at vindmøller på en og samme gang kunne redde verden, dyrke fortidens landsbyidyl og købe os aflad for vores forbrug af naturen ved at tilbede dens kræfter.

Siden er møllerne skudt op overalt som katedraler, men de har dog endnu ikke vist potentiale til at redde verden.

Men i Californien kan de vist næsten dække det øgede elforbrug til drivhuse, efter at cannabis produktion er blevet legaliseret :)

  • 2
  • 13

De lukker 4 reaktorer med ca. 2600MW og de 6 der bliver tilbage opgraderes med ~ 450MW hver?
Har du link til nogle 30 årige reaktorer der er blevet opgraderet med +25%

"Forsmark-3 (BWR) is planning 25% uprate in 2014"

https://thescipub.com/pdf/10.3844/erjsp.20...

Husk lige de 4 bliver lukket grundet politisk demagogi/chikane imod atomkraft, hvor man subsiderer vind og biomasse med CO2 certfikater, men pålægger atomkraft en kapacitetsskat, hvor meget det så lige giver mening.

http://www.world-nuclear.org/information-l...

Og om det giver mening. Nope og det er godt undersøgt:

"The Swedish electricity supply system benefits strongly from the natural conditions which allow a high share of hydroelectricity. A complete supply is, however, not possible. Up to now, nuclear power is the other workhorse to serve the country with electricity. Thus, electricity production of Sweden is basically CO2 -free and Sweden has reached an environmental status which others in Europe plan to reach in 2050. Furthermore, there is an efficient exchange within the Nordic countries, Nordpol, which can ease possible capacity problems during dry cold years. In this study we investigate to what extent and with what consequences the base load supply of nuclear power can be replaced by intermittent wind power. Such a scenario leads unavoidably to high wind power installations. It is shown that hydroelectricity cannot completely smooth out the fluctuations of wind power and an additional back-up system using fossil fuel is necessary. From the operational dynamics, this system has to be based on gas. The back-up system cannot be replaced by a storage using surplus electricity from wind power. The surplus is too little. To overcome this, further strong extension of wind power is necessary which leads, however, to a reduction of the use of hydroelectricity if the annual consumption is kept constant. In this case one fossil-free energy form is replaced by another, however, more complex one. A mix of wind power at 22.3GW plus a gas based back-up system with 8.6GW producing together 64.8TWh would replace the present infrastructure with 9GW nuclear power producing 63.8TWh electricity. The specific CO2 -emission increases to the double in this case. Pumped storage for the exclusive supply of Sweden does not seem to be a meaningful investment."

https://www.researchgate.net/publication/3...

  • 1
  • 6

eg skulle havet skrevet - der efter få år er blevet opgraderet med +25% igen.

Kan du dokumenterer at det ikke skulle kunne lade sig gøre samt endnu større uprating på nabo reaktor ved feks. skift til bedre varmeveksler og dermed også undgå en situation i sommers med neddroslet effekt?

Det er nogle utroligt letkøbtre kommentarer du kommer med, eller rettere i kategorien af usagligt forsøg på glidebane argumentation.

Ja.... det er altid de der dumme uvidene fjolsers skyld - eller noget.

Ja altså det er jo så bare konstatering af fakta, at det er utroligt let at påvirke dumme uvidende fjolder med interesse penge ved at spille på frygten for det ukendte og feel good følelser, frem for rationelle argumenter. Ja det er jo faktisk definationen af demagogi.

  • 0
  • 10

Du synes ikke at have den store tillid til demokratiet.
Min opfattelse af indlæggene om atomkraft er, at de er forstret af få gamle mænds våde drømme.

Siger personen der sidder og argumenterer for demagogi, der altid har været demokratiets største fjende og grunden til vi har et repræsentativt demokrati.

Men din opfattelse er ligesom din opfattelse af demokrati, ganske udannet, godt illustreret at den kun indeholder følelses argumentation. Så hvorfor skriver du i et debat fora hvor debat reglerne klart foreskriver at debatten skal være på et sagligt niveau?

  • 3
  • 9

Men din opfattelse er ligesom din opfattelse af demokrati, ganske udannet, godt illustreret at den kun indeholder følelses argumentation. Så hvorfor skriver du i et debat fora hvor debat reglerne klart foreskriver at debatten skal være på et sagligt niveau?

@Rolf
Der har ellers været fremlagt tekniske og økonomiske indlæg nok, til at understøtte, at atomkraft er uinteressant.
Jeg troede måske fejlagtigt, at folkelig og politisk modstand (følelses argumentation ?) ville have en større indvirkning på din bedømmelse.

