Der skal gang i udviklingen af teknologier bag vedvarende energi, hvis verdenslandene skal nå de globale klimamål om nettonul-udledning og standse den globale opvarmning, inden den overstiger to grader.
Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra det Det Europæiske Patentkontor og Det Internationale Energiagentur, som viser, at mange af de nødvendige teknologier kun er udviklet som prototype eller er i demonstrationsfasen og derfor endnu ikke er sat i produktion. Det skriver Deutsche Welle.
I rapporten har agenturerne set på tendenser inden for de innovationer, der har opnået international patent siden årtusindskiftet, og som er kulstofneutrale eller kun udleder små mængder af kulstof i atmosfæren.
Aftagende vækst i patenter
Rapporten viser blandt andet, at antallet af internationale patenter til opfindelser med lav kulstofudledning steg med 12,5 procent mellem 2000 og 2013. Heraf var nogle allerede i produktion, mens andre stadig var i de tidlige stadier af udviklingen.
Ifølge rapporten er der siden 2000 blevet indgivet 420.000 internationale patenter inden for energiteknologier med lav kulstofudledning.
Læs også: Stor stigning i dyr biogas løfter Danmark tættere på klimamål
Der er desuden sket en udvikling væk fra teknologier til vedvarende energiforsyning over mod slutbrugsteknologier og såkaldte cross-cutting teknologier, der blandt andet omfatter energilagring og indfangning af CO2.
I rapporten konkluderes det, at nedgangen i patenter inden for energiforsyning skyldes den store udbredelse af teknologier som solcelleanlæg og den manglende videreudvikling af biobrændstoffer og havenergi.
Elbiler er vigtig drivkraft
Elbiler har spillet en stor rolle for innovationen inden for vedvarende energi i det seneste årti, og ifølge rapporten tegner bilproducenter og batterileverandører sig for 12 ud af de 15 virksomheder, der har indgivet flest patenter siden årtusindeskiftet.
»Denne rapport er en klar opfordring til at skride til handling og intensivere forskning og innovation inden for nye energiteknologier med lavt kulstofforbrug og forbedre de eksisterende,« siger præsident for Det Europæiske Patentkontor Antonio Campinos.
»Selvom rapporten afslører nogle opmuntrende tendenser på tværs af lande og industrisektorer, herunder inden for centrale tværgående teknologier, fremhæver den også behovet for at fremskynde innovation inden for vedvarende energiteknologier, hvoraf det kun er nogle ganske få, der er ved at vinde frem.«
Læs også: Forskere: Vertikal-akslede vindmøller er mest effektive
I øjeblikket tegner europæiske virksomheder og forskningsinstitutioner sig for 28 procent af teknologier med lav CO2-udledning.
Japanske virksomheder er førende inden for elbil-teknologi, brint og batterier, mens amerikanske virksomheder er førende inden for luftfart, biobrændstof og kulfangstteknologier.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Fsva. opvarmning af badeværelsesgulve er det irrelevant, ca. halvdelen af året vil der ikke være behov for at opvarme ventilationsluften.Det var vel også ret interessant, at fortælle det til beboerne i de pågældende huse. Så de kan holde med sådan at bruge varme uden for sæsonen ?
Når fjernvarme ikke kan hamle op med individuelle varmepumper heroppe og fjernvarmen er dyrere i Danmark, er det så ikke et hint med en vognstang, at det er den forkerte hest, som man har sat pengene på igennem de sidste mange år i Danmark ?
@Magnus
Ja ellers så må varmepumper jo være endnu dyrere i Danmark. Hvad vi efterhånden også har set en del eksempler på. Ellers kan du jo gå et hundrede indlæg tilbage og starte forfra igen. Det flytter jo bare ikke debatten før du husker at tage alle elementer med.
Dit regnestykke er ret interessant, og måske du burde fortælle det til energistyrelsen, så de tager det med i deres betragtninger i al almindelighed.
Det var vel også ret interessant, at fortælle det til beboerne i de pågældende huse. Så de kan holde med sådan at bruge varme uden for sæsonen ?
Enig. Men der skal som minimum bruges lidt varme på et badeværelse. Varmepumpen ville jo også mindst få lov at være i drift så længe at energien fra den er billigere end fra pillefyret. Det er selvfølgelig ikke så entusiastisk at fortsætte med bålvarme. Men der er også en økonomisk virkelighed at forholde sig til. Et lille håb for fremtiden er rå mængder af billige solceller. En eller anden her på siden nævnte priser ned til 1 kr/W. Så er der ikke langt til, at man bare som en selvfølge fylder taget.så kan du nøjes med en elvandvarmer.
Når fjernvarme ikke kan hamle op med individuelle varmepumper heroppe og fjernvarmen er dyrere i Danmark, er det så ikke et hint med en vognstang, at det er den forkerte hest, som man har sat pengene på igennem de sidste mange år i Danmark ?
Ifølge Jacob er der mere end 20000 stemmeberettigede, der graver,skummer rør og laver klimarigtige fjernvarmedimser.Den danske model er at placere alle sine midler i en fælles kasse og så prøve at få så meget ud af den som overhovedet muligt. Kun tiden kan vise om den model dur. Man bør her huske at Nyrup formedelst en milliard købte 300 færøske stemmer og forblev statsminister.Så 20000 stemmer er sådan ca 66 milliarder værd
JakobPræcis.</p>
<p>Stopper du så det evindelige klynkeri over dyr fjernvarme i Thorshavn. Det er generelt billigt at opvarme huse på Færøerne
Når fjernvarme ikke kan hamle op med individuelle varmepumper heroppe og fjernvarmen er dyrere i Danmark, er det så ikke et hint med en vognstang, at det er den forkerte hest, som man har sat pengene på igennem de sidste mange år i Danmark ?
Nu drejer debattens placeholder sig jo sådan set om teknologiudvikling, og i det spil skal man også tage in mente, at der faktisk forskes en del i solid-state varmepumper, så hvem ved om det marked ikke ser radikalt anderledes ud om måske 10 år.Hvis varmepumper laves i store styktal bør de ikke koste mere end billigbiler per kg. Teknologiniveaet er sammenligneligt og matrialerne nogenlunde det samme. Der skal bare være marked for flere varmepumper så bliver de smask billige som f eks Dacia fra Rumænien pr kg.
Hvis du bare skal bruge varmt vand i de luneste måder, så kan det overhovedet ikke betale sig at spekulere på varmepumpe, så kan du nøjes med en elvandvarmer.Det kunne måske være en prisgunstig måde at få stoppet træpillefyret i de luneste måneder.
