Rapport talte oksekødets CO2-aftryk ned: »Underlig sammenligning« var betalt af landbruget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport talte oksekødets CO2-aftryk ned: »Underlig sammenligning« var betalt af landbruget

Slik, øl, vin, kaffe, te, sodavand og andre søde sager udgør 28 pct. af danskernes klimabelastning fra mad og drikke, fastslår en rapport finansieret af landbruget, der sammenligner gruppen af nydelsesmidler med klimabelastningen fra danskproduceret oksekød på 11-15 pct. Men den sammenligning møder kritik fra en række eksperter. Illustration: Bigstock

Et forskningsstudie finansieret af Kvægafgiftsfonden under brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer kritiseres af eksperter for at sammenligne danskproduceret oksekøds andel af klimabelastningen fra danskernes forbrug af mad og drikke (11-15 pct.) med klimabelastningen fra en hel pulje af ‘nydelsesmidler’: øl, vin, slik, kaffe, te, sodavand og andre søde sager. Det skriver dagbladet Information.

»Jeg tror, enhver vil kunne se, at det er en underlig sammenligning,« siger Katherine Richardson til Information. Hun er professor ved Københavns Universitet og medlem af regeringens klimaråd.

Rapporten, der er udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet og DTU, kritiseres også af Michael Minter, der er leder af fødevareprogrammet hos den grønne tænketank Concito, og af Jannick Schmidt, der er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer, for ikke at medregne den såkaldte indirekte arealanvendelse i regnskabet for kødets klimabelastning. Det dækker over den øgede udledning af drivhusgasser, der følger med, når et naturområde omlægges til landbrug ved en stigende efterspørgsel på oksekød.

»Det er ikke regnet med her, selvom det udgør omkring 50 pct. af fødevarers miljøpåvirkning,« siger Jannick Schmidt til Information.

Læs også: IPCC: Kloden holder ikke til vores kødproduktion

Ifølge lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Lisbeth Mogensen, der er medforfatter til rapporten, har det dog aldrig været formålet at sammenligne klimabelastningen fra oksekød med slik, kaffe, sodavand osv. I stedet fremhæver hun et af rapportens budskaber om, at man ved at skære i forbruget af søde sager kan reducere klimabelastningen, da de ikke bidrager med næringsstoffer.

»Men direkte at sammenligne det med oksekød, det giver selvfølgelig ikke mening,« medgiver hun over for Information.

Lisbeth Mogensen afviser i øvrigt, at Landbrug og Fødevarer har haft indflydelse på forskernes arbejde med rapporten, selvom interesseorganisationen har stået for den overordnede projektledelse ved udarbejdelsen af den.

Rapporten er bl.a. blevet omtalt med skarpvinklede overskrifter i:

Hos DR har man dog senere har ændret den oprindelige overskrift og tilføjet oplysningen om, at rapporten er støttet af Kvægafgiftsfonden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"I stedet fremhæver hun et af rapportens budskaber om, at man ved at skære i forbruget af søde sager kan reducere klimabelastningen, da de ikke bidrager med næringsstoffer."

Er der nu pludselig ikke næringsstoffer i slik, kaffe, sodavand?

  • 11
  • 3

»Jeg tror, enhver vil kunne se, at det er en underlig sammenligning,« siger Katherine Richardsson

Det er en useriøs kritik, iøvrigt fremført af en interessent med meget på spil i dén debat. Hvorfor er sammenligningen underlig? Den er vel relevant fordi den perspektiverer den omsiggribende banlysning af oksekød og frembringer mulige alternative strategier.

  • 19
  • 28

HAr du aldrig hørt om tomme "kalorier" :-D

Kaffe er vist rigtigt nok og ud fra et miljømæssigt synspunkt nok ikke rigtig noget der bidrager med noget fornuftigt (meget få kcal og vist ingen vitaminer eller minearaler ). Jeg ville dog være forfærdelig ked af hvis vi ikke måtte drikke det længere.

  • 19
  • 1

Det er en useriøs kritik, iøvrigt fremført af en interessent med meget på spil i dén debat. Hvorfor er sammenligningen underlig?

Claus - det ville du vide hvis du havde læst Informations artikel.

Man puljer en helt masse nydelsesmidler (10-20 stk) og får et meget højt tal. Dette tal sammen lignes med oksekød (dansk malkekvæg) med fradrag for mælkeproduktionen!

Når man så samtidig "glemmer" at regne ILUC effekterne med ind, går det helt galt.

L&F samt DC har sponseret rapporten

  • 33
  • 11

Alt har en klimabelastning. Også professor ved Københavns Universitet og medlem af regeringens Klimaråd Katherine Richardsson belaster klimaet ved sin blotte eksistens og aktiviter.

Og alt kan og bør vel derfor også kunne tåle en sammenligning, når nu klimapåvirkningen bliver hypet som selv livets mening.

Det taler derfor for sig selv når Katherine Richardsson er utilfreds med omtalte sammenligninger. Det skyldes jo blot, at det ikke lige er "vand på hendes kæphest," men sætter hendes udvalgte sammenligninger i relief.

Jeg husker stadig hendes intro af klimadagsordenen på KU, hvor hun overfor de unge studerende i det store auditorie i H C Ørsted bygningen, råbte at der er tre miljøproblemer: CO2, CO2 og CO2, og i øvrigt skældte seriøse forskere fra Niels Bohr Instituttet ud, fordi de i al stilfærdighed prøvede at få lidt seriøsitet ind i rummet.

  • 21
  • 30

Det var en vanvittigt manipulerende sammenligning, og det hænger godt sammen, at det var landbruget, der havde fundet en tilpas ukritisk journalist til at viderebringe det forskruede budskab til hele nationen, hvoraf en stor del jo har elsket at høre, at det alligevel ikke er så slemt med det der kød. Og det budskab glemmer de ikke lige med de samme, så nu er det igen op ad bakke med at få forståelse for miljøbelastningen fra kødproduktionen.

Som Karsten H også er inde på, så er det helt klassisk røvrendingsteknik at pulje en række forskellige ting sammen og så fremføre "er mere end" ... en enkelt ting, som man prøver at tale ned.

  • 26
  • 10

Hvis nu jeg aldrig tager på ferie med fly - så burde jeg have lov til at spise kød. Endda rigtigt meget kød.

Det korte af det lange er at alle burde have et CO2 budget at gøre godt med - fremfor at skulle dikteres af tåbelige, ufleksible regler.

Flyturisme til den anden side af kloden er da virkeligt en omgang uproduktivt svineri - så, hvorfor sætter man ikke ind der, hvor det giver mest mening, men konstant ævler om kød?

  • 17
  • 12

Det dækker over den øgede udledning af drivhusgasser, der følger med, når et naturområde omlægges til landbrug ved en stigende efterspørgsel på oksekød.

»Det er ikke regnet med her, selvom det udgør omkring 50 pct. af fødevarers miljøpåvirkning,«

Bliver det regnet med på alt oksekød? Så hvis man spiser oksekød fra dansk landbrug, der ikke rigtig indvinder flere naturarealer så er co2 udledningen 50% mindre?

  • 5
  • 0

Optager de ikke også landbrugsareal, og kan derfor udmærket sammenlignes med kødproduktions landbrugsareal.
Er diskussionen ikke ved at blive lidt skinger. Man kunne jo også sammenligne et menneskes CO2 aftryk med en kos. Gad vide hvem der havde den største klimabelastning.
Og alle de vilde dyr og insekter, som vi for alt i verden vil bevare, belaster de slet ikke klimaet?

  • 16
  • 16

Der er IKKE noget odiøst i at rapporten er betalt af Kvægafgiftsfonden. Det fremgår klart og tydeligt på side 3 i rapporten:
"Projektet er gennemført med støtte fra Kvægafgiftsfonden, hvor Landbrug & Fødevarer (L&F) har stået for den overordnede projektledelse. Udover forfatterne, der står inde for beregninger og rapportens konklusioner, har projektets styregruppe givet input til identificering af de relevante produkt- og produktionstyper samt gennemførelse af projektet i øvrigt. Styregruppen har bestået af ..."

Det eneste odiøse er, at det i medierne (og hylekoret) bliver fremlagt som om, at Aarhus Universitet/DTU har prøvet at sløre det, og at medierne ikke selv har læst sig frem til det. Men medierne tænker mere i clickbait, og tumler ned i rapporten og finder entydigt de ønskede konklusioner.

