Rapport: Stort vækstpotentiale i dansk sundhedsteknologi

Medico Bazar bliver arrangeret af MedTech Innovation, der er ét af 22 landsdækkende innovationsnetværk støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Netværkene skal samle forskere, virksomheder og offentlige myndigheder om at skabe innovation og vækst. Illustration: Hanne Kokkegård

Der var højteknologiske devices og masser af apps, krykker af bambus, et materialebibliotek, og du kunne sågar få målt, om du er tæt på at få en blodprop.

To store sale på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, var i går fulde af mennesker, der smilende viste innovativ sundhedsteknologi frem.

DTU lagde lokaler til den syvende Medico Bazar, hvor virksomheder, forskningsmiljøer på universiteter, hospitaler og investorer kunne mødes om projekter og prototyper og måske finde et match for videre samarbejde og markedslancering.

Og der er masser af vækstpotentiale for dansk sundhedsteknologi. Det konkluderer rapporten ’Helbredstjek af dansk sundhedsteknologi’, som Copenhagen Center for Health Technology meget passende offentliggjorde i går på bazaren.

Tendenser, cases og anbefalinger

Rapporten fortæller om de sundhedsteknologiske muligheder for sundhedsvæsenet, patienter, virksomheder og forskere ved at ridse centrale tendenser op i tiden og anskueliggøre dem med cases og samtidig komme med en række anbefalinger.

Læs også: Ny nanostrå-teknologi tager celleprøver uden at cellen sprænges

Der er tre overordnede tendenser i Danmark og udlandet:

Stadigt flere kronisk syge patienter, rivende udvikling inden for sundhedsteknologi samt øget behov for telemedicin til hjælp af forebyggelse, diagnosticering og behandling over afstand på grund af f.eks. færre sygehuse i randområder.

To ud af tre patienter er kronisk syge

Jakob E. Bardram, professor i datalogi på DTU og adjungeret professor på KU Sund samt direktør for Copenhagen Center for Health Technology (cachet), har stået i spidsen for rapporten.

Læs også: Fremtidens ultralydsbilleder kommer fra skyen

Han forklarer, at antallet af kronisk syge patienter vokser. I dag er cirka 2/3 af patienterne i Danmark kronisk syge.

»Det har en fundamental betydning for, hvordan vi gerne vil organisere vores sundhedsvæsen, fordi man gerne vil lette presset på sygehusene,« siger Jakob E. Bardram.

»Der bliver udviklet mange forskellige sundhedsteknologiske devices, komponenter og nye måder at måle ting på og nye måder at diagnosticere på. Der sker en systemintegration i øjeblikket, hvor mange af de teknologier i virkeligheden konvergerer – smelter sammen,« siger han.

Sammensmeltning af klassisk og ny telemedicin

Jakob E. Bardram peger på, at klassisk telemedicin i sin oprindelige form var en måde, hvorpå lægen kunne komme i kontakt med patienten via et slags video-setup eller lignende.

Men nu bliver der integreret mange flere former for teknologier, som betyder, at man har en løbende monitorering af patienten i hjemmet.

Når de enkelte måleinstrumenter kobles til internettet, kan man begynde at samle data i store databaser. Det betyder også, at man ved hjælp af nye kunstig intelligens-teknologier kan lave analyser, så sygdomsforløb bliver mere forudsigelige for den enkelte patient.

Læs også: Dansk iltrobot skal automatisere behandlingen af KOL-patienter

Der giver mulighed for en hel anderledes sundhedsmodel, end den vi har kendt hidtil, som er meget reaktiv.

»Når du har med kroniske patienter at gøre, har du dem inde til jævnlig kontrol hver 14. dag eller en gang om måneden. Med de nye teknologier kan du lave semiautomatisk analyse af alle data og vende modellen om til at blive mere proaktiv. Så du i virkeligheden bare kalder de patienter ind på hospitalet og ambulatoriet, som har brug for det,« siger Jakob E. Bardram.

Inspiration i USA

DTU har lavet rapporten i samarbejde med Medico Industrien, IT-Branchen og Dansk Industri.

Læs også: Ni patienter døde under forsøg med telemedicin

Ud over at snakke med danske sygehuse og virksomheder inden for sundhedsteknologi i Danmark har man besøgt Boston og New York for at samle tendenser op fra nogle af verdens førende forskningsmiljøer inden for sundhedsteknologi.

USA-besøget viste en markant tendens: Sundhedsteknologien giver kæmpe muligheder for forretningsvækst, fordi udviklingen løber så stærkt.

Den perfekte storm

»Hvis man tager kombinationen af stadigt større sundhedsmæssige udfordringer og teknologisk udvikling, så er det en ’perfekt storm’ til at skabe helt nye forretningsmodeller. Det man specielt ser i USA er, at der sker nogle kraftige investeringer i hele sundhedsteknologiområdet, fordi, man regner med, at det er den næste dot-com-bølge,« siger Jakob E. Bardram.

Mange af de VC’er (venture capital-investors der skyder kapital i start up-virksomheder) som danskerne mødte derovre, havde tidligere sat penge i dot-com-eventyret i Silicon Valley i 1990’erne.

»De er alle sammen flyttet til Boston, som er hubben for medtech i USA, og Østkysten og har investeret i sundhedsteknologi,« siger han.

Styrk tværfagligt samarbejde

Rapporten kommer med seks anbefalinger.