Det lyder da som en glimrende idé, men hvordan får man varmen ud til forbrugerne? ?
Søren
Ved at bruge så korte rør som muligt og det udelukker at der skal lægges kilometrvis af rør gennem spredte bebeyggelser og i byer.
Lakseopdræt er typisk langt fra bebygget område.
Spildvarmen kunne være til drivhuse, så der kunne dyrkes friskt grønt og frugt. Som det er nu, så er det kun kartofler og nogle rabarber der kan fås at vokse ude heroppe.
Børnefamilierne heroppe bruger 100 mio.++ på at rejse udenlands, så børnene kan komme i badeland, et kæmpe badeland kunne være oplagt.
Der bruges tusindvis tons oxygen i lakseindustrien, fremstillet med oxygen-generatorer og de skal køre 24/7 og hele året og det er en udfordring i sommerhalvåret med lidt af vind og ingen regn. Der kunne et cryogengic energystorage komme på tale og man kunnefremstille flydende oxygen og gemme til senere brug. Nitrogenen kunne man så overhede med fjordvarme og sidenhen med spildvarme og derved sikre rimelig høj virkningsgrad på turbinerne.
Fiskemelfabrikken der laver laksefoder bruger 10-15.000 tons heavy fuel til lavtryksdamp, der kunne også være muligheder med forvarming og videreløft med Stirling varmepumpe.
Spildvarme skal bruges effektivt på stedet, og er der nok af den, så er der altid en eller anden der øjner muligheder, at bruge millioner af rør som man gør i Danmark, det betyder bare at borgerne skal betale alt for meget for varmen og investeringen er faldet på det forkerte sted.
pps. den fjernvarme som koster 9000 kr for et 162 m2 hus ikke ?</p>
<p>Nej, dem i Danmark der skal betale 9.000 og op for 130 m2 hus: <a href="https://www.bolius.dk/saadan-er-det-gaaet-..">https://www.bolius.dk/saa…;.
@ Magnus
Præcis.
Stopper du så det evindelige klynkeri over dyr fjernvarme i Thorshavn. Det er generelt billigt at opvarme huse på Færøerne
JakobOg her er endelig et punkt vi er enige om.
Tak ? , og neddrosler du fjernvarmefjolleriet, så vil jeg sige som Neil Armstrong: “That's one small step for man. One giant leap for mankind.” ?
Nej, dem i Danmark der skal betale 9.000 og op for 130 m2 hus:https://www.bolius.dk/saadan-er-det-gaaet-med-fjernvarmepriserne-for-dit-fjernvarmevaerk-77546pps. den fjernvarme som koster 9000 kr for et 162 m2 hus ikke ?
Det lyder da som en glimrende idé, men hvordan får man varmen ud til forbrugerne? ?Heroppe ser jeg muligheder i slush ice varmepumpen i for eksempel lakseindustrien.</p>
<p>Et eksempel kunne være at bruge isen til afkøling her:
Hvis noge er i tvivl har jeg løsningen.Den skal bare laves.
Niels Abildgaard
Jeg ser så levende for mig, når du i sin tid entusiastiskt forklarer om noget så genialt som en slush ice varmepumpe, det vil medføre samme reaktion hos bålfolket, som stammefrænderne mod ham der opfandt hjulet !! https://www.canstockphoto.com/cavemen-inventing-the-wheel-40444380.html
Heroppe ser jeg muligheder i slush ice varmepumpen i for eksempel lakseindustrien.
Et eksempel kunne være at bruge isen til afkøling her: https://www.fishfarmingexpert.com/article/bakkafrost-building-world-s-largest-smolt-farm/
De er ifærd med at skulle bygge 3 nærmest lige store anlæg heroppe og vist nok 2 stk i første omgang i Skotland. Rent vand kan / er blive en mangelvare og der kan slush ice varmepumpen blive vigtig del i bestræbelserne at undgå det.
Lakseopdrættet heroppe har planer om at nå oppå 100.000 tons/år i eksport om nogle år, og det vil også kræve tusindvis tons is til transport.
Kan du forklare, hvorfor man ser advarsler mod hyppige start/stop af varmepumper?
Palle Nielsen
Jeg har en grum mistanke om at magnetventil i væskeledningen er sparet bort og derved kan man ikke suge kølemiddelet tilbage i reciveren, før kompressoren stopper. Starter så kompressoren igen efter et lille øjebliks pause, så skal kompressoren /el-motoren starte op i mod fuldt kondensatortryk. En lille kompressor har indbygget 3 faset asynkron- motor, men er 1 faset med driftkondensator til at forskyde feltet og startmomentet er mindre end med en ægte 3 fase motor der er tilsluttet 3 faser.
Når nu kompressoren skal starte op og kompressoren er varm fordi den lige har kørt, så skal man lige huske på at startstrømmen er 7-10 gange større end fuldlaststrømmen og skal oveni lægges, at det nu sker med fuldt modtryk på, så starttiden bliver lang meeeget lang. Effekten der afsættes i viklingerne er modstanden x strømmen i anden potens og det er dræbende for viklingerne, da høje temperaturer reducerer levetiden markant.
Enig. Jeg undrer mig dog til tider over, at en varmepumpe skal koste det samme som en velholdt brugt familiebil. Mht. til Jakobs kommentar, så var den velkommen. Men den skal jo nok vægtes i forhold til, hvor Jakob formodentlig tjener til det daglige brød. Magnus, jeg har set dig nævne en fortid som kølemontør. Kan du forklare, hvorfor man ser advarsler mod hyppige start/stop af varmepumper?
Hvis varmepumper laves i store styktal bør de ikke koste mere end billigbiler per kg. Teknologiniveaet er sammenligneligt og matrialerne nogenlunde det samme. Der skal bare være marked for flere varmepumper så bliver de smask billige som f eks Dacia fra Rumænien pr kg.Det vil hjælpe at defavorisere fjernvarme. Det dyreste og mest problematiske ved varmepumper er fordamperen. Luftfordampere med blæser støjer og slanger i plænen er hammerdyre. Hvis noge er i tvivl har jeg løsningen.Den skal bare laves.
Googl WTPHP
Hvis man har en given effekt der skal gennem en varmeveksler kan man f eks køre fuld kraft halvdelen af tiden eller halv kraft hele tiden.
Det sidste er bedst for maskineriet og deltaT tabene er det halve
.Det støjer også mindre.
Nu må du lige have i mente, at Jakob er fortaler for teknologi der havde sidste salgsdato år < 2000. Jakobs gamle link er ret så intetsigende og afslører kun at 14.618 stk. varmepumper i varmpumpernes barndom, led af fejl over en 10 årig periode fra 1999 til 2009. Ikke et ord om at der i Sverige i 2012 var 958.000 varmepumper.
