Rapport: Stop blødgøringen af hovedstadens drikkevand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Rapport: Stop blødgøringen af hovedstadens drikkevand

Illustration: Das Büro

Forsyning Ballerup ser skeptisk på udrulningen af centrale blødgøringsanlæg i Hovedstadsområdet, som det fælleskommunale forsyningsselskab Hofor har planlagt over de kommende otte år.

Netop det skrev Forsyning Ballerup til energi-, forsynings- og klimaudvalget i maj på baggrund af en analyse fra konsulentfirmaet Deloitte. I brevet beder forstadskommunen om at sætte udbredelsen af blødgøringsanlæg i bero, indtil erfaringerne fra det først anlæg i Brøndby Kommune er kendt.

Årsagen er blandt andet, at den nye analyse viser, at gevinsten for almindelige borgere i Ballerup kan være godt tre gange mindre end tidligere antaget.

Læs også: Nu bliver kalken fjernet fra københavnernes drikkevand

Ifølge konsulentvirksomheden rammer nettogevinsten for husholdninger i Ballerups forsyningskreds 1,9 kr. for hver m3 vand, som forbrugerne bruger.

En analyse udført af Cowi i 2011 estimerede en gevinst på 6,6 kr. for hver m3 vand brugt i husholdninger. Deloitte indskyder, at den lavere fortjeneste bekræftes af analyser foretaget i Tyskland, Belgien og Holland.

Hofor har blandt andet på baggrund af Cowis analyse planlagt at bygge blødgøringsanlæg på alle deres vandværker i Hovedstadsområdet fra 2016-2024 for at sænke vandets hårdhed til 10 dH fra de nuværende 19 dH.

Usikre estimater

Imidlertid kan nettogevinsten for projektet endda blive negativ, røber Deloittes følsomhedsanalyser.

Hvis forbrugergevinsterne i form af besparelser på blandt andet husholdningsmaskiner og rengøringsmidler er bare en tredjedel lavere end opgjort af Deloitte, tipper den samfundsøkonomiske balance til negativ. Usikkerheden i de estimater, der er benyttet til beregningerne af de økonomiske fordele, er stor, fremhæver rapporten.

Derudover vil en central blødgøring af vandet give de fire mest vandforbrugende virksomheder i Ballerup øgede udgifter (Leo Pharma, Toms, BASF og Novo Nordisk). Det skyldes især, at disse selv har blødgøringsanlæg, der skal sænke vandets hårdhed til 0 dH.

Læs også: Drikkevandet har fået det bedre

Ganske vist kan effekten for mindre vandforbrugende virksomheder i området være anderledes, men gevinsten for disse firmaer skal ligne den hos husholdninger, før blødgøringsprojektet er økonomisk fordelagtigt i Ballerup. Også her er udregninger kun usikre estimater, som kan ændrer sig.

»Der er så betydelige usikkerheder i estimaterne for husholdninger og virksomheder, at balancen godt kan tippe,« konkluderer Deloitte i analysen.

Mulige samfundsudgifter for mindre kalk i vandet

Ifølge analysen kan gevinsterne for samfundet også formindskes af stigende udgifter til vandregning, tandpleje og hjerte-/karsygdomme.

Sidstnævnte kan forekomme, når vandets hårdhed bearbejdes via ionbyttermetoden. De voksende omkostninger til tandpleje skyldes, at kalk i vandet modvirker huller i tænderne, og derfor kan en reducering af kalkniveauet sende flere til tandlægen.

For forbrugerne betyder investeringer i og drift af afkalkningsanlæg en højere vandregning.

Derudover vil forøget korrosion i vandrør som følge af den centrale blødgøring have en afgørende betydning for, om den samfundsøkonomiske rentabilitet undermineres, skriver Deloitte.

Læs også: Landmænds gamle minder er nøglen i jagten på pesticidforurening

Forsyning Ballerup leverer cirka 3,4 mio. m3 vand til samlet set 63.000 forbrugere, hvor 8.000 er bosat i Egedal Kommune og resten i Ballerup Kommune. Næsten halvdelen af vandforbruget dækkes af Forsyning Ballerups egne fem vandværker, og resten køber selskabet hos Hofor.

Derfor skal Forsyning Ballerup nu afgøre, hvorvidt dets fem vandværker i tråd med Hofors skal foretage central blødgøring af vandet.

Forskellige scenarier giver varieret gevinst

Analysen fra Deloitte bearbejder forskellige scenarier for blødgøringen af vand. Eksempelvis har konsulentfirmaet analyseret konsekvenserne af, at Forsyning Ballerup henholdsvis påbegynder en blødgøring på deres vandværker og lader være med det.

Rapporten afdækker, at den mest økonomisk attraktive løsning er, hvis Forsyning Ballerup – i tråd med Hofor - også investerer i et blødgøringsanlæg til de fem vandværker.

Opgraderer Forsyning Ballerup ikke deres værker, får vandforbrugerne kun gevinst, når de modtager vand fra Hofor. Derfor begrænser man fordelene, fordi forudsætningen med konstant blødgjort vand fjernes. Dertil modtager mange husholdninger i Ballerup slet ikke vand fra Hofor.

De forskellige scenarier arbejder også med to varierende måder at blødgøre vandet på. Her anbefaler konsulentvirksomheden at benytte Pelletmetoden over ionbytningsmetoden, da sidstnævnte kan medføre omkostninger i forbindelse med hjertekarsygdomme.