Aarhus Universitet og DTU er forskningsinstitutioner, og udfører bestilt forskningsarbejde. Det er de nødt til, og de gør det sikkert også for fx Danmarks Naturfredningsforening. Det betyder IKKE, at de taler nogen efter munden. De står og skal selvfølgelig stå indenfor konklusionerne.

Kritikpunktet om at arealanvendelse ikke er inddraget gælder jo for alle typer af dyrkede produkter, hvad enten det er kød, korn, kaffe/te eller sukkerrproduktion.

Og det er interessant at se på klimabelastningen i forhold til næringsindholdet (fx proteinindholdet), og ikke bare den bevidstløse 1:1 (g CO2 pr. kg) sammenligning, der er det normale, netop fordi hverken kaffe/te, sodavand og slik bidrager til ernæringen (slik bidrager dog til energiindtaget, dog som "tomme" kalorier).

Og interessant, når en kødspiser skal substituere/erstatte sit kødindtag med vegetabilske produkter, hvor proteinindholdet er mindre. Her tænkes på en normalvægtig person, der ikke skal tabe sig. Skal man erstatte 100-200 gram kød om dagen med grøntsager (og samme næringsindhold), så skal man op og spise 4-5 gange så meget broccoli (fx). Mange danskere vil dog uden tvivl kunne reducere deres indtag af kød, uden de store konsekvenser.

Og rapporten viser jo indirekte, at man ikke kan bare kan stå på den ene side og pege fingre af de andre (kødspisere), hvis man omvendt hører til "aktivistsiden", hvor der måske drikkes øl, kaffe/te, spises slik og ryges i det daglige og til demoerne (lidt skarpt sat op), eller hører til rejsefolket, der flyver langdistance et par gange om året.

Desværre er tobak og cigaretter ikke medtaget i beregningerne, men må forventes at være på niveau med kaffe/te mht. klima-/miljøbelastning (pesticid, vand og arealanvendelse) og ingen næringsindhold.

  • 21
  • 10

Meget sjovt at Kathrine i hendes kritik af rapporten gerne ville have haft nogle "ikkeforskere" med, feks Danmarks naturfredningsforening, for at sikre troværdigheden!!!

Så det er vigtigt at man har følelsesdommere med, og ikke kun forskere!! - Og så lige netop DN, som i den grad er en fundamentalistisk følelsesdrevet forening!

En anden sjov ting er at hendes medkrittiker er vegetar, er det sansynligt at hans kritik er helt neutral?

  • 14
  • 15

Så det er vigtigt at man har følelsesdommere med, og ikke kun forskere!!


@Knus, 100% enig.
Problemet er blot, at metans drivhuseffekt er stærkt overdrevet. Faktisk er metan en svag drivhusgas, der kun absorberer varmestråling i 2 ganske smalle bånd.
Man benytter GWP-værdien, der er summering af 100 års klimaeffekt, problemet er blot, at metans levetid kun er ca 10 år, hvorefter det danner 2 vandmolekylder og er enkelt CO2-molekyle med GWP-værdien "1".
GWP-værdien beregnes ud fra en gammel formel, hvorman kan integrere over et vilkårligt tidsrum, desuden har man på slump læsset lidt over på at CO2 fra metans omdannelse "måske" kan anvendes til at danne ozon!
Men det forkerte tal er meget bekvemt, man har fundet en synder, landbruget. Så man kan fortsat med god samvittighed tage på flyrejsen til Thailand og spare lidt på størrelsen af bøfferne.

  • 10
  • 22

Per A:

Man benytter GWP-værdien, der er summering af 100 års klimaeffekt, problemet er blot, at metans levetid kun er ca 10 år, hvorefter det danner 2 vandmolekylder og er enkelt CO2-molekyle med GWP-værdien "1".


Det er stadig noget sludder Per!

Læs evt [her]https://www.epa.gov/ghgemissions/understan...) hvor det er forklaret, så selv du burde kunne forstå det.

Når man angivermetans GWP til ca. 30, er der der taget hensyn til den kortere opholdstid.

  • 17
  • 1

Jeg elsker kød, kaffe er en essentiel del af min hverdag og jeg er fuldkommen vild med chokolade - mine hunde spiser heller ikke vegansk, så jeg er virkelig et ægte klimasvin og nogen vil måske mene jeg slet ikke ret til at mene noget som helst når jeg er så håbløst forudindtaget - jeg siger det bare ;)

Efter min mening er den kød vs veganer debat gået fuldkommen over gevind og min ellers naturvidenskabeligt anlagte hjerne kan slet ikke begribe at vi er kommet så vidt. Forskere og lægfolk slynger om sig med udregninger, tal, formodninger, antagelser, statistik og kloge ord og folk er ved at rive hovederne af hinanden når de diskuterer emnet og det er efterhånden en blevet en konkurrence om hvem der belaster klimaets mindst - men i virkeligheden er der vel stort set ingen af os danskere som ikke i en eller anden hensigt driver overforbrug. Nogle af os mere end andre - bevares, det vil jeg bestemt ikke fornægte, og har heller ingen grund til det, da jeg hverken ejer en bil eller tager på ferie nogen som helst steder hen, for det gider jeg ikke bruge hverken min tid eller mine penge på når jeg nu bor et af de skønneste steder i verden (så måske kompenserer jeg rent faktisk for mit kødforbrug, kaffedrikkeri og min kakaomani i mit eget lille CO2 regnskab).

Men hvad er der blevet af vores sunde fornuft og helt normal logik? Der er så umådelig mange aspekter af de forskningsarbejder som må generaliseres for at kunne lave statistik ud af dem, og statistik er jo problematisk fordi man kan manipulere enhver statistisk model så den passer til en given agenda. Og der er så umådelig mange parametre i det her som kan bøjes og tilpasses efter formålete. Et eksempel er at der er meget stor forskel på hvor meget transport der er involveret i produktionen af det kg kød en given person sætter tænderne i, og måske vil den samme mængde soja protein være transporteret over lange afstande og derfor være langt mere omkostningstung. Også den i artiklen nævnte komponent med inddragelse af naturområder falder mig for brystet - den er virkelig problematisk da der særligt idag her i vores del af verden hvor flere og flere omlægger til økologisk produktion og nicheproduktion af højkvalitetsfødevarer i nogle tilfælde faktisk skabes nye naturområder når der produceres kød og naturområder udnyttes til menneskeføde via afgræsning med kvæg, istedet for at inddrage dem til produktion af kornafgrøder. For eksempel er vi på Lyø igang med at udvikle produktionen af kødkvæg, fordi vi pga ekstremt mange vilde gæs har problemer med at kunne dyrke korn (gæssene er ikke nær så interesserede i græs som i kornafgrøder) - det skaber nye naturområder i form af permanente græsmarker der afgræsses af kvæg og får - det giver biodiversitet, og mine egne får afgræsser marker som i over 20 år har været braklagt og har udviklet en naturligt vegetation der er fuldkommen uinterssant som menneskeføde, men særdeles værdifuld for naturen - hvis jeg istedet skulle producere soja eller ærter til proteinproduktion ville det have langt større omkostninger for klimaet end at lade dyrene afgræsse det, og det ville jo netop betyde inddragelse af naturområder.

Handler det ikke i virkeligheden om at vi bør vælge med omtanke når vi handler fødevarer og forsøge at begrænse vores forbrug der hvor det giver mening for den enkelte - og så iøvrigt holde op at være så pokkers hellige! De fleste af os har uden tvivl grund til sort samvittighed hvis vi går vores klimaregnskab efter i detaljer - også veganere og vegetarer! Det kunne være virkelig interessant at kende 'sandheden' men den er nok bare så kompleks at det er et utopisk ønske, og de mange faktorer som nødvendigvis må generaliseres når der regnes på klimaaftryk gør at ingen undersøgelse nogensinde vil kunne give et retvisende svar - det er min påstand.

Giver det mening at sammenligne for eksempel:

Person A bor i NewYork, køber i et supermarked 1/2 kg lammekød der er produceret i New Zealand, lammet er opvokset på stald og blev fodret med 30% soja importeret fra Sydamerika i et område med GMO produktion og deraf følgende miljøbelastning pga pesticidforbrug og kunstgødningsforbrug (medregn her klimabelastning fra produktion, transport og udbringning).

Person B bor i Skagen, køber i den lokale gårdbutik 1/2 kg økologisk lammekød fra lam som har afgræsset område med permanent græs, krat og skov, lammet er opvokset på engen, fodret med græs, hø og korn produceret økologisk på naboejendommen, det blev slagtet i det lille lokale slagtehus og derefter solgt direkte fra egen gårdbutik.