@ Magnus
Man skal sikkert også have i mente, at der er fejl på ca. 85% af varmepumpeinstallationer. Så det betaler sig at lede efter en certifiseret installatør med gode referencer, for de fleste har ikke lært det endnu
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Varme/den_gode_varmepumpeinstallation.pdf
Kvalitet-pris følges oftest ad og er det nu smart at købe noget på nettet uden man ved fabrikat og kan undersøge hvad erfaringer brugere i nærområdet har af samme model og fabrikat, det kan jeg ikke anbefalle. Køb noget lidt dyrere lokalt, med garanti og mulighed for service.
Og her er endelig et punkt vi er enige om.
P.S. Borgere der er hægtet op på dyre fjernvarmen, der kan luft/luft varmepumper varmt anbefalles, så man kan få noget luft i økonomien.
pps. den fjernvarme som koster 9000 kr for et 162 m2 hus ikke ?
Enig. Jeg undrer mig dog til tider over, at en varmepumpe skal koste det samme som en velholdt brugt familiebil. Mht. til Jakobs kommentar, så var den velkommen. Men den skal jo nok vægtes i forhold til, hvor Jakob formodentlig tjener til det daglige brød. Magnus, jeg har set dig nævne en fortid som kølemontør. Kan du forklare, hvorfor man ser advarsler mod hyppige start/stop af varmepumper?Kvalitet-pris følges oftest ad
Det kunne have været interessant også at have haft driftstimer på den opgørelse.
Palle Nielsen
Nu må du lige have i mente, at Jakob er fortaler for teknologi der havde sidste salgsdato år < 2000. Jakobs gamle link er ret så intetsigende og afslører kun at 14.618 stk. varmepumper i varmpumpernes barndom, led af fejl over en 10 årig periode fra 1999 til 2009. Ikke et ord om at der i Sverige i 2012 var 958.000 varmepumper.
Heroppe på øerne, er luft/luft varmepumper over de sidste 15 år blevet ret så populære som tilskud, da de fleste har oliefyr heroppe. Skal siges, nogle enkelte bukker snart under på grund af det harske klima med storm og havgus, med tæring af udedel til følge. Flertallet virker uden problemer og mange har 10 år + på bagen.
Kvalitet-pris følges oftest ad og er det nu smart at købe noget på nettet uden man ved fabrikat og kan undersøge hvad erfaringer brugere i nærområdet har af samme model og fabrikat, det kan jeg ikke anbefalle. Køb noget lidt dyrere lokalt, med garanti og mulighed for service.
P.S. Borgere der er hægtet op på dyre fjernvarmen, der kan luft/luft varmepumper varmt anbefalles, så man kan få noget luft i økonomien.
Det kunne have været interessant også at have haft driftstimer på den opgørelse. Men med COP på 1, må man vel antage at timetallet har været højt ?.
Gammel undersøgelse, men kan måske netop sige lidt om teknologiudvikling. 20% udnytter deres forsikring på varmepumper inden for de første 5 år.https://mb.cision.com/wpyfs/00/00/00/00/00/13/03/77/wkr0008.pdfFlere af de såkaldte "prisgunstige" modeller har en virkningsgrad tæt på 1. Og så er det vel billigere bare at købe en el-radiator.
Nu hvor debatten alligevel er blevet en ligegyldig tissemandskonkurrence, hvor den som kender flest normer tilsyneladende vinder, drister jeg mig til at spørge: Har nogen her reelle erfaringer med billige (luft->vand) varmepumper? Eksempelvis kan man på det tyske hjørne af ebay finde modeller til under 2000€. Det kunne måske være en prisgunstig måde at få stoppet træpillefyret i de luneste måneder.
Desuden udlægges mange fjernvarmesystemer med lækagedetektering, og det var måske et mere rimeligt sted at tage afsæt, da der aldrig er plads nok
@ Karsten
Jeg håber da, at alle fjernvarmesystemer udlægges med lækagesporing. Tror ikke det længere er muligt at købe rør uden de err forberedt til det.
Ved nyanlæg er der altid plads nok, ellers er det dårlig projektering ? Men normens respektafstande er heller ikke et valg, de er et krav.
Den slår du da op i DS475, afs. 4.6.1 og aflæser i tabel !
@Magnus
Desværre må jeg typisk flere gange om ugen forklare folk som dig, at det er vigtigt at overholde normerne for alle ledningsejere.
Når man transporterer et medie der kan forvolde at kabler grilles i tide og utide, ville det så ikke være på sin plads, at se på om respektafstand ikke skulle være større og ikke kun så man kan klemme sig ned for at udbedre skader ?
MT - i den ideelle verden var der oceaner af plads til alle medier; men sådan fungerer den virkelige verden ikke. Her må man prøve at få det optimale ud af det for alle, og her kan man ikke tage hensyn til, at der kan ske uheld for et medie en gang hvert 10-20 år.
Desuden udlægges mange fjernvarmesystemer med lækagedetektering, og det var måske et mere rimeligt sted at tage afsæt, da der aldrig er plads nok
JakobVed du da hvad respektafstanden er ?
Den slår du da op i DS475, afs. 4.6.1 og aflæser i tabel !
Jeg er bange for at du stadig ikke har læst DS475. Pointen i DS475 er ikke varmeafledning, men respektafstande aht. etablering og evt efterfølgende reparation.
Jakob
Når man transporterer et medie der kan forvolde at kabler grilles i tide og utide, ville det så ikke være på sin plads, at se på om respektafstand ikke skulle være større og ikke kun så man kan klemme sig ned for at udbedre skader ?
Nemlig. AFSTAND og er afstand stor nok når der er en større læk og er der taget højde for det ?
@ Magnus
Jeg er bange for at du stadig ikke har læst DS475. Pointen i DS475 er ikke varmeafledning, men respektafstande aht. etablering og evt efterfølgende reparation.
DS475 omhandler ikke varmeafledning ?
Jakob
Nemlig. AFSTAND og er afstand stor nok når der er en større læk og er der taget højde for det ?
Der støbes på Grønland i -20 C frost og der gør man brug af dampgenerator og spyd der stikkes ind i tilslagsmaterialerne og det tager kun et øjeblik at opvarme bunken til 75 C og så er det bare med at skynde sig, at få materialerne over i tvangsblanderen og når blandingen er kommet i formen er den ca. 40 C og kan nu afdækkes med vintermåtter og resten klarer egenudvikling af varme.
Lidt svært med varmeafledning, når omgivelserne er 75 C under vejbanen på gund af læk.