»Det vil dog kun være samfundsøkonomisk fordelagtigt for Ballerup at blødgøre vandet, hvis der også er nettofordele for erhverv, eller nettoulemperne for erhverv ikke overstiger husholdningernes nettofordele,« konkluderer Deloitte.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Det vil dog kun være samfundsøkonomisk fordelagtigt for Ballerup at blødgøre vandet, hvis der også er nettofordele for erhverv, eller nettoulemperne for erhverv ikke overstiger husholdningernes nettofordele,«

Hvordan kommer erhvervenes nettofordel, os almendelige mennesker til gavn?

  • 5
  • 1

Hvornår er forsyningsvirksomheder begyndt at bekymre sig om husholdningernes økonomi?

Mon ikke snarere modstanden skyldes dette:

Citat: "Derudover vil en central blødgøring af vandet give de fire mest vandforbrugende virksomheder i Ballerup øgede udgifter (Leo Pharma, Toms, BASF og Novo Nordisk)."

Det lugter lagt væk af, at virkomhederne har klaget deres nød over stigende udgifter til Ballerup Kommune, der så opfinder en "gevinsten for husholdningerne er for lille"-stråmand til formålet.

  • 16
  • 1

Basen hæver vandets pH-værdi, hvormed der dannes mere karbonat, som sammen med calciumioner udkrystalliseres på sandkornene, der således bliver til sammenpressede pellets.

Mon ikke der menes sammenkittede pellets?

  • 0
  • 0

De positive effekter for husholdningerne er vel mindre afkalkning og mindre energiforbrug, mindre brug af mere eller mindre krasse kemikalier for at fjerne kalk, mindre rengøring, mindre brug af vaskemiddel og længere levetid af vaskemaskiner, el-kedler, etc. Hvordan ser miljøregnskabet ud for blødgøring af vandet?

  • 12
  • 0

Som bekendt kan man få de resultater man har lyst til af samfundsøkonomiske analyser.
Fremfor en fokusering på forskellen i resultater mellem Deloitte og COWI's analyser, havde det klædt artiklen om man på systematisk vis havde fokuseret på forskellene i input og antagelser mellem de to analyser og analyseret rimeligheden af disse.
Uden en sådan analyse kan man ikke tage stilling til hvilken er mest korrekt.

  • 15
  • 0

Det kan kun være teknikere og økonomer, der finder på at fjerne Ca og Mg fra vores gode drikkevand med NaOH.
Så dejligt, hvis man stopper med sådanne julelege til almindelige husholdninger. Og industrien kan vel finde egne måde at afkalke vandet på.

  • 7
  • 5

Har vi ikke snart lært at når det står "konsulentberegninger" skal det tages med et gram salt? og en helvedes masse kildekritik? "Som jeg forstår det er konsulent firmaernes største opgave jo at dreje fakta så de passer kundes synspunkt"?

  • 11
  • 1

Man må ikke rense giftige stoffer væk med aktivt kul, men man må godt aktivt ændre på det ugiftige mineralindhold. Reglerne om drikkevand er ikke helt konsekvente.
Det ville være fornuftigt at holde igen indtil man har mere erfaring fra det første anlæg.

  • 6
  • 2

Det lugter lagt væk af, at virkomhederne har klaget deres nød over stigende udgifter til Ballerup Kommune, der så opfinder en "gevinsten for husholdningerne er for lille"-stråmand til formålet.

Jeg tænker lidt det samme. For det strider i den grad mod den neoliberalistiske linje statsmagten har taget. Hurtigt slid af vores husholdnings materiel, giver jo øget forbrug, som akkumulere flere penge hos de få, når vi skal ud og købe nyt og gaven til os er mere arbejde...
Det er skønt at læse så mange "vågne" indslag :-)

  • 4
  • 5

Min kone er japaner.
Hun opholder sig 1-2 måneder / år i Japan.
Efter blot et par uger i Japan reduceres/forsvinder hendes voldsomt tørre hud. Hud så tør at den revner og føles meget ru.
Det samme gælder for vores søn.
Når de er i Danmark genopstår den tørre hud.
Er det fordi vand i Japan er blødere? Overfladevand?
Vi kan ikke finde anden forklaring.

  • 2
  • 1

..om man på systematisk vis havde fokuseret på forskellene i input og antagelser mellem de to...


Man starter med konklusionen, og så justeres antagelser og udgangsdata efter det ønskede resultat. Dernæst tilføres en masse "fyld" efter devisen: "En rapport skal veje mindst 1.5 kg for at skræmme beslutningstageren fra at læse andet end det 1½ - sides abstract med "konklusion" og "forudsætninger".

Der mangler krav til beslutningstagerne, som efter min mening er de "skyldige" i alle de mange "svipsere".

  • 5
  • 2

Helt enig!

Herudover vil jeg tilføje at rigtig mange er dårlige til at afkalke, så jeg er sikker på at der bliver solgt ekstra vandhaner, toiletter, husholdningsmaskiner, bruseniche-fliser, etc da de bliver dårlige for hurtigt. Det er skidt for naturen med alle disse ekstra apparater o.lign. på lodsepladsen og i naturen (ja, der er folk, som ikke kan finde ud af at aflevere tingene rigtigt) og skidt for økonomien, når der skal købes nye maskiner.

Da jeg flyttede ind i min nuværende (nybyggede) lejlighed, havde den stået tom i et års tid og det første jeg fik sælger til at gøre, var at skifte toilettet, da det var helt tilkalket. Når jeg læser på vores lokale Facebook-side, er der rigtig mange indlæg omkring tilkalkede toiletter og de fleste bliver overrasket over at tingene skal afkalkes så tit.

Derfor - fortsæt blødgøringen til glæde for os almindelige forbrugere!

  • 5
  • 4

Min kone er kineser, hun oplever noget lignende.
Nu får vi kulfiltreret grundvand i Bagsværd, så nu forventer vi også at kalken udfældes over kullene. Kalk i drikkevand er ikke