  • 8
  • 2

Åbenbart menes der den enkelte energiproduktionsmåde der bidrager mest til vores elforsyning. Men det er ikke helt hvad jeg ville kalde primær.
Primær burde være det der altid er der og som du kan regne med. Som mit gasfyr der er min primære varmeforsyning. Så kan jeg have en brændeovn og en god dag med sol som sekundær forsyning.

  • 2
  • 5

Bortset fra at efter ca. 15års produktion kan man regne med fald i produktion på en offshore vindmølle park, grundet intern mekanisk slid, der er for dyrt at renoverer da det reelt ville betyde man skulle skifte hele nacelle og renoverer den mm. Ja ok så er der også lige dette uløste problem:

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtve...

De fleste vindanlæg øger deres output undervejs i deres levetid, da man jo bruger den viden man udvikler når man opdaterer software, skifter olie, udbytter computere og udfører reparationer.

Anholt har lige været gennem en stor tur med vingerne, hvor man benyttede lejligheden til at forbedre aerodynamikken.

  • 7
  • 1

Bortset fra at efter ca. 15års produktion kan man regne med fald i produktion på en offshore vindmølle park, grundet intern mekanisk slid, der er for dyrt at renoverer da det reelt ville betyde man skulle skifte hele nacelle og renoverer den mm.


Hvordan finder du på alt det vrøvl?

Hvilke af nedenstående havmølleparker syns' du viser tegn på at tabe produktion efter 15 år?

Frederikshavn, 15 år: http://energynumbers.info/files/frederiksh...
Nysted 1, 15 år: http://energynumbers.info/files/nysted1.png
Horns rev 1, 16 år: http://energynumbers.info/files/hornsrev1.png
Rønland 1, 16 år: http://energynumbers.info/files/ronland1.png
Samsø, 16 år: http://energynumbers.info/files/samso.png
Middelgrunden, 17 år: http://energynumbers.info/files/middelgrun...
Tunø Knob, 23 år: http://energynumbers.info/files/tunoknob.png

Bemærk; Tunø Knob har gennem de seneste tolv måneder produceret ca 10% mere end gennemsnittet i de foregående 22 år!

  • 5
  • 3

det samme har mine solceller, men det betyder ikke at jeg har co2 fri strøm lige nu hvor min varmepumpe skal bruge den. vi mangler en co2 fri produktionform der kan levere når der er behov. være det a-kraft eller batterier. men hverken vindmøller eller sol kan stå alene. Det kan a-kraft godt såfremt der ikke var andre flukturende energikilder der ødelægger økonomi og driftsforudsebarheden. Et energisystem baseret på en type stabil kilde ville værevæsentligt nemmere at planlægge og styre, ikke som nu hvor vind og sol styrer. Det er efter min mening fuldstændigt latterligt at diskutere backup med gas hvis vi skal være CO2 fri.

  • 2
  • 2

men hverken vindmøller eller sol kan stå alene. Det kan a-kraft godt såfremt der ikke var andre flukturende energikilder der ødelægger økonomi og driftsforudsebarheden

Det kan akraft ikke, når økonomien tages med i regnestykket.
Akraft, der kan levere 24/7, koster i forvejen langt MERE (Hinkley Point C; 0,85 kr./kWh)end sol og vind med biomasse til at producere efter behov. (Samlet omkring 0,5 kr/kWh)
Derfor går det helt galt med økonomien, hvis akraften bliver begrænset i driftstid, da der bliver færre kWh at fordele den samme omkostning på.

  • 3
  • 2

sjovt som alle hiver hincley point frem hver gang der tales priser på a-kraft. det svarer til at man tager prisen på anholt vindmøllepark når der tales priser på vindkraft. de kan dog godt sammenlignes da begge er de første i deres segmenter, anholt første kraftværkstørrelse vhavbaserede vindmøllepark, hinkley point nr3 i epr reaktortype. jeg er helt overbevist om at akraft vil blive meget billigere hvis der på verdensplan skulle opføres 10.000 reaktorer. Eller 1000 i europa. I resten af verden opføres de til væsentligt lavere priser/mw end i europa. Jeg er på ongen måde modstander af vind og sol, men jeg har vanskeligt ved at se hvordan der opnåes forsyningssikkerhed på europæisk plan med vind/sol og biomasse, der tror jeg at a-kraft vil være både billigere og mere stabilt.