@ Magnus
DS475 omhandler ikke varmeafledning ?
DS475 omhandler afstandskravene i forbindelse med lægning af ledninger i jord.
Jakob
Lidt svært med varmeafledning, når omgivelserne er 75 C under vejbanen på gund af læk.
Kan huske fra mine unge dage i København, geysere af damp der stod op, noget lignende som dette her:
@ Magnus
Det sker ikke mere. Dampnettet er nedlagt.
Heldigvis har vi DS475, afs. 4.6.1 der tager højde for sådanne ret almindeligt forekommende situationer, så kabler ikke lider overlast.
Så fik vi konstateret at du ikke kender normerne - ikke en gang på el-området. Som du ellers påstår at have beskæftiget dog med.
DS475 omhandler afstandskravene i forbindelse med lægning af ledninger i jord. Varmeaflednimg kan du finde i Stærstrømsbekendtgørelsen !
I sommerheden er det er lidt af en udfordring, at finde selv større læk med drone og IR kamera.
MT - du snakker uden at .....
På de fleste fjernvarmenet kan man isolere afsnit og kort tid registrere hvor trykfaldet befinder sig. Så er ALLE større lækager lokaliseret.
De små sivere kan være vaskeligere at lokalisere i sommervarmen
Det er så vidt jeg ved primært et problem i forbindelse med højspændingskabler, hvor den meget tykke elektriske isolation desværre også virker rigtig godt som varmeisolering ?
Poul-Henning
Varmeafledning er et problem og det kan man råde bod på, se klip.https://www.youtube.com/watch?v=DDqttgtRt_k
Eliminering af hot spots er snu når man har 30 kV kabler i kogespidsen og der kan spejles æg på asfalten i sommerheden og der samtidig er brud på levetidsplaget fjernvarmerør.
I sommerheden er det er lidt af en udfordring, at finde selv større læk med drone og IR kamera.
Kan huske fra mine unge dage i København, geysere af damp der stod op, noget lignende som dette her: https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/e04e729e-5b62-4df9-ae60-79500649c497/
Heldigvis har vi DS475, afs. 4.6.1 der tager højde for sådanne ret almindeligt forekommende situationer, så kabler ikke lider overlast.
P.S. lige for tiden flyves der med drone og IR kamera heroppe, som termograferer fjernvarmenettet om natten, i forsøg på at finde alle lækkene.
Nemlig og det er et problem når man er i forhandlinger med købere af ens produkter, de vil have at vide hvor bæredygtig produktionen er.
Tror ikke, det interesserer afrikanerne så meget - bare de kan få nogle afpillede, tørrede fiskeskrog til billige penge
MT - nu vil jeg så lige gøre opmærksom på at FMP selv har 4-5 tons dampkedler stående, der buldrer derudad med færøsk spildolie.
Karsten
Nemlig og det er et problem når man er i forhandlinger med købere af ens produkter, de vil have at vide hvor bæredygtig produktionen er.
Lakseopdrætterne Bakkafrost har bygget biogasværk af samme årsag og det er nok en investering der aldrig vil betale sig. Aktiekursen røg op og køberne var glade og de er også i færd med at bygge den første båd til opdræt der er på el.
Biogasanlægget leverer spildvarme til fjernvarmen ca. 1 MW og 0,5-1 MW el.
1 MW drømmer fjernvarmen om, at skulle kunne klare at opvarme 400 huse, de har nok ikke regnet med at de hovedløse udbygninger af hovedledninger gennem byen og helt ud på Argir ca. 12 km fra forbrændingen, det har medført et tab i rørene der indenfor træskolængder svarer til hvad biogasanlægget klarer at levere.
Drifts lederen har været fremme og sagt at det var spild af biogassen, at bruge den til el og fjernvarme. Han så for sig at man i fremtiden skulle bruge biogassen til tung transport o.a.
</p>
<p>Og især varme fjernvarmerør skal man have respekt for !?</p>
<p>@ Magnus</p>
<p>Så er spørgsmålet jo om du ved hvad respektafstanden er ?
@ Magnus
Du kan få lidt hjælp. DS475, afs. 4.6.1
kun nogle meter af rør og der skabes hundredetals millioner i eksport-indtægt til samfundet.https://www.fmp.fo/
MT - nu vil jeg så lige gøre opmærksom på at FMP selv har 4-5 tons dampkedler stående, der buldrer derudad med færøsk spildolie.
Ved fremføring af kabler i jord skal der desuden ved dimensioneringen også tages højde for varmeafledningsforholdene.
Det er så vidt jeg ved primært et problem i forbindelse med højspændingskabler, hvor den meget tykke elektriske isolation desværre også virker rigtig godt som varmeisolering ?
SørenDer er m.a.o. kun brugerne selv til at betale, og da jeg kun skal betale et engangsbeløb på 15.000 kr
En af de historier jeg yndede at høre som barn, drejede sig om nogle Molboere der kom ind på en markedsplads og så en stor gryde der lige var taget ud af ilden og da de kom frem, så de at det kogte lige så lystigt uden at de kunne se nogen ild under gryden. Den gryde skal vi da have købt, så slipper vi for alt besværet med at sanke brænde og holde ilden ved lige. Ejeren af gryden så at køberne var lidt enfoldige og fik franarret hele opsparingen. Molboerne var dog godt tilfredse og drog hjemad med den magiske gryde.
Jeg forventer ikke at du er heldigere end Moldboerne i din investering på 15.000 kr når du skriver i # 236 :
Desværre mangler røret 1 km i at kunne nå! :-( ?
Jeg kan bare med min bedste vilje ikke se fornuft og samfundsøkonomi i at etablere et dyrt og unødvendigt rørsystem. Alle borgere i landet har el ind på matriklen og hvorfor dog ikke gøre brug af det, som de allerede har betalt.
Nu skal det ikke forstås som jeg har noget imod, at man gør gavn af spildvarme o.a tværtom. Når der er spildenergi, så er der altid nogle kloge hoveder der kan se muligheder og en solskinshistorie heroppe er virksomhed der udnytter spildvarme fra forbrændingen i Lorvík, kun nogle meter af rør og der skabes hundredetals millioner i eksport-indtægt til samfundet.https://www.fmp.fo/
I en anden tråd så jeg at du nævnte at du havde lavet simuleringer over vindproduktion over året for Danmark, det er noget som jeg efterspurgt nogle gange herinde, da det er en forudsætning for udbygning og hvor meget overkapasitet der er nødvendig.