Person C bor på Mallorca, køber online 1/2 kg plantefars baseret på soja fra Sydamerika, farsen blev fremstillet maskinelt på en fabrik i USA og derefter transporteret til et lager i Tyskland, her blev det ompakket og fik en ny label fra et tysk Veganermærke, personen som stod ved sorteringsbåndet havde iøvrigt pendlet 100 km i bil for at komme på arbejde og spist en hel pakke rittersport for at udholde den lange kø på motorvejen - stakkel ;) - herefter blev farsen fløjet fra Tyskland til Mallorca og leveret til en lokal pakkebutik 30 km fra person C's bopæl - person C cyklede de 30 km for at spare klimaet belastningen ved at køre i bil - cyklen var en aluminiumscykel, produceret i England, af Mexikansk aluminium, transporteret med UPS fra England til Mallorca....

OK - jeg stopper nu - det her giver jo slet ingen mening....

  • 21
  • 3

Det korte af det lange er at alle burde have et CO2 budget at gøre godt med - fremfor at skulle dikteres af tåbelige, ufleksible regler.

Jacob - så dem der pendler 200 km om dagen er henvist til havredrik og vandgrød?

Alternativt finde et arbejde tættere på hjemmet, benytte offentlig transport, eller anskaffe et elkøretøj.

"Hver enkelt borger, globalt, tildeles en maksimal mængde CO2-udledning.
F.eks. 3 ton/år.

Når man så har brugt energi på transport, opvarmning, fødevarer osv, osv. Så kan man jo se hvor langt man kan flyve (køre fossilt) for resten."
https://ing.dk/artikel/billetten-gran-cana...

  • 5
  • 5

Malene; du har ramt sømmet lige på hovedet.

Soja dyrkes i stor udstrækning som mono-afgrøde og med stort pesticidforbrug. De største leverandører er USA, Argentina og Brasilien.
Så veganerne kan ikke pudse glorien mht. miljøbelastning.

Vedr. inddragelse af naturområder til landbrug er det yderst begrænset hvad der sker af det i DK. Tværtimod mener jeg det er gået den anden vej. Åløb er genetablerede, søer genoprettede og en del omlagt til naturarealer.
Jan

  • 8
  • 6

Indtil videre er der ikke nogen der har sat spørgsmålstegn ved lødigheden af den videnskabelige metode brugt i denne rapport. Jeg synes selv efter en (hurtig) gennemlæsning at rapporten virker grundig og videnskabelig korrekt skruet sammen. (Jeg er dog ikke ekspert i ernæring)

Det er dog tydligt at bestillerne af rapporten ønsker at fremme bestemte nuancer i debatten om oksekød, hvilket jo er OK.

Jeg blev da klogere:
En typisk danskers fødevareindtag udleder ca 1.5 tons CO2 om året. (Hvilket i øvrigt er lidt over hvad det samlede CO2 aftryk en verdensborger må udlede hvis 1.5 graders scenariet skal overholdes)
Udskiftes en typisk danskers oksekødsforbrug med et vegetabilsk alternativ der dækker de samme næringsstoffer, så reduceres CO2 udledningen fra ens fødevareforbrug med ca 13%.

At rapporten fravælger at sammenligne CO2 udledningen fra en vegatarisk eller vegansk kost, sammenlignet med med en almindelig danskers kost, ud fra agurmentet om at det vil være forskellige næringsstof indtag, mener jeg er videnskabeligt OK, selvom det jo ikke fremmer debatten omkring hvordan vi kan gøre vores fødevarepåvirkning mindre CO2 belastende.

  • 3
  • 0

Det er dog tydligt at bestillerne af rapporten ønsker at fremme bestemte nuancer i debatten om oksekød, hvilket jo er OK.

Steffen - vi kan jo også bruge sn.dk's tal for en gennemsnitlig dansk borger:

Skal de globale temperaturstigninger holdes under 1,5 grader, skal alle borgere i gennemsnit holde deres CO2-aftryk på under 1300 kilo CO2 om året. En gennemsnitsdansker udleder 1489 kilo CO2 pr. år, alene i fødevareindtag.

Sådan fordeler klimaaftrykket sig fra en gennemsnitlig danskers kost. Beregningerne dækker ikke madspild:

Mælk og ost: 19,6 pct.
Korn og brød: 5,5 pct.

Grøntsager: 5,0 pct.
Frugt og juice: 6,0 pct.

Kød og fisk: 29,3 pct.
(heraf Oksekød: 10,9 pct.)

Æg og fedt: 5,6 pct.
Sukker og søde sager: 4,9 pct.

Drikkevarer: 23,9 pct.
Kilde: SN.dk's egne beregninger pba. af rapporten »Okse- og kalvekøds klimapåvirkning«.

**

  • 3
  • 1

Soja dyrkes i stor udstrækning som mono-afgrøde og med stort pesticidforbrug. De største leverandører er USA, Argentina og Brasilien.
Så veganerne kan ikke pudse glorien mht. miljøbelastning

Mener du seriøst, Jan, at veganere kan belastes for betydende mængder af soyaavlen?

"80 pct. af al verdens soja går til dyrefoder"

Vedr. inddragelse af naturområder til landbrug er det yderst begrænset hvad der sker af det i DK. Tværtimod mener jeg det er gået den anden vej. Åløb er genetablerede, søer genoprettede og en del omlagt til naturarealer.

Jan! De naturområder danskere lægger øde, befinder sig ikke her i landet!

"Danmarks placering som europæisk topscorer i kødindtag betyder, at vi sætter et stort fodaftryk på den anden side af kloden. Sojamarker rydder ældgammel regnskov og tvinger indfødte folk til at flytte fra deres hjem."
https://www.wwf.dk/wwfs_arbejde/skov/soja/...

Mon ikke også, det er andre soyatyper der anvendes til konsum?

  • 3
  • 2

Karsten: tak for input.
I øvrigt bør vi også kigge på areal budgettet og ikke kun CO2 budgettet. Hvis bevarelse af regnskov samt tilplantning af nye skovområder er vigtige for planetens velbefindende, så er det også ey stærkt argument for at vælge areal effektive fødevarer.

  • 2
  • 0

Når man angivermetans GWP til ca. 30, er der der taget hensyn til den kortere opholdstid.


Måske, for af og til glemmer man vanddamp, som til dels dækker samme bånd som metan.
Man kan give en nedre grænse for metan på 2,75, for det er den mængde CO2 1 kg metan omdannes til. At metanens opvarningseffekt i disse ti år, den er metan, skulle give 30 gange CO2 's effekt lyder voldsomt. Måske hænger det sammen med at metanindholdet er lille i forvejen, så den differentielle effekt bliver større end for CO2, hvis effekt vokser logaritmisk. Jeg mener at have læst at en fordobling af metanindholdet (følsomheden) skulle give 0,4W ekstra.
Man kan regne på mange måder, og den måde GWP udregnes giver meget store tal.
Foreksempel vil 1ppm vol CO2, give en forøgelse på ~1/400.
Den samme masse metan ville svare til 2,75ppm volumen metan, og ville svare til mere end en fordobling af metanindholdet.
GWP metoden skjuler nogle væsentlige relationer.
Der er jo stoffer med GWP på 100.000, så hvorfor koncentrerer man sig ikke om dem?

  • 2
  • 13

Mon ikke også, det er andre soyatyper der anvendes til konsum?


Det er nok mere forarbejdningen der adskilles.
Tofu
Ikke at forglemme Soya-sauce
For konsum se https://en.wikipedia.org/wiki/Soybean
Særligt olien er grunden (og økonomien) til dyrkning af Soya.
presseresten, soya-mel toastes og hearf bruges de 97% til foder.
Soya-skaller, bruges ligesom roepiller, til kvæg.

Er der nogen der tror at raps dyrkes udelukkende som dyrefoder?
Solsikke?

  • 2
  • 6

John Johansen:
Jeg mener blot at veganernes argumentation for sojabaserede erstatningsprodukter fremfor kød ol. ikke holder stik.
Når man medtager GMO, pesticidforbrug, transport samt skadevirkning ved mono-kultur dyrkning, ser det samlede billede noget mere nuanceret ud.