  • 2
  • 2

du glemmer at vindkraft ikke kan stå alene men vil kræve backup, dertil vil det være vanskeligt, for ikke at sige umuligt at finde velegnede placeringer til alle de vindmøller. Måske ikke i danmark, men på europæisk plan er det nok ikke realistisk.

  • 2
  • 3

du glemmer at vindkraft ikke kan stå alene men vil kræve backup,

Christian.
Nope. Det er jeg helt med på.
Der skal leveres el fra andre kilder, når vinden ikke blæser tilstrækkeligt.
Vandkraft, sol, biomasse og flere udlandsforbindelser indgår alle i dette.
Med andre ord, der vil ske en produktion af el, ved vindstille, som har en anden pris. Også en pris som formentligt er højere end vind, men næppe så høj som akraft på deltid.
og husk at backup, som du benæver det, skal have en kapacitet, som dækker behovet.
Ikke, som en del påstår, have en kapacitet der er så stor som vindkraftens samlede kapacitet. Bare sådan for at få den del med nu.

  • 3
  • 1

biomasse til hele europas behov? udlandsforbindelser naturligvis er lige så nyttige ved a-kraft som ved vind, sol, biomasse. vandkraft er en suveren backup til a-kraft også, bare se se svenskerne, finnerne og franskmændene. vind og sol kan ikke være backup, der må man bruge andre typer produktion. hvordan vil du lave strøm i syd europa om sommeren, om dagen er der massre af sol og vind, om natten falder begge voldsomt, da solen driver både vind og solceller. Vandkraft er sparsomt, især sidst på sommeren, og vandkraft kan næppe kaldes miljøneutralt, ligesom biomasse heller ikke er det. CO2 neutralitet kan ikke opnåes med andet end a-kraft, og jeg betaler gerne ekstra for at aflevere en bedre og rene jord til mine børn.

  • 3
  • 3

Siden er møllerne skudt op overalt som katedraler, men de har dog endnu ikke vist potentiale til at redde verden

- åbenbart heller ikke 'over there':

No surprises with the generation by energy type. Wind is a non starter for most applications IMO due to the intermittency and maintenance requirements. Only politics keep wind in the energy picture for most locations. Only small user applications without life support requirements on wind should be considered and what does that leave you with? Remote areas with no data acquisition capabilities (out of touch) and other sources of heating/cooling if required

https://wattsupwiththat.com/2018/11/25/whe...

  • 1
  • 2

Det er sku godt nok en flok "fair and balanced" debattøre, i kommentatrådene.. I starten troede jeg det var Nuclear-shills, men ved at følge lidt forskellige artikler så jeg tror faktisk det er Oliefolk..

Siden er møllerne skudt op overalt som katedraler, men de har dog endnu ikke vist potentiale til at redde verden

https://wattsupwiththat.com/2018/11/25/whe...

Det er sku godt nok en flok "fair and balanced" debattøre der florere derinde.. I starten troede jeg det var Nuclear-shills, men efter at have læst lidt artiklers kommentartråde så jeg tror jeg sku faktisk det er Olie/kul folk.. tænk at de stadig eksistere

  • 1
  • 1

det gør jeg, og du vil stadigvæk satse på vind, jeg taler ren a-kraft, du ser kun på lille navle danmark, vi skal nok klare os, jeg ser på europa.

@Christian

Det er bare det ved Atomkraft der skal rigtig meget backup og reserve til som skal komme et sted fra. Og hvis samfundet skal være fossilfri så skal denne backup komme fra biomasse, og så meget biomasse er der ikke.

Prøv f.eks. og se den 12 maj https://www.rte-france.com/en/eco2mix/eco2... kl. 5 er export og pumping storrage 17 Gw.

Eller når man har så stort et overskud af strøm når den Franske Hydro har svært ved at regulere som er fordi der er alt for meget (urentabel) baseload i frankrig hvordan skal man så få økonomi i a-værkerne når meget produktion er ubrugelig, som ville være tilfældet hvis omliggende lande til Frankrig også havde meget atom. Dette betyder at kapaciteten skal være mindre eller der skla være en mindre kapacitet af a-værker som kan kører baseload med mange timer og resultatet er at så mangler der kapacitet i dagtiden når forbruget det peaker, så rækker atom ikke og der må suppleres med anden produktion.

Eller atom skal have mange produktionstimer og umuliggør alt anden produktion f.eks. møller men der skal stadig spids- og reservelast til for at yde strøm når behovet er stort eller værkerne bryder ned. Og dette behov kan atom ikke håndterer fordi værkerne er meget bekostelige, og fordi der er kun få produktionstimer, og få timer i dagtiden når forbruget er stort.

  • 1
  • 1