Heroppe har man lavet simulering over året, jeg har desværre ikke adgang til data. Heroppe er det så heldigt at møllevind passer perfekt til opvarmingsbehov og stiller man rigeligt med møller op så grundlasten kan dækkes ved for eksempel 5 m/s så er man oppe på 172 % ved 6 m/s, 275 % ved 7 m/s 410 % ved 8 m/s 583 % ved 9 m/s og 800 % ved 10 m/s og middelvindhastigheden er ca. 10 m/s på rimelige lokaliteter.
Heroppe er det så heldigt, at det sjældent er langt imellem, at der ikke er vind i vinterhalvåret. Regn er der mere end rigeligt af også i vinterhalvåret. Det er straks værre om sommeren, ingen vind over dage og ingen regn og her skal solceller på banen
Med vindmøller er høj chill-faktor faktisk perfekt !, :-)Den årlige middeltemperatur i Thorshavn er 6,8 C iflg. Wiki, men langt hovedparten af forbruget kommer jo til at ligge mens temperaturen er 4 C, da chill-faktoren er størst i vinterhalvåret.
Man har monteret dataloggere på magnetventilen på oliefyret og man har registreret forbruget og holdt forbrugsdata af olie op imod vind og temperatur, utætte huse der kan man registrere højere forbrug når det blæser, i mit hus der har tæt klimaskærm har det ikke været muligt at registrere højere forbrug selv om det har stormet 30 m/s i to døgn, forbruget steg da det blev koldere nogle dage senere.
Nogle har så gjort sig tanker om varmelager 1-2 m3 + elpatron og lade oliefyret stå som reserve. Alle ældre huse ude på bygderne, har plads i kælderen og pensionistægteparet kunne på denne måde få en rimelig billig varmeløsning der næsten er 100 % grøn. En gennemstrømsvandvarmer i returen på olifyret, er den billigste og hurtigste løsning og ville redusere forbruget markant hele vinterhalvåret og oliefyret ville træde til i sommerhalvåret, men da er forbruget lille.
På Suderø der er i ødrift, der har man sat 6,3 MW mølleeffekt op og grundlasten er kun 3 MW. Møllerne skal så virke sammen med batterilager og synkronkompensatorer. Her ville det være ideelt at montere varmepatroner i oliefyrene istedet for at krøje møllerne ud af vinden. Microgrid til at styre varmelegeme og den samlede indkoblede mængde varmelegemer kunne nu lynhurtigt hjælpe til i et nu kortslutning og eller manglende effekt fra møllerne. Her er link hvor du kan se øen forneden: https://www.sev.fo/framleidsla/el-orka-i-foroyum/
Jeg synes ellers at man i DK skal holde op med at græmme sig og gøre det til et problem at styrke nettet. For nogle år siden fik øens el-forsyningen halvt år til at skaffe effekt til et ny pelagisk virksomhed 4 MW+ på Tværå og dieselværket er i Vågur. Mere end fordobling af forbruget og alt klart på et halvt år, det synes jeg er godt gået.
Myndighederne er af anden opfattelse, der skal varmepumper ind og i gamle huse er det stort set kun geothermi der dur.
Gamle huse ude på bygderne, lider stort set af samme problem som i udkants Danmark, de er nærmest intet værd og hvad fornuft kan en pensionist se i at investere 150.000 kr i varmepumpe, når han allerede har et oliefyr der virker året rundt.
Det er noget af en udfordring nu alt skal over på el i 2030.
Og især varme fjernvarmerør skal man have respekt for !?
@ Magnus
Så er spørgsmålet jo om du ved hvad respektafstanden er ?
Ved fremføring af kabler i jord skal der desuden ved dimensioneringen også tages højde for varmeafledningsforholdene.
Jakob
Og især varme fjernvarmerør skal man have respekt for !?
Invester i flere møller og gør gavn af vinden der ellers går til spilde og energien kan sendes over det ganske land med infrastruktur der allerede er der og overskud kan sælges ud af riget.</p>
<p>Hvad fordel er der i at importere dyre afgiftsfrie brændsler og afsætte energien i fortove og som simpel opvarming ?
@ Magnus
Nu har du jo tidligere angivet at have dimensioneret elkabler. Det har jeg også, men jeg husker at ifølge Stærkstrømsbekendtgørelser skal man allerede ved en belastningsgrad på 30% korrigeres for samlet fremføring. Ved fremføring af kabler i jord skal der desuden ved dimensioneringen også tages højde for varmeafledningsforholdene.
Det er alligevel sjældent at møde personer, som opfordrer til at bruge mere energi.
Jakob
Vi har har diskuteret Storebæltsbroen før og jeg ser at emnet må tages op igen så du kan forstå.
Visionære krigsminister A.F. Tscherning var allerede i 1858 fremme med planer om Storebæltsforbindelse og ved gud om man ikke sad på hænderne i 140 år før den første bil kunne køre over.
Hvordan er økonomien når en bil kører over om dagen ?
Hvordan er økonomien når 40.000 biler kører over om dagen ?
Hvordan er økonomien når 100.000 biler kører over om dagen ?
Prøv og forstå at broen er som elnettet, jo mere trafik jo mere samfundsgavn og forbindelsen sikrer at jeg kan køre fra Skagen til København og videre til Sverige for den sags skyld.https://ing.dk/artikel/analyse-storebaeltsbroen-giver-samfundet-379-milliarder-kr-i-overskud-170912
Invester i flere møller og gør gavn af vinden der ellers går til spilde og energien kan sendes over det ganske land med infrastruktur der allerede er der og overskud kan sælges ud af riget.
Hvad fordel er der i at importere dyre afgiftsfrie brændsler og afsætte energien i fortove og som simpel opvarming ?
Magnus - efter en lang, interessant udveksling om dit husprojekt og mulighederne for 100% VE på færøerne, bliver dine indlæg pludselig mærkeligt faktaresistente igen.Danmark har et elforbrug 5.620 kWh pr. borger og det er ynkeligt og det er det der skal gøres noget ved !!!</p>
<p>I stedet for ligger Islændinge oppe på fornuftige 51.699 kWh pr. borger.</p>
<p>Jeg har nævnt nogle gange, at jeg skal have bygget nyt hus og selvfølgelig køber jeg stenulden fra Island nærmest CO2 neutral, selvfølgelig fremstillet med ve- el.</p>
<p>I Danmark øder man 300.000 kr ( lavt sat ) pr. bruger i fjernvarme, istedet for at investere pengene fornuftigt i vindmøller og 300.000 kr vindmølleandel kap 45% ville yde 160.000 kWh / år og med en gennemsnitlig husstand på 2,1 = 75.000 kWh / borger</p>
<p>Positive afledningen ville være, at jeg kunne købe Rockwool med god samvittighed, fremstillet med vindmøllestrøm og ikke som nu med biogas, som selvfølgelig skulle forsyne gas-generatorerne i lavvindsperioder.