Vedr. indragelse af naturområder udenfor DK, har vi ikke indflydelse på den del. Hvad andre lande mener de behøver til fødevareproduktion, opførelse af nye byer, asfaltering af veje og andre naturindgreb, er ikke noget vi kan blande os i.
Jan

  • 2
  • 3

Henrik Værsø:
Hvorfor er det et problem at inddrage unyttige og usunde produkters CO2 aftryk? Det må være relevant at få alle aspekter med uanset hvilken positiv- eller negativliste produkterne befinder sig på.
Jan

  • 2
  • 2

Det er muligt jeg skal ud og forlange mine skolepenge tilbage, men mig bekendt så kan en ko eller et hvilket som helst andet dyr ikke producere mere CO2 end den mængde de planter den/det har spist har optaget i forbindels med deres vækst. Hvis der er taget højde herfor når der opstilles regnemodeller, så må det jo være de andre faktorer fra jord til bord der er problemet - og må det vel være de dele af produktionen som involverer brændstof/industriel produktion som vejer tungest.

  • 3
  • 6

Det er muligt jeg skal ud og forlange mine skolepenge tilbage, men mig bekendt så kan en ko eller et hvilket som helst andet dyr ikke producere mere CO2 end den mængde de planter den/det har spist har optaget i forbindels med deres vækst

Malene - ja - staten skylder dig dine skolepenge tilbage!

FN Klimapanel/ IPPC har de sidste 30-40 år regnet på hvad metan udledningen betyder for klimaet - seneste angiver at 1 kg metan svarer til 32 kg CO2. Så derfor kan en ko sagtens udlede flere CO2 ækvivalenter end CO2 indeholdt i det græs den spiser.

Hertil kommer soya-skrå fra Brasilien; men her tilskrives ILUC effekten i Brasilien

  • 8
  • 1

Og dit studie i foderplader for kvæg, bør du nok kræve skolepengene tilbage for.
Hint: Det er ikke den samme foderplan som til grise.

Jan - nu har jeg aldrig taget en landbrugsuddannelse - så der er desværre ikke nogle penge at få tilbage.

Men! når jeg læser denne https://okologi.dk/forbruger/magasin/hvad-... læser jeg at der kan være soyakager i deres kraftfoder

Og bortset fra det! Meget af den danske kraftfoder, der gavner dansk kød- og mælkeproduktion, stammer fra lande, hvor ILUC tilskrives der, medens vi nyder godt af foderet

  • 1
  • 0

Man kan læse ud af rapporten at 1 kg oksekød har en 20 gange større klimabelastning end 1 kg havregryn. Det kan man da forholde sig til.

Men at sige at man istedet for kaffe, the, sodavand og alkohol skal spise havregryn for dermed at spare på CO2 virker lidt underligt.

Der skal jo ikke mange gram havregryn til for at erstatte næringsindholdet i feks kaffe. Det er CO2 mæssigt meget ineffektivt at få sit daglige energibehov stillet ved at indtage kaffe istedet for havregryn.

  • 5
  • 1

Sammen med de søde sager er også kaffe, the og alkohol. Du skal feks drikke meget kaffe for at få stillet dit daglige behov for protein.

Hvis du skifter oksekød ud med kaffe, skal du drikke mange tusinde liter kaffe hver dag for at få samme energimængde. Så selvom færdig kaffe pr. kg kun udleder 1/50 del så meget CO2 som oksekød så kommer du til at svine mere.

Så du kan nok forstå at det er bedre at spise oksekød istedet for kaffe.

  • 4
  • 0

Re: Tak for rapporten, fint arbejde
Man kan læse ud af rapporten at 1 kg oksekød har en 20 gange større klimabelastning end 1 kg havregryn. Det kan man da forholde sig til.

Men at sige at man istedet for kaffe, the, sodavand og alkohol skal spise havregryn for dermed at spare på CO2 virker lidt underligt.

Der skal jo ikke mange gram havregryn til for at erstatte næringsindholdet i feks kaffe. Det er CO2 mæssigt meget ineffektivt at få sit daglige energibehov stillet ved at indtage kaffe istedet for havregryn.


Kaffe opbruger masser af god jordareal, uden at biddrage med noget. Sukker biddrager kun negativt. Jeg syntes, at det er en meget god pointe, at vi kan gøre noget for miljøet, f.eks. reducere sukkerforbruget, og samtidigt få et bedre helbred. Danmark et af de lande i verden, hvor der spises mest sukkerslik, hvis ikke det land i verden, der har største slik forbrug! Det burde vi gøre noget ved - både fordi det skader tænderne, det skader helbredet, og det skader miljøet. En stor del af de sygdomme som belaster sygehusvæsenet har sukker, fedt, og kalorier som årsag.

Det er meget trist, at rapporten har regnet forkert med belastningen for oksekød, da selve pointen er god. Der er meget stor forskel på CO2 belastningen for oksekød, afhængigt af hvilke dyr det kommer fra, og om de bruges til mælk. Det betyder sikkert også noget, om det er en øko-ko, eller en tremme-ko, og hvor fodderet kommer fra. Oksekød belaster ca. 6-8 gange mere end svinekød og hønsekød. Hønsekød er magert og sundt, og æg er også sunde. Og jeg syntes bestemt, at en sammenligning med usunde fødevarer som f.eks. slik, og kaffe der ikke bidrager med noget som helst, er på sin plads.

Lad os gøre noget ved sukker problemet. Det kan ikke være rigtigt, at danskerne skal være de største sukkerslik spisere i hele verden.

  • 2
  • 3

Her er en liste over klimabelastningen for fødevarer:
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/...

Belastningen for oksekød er størst. Svinekød og hønsekød er på niveau med ris med en belastning på ca. 3,3. Ifølge oversigten giver kaffe ikke stor belastning, kun 0,2 mod mælk og juice på ca. 1,0. Sukker og melarter har en belastning på ca. 1,0. Rapsolie har en belastning på 3,6 og smør på 6,5.

Det største problem er således oksekød.

Hvor meget kød spiser danskerne så?

Den typiske dansker spiser ca. 33 kg. svinekød, 29 kg. oksekød, og 24 kg. hønsekød om året. Den gennemsnitslige dansker, spiser således ca. 90 gram oksekød om dagen. I betragtning af, at belastningen er 6-8 gange større end for svinekød og hønsekød, så vil være fornuftigt at vi omlægger vores forbrug til mere svine og hønsekød. Alt i alt spiser den gennemsnitslige dansker ca. 235 gram kød om dagen, og ca. 80% af CO2 kommer fra oksekød. Udskiftede vi oksekød med svinekød eller hønsekød, så vil vi reducere CO2 udslip på grund af kød til ca. 1/3.

Som jeg tidligere har skrevet, så er det som løser CO2 problemet, en stor kampagne for dansk svinekød og hønsekød.

  • 3
  • 2

Vi er utroligt navlebeskuende i DK.
Den samlede mængde af husdyr i DK er en dråbe i havet når man ser på de store bedrifter, der er i andre lande. Selv om vi slagtede det hele, og sendte nogle tusinde slagteriarbejdere ud i arbejdsløshed, ville det ikke flytte en decimal på CO2 udledningen.

Vedr. forslag om at tildele co2 kvoter til mennesker....
"Tillykke med de 104 år hr. Hansen. Desværre kan vi se deres co2 kvote er overskredet. De afhentes i morgen til aflivning."
Ironi... gæt selv.
Jan

  • 2
  • 9

Jeg lægger dælme sag an mod den skole ;)

FN Klimapanel/ IPPC har de sidste 30-40 år regnet på hvad metan udledningen betyder for klimaet - seneste angiver at 1 kg metan svarer til 32 kg CO2. Så derfor kan en ko sagtens udlede flere CO2 ækvivalenter end CO2 indeholdt i det græs den spiser.

Meeeen min skole lærte mig noget andet vigtigt - sund, naturlig skepsis og jeg er altså ikke sikker på at FN's klimapanels beregninger som har taget dem 30-40 år nødvendigvis er sandheden - hele denne diskussion viser jo med al tydelighed hvor komplekst emnet er. Og problemet med organisationer som FN er jo at de OM NOGEN har en agenda - det er måske derfor de skal bruge så lang tid på deres beregninger (lidt ligesom når man beregner støjniveauet i huse der ligger op ad vindmøller og ikke accepterer målinger når støjgenerne skal vurderes...) for det kan jo være svært at få dem til at passe ;)

Til gengæld er jeg lydhør hvis der er en naturvidenskabligt begavet person herinde der kan forklare mig hvordan og af hvilke stoffer den ekstra CO2 så bliver dannet hvis ikke dem kommer fra den CO2 der er i koens planteføde? Koen er jo ikke en CO2 generator...