Den første er den vigtigste. Den handler om at styrke udviklingen af sundhedsteknologi gennem tværfagligt samarbejde imellem de tekniske videnskaber, de sundhedsfaglige videnskaber, men i høj grad også sammen med modtagerne. Det vil sige kommuner, sygehusregioner og hospitaler.

Jakob E. Bardram peger derudover på en anbefaling om større strategiske satsninger. Det vil sige, at man skal se på, hvordan man kan få mere sammenhængende løsninger og prøve dem af i stor skala:

»For virksomheder og indkøbere efterspørger rigtig meget, at der både er økonomisk og klinisk evidens for, at løsningerne virker. Det får man kun gennem større afprøvninger.«

På billedet viser drift- og kommercieldirektør Ole Smedegaard lungemåleren 'Spiromagic' frem for en mulig samarbejdspartner. Illustration: Hanne Kokkegård

Mangel på sundhedsingeniører

Rapporten anbefaler også at sikre tværfaglighed inden for uddannelsen.

Læs også: Ekspert om telemedicin: Masser af 'flotte', udokumenterede effekter

»Vi talte med mange virksomheder, der har rigtig svært ved at rekruttere ingeniører, som har den rigtige både tekniske og kliniske forståelse, som er nødvendig for at udvikle sundhedsteknologi,« siger Jakob E. Bardram.

»Mangel på ingeniører er ikke en nyhed i dagens Danmark, men den blev i hvert fald også understreget af virksomheder inden for medico-branchen. Der er mange, der lægger dele af deres forskning og udvikling til udlandet, fordi de ikke kan skaffe folk til at arbejde med det herhjemme,«siger han.

Lettere i dag end tidligere at lave start-up

En beslægtet anbefaling er bedre rammer for entreprenørskab og start-up-virksomheder.

Traditionelt set har det været svært at lave start-up-virksomheder inden for det klassiske medtech-område. For det kræver en stor investering og lang tids udvikling for at nå hen et sted, hvor du kan have et medical device, der er CE-godkendt osv.

Læs også: Odense satser på dyr telemedicin: KOL-patienter er vilde med teknologien

»Men med de nye typer af teknologier, hvor meget af det i virkelighed er digitaliseret, er der en lang række muligheder for at være system-integratorer, og det bør man helt klart kigge på og understøtte i langt højere grad,« mener Jakob E. Bardram.

Endelig nævner rapporten behovet for klare regler omkring nem og sikker deling, lagring og udnyttelse af sundhedsdata, i og med at fremtidens sundhedsteknologi rummer uanede muligheder for vidensdeling.

Her er en medarbejder fra virksomheden Spraino i gang med at forklare, hvordan dets løsning til sko kan hindre ankelskader hos atleter. Medico Bazar havde i år for første gang et hjørne med sportsteknologi Illustration: Hanne Kokkegård

Markedet modner

Når man kiggede rundt på Medico Bazar var der også app-løsninger overalt. På en af standene på gårsdagens Medico Bazar mødte Ingeniøren virksomheden Spiromagic ApS.

Her nikker man genkendende til cachets rapport om dansk sundhedsteknologi, for det er tydeligt, at telemedicin er i hastig udvikling, fortæller Ole Smedegaard, drift- og kommercieldirektør:

»Den udvikling, der sker i sundhedssektoren i øjeblikket, vil gøre telemedicin stadig mere interessant, fordi tendensen går mod, at patienter skal hjælpe sig selv mere og mere.«

»Det er et marked, der skal modnes. Og det er den udvikling, det har kørt mod inden for de seneste år, også fordi der bliver mindre og mindre plads til at behandle patienter på hospitaler osv. Så der kan apps og devices hjælpe til,« siger Ole Smedegaard.

Lungefunktionen målt gennem app

Det er fjerde gang, at Spiromagic er med på Medico Bazar, og firmaets eget sundhedsteknologiske produkt er netop et eksempel på telemedicin.

Gennem fem år har virksomheden udviklet på et handy spirometer i samarbejde med læger og Lungeforeningen.

Astmapatienter og patienter med KOL puster ind i spirometret, og en tilknyttet app viser lungefunktionen og gemmer data.

Apparatet og app’en er færdig. Og nu mangler bare den sidste godkendelse, så produktet kan komme på markedet efter sommerferien. I første omgang i Norden, fordi sundhedsvæsenet er så velfungerende, at det vil være en blåstempling i forhold til andre markeder ude i verden.

Telemedicin i Kina og fremtidens Danmark

Spiromagic mødte tidligere på ugen to kinesere, der fortalte, at man også i Kina arbejder med at flytte patienterne hjem for at mindske presset på især de centrale sygehuse, hvor de bedste læger arbejder. Patienterne vil nemlig helst behandles der.

»Hvis man nu kan lade speciallæger monitorere patienterne, vil man faktisk kunne samarbejde om behandlingen med den lokale læge. Så kan det være, at patienten får at vide, at hun skal gå til den lokale læge, efter at lægerne har monitoreret hende,« siger Ole Smedegaard.

På den måde vil telemedicin betyde, at hospitaler og læger kun får patienter ind, når de har behov for det.

»Det kunne man måske også gøre i Danmark. Nu er vi ikke en politisk organisation, og jeg skal ikke kunne sige, hvad der er rigtigst for Danmark. Jeg siger bare, at muligheden er der med fx spirometret og andre sundhedsteknologier,« siger Ole Smedegaard.