Lidt som at diskuttere med en, der er overbevist om at jorden er flad, og famler i blinde efter argumenter for at forsvare det.
Gråsten Fjernvarme er et A.m.b.A (for nyligt fusioneret med Sønderborg Fjernvarme, som også er et A.m.b.a.), altså et kunde ejet selskab.
Der er m.a.o. kun brugerne selv til at betale, og da jeg kun skal betale et engangsbeløb på 15.000 kr for en tilslutning op til 300 m2, inkl. varmeunit og 70l varmtvandsbeholder, for at få FV til 70 øre/kWh, hvordan i alverden skulle det så være muligt at "øde 300.000 kr pr bruger" ???
https://www.sonderborg-varme.dk/media/43074/takstblad-2021.pdf
https://www.sonderborg-varme.dk/overvejer-du-fjernvarme/hvad-koster-fjernvarmen/prisberegner/
Som det allerede burde være gået op for dig efter #261, så kræver en høj vindmøllepenetration en bred vifte af systemer at integrere, både for at sikre en fornuftig udnyttelse af investeringen, og for at sikre den høje forsyningssikkerhed, vi har i dag - og det løses ikke ikke alene ved at vi bor i et smørhul.
Energistyrelsens scenarieanalyser, giver et godt bud på hvad det indebærer, selvom den er bagud mht bl.a. elbiler: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/EnergiKlimapolitik/energiscenarier_-_analyse_2014_web.pdf
Fjernvarmen BIDRAGER med disse løsninger, og gør vindkraften BILLIGERE for både el- og FV-forbrugere, og er derfor en essentiel del af løsningen!
Hvis du ikke forstår det, når du læser #261, så sig til, skal jeg gerne ofre lidt pap på sagen.
Jeg mistænker dog at du er begavet nok til allerede at have forstået det, men at dit religiøse antipati mod FV forbyder dig at erkende det.
Danmark har et elforbrug 5.620 kWh pr. borger og det er ynkeligt og det er det der skal gøres noget ved !!!
@ Magnus
Det er alligevel sjældent at møde personer, som opfordrer til at bruge mere energi.
I Danmark øder man 300.000 kr ( lavt sat ) pr. bruger i fjernvarme, istedet for at investere pengene fornuftigt i vindmøller og 300.000 kr vindmølleandel kap 45% ville yde 160.000 kWh / år og med en gennemsnitlig husstand på 2,1 = 75.000 kWh / borger
Det er jo så igen din påstand. Og indtil videre er det ikke gået så godt med dine "beregninger"
Positive afledningen ville være, at jeg kunne købe Rockwool med god samvittighed, fremstillet med vindmøllestrøm og ikke som nu med biogas, som selvfølgelig skulle forsyne gas-generatorerne i lavvindsperioder.
Fra 1. januar 2021 bruger Rockwool's danske fabrikker udelukkende certifiseret biogas og grøn el.
Forbrændingen kunne forsyne 500 huse og fint nok, nu er der 1400 brugere og alle pengene spildt alene i rør til 900 brugere er i størrelsesorden som 25,4 MW vindmøllerne koster som kunne forsyne 5.000 huse med direkte el-varme !!!!</p>
<p>At lægge hovedledninger og grave koster omkring 10-15.000 kr/m og det er kun nogle få kommunale bygninger der kobler op, så gælden i fjernvarmen stiger og stiger, det bliver svært for ikke at sige umuligt, at sænke kWh prisen som brugerne ønsker.
Og alligevel betales kun 9000 kr. for varme !
Men måske Færøerne en dag kunne blive energi-hub for Island, Norge og Skotland, og så bliver sagen jo en ganske anden. ;-)
Søren
Billig vindmøllestrøm i Skotland og øerne nordfor har desværre taget livet af HVDC kablet i første omgang. :-(
Danmark har et elforbrug 5.620 kWh pr. borger og det er ynkeligt og det er det der skal gøres noget ved !!!
I stedet for ligger Islændinge oppe på fornuftige 51.699 kWh pr. borger.
Jeg har nævnt nogle gange, at jeg skal have bygget nyt hus og selvfølgelig køber jeg stenulden fra Island nærmest CO2 neutral, selvfølgelig fremstillet med ve- el.
I Danmark øder man 300.000 kr ( lavt sat ) pr. bruger i fjernvarme, istedet for at investere pengene fornuftigt i vindmøller og 300.000 kr vindmølleandel kap 45% ville yde 160.000 kWh / år og med en gennemsnitlig husstand på 2,1 = 75.000 kWh / borger
Positive afledningen ville være, at jeg kunne købe Rockwool med god samvittighed, fremstillet med vindmøllestrøm og ikke som nu med biogas, som selvfølgelig skulle forsyne gas-generatorerne i lavvindsperioder.
Søren. Danmark ligger lige i smørhullet og skal da ikke bruge penge på rør, men istedet på energiøer med HVDC forbindelser her og der og allevegne. Sådanne knudepunkter vil blive lige så lukrative som Øresundstolden der i århundreder holdt livet i dansken.Det bliver næppe anderledes på Færøerne - tværtimod, da en del af integrationen i Danmark jo består i udveksling med de øvrige Nordsølande, og ikke mindst vores heldige placering ift Norge.
Forbrændingen kunne forsyne 500 huse og fint nok, nu er der 1400 brugere og alle pengene spildt alene i rør til 900 brugere er i størrelsesorden som 25,4 MW vindmøllerne koster som kunne forsyne 5.000 huse med direkte el-varme !!!!Endelig skal jeg stilfærdigt gentage, at den suverænt billigste og mest skalerbare energilager-teknologi, I kan etablere på Færøerne, er og bliver damvarmelagre, fordi I er så heldige at have et FV-net, der er så velfungerende at det kan levere varme til 75 øre/kWh, selvo det fortrinsvis er fyret med OLIE - og det bliver derfor FV-forbrugerne, der står i forreste række til at nyde godt af de lave energipriser, som vindmøllerne medfører.
At lægge hovedledninger og grave koster omkring 10-15.000 kr/m og det er kun nogle få kommunale bygninger der kobler op, så gælden i fjernvarmen stiger og stiger, det bliver svært for ikke at sige umuligt, at sænke kWh prisen som brugerne ønsker.