  • 3
  • 8

Til gengæld er jeg lydhør hvis der er en naturvidenskabligt begavet person herinde der kan forklare mig hvordan og af hvilke stoffer den ekstra CO2 så bliver dannet hvis ikke dem kommer fra den CO2 der er i koens planteføde? Koen er jo ikke en CO2 generator..


Svaret er, at når der tales som CO2, så er det ikke CO2 der menes - men CO2 ækvivalenter. Det betyder at metan også tæller som CO2, selvom det ikke er CO2. Dette kan være lidt forvirende, da det er forskelligt hvad der angives i tabeller og opslag. CO2-ækvivalenter er ikke et mål for CO2 mængden i atmosfæren, men et mål for drivhuseffekten.

  • 9
  • 0

Den bæredygtige naturlige del af kulstofkredsløbet har ingen relevans i klimadiskussionen. Hvis vi lukker dansk landbrug og planter det hele til i skov, vil den hurtigt begynde at udlede CO2 og CH4, hvis ikke nogen vil grave de døde træer langt nok ned i jorden eller sende dem ud i rummet. Ellers vil der opstå en balance med et vist overskud af CH4, som dog hurtigt bliver til CO2 igen. Vi vil bare stå tilbage med en stor skov, en mindre beskæftigelse og færre indtægter - og hvad med mad ?

Den forøgede CO2 i atmosfæren stammer fra vores umådeholdent store forbrug af fossile brændsler. Hold fokus.

  • 4
  • 7

Den videnskabelige forståelse her på Ingeniøren er generelt bekymrende jævnfør up/down tilkendegivelserne. Det bliver en lang dag.

Hvis tallene kommer fra FN, termineres den kritiske rimelighedsbetragtning helt uden tanke. Det står jo skrevet.

GWP er en konstruktion uden fundering i den fysiske virkelighed, fordi den faktiske endelige strålingsbalance altid er 0. Det er måske uretfærdigt men sandt. Hvis man integrerer drivhuseffekten over 100 år, må man indregne den akkumulerede 100 års udstråling på samme vis, og så er vi tilbage ved det fysiske faktum, at CH4 udgør knap 2/1000000 af atmosfæren. Det kræver fusk at ændre på det faktum, specielt hvis man tænker på, at CH4s faktiske drivhuseffekt er aktiv kun - i to smalle frekvensbånd ud af rigtigt mange, hvor den mere alment forekommende vanddamp allerede har gjort arbejdet i kraft af sin langt mere potente mængde.

CO2 postulatet kan ikke valideres ved at inddrage CH4 i den konsensusramte fremtidsdystopi. Det naturlige kulstofkredsløb har ingen aktier i klodens klima.

  • 2
  • 9

I ren og skær klima-panik/-begejstring er der adskillige, der har tilsidesat kombinationen af kritisk tænkning og fornuft.

Af flere foregående indlæg kan man se en villighed til at sætte milliarder af skattekroner på spil. Som skal financieres af co2 afgifter ol. Desuden er man parate til at lukke tusindvis af arbejdspladser og miste eksportindtægter.

Alt sammen for at reducere co2 i en skala, der ikke kan måles på verdensplan.
Det er rent feel-good politik.
Jan

  • 2
  • 9

Den samlede mængde af husdyr i DK er en dråbe i havet når man ser på de store bedrifter, der er i andre lande. Selv om vi slagtede det hele, og sendte nogle tusinde slagteriarbejdere ud i arbejdsløshed, ville det ikke flytte en decimal på CO2 udledningen

- eller på angelsaksisk:

The thing is, none of this is going to add up to a hill of beans regarding changing the climate. Even if we could totally stop eating beef globally, it wouldn’t make a thousandth degree temperature difference, and nobody could prove it ever did. This is part of the stunt to make people believe they are acting to save the planet, so that more and more freedoms are eventually eroded away to the point that we no longer have any freedom. This is part of the marxist/socialist plan to completely destabilize the West and make it appear we are crumbling from within. While our enemies plan and finance these shenanigans

https://wattsupwiththat.com/2019/08/13/gol...

  • 2
  • 8

Jacob - så dem der pendler 200 km om dagen er henvist til havredrik og vandgrød?

Som i alle andre budgetter må de prioritere. Hvis de vil ha' andet end havredrik må de tage cyklen.

Alternativt finde et arbejde tættere på bopælen.

EDIT: I øvrigt finder jeg køddebatten absurd så længe vi brænder fossile brændstoffer af. Hvis vi stadig har et problem når vi globalt set er stoppet med at brænde kul, olie og gas af, kan vi diskutere om vi skal slå alle andre dyr end mennesket i hjel for at reducere methan udslip.

Jeg tror dog at vi har langt større problemer når permafrosten tør op. Så kan man for alvor tale om CO2 og Methanudslip.

  • 9
  • 3

Som i alle andre budgetter må de prioritere. Hvis de vil ha' andet end havredrik må de tage cyklen.

Alternativt finde et arbejde tættere på bopælen.

Steen - det er noget sludder! Med 70% reduktionen må en person ikke udlede mere end 1.500 kg/ år

Det rækker til at pendle 34 km til/ fra arbejde i en sparsommelig diesel.

I øvrigt finder jeg køddebatten absurd så længe vi brænder fossile brændstoffer af. Hvis vi stadig har et problem når vi globalt set er stoppet med at brænde kul, olie og gas af, kan vi diskutere om vi skal slå alle andre dyr end mennesket i hjel for at reducere methan udslip.

Hvis bare tiden rakte til det, så kunne vi hurtigt blive enige - men vi skal i NUL i 2050, og derfor gælder alle bække små fra nu.

Det gælder både fossil afbrænding og kødspisning ...

  • 4
  • 2

Karsten H:
Der er ikke meget realitetssans bag det du ønsker om 2050. De mange små bække forsvinder i intetheden, fordi lande som USA, Kina, Indien + mange flere ikke gør noget som helst.
Derfor er hele cirkusforestillingen om co2 reduktoner i DK og EU en farce. Oven i købet en meget dyr en af slagsen for os der skal financiere den.

Det er meningsløst at belaste et samfund på den måde, når resultaterne ikke flytter noget som helst globalt.

Jeg kan se de nedadvendte tommelfingre, men hvorfor argumenteres der ikke mod det jeg skriver? Er man virkelig villige til at sætte vores samfund på spil for ubrugelige resultater?
Jan

  • 5
  • 11

Der er ikke meget realitetssans bag det du ønsker om 2050. De mange små bække forsvinder i intetheden, fordi lande som USA, Kina, Indien + mange flere ikke gør noget som helst.
Derfor er hele cirkusforestillingen om co2 reduktoner i DK og EU en farce. Oven i købet en meget dyr en af slagsen for os der skal financiere den.

Det er meningsløst at belaste et samfund på den måde, når resultaterne ikke flytter noget som helst globalt.

Jeg kan se de nedadvendte tommelfingre, men hvorfor argumenteres der ikke mod det jeg skriver? Er man virkelig villige til at sætte vores samfund på spil for ubrugelige resultater?


En af de nedadvendte er min - fordi:

At "det er de andre, der er værst" ikke holder. Hvis vi er nået til den erkendelse, at verdenssamfundet er nødt til at gøre noget, er vi pinedød nødt til at vise et godt eksempel - så længe ingen gør noget, er det business as usual.

Ikke at gøre noget er virkelig villighed til at sætte vores samfund på spil - det er muligt, at hvis vi som de eneste gør noget, kommer verden til at gå ned, mens vi spiser grønsager og de andre røde bøffer, men er vi virkelig villige til at sige "skide være med det", blot fordi andre ikke (endnu) vil tage et ansvar?

Lige nu ligner det en kamp om, hvem der skal have champagnen og kaviaren, mens Titanic synker.

mvh Flemming

  • 10
  • 2

Og bortset fra det! Meget af den danske kraftfoder, der gavner dansk kød- og mælkeproduktion, stammer fra lande, hvor ILUC tilskrives der, medens vi nyder godt af foderet


Forkert. I nogle blandinger indgår toasted soyakage. Det betyder ikke at det udgør hovedparten. Det er muligt det gør til svinefoderblandinger, men ikke i kraftfoderblandinger til kvæg. Stor del af kraftfoderet er produceret ud fra råvarer i nærområdet(Danmark)
Nogle kvægbrug bruger soyaskaller, citruskvas eller roepiller hvor der mangler cellevæge.
Det rager mig en papand, hvilke blandinger der bruges i andre lande.

