De fleste af os tænker nok på bly som et udfaset miljøproblem, eftersom stoffet for længst er blevet forbudt i benzin. Midlet paracetamol ser vi sandsynligvis som en ven i nøden, når vi plages af smerter.

Men de to stoffer er højdespringerne for henholdsvis neurotoksiske (hjerneskadende) og hormonforstyrrende stoffer i en ny rapport, der viser, hvilke af de to grupper stoffer, ufødte og børn op til tre år udsættes for.

I rapporten har DTU Fødevareinstituttet og det rådgivende ingeniørfirma DHI på vegne af Miljøstyrelsen undersøgt den samlede viden om cirka 60 stoffer – herunder hvor farlige de er, og hvor meget børn bliver udsat for dem i dagligdagen.

»Det var overraskende, at især var de gammelkendte stoffer som bly og dioxiner/PCB som stod for de største overskridelser af de tolerable eksponeringsniveauer med bly som en helt klar højdespringer. Den gennemsnitlige blyeksponering lå 50 gange over, hvad, man vurderer, der er et tolerabelt eksponeringsniveau,« siger projektleder på DHI Poul Bo Larsen til Ingeniøren.

Behov for mere viden om bly i Danmark

Hvis man oversætter tallene for bly direkte, svarer det til, at børn taber 5 IQ-point på grund af blyeksponering.

»Generelt har vi anset bly for at være en positiv historie, fordi man har nedbragt eksponeringen. Men i 2010 nedsatte man det tolerable eksponeringsniveau med en faktor 70. Dermed blev den eksponering, som man mente, at mennesker kunne tåle, pludselig 70 gange mindre. Og det overhalede den reduktion, som man havde fået i eksponeringsniveauet indenom,« forklarer Poul Bo Larsen.

Eksponeringsdata er i stort omfang taget fra EU´s videnskabelige komiteer, der har beregnet blyeksponeringen, men det kan måske formodes, at den reelle eksponering er lidt lavere.

»Men hvis man skal have et mere præcist mål for risikoen her i Danmark, skal man lave et moniteringsstudie af blyeksponeringen ved at måle blodbly i børn og gravide, for de data har man ikke,« siger Poul Bo Larsen.

Bly er spredt alle vegne

Blyeksponeringen sker især gennem fødevarer, støv, jord og metalholdige artikler.

Fra fødevarer stammer den største blyeksponering fra drikkevarer, hvilket skyldes blys udbredte spredning i miljøet og mulig afsmitning af bly fra fx metalholdigt produktionsudstyr. Bly, der først er sluppet ud i miljøet, forsvinder heller ikke, da det er grundstof, der jo ikke nedbrydes samtidig med, at det kan akkumuleres i fødekæden.

»Så rundt omkring er der fortsat en afsmitning af bly, selv om den er blevet væsentligt mindre end tidligere, blandt andet fordi bly er blevet forbudt i benzin, og man er blevet mere opmærksom på de sundhedsmæssige risici,« siger Poul Bo Larsen.

Samtidigt er man blevet opmærksom på, at der ikke er nogen nedre eksponeringsgrænse for blys skadelige effekter på centralnervesystemet.

»Det vil sige, at hvert ekstra lille bidrag potentielt set har en påvirkning på små børns udvikling af deres nervesystem. Det er derfor afgørende fortsat at reducere blyeksponeringen mest muligt,« siger Poul Bo Larsen.

Forskerne har kigget på cirka 60 stoffer

I rapporten ’Børn og ufødte børns samlede udsættelse for udvalgte kemiske stoffer’ har forskerne gennemgået en mængde videnskabelig litteratur herunder en række ekspertvurderinger fra EU´s videnskabelige komiteer for at identificere, hvilke stoffer, der er evidens for, er eller formentlig er hormonforstyrrende, og hvilke der giver en kronisk neurotoksisk påvirkning af nervesystemet – og dermed skader små børns udvikling af hjernen og dermed deres intelligens.

Mens DHI undersøgte neurotoksiske stoffer, tog DTU Fødevareinstituttet sig af de hormonforstyrrende stoffer. De fandt frem til cirka 30 stoffer i hver gruppe med et vist overlap.

Dernæst fastsatte forfatterne med hjælp fra de anerkendte ekspertvurderinger grænseværdier (tolerable eksponeringsniveauer) for de enkelte stoffer med hensyn til de hormonforstyrrende og nervebeskadigende effekter; det vil sige sikre eksponeringsniveauer som børn op til tre år og ufødte (altså gravide mødre) ikke bør overskride.

Mange stoffer er udeladt

Efterfølgende har de gennemgået andre rapporter, der viser, hvor stor eksponering af disse cirka 60 stoffer, målgruppen bliver udsat for (eksponeringsværdier) gennem fødevarer og drikkevarer, indeklima som støv og dampe, udemiljø gennem jord, kosmetik samt forbrugerprodukter som legetøj, kemiske produkter osv.

Når den beregnede eksponering overskrider det tolerable niveau, er det således udtryk for en potentiel risiko, som bør vurderes nærmere for nøjere at beskrive denne eller nedbringe den.

»Rapporten er den første, der forsøger at give et samlet billede af risikoen for børn under tre år og ufødte børn. Og da vurderingen er foretaget ensartet overfor alle stoffer, giver den således en god forståelse for, hvilke stoffer der er mest problematiske,« siger Poul Bo Larsen.

Det skal dog understreges, at der stadig er mange stoffer, som forskerne ikke har kunnet undersøge, fordi der mangler data for, hvor meget vi blive udsat for i hverdagen. Andre stoffer er udeladt, fordi der mangler viden om, hvorvidt stofferne er skadelige.

Det Økologiske Råd: Politikerne må træde til

Rapporten er en opsummering af det arbejde, DHI og DTU siden 2013 har foretaget i forbindelse med Regeringens og Enhedslistens ønske om at sikre børn og unge mod skadelig og unødvendig kemi.

Miljøstyrelsen er på vej med en kampagne i efteråret, der skal give forældre gode råd til, hvordan de bedst muligt beskytter ufødte og børn mod hormonforstyrrende og hjerneskadende stoffer.

I en pressemeddelelse fra Det Økologiske Råd noterer miljøorganisationen sig, at politikerne nu må på banen og sikre, at EU tager hånd om problemet:

»Det er svært at undgå de farlige stoffer ved personlige valg og adfærdsændringer i dagligdagen. Det hjælper at spise økologisk og bruge svanemærkede produkter, men vi kan ikke blot overlade til den enkelte person at løse problemet. Det er vores beslutningstagere, der må sikre en fuld gennemførelse af EU's kemikalielovgivning REACH, så langt flere stoffer reguleres,« siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd Christian Ege.