Måske der er håb forude, kommunekontoret har fået geo varmepumpe, så nu bliver det svært for kommunen, at prange fjernvarme på nakken af borgerne :-)https://www.torshavn.fo/tidindi/nu-hitar-jardhiti-radhusid/
Og så inkluderer gennemsnittet jo stadig nogen af verdens ældste FV-net, anlagt dengang FV var beregnet til at bringe varmen fra store centrale kraftværker helt ud i udkanten af storbyerne.@Magnus</p>
<p>Det er medregnet industrielle anlæg bl.a. på damp. Blandt brancheforeningen medlemmer er tabet under 18% i snit over de senste år.
Målt på Google Earth ligger Thorshavns "centrale" KV-værk i landsbyen Sund, hele 8 km fra bymidten, når vi følger vejen.
Det er måske heller ikke det smarteste ift varmetabet, men det kan der jo rådes bod på, når det termiske lager skal placeres.
Marstals 75.000 m3 damvarmelager har en overflade, der er lidt større end en fodboldbane.
Færingerne ser ud til at være glade for fodboldbaner, så jeg tænkte på om ikke man kan lave låget, så man kan lægge græs på det?
Med et varmetab på bare 2-3%, er det nok til at holde fodboldbanen snefri om vinteren. ;-)
Jow, for Magnus er nødt til at trække en masse udendørs-luft igennem huset, bare for at lave varmt vand.Med mindre der lige kommer en fimbulmaj som denne vi har nu, så er det ikke nødvendigt overhovedet at tilføre energi til et nyt hus halvdelen af året.
Temperaturen er betydeligt koldere i sommerhalvåret end i Danmark, så den traditionelle fyringssæson er også betydeligt længere.
Både Maj og Oktober er koldere end April er i Danmark, og den varmeste sommermåned er koldere end en gennemsnitlig dansk Maj.
Jakob</p>
<p>Tabet i Danmark 20,8 % ifølge ENS eller gennemsnitligt tab pr. bruger 4,1 MWh, ca. halvdelen af hvad et moderne isoleret hus bruger. :-)
@Magnus
Det er medregnet industrielle anlæg bl.a. på damp. Blandt brancheforeningen medlemmer er tabet under 18% i snit over de senste år.
Den årlige middeltemperatur i Thorshavn er 6,8 C iflg. Wiki, men langt hovedparten af forbruget kommer jo til at ligge mens temperaturen er 4 C, da chill-faktoren er størst i vinterhalvåret.Det er vel også en lige voldsom nok antagelse, for så skulle den årlige middeltemperatur ligge på 4°C.
Ikke at det ændrer det store fra >6.600 kWh/år, om ΔK er 13 eller 16, der er stadig langt ned til 3.500 kWh.
Det er vel også en lige voldsom nok antagelse, for så skulle den årlige middeltemperatur ligge på 4°C.
Christian
Middeltemperatur for Danmark 1991-2020 er 8,72 C
Middeltemperatur for juni, juli, august, 16,1 C
Middeltemperatur januar 1,6 C og februar 1,5 C og mars 3,3 C
Middeltemperatur for Færøerne 1981-2010 er 6,8 C
Middeltemperatur for juni, juli, august, 10,7 C
Middeltemperatur januar 4 C og februar 3,6 C og mars 4 C
Men hvis energien kommer fra vindmøller, og kan nå frem til brugeren for langt under 75 øre/kWh, hvorfor så bekymre sig om tabet undervejs?Tabet i Danmark 20,8 % ifølge ENS eller gennemsnitligt tab pr. bruger 4,1 MWh, ca. halvdelen af hvad et moderne isoleret hus bruger. :-)
Det er jo i så fald ikke et tab, der er forbundet med CO2-udledning eller partikelforurening, så hvis den økonomisk optimale løsning involverer et tab på 40%, hvad er så problemet?
Dette 5 måneder gamle studie, foretaget på vegne af SEV, kommer frem til at hvis Færøernes elforsyning (og kun elforsyning!) skal være på 100 % VE i 2030, så skal der installeres 224% vind og 105% sol, samt et pumped storage, der kan levere energi i 8-9 dage.
329% vind og sol svarer reelt til et tab på 70%, som jo heller ikke betyder noget, hvis bare det er billigt nok, og resten resten matcher forbruget
Men hvis vindmøller og solceller kan genere el til 21 øre/kWh, og 70% curtailles eller sælges tæt på 0 øre/kWh til andre typer forbrug, som bliver rentable fordi strømmen er næsten gratis, så bliver det jo til 69 øre/kWh for elforbrugeren, hvortil skal du lægge omkostningerne til pumpekraftværket, som i sig selv har et tab på 20%.
Det er vel også en lige voldsom nok antagelse, for så skulle den årlige middeltemperatur ligge på 4°C.Hvis temperaturforskellen mellem inde og ude er 16 C som gennemsnit over året
Med mindre der lige kommer en fimbulmaj som denne vi har nu, så er det ikke nødvendigt overhovedet at tilføre energi til et nyt hus halvdelen af året.
Tilbage står så at finde hvad middeltemperaturen er resten af tiden, det kan man sikkert finde på DMI, men selv i hele vinterhalvåret kommer vi næppe ned på 4°C som gennemsnit, så vi ender nok nærmere et sted omkring en tredjedel.
Dit regnestykke er ret interessant, og måske du burde fortælle det til energistyrelsen, så de tager det med i deres betragtninger i al almindelighed.
@Lars Henrik - Du har jo ret; når 240 m3 luft kommer ind udefra og skal løftes 16 C på en halv time, så er det jo i princippet ligegyldigt hvor meget der isoleres.Et hus på 100 m2, har et rumindhold på 240 m3, der luftskiftes 0,5 gange i timen. Ganget sammen bliver det til 1.051.200 m3 / år.</p>
<p>Luft vejer 1,29 kg / m3 og har varmefylde 1 kJ / kg / C. Hvis temperaturforskellen mellem inde og ude er 16 C som gennemsnit over året, bliver det til 21.696.768 kJ, eller 6027 kWh.</p>
<p>Uanset isolering og lavenergiruder, er tabet der.
Og så alligevel ikke, for jo mere varme der slipper ud gennem vinduer, isolering og utætheder under processen, jo mindre bliver genbrugt i varmeveksleren, hvilket gør at vi ikke helt kommer ned på 4.000 kWh for et 100 m2 hus, næsten uanset hvor godt det isoleres.
Vi skal heller ikke glemme at der tages en emhætte i brug i mindst en halv time om dagen, med mados, som man vel nødigt sender igennem varmeveksleren. På tegningen på side 3 er den da også vist med seperat udblæsning, uden varmegenvinding.
Jeg er stærk tilhænger af ventilation, men ikke mere end nødvendigt for ventilationsbehovet.