  • 2
  • 7

Hver gang, der er sket store fremskridt i vores land, har det haft store omkostninger - for sådan er det jo: Der skal investeres ressourcer i noget, som i bedste fald ser fornuftigt ud på papir, men som indebærer store usikkerheder:
Da vi fik jernbaner var det en meget stor investering i penge og i arbejdskraft. Arbejdskraft, der blev taget fra de produktive erhverv -
Og toget gik ud over hestehandlere, vognmagere, kuske, kroer ja fortsæt selv. Og der var behov for import af ekspertise, maskineri, jern og ikke mindst kul.
Og de første mange år gik, inden der var et fungerende sammenhængende net.
Men alle omkostningerne og alle de "spildte penge og arbejdstimer" er helt glemt i succeshistorien.
Og hvad med romernes aquadukter: De gavnede i de fleste tilfælde ikke den generation, der byggede dem.
Fremsyn er ikke vor tids spidskompetance. Ikke engang ingeniørernes.
"Alt andet lige" er den mest dræbende anskuelse af nye ideer.

  • 6
  • 0

Når man angivermetans GWP til ca. 30, er der der taget hensyn til den kortere opholdstid.

Måske, for af og til glemmer man vanddamp, som til dels dækker samme bånd som metan.
Man kan give en nedre grænse for metan på 2,75, for det er den mængde CO2 1 kg metan omdannes til. At metanens opvarningseffekt i disse ti år, den er metan, skulle give 30 gange CO2 's effekt lyder voldsomt. Måske hænger det sammen med at metanindholdet er lille i forvejen, så den differentielle effekt bliver større end for CO2, hvis effekt vokser logaritmisk. Jeg mener at have læst at en fordobling af metanindholdet (følsomheden) skulle give 0,4W ekstra.
Man kan regne på mange måder, og den måde GWP udregnes giver meget store tal.
Foreksempel vil 1ppm vol CO2, give en forøgelse på ~1/400.
Den samme masse metan ville svare til 2,75ppm volumen metan, og ville svare til mere end en fordobling af metanindholdet.
GWP metoden skjuler nogle væsentlige relationer.
Der er jo stoffer med GWP på 100.000, så hvorfor koncentrerer man sig ikke om dem?

Se kommentaren "Bøws" af Peter Kruse ovenfor.

Den refererer til en god forklaring på det mange synes er mærkeligt - at methan er 40 gange så stærk en drivhusgas som CO2, der er ca 6 gange så stærk en drivhusgas som vanddamp - per molekyle.

Mysteriet løser sig selv når man bliver klar over at det gælder for et molekyle methan som sammenlignes med et molekyle CO2.
CO2 har en koncentrtation på 0,04 %.
Methan har en koncentration på 0.00017% mens vanddamps er på 1-2 % - altså rundt regnet 10.000 molekyler vanddamp for hvert molekyle methan!

Molekylerne overlapper og skygger for hinanden i de frekvenser hvor de absorberer infrarød stråling. Vanddampen overdøver totalt methan, så selv total reduktion af methan fra kvæg vil ikke have nogensomhelst effekt!
Man skulle have ca 100 gange så stor en koncentration af methan for at få en effekt der ligner vanddamps. (Hertil kommer så at effekten af drivhusgasserne vokser med logaritmen af koncentrationen, så hvis der er tæt på fuldt optaget i nogle frekvensbånd så vil der ikke ske meget ved at ændre på koncentrationerne)

  • 3
  • 8

Flere lokalt dyrkede grøntsager og lidt mindre kød og guf i hverdagen kan gøre en stor forskel for folkesundheden og miljøet og er vel noget som begge parter kan blive enige om??

Mon ikke vi bare bør spise sundere så både vi selv og jorden kan ældes med ynde (og spare milliarder på unødvendige sundhedsudgifter til den voksende gruppe af ældre i samfundet!)

Livsstilsdygdomme er jo desværre meget hen af vejen et valg som man aktivt kan fravælge hvis man gider/orker at tage kampen op og lytte aktivt til sin krop og sætte sig ind i hvad kroppen behøver af input i forhold til hvor fysisk aktiv eller inaktiv man er.

  • 5
  • 0

Det er stadig noget sludder Per!Læs evt [her]https://www.epa.gov/ghgemissions/understan...) hvor det er forklaret, så selv du burde kunne forstå det.Når man angivermetans GWP til ca. 30, er der der taget hensyn til den kortere opholdstid.


@Flemming,
sludderet står du for, forklaringen er hen i skoven.
Der står bla.
1. CO2 holder i atmosfæren i ca. 1000 år.
Nej, CO2 går i kemiske forbindelse med vand i atmosfæren og regner ned, eksperter regner med ca. 10% forsvinder årligt til glæde for fotosyntesen på land og især i vandmiljøet.
2. CH4 absorberer mere energi end CO2.
Igen en alvorlig fejl. Metan absorberer kun i 2 meget smalle bånd, som i øvrigt er fælles med vanddamp.
Du har fået det fysiske grundlag før, prøv lige endnu en gang at se på grafikken, hvor højden af hurverne viser hvor stor en del, der absorberes af den enkelte bølgelængde.
https://www.dropbox.com/s/46qwtkyxta9et0t/...

Se rfektenglet til venstre, der ser man at nogle få bølgelængder optages særdeles godt, ca. 86%.
Det ahr fået "klimaeksperterne" til at fortælle, at alle bølgelængder optages med denne værdi. Du kan se at min fremstilling er forkert.

  1. CH4 er forløberen for ozon, der er en drivhusgas.
    Sådan noget nonsens burde en ingeniør kunne se igennem.
    Dels absorberer ozon ikke varmestråling, men i det synlige spektrum - se ovenfor.
    Dels er CHr væk efter ca. 10 år, det samme er den vanddamp, der dannes. Alligevel integrerer man GWP over 100 år, altså metan fra 2. verdenskrig medregnes endnu og 20 år fremad.
    Klimabevægelsen mangle ri den grad videnskabelighed.
  2. På grafikken ses klart (kan du ikke se det, så spørg gerne) at metans absorbtionsområder falder sammen med vanddamps, så mon ikke de mere end 100 gange flere vandmolekyler kommer først?
  3. At de få ozonmolekyler har en så stor effekt, at man medregner det i metans klimaeffekt må vist betegnes som en vittighed.
    Der skal vist ualmindelig stor velvilje til at mene, at CO2 dannet ud fra metan har en speciel stor effekt overfor ozondannelsen.
    Nej Flemming, den and skal man vist være speciel klimafraks for at kunne absorbere.
  4. Dine gentagen meninger om at man tager hensyn til at ved beregningen af metans drivhuseffekt kan jeg totalt afvise.
    Det fremgår lysende klart ud af den formel, man beregner klimaeffekten videre 90 år efter metan er død.
    Flemming, se på grafikken igen, du har øjensynligt meget svært ved at aflæse den!
    IPCC kan di ikke tage efter, de benytter sig af klimamodeller, der er kendt fejlagtige, alligevel bruges de.
    IPCC kan ikke rigtig forklare, hvorfor der ikke ses at de målte temperaturer på kloden. Måske skyldes det at CO2s klimaeffekt er ved at ebbe ud?
    Måske, måske er der andre klimafaktorer, man overser?
  • 4
  • 11

NVJ:

Den refererer til en god forklaring på det mange synes er mærkeligt - at methan er 40 gange så stærk en drivhusgas som CO2, der er ca 6 gange så stærk en drivhusgas som vanddamp - per molekyle.


Referencen er til en "artikel" på Whats up with that ;o)

Den rigtige forklaring på metans GWP kan (stadig) findes her

Som Kristian Glejbøl, vil jeg sige, at jeg på ingen måde har som ambition at ændre holdning hos klimastrudsene - deres sludder skal bare ikke have lov at stå uimodsagt.

  • 7
  • 2

Flere lokalt dyrkede grøntsager og lidt mindre kød og guf i hverdagen kan gøre en stor forskel for folkesundheden og miljøet og er vel noget som begge parter kan blive enige om??

Mon ikke vi bare bør spise sundere så både vi selv og jorden kan ældes med ynde (og spare milliarder på unødvendige sundhedsudgifter til den voksende gruppe af ældre i samfundet!)

Livsstilsdygdomme er jo desværre meget hen af vejen et valg som man aktivt kan fravælge hvis man gider/orker at tage kampen op og lytte aktivt til sin krop og sætte sig ind i hvad kroppen behøver af input i forhold til hvor fysisk aktiv eller inaktiv man er.


Jeg er helt enig - men, det drejer sig jo nok også om eksport. Ses på CO2 og metanmålinger fra satelit, så er ikke store mængder metan over Danmark - det blæser mod øst med vestenvinden. Intet tyder på, at der er et problem.

Derimod er livsstilssygdomme et problem for danskerne - største problem er at vi får for mange kulhydrater, og at vi får for meget usundt fedt. Protein er ikke et problem, men usundt fedt følger ofte med animalsk kød.

Her er kyllingekød bedre, fordi det er mere magert, og fordi at det ikke indeholder så mange usunde fedstoffer. Og, som jeg tidligere regnede ud, kan vi reducere metanbelastningen til 1/3, hvis vi skifter fra oksekød til kyllingekød eller svinekød, men spiser den samme mængde kød som nu. Dertil kommer, at vi ikke behøver at 100% omlægge kødvanerne - for produceres mindre oksekød, så der kun anvendes malkekøer til oksekød, så bliver belastningen mindre, da CO2 belastningen lægges over på mælken, hvor den ikke er større end for mange andre drikkevarer såsom juice.

I stedet for at spekulere i CO2 reduktion, burde vi motivere danskerne til at leve mere sundt. Og så tage den CO2 reduktion, som følger med. Det bliver svært at få danskerne til at blive vegatarer - og der er ingen grund til det. Hvis vi ændrer kosten, og spiser mere magert kød, enten mageret svinekød, eller magert hønsekød, så er vi godt på vej. Måden at opnå det, kunne være at lægge en fedtafgift på de usunde fedtstoffer. Det vil reducere prisen på sundt kød, i forhold til prisen for usundt kød.

  • 1
  • 1

Derimod er livsstilssygdomme et problem for danskerne - største problem er at vi får for mange kulhydrater, og at vi får for meget usundt fedt.


Hvor livsstilsygdomme mest følger i hælen på et højt forbrug af sukker og hvid mel. Det er overskudet af hurtigt optaget kulhydrat, kroppen omdanner til fedtdepot, ikke så meget det fedt der er i kosten. Fedtet i kosten sætter sig derimod i mindre grad i kroppens fedtdepoter.
Det er let at undgå fedt, det er sværere at undgå sukker.
Mager kost er ikke vejen, for kødet vi køber er opdrættet magert. Det meste er afpudset, så fedtprocenten er så lav at kødet mangler smag.

Helbredet har bedre af at skære ned på sukkeret, vi vitterligt indtager i stor målestok.

  • 1
  • 5

Hvor livsstilsygdomme mest følger i hælen på et højt forbrug af sukker og hvid mel. Det er overskudet af hurtigt optaget kulhydrat, kroppen omdanner til fedtdepot, ikke så meget det fedt der er i kosten. Fedtet i kosten sætter sig derimod i mindre grad i kroppens fedtdepoter.
Det er let at undgå fedt, det er sværere at undgå sukker.
Mager kost er ikke vejen, for kødet vi køber er opdrættet magert. Det meste er afpudset, så fedtprocenten er så lav at kødet mangler smag.

Helbredet har bedre af at skære ned på sukkeret, vi vitterligt indtager i stor målestok.


Jeg er helt enig. Ud over fedme problem, har vi også mange med et kolesterol problem, og derfor betyder det noget, om det er sunde eller usunde fedtstoffer. De sunde fedtstoffer kan vi sagtens tåle i store mængder - nogle slankekure går endda ud på at få masser af fedt, og næsten ingen kulhydrat - dog kun den sunde fedt naturligvis. Kyllingekød og anden fjerkræ, er bedre end oksekød. Men, så vidt jeg husker, er hamburgryg fra svin omtrent ligeså godt, fordi det er meget magert. Magert kød har en anden sammensætning af sunde og usunde fedtstoffer.

  • 3
  • 0

Flemming R:
Tak for riposten.
Jeg ville give dig ret HVIS vel at mærke indsatsen ville give et målbart resultat. Det gør den jo netop ikke.
Jeg vil være villig til at bruge pengene der hvor indsatsen kan måles. Eksempelvis ved at vi hjælper de lande der bygger kulkraftværker. Vi har ekspertise i god driftøkonomi og lav forureningsgrad. Vi kan ikke stoppe byggerierne, men vi kan medvirke til at reducere skaderne.
Det samme gælder inustrianlæg. Så kunne vi også medvirke til at skabe lokale arbejdspladser.
Det ville kunne give målbare resultater og der vil jeg gerne donere pengene.
Jan

  • 0
  • 2

Den rigtige forklaring på metans GWP kan (stadig) findes herSom Kristian Glejbøl, vil jeg sige, at jeg på ingen måde har som ambition at ændre holdning hos klimastrudsene - deres sludder skal bare ikke have lov at stå uimodsagt.


@Flemming,
du er immun overfor videnskabelige facts, jeg har henvist til drivhusgassernes egenskaber, enten forstår du ikke deres grafiske fremstilling, eller også vil du ikke. Det er en skuffelse, at du ikke kan læse og forstå en grafisk fremstilling af drivhusgassernes egenskaber, jeg håber da du får lidt mere undervisning om mere strålingsfysik på dit studium, end du har nu. Læg f,.eks. mærke til arealerne på de grå områder, der med god tilnærmelse viser deres egenskaber mht. absorbtion af energien fra drivhusgasserne.

Jeg har læst dit link og kommenteret det, du kan åbenbart ikke rigtig forstå de fysikken i drivhusgassernes effekter, men et tilfreds med at tro på, at metans drivhuseffekt, hvor lille den end måtte være, fortsætter længe efter den er væk. 80-90 år!
Den dannede vanddamp regner ned efter få års forløb, og ingen vil forklare hvorfor CO2 fra metans omdannelse er specielt velegnet til at danne ozon.
Kom nu på banen, Kristian og Flemming, i stedet for at gemme Jer bag er ivirksomt link til en bortforklaring.

Du har ikke kommenteret et eneste af mine henvisninger til strålingsfyskernes arbejder, men påstår frejdigt at det ikke skal skal stå uimodsagt. Jeg ser ingenting i den retning, det er bar snik,snak. Jeg tror slet ikke du forstår hvad fysikerne har målt, og som også anvendes af astronomer til forståelse af universet.

Dit nye link virker ikke, det samme resultat som dine manglen argumenter, som jeg har gennemhullet et par gange, der står intet, der forklarer hvorfor den svage klimagas skulle være så højpotent - se dog på grafikken.

Jeg er ikke ikke så optaget af sakramentet om den menneskelige
faktor, 1. CO2, 2. CO2 og 3. CO2. Den er som jeg har vist, så stærkt på retur mht. drivhuseffekt. Der er 3-4 watt pr. kvm for de næste 400 ppm.
Jeg er mere optaget af, hvorfor vi siden istiden har haft ca. 8000 år med varmere klima end voi har nu - på global plan.
Og hvordan menneskeheden klarede de vabnskelige forhold.
De klarede sig forresten bedre i varmeperioderne.

  • 3
  • 7

Per A:

@Flemming,
du er immun overfor videnskabelige facts,


Nej Per A, jeg er (fuldstændigt) immun over klimastrudses henvisninger til uvidenskabelige artikler på uvidenskabelige benægtersites.

Hvis du en dag - stik imod hvad historien viser - skulle komme med videnskabelige facts, skal jeg nok rette ind.

Din tåbelige gentagen af, hvor længe metan forbliver i atmosfæren, klinger alt mere og mere ynkelig - i og med der er linket til adskillige videnskabelige artikler, der forklarer, at dette selvfølgelig er medregnet - fuldstændig ligesom som de frekvensbånd metan absorberer, er medregnet.

Prøv eventuelt selv at læse op på noget fysik - og ikke mindst noget kildekritik, hvis du da ikke er kørt så fast i benægtelse, at du ikke tør - - -

Intet tyder på, at du forstår begrebet den videnskabelige metode - og så længe du ikke vil argumentere i følge den, bliver det selvfølgelig “ god dag mand, økseskaft”.

Men som tidligere nævnt, vil ingen af dine vanvittige indlæg komme til at stå uimodsagt - hvor klimastrudsene viser deres ansigt, vil der komme fakta tilbage.

  • 7
  • 3

Jamen da gerne Karsten H:
https://denkorteavis.dk/2019/kul-i-danmark...

https://ing.dk/artikel/danske-kraftvaerker...

Jan - tyve år gamle links? Det må du kunne gøre bedre!

I mellemtiden har kineserne også lært at skrue op for tryk og temperatur, så på rene kraftværker er de lige i hælene på os.