At suge sund, tør, opvarmet luft ud af huset, for at forsyne en varmepumpe med tilstrækkeligt luftflow, er imho spild af energi! ... og derfor snyder man sig selv ved at betragte de 500 kWh som andet end P'et i COP.
JakobF.eks. de 40 % tab, som dokumenterbart er mere end det dobbelte af hvad gennemsnittet i Danmark er.
Tabet i Danmark 20,8 % ifølge ENS eller gennemsnitligt tab pr. bruger 4,1 MWh, ca. halvdelen af hvad et moderne isoleret hus bruger. :-)
Der er også småt med fjernvarme heroppe ( ca. 1400 brugere ) i forhold til Danmark, det er nok en stor del af forklaringen. :-)Og så må man stadig konstatere at opvarmning er billigt på Færøerne i forhold til resten af Danmark.
PS. Jeg har betalt ca. 1.400 kr / mdr. for at holde 16 år gamle huset 400m2 varmt og der er mange ting, som de penge ville være brugt bedre, end noget så simpelt som opvarming. Derfor nyt hus i støbeskeen. :-)
Og jeg gentager at prisen er 75 øre/kWh, med tab!Brugerne af fjernvarmen er pissesure og vil have prisen ned, det bliver dog svært, da en stor del af varmen kommer fra oliefyrede centraler og jeg gentager tabet er ca. 40 %.
Når vind, som købes langt billigere end til 21 øre/kWh på udsalg, erstatter bunkerolie til 40-50 øre/kWh inkl. levering og skorstenstab, så bliver fjernvarmebrugerne gladere end du gør. ;-)
4000 kWh/år for et hus på 100 m2.De sidste 3000 kWh kan en luft/ brugsvand varmepumpe udnytte med en effektfaktor på ca. 4, (erfaring),dvs. at der skal tilføres ca.1000 kWh til denne operation, som også bidrager til opvarmningen, som samlet biiver 4000 kWh / år.
= 6.600 kWh for 164 m2.
Tak for beregningen! ;-)
Så du ser frem til at vindmøller genererer stort set al energi til elforsyningen til 21 øre/kWh, og at transporten fortsat udgør 30 øre/kWh før moms.Og vi ser frem til at prisen på el falder til 21 øre til møllen ca 30 øre transport + moms 25 % og så ville prisen på el være nogenlunde sammenlignelig med el priser i Danmark.
Noget skal vel forsyne jer, når det ikke blæser. Hvad forestiller du dig det skal være, og mon ikke det får en betydelig post på elregningen?
Mon ikke også transportprisen stiger, når elnettet skal til at håndtere så store, svingende effekter?
Hvis du fratrækker al afgift, så betaler private danske elforbrugere pt omkring 88 øre/kWh inkl. moms, med et årligt forbrug på 7.500 kWh.
PSO'en, som hidtil har betalt for etableringen af bl.a. alle vore vindmøller, er blevet flyttet fra elregningen over på skattebilletten (så erhvervet kan slippe for at betale for etablering af vores elsystem!!!).
Med PSO ville elprisen være 95-100 øre/kWh, hvilket stadig er blandt EU's billigste.
Men vi kommer jo ikke udover at der skal investeres ganske meget i den kommende tid, for at komme af med fossilerne - ikke fordi vindmøllerne er dyre, men fordi elsystemet skal kunne håndtere det og energien skal integreres.
Det bliver næppe anderledes på Færøerne - tværtimod, da en del af integrationen i Danmark jo består i udveksling med de øvrige Nordsølande, og ikke mindst vores heldige placering ift Norge.
Og da 25.000 færøske elforbrugere næppe har lyst til at dele en regning for et udvekslingskabel til Norge, skal I jo integrere al vindenergien indenfor øriget.
Men måske Færøerne en dag kunne blive energi-hub for Island, Norge og Skotland, og så bliver sagen jo en ganske anden. ;-)
Hvordan I end løser det, så er det er faktisk et rigtigt spændende projekt, I har står over for, som jeg håber I løser med success, for hvis I kan integrere tæt på 100% vindenergi på Færøerne, så er der ingen steder i vestenvindsbæltet, det ikke kan lade sig gøre.
Endelig skal jeg stilfærdigt gentage, at den suverænt billigste og mest skalerbare energilager-teknologi, I kan etablere på Færøerne, er og bliver damvarmelagre, fordi I er så heldige at have et FV-net, der er så velfungerende at det kan levere varme til 75 øre/kWh, selvo det fortrinsvis er fyret med OLIE - og det bliver derfor FV-forbrugerne, der står i forreste række til at nyde godt af de lave energipriser, som vindmøllerne medfører.
Send en studie-delegation til Marstal. Byen har kun 1/10 så mange husstande som Thorshavn, og Marstal bliver forhåbentlig aldrig skiftet ud med BR20-huse. ;-)
Alligevel kan de levere FV til 75 øre/kWh, og med deres 85.000 m3 damvarmelager og 33.000 m2 solfangere, kommer 2/3 af vinteropvarmningen fra sol, og deres kedler er i dag et levn fra fortiden, som efterhånden kun bruges som reserve.
Når Danmark installerer de næste 12 GW havvindmøller i systemet, så har Mastal allerede apparatet på plads at forsyne borgerne med vind- og sol-varme gennem hele vinteren, fordi den dyre flis og biolie, der i dag supplerer solvarmepanelerne, erstattes af vindmøllestrøm, købt på udsalg = til betydeligt mindre end 21 øre/kWh. ;-)
Brugerne af fjernvarmen er pissesure og vil have prisen ned, det bliver dog svært, da en stor del af varmen kommer fra oliefyrede centraler og jeg gentager tabet er ca. 40 %.</p>
<p>Fjernvarmen drømmer om fjord/hav varmepumpe og det koster i omegn 10 mio. pr. MW Lagertanke har man også en ide om at bruge penge på. Der drømmes også om højspændings el-kedler der som bekendt er sløve som et ondt år. Det hjælper bare ikke en ski. i et elnet som i lavlast kun vil være forsynet med vindmøller allerede i næste år. Tabet er som bekendt 40 % og tabet i el-nettet heroppe er ca 6 %, så det da mere fornuftigt at overskudsstrøm bliver leveret på matriklen.
@Magnus
Der er mange fine teoretiske betragtningen, men unægtelig ikke mange faktiske forhold. Og også stadig en tendens til genereralisering ud fra et enkelt eksempel. F.eks. de 40 % tab, som dokumenterbart er mere end det dobbelte af hvad gennemsnittet i Danmark er. Og så må man stadig konstatere at opvarmning er billigt på Færøerne i forhold til resten af Danmark.