Vedr. kraft-varmeværkernes forspring kunne jeg da forestille mig at processen blev reverseret i varmere klimaområder. Til distribueret køling. Så kunne mn afskaffe en hel del af de mere eller mindre ineffektive en-families air-con anlæg.

1) Har du kikket på HOFORS fjernkøling? Meget lidt kommer fra absorptions delen - resten stammer fra Øresund. Køling på vore og Kina's breddegrader bliver altid minimal i forhold til opvarmning, og falder et ½ år ude af tur for god udnyttelse i kraftvarme. Værkerne er ude til revision om sommeren

2) Men kineserne kan have lige så meget behov for varme som os; men deres fjernvarme er ikke udbygget og det vil vare mange år inden de når samme tæthed som os - hvis de iøvrigt ønsker det.

  • 1
  • 2

Det behøver jeg ikke gøre bedre Karsten. Vi gør det effektivt. Problemet med de nævnte lande er, at de har ikke et incitament til at effektivisere. De har kulreserverne selv, så det er billigt. Desuden er der god beskæftigelse forbundet med brydningen.

Vedr- køl tænkte jeg nu mere på troperne. Afrika, Syd- og Mellemamerika. Der er behovet ret stort.
Jan

  • 2
  • 3

Problemet med de nævnte lande er, at de har ikke et incitament til at effektivisere. De har kulreserverne selv, så det er billigt

Jan - vrøvl! de kunne få verdensmarkedspris for deres egne kul, hvis de ikke brugte dem, og mange gange give et kærkomment bidrag til valutaen.

Men kineser kan med lidt fransk hjælp:

*Fuzhou, which is set to begin operating in the spring of 2016, will be the first high-efficiency coal-fired power plant to be operated by EDF. The technology will ensure 43% efficiency (compared with 35% for a conventional coal-fired power plant) and reduce environmental impacts:
*

https://www.edf.fr/en/edf/high-efficiency-...

Iøvrigt skal vi lige huske, at danskerne har haft det nemt med placeringen ved det kolde havvand - noget ulændingene har misundt os i mange år, når de var henvist til køletårne inde midt i et land

  • 2
  • 1

Som jeg ser det er de så stadigt 15 år bagefter os.
De værker kineserne, inderne og brasilianerne bygger i Afrika er altså ikke af denne type. Det er de billige løsninger. Det er det såmænd også for de hjemlige indiske kraftværker. Så der er masser af plads til forbedring.
Selv om kulkraftværkerne er uglesete miljømæssigt, har de faktiskt et positivt trade-off. Der hvor de kører effektivt overflødiggøres de små lokale diesel-elektriske anlæg som erhverv og private har været afhængige af. Det er også co2 reduktion.
Jan

  • 2
  • 3

Den danske co2 udledning på verdensplan udgør 0,093% af co2 udledningen.
https://indblik.net/2019/04/02/danmark-uds...

Det er den størrelsesorden vi skal forholde os til når der tales om at reducere vores co2 udledning.
Det vil være spild af gode ressourcer at satse på reduktion i DK. Det giver mere pote at hjælpe udenfor DK.
Jan

  • 2
  • 4

Der bygges pt. ca 170 værker i Afrika og ca 800 i Asien.
Når de er færdige er der ligeså mange på vej. Kul-kraft vel at mærke.Der laves ogå co2 neutrale anlæg, men langt færre. De er for dyre. Behovet for el er enormt for at få gang i udvikling og arbejdspladser.
Jan

  • 2
  • 3

Hej Søren Andersen

Og det er interessant at se på klimabelastningen i forhold til næringsindholdet (fx proteinindholdet), og ikke bare den bevidstløse 1:1 (g CO2 pr. kg) sammenligning, der er det normale, netop fordi hverken kaffe/te, sodavand og slik bidrager til ernæringen (slik bidrager dog til energiindtaget, dog som "tomme" kalorier).


Man kunne ønske sig en "officiel" og anerkendt liste over klimabelastningen i forhold til næringsindholdet og gerne også forhold til vægt.
F.eks alà https://concito.dk/concito-bloggen/her-far...
Baseret på dette kan den enkelte så tage en oplyst og personligt valg angående sit fødeindtag uden at pege fingre af hinanden..

Problemet opstår når f.eks Kvægafgiftsfonden under brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer reklamerer for deres forretning skjult som forskning.
Eller når den eksisterende vækstbaserde og CO2 udlende erhvervsliv får alle "nyttige idioter" til at stille spørgsmål ved fakta, opstile stråmænd eller fremføre "whataboutism" for at sløre det oplyste grundlag og den nødvendig omstilling.

  • 3
  • 2

Hvis du en dag - stik imod hvad historien viser - skulle komme med videnskabelige facts, skal jeg nok rette ind.Din tåbelige gentagen af, hvor længe metan forbliver i atmosfæren, klinger alt mere og mere ynkelig - i og med der er linket til adskillige videnskabelige artikler, der forklarer, at dette selvfølgelig er medregnet - fuldstændig ligesom som de frekvensbånd metan absorberer, er medregnet


@Flemming,
det sædvanlige vrøvl fordi du ikke er hejemme i stoffet.
Jeg har leveret videnskabelige resultater af strålingsforskernes analyser af klimagasser, ikke en eneste kommentar har jeg hør fra din side, så jeg går ud fra du enten ikke ser på dem, eller du ikke forstår dem.
Enhver burde kunne se, at metans absorbtionsområde består af 2 smalle bånd, og hovedparten af absorbtionen ligger under 30%.
Jeg har gennemhullet din henvisning om specielle forhold som f.eks. dannelsen af ozon, som der ikke er baggrund for at antage overhovet, jeg spurgte om hvad der var ved de CO2-molekyler fra metan, der gav en særlig effekt for denne omsætning?
Ingen svar.
Du har kun smarte bemærkniunger på Thunberg-niveau, jeg leverer stof fra videnskalig forskning på områder.
vedrørende overlap (som du tilsyneladende ikke ved hvad er?, så har et par matematikere, (Hug/Barret ) regnet på de enkelte bølgelængde fra data skaffet via HITRAN-databasen.
Dem kommer her, stik nu endelig hovedet i busken som du plejer)

https://www.dropbox.com/s/bbie7a9zf1gioho/...

Tag en lup med, hvis du ikke kan se metans absorbtionsområde.
Flemming, dette her er videnskabelig forskning, så er du advaret. Som mange vil kunne se, så er metans ikke den potens drivhusgas, som mange råber i kor, og ingen ser efte4r om det passer.

Læs iøvrigt, hav den internationale videnskabsmand, Lennart Bergström, ved om klima.
Desværre har jeg en formodning om, at du ikke orker at læse videnskabelige undersøgelser, måske tager jeg fejl?

  • 2
  • 8

Hej Per A. Hansen

Dem kommer her, stik nu endelig hovedet i busken som du plejer)

https://www.dropbox.com/s/bbie7a9zf1gioho/...

Tag en lup med, hvis du ikke kan se metans absorbtionsområde.
Flemming, dette her er videnskabelig forskning, så er du advaret. Som mange vil kunne se, så er metans ikke den potens drivhusgas, som mange råber i kor, og ingen ser efte4r om det passer.

Du fremfører nogen kurver, som bliver brugt i en saturation teori. Det er for lægmand intutivt rigtig, men forkert. Du forstår ikke kurven og tror at absortion på 100% betyder at al stråling opfanges.
Overvej følgende:
Hvis man iagttog jorden fra månen ville jorden så være usynlig rummet mellem 7 og 9 mym?
Når al lys mellem 7 og 9 mym er absorbered af vanddamp, hvor går energien så hen?

  • 9
  • 0

Karsten H:
Det reelle problem er at 3/4 af jordens befolkning er ludfattige. Da de fleste kan læse og skrive, samt se tv, ved de udmærket hvordan den sidstye 1/4 lever.
Det er der problemet ligger. De vil op på vores levestandard. De vil ikke acceptere nød og manglende fremtidsudsigter. Det er jo også derfor mange valfarter til Europa, i håbet om bedre fremtid.

Det er der vi er nødt til at lægge ressourcerne mht. co2 reduktion. Det er netop der det vil virke og give målbare resultater. De har ikke en pind forståelse for global opvarmning. De vil have et bedre liv og det skal gå stærkt.
Jan

  • 1
  • 3

Nej, jeg vil forære dem den.
På den måde bruger vi de samme penge mere effektivt, i stedet for at pudse vores egen glorie.
Jan

  • 1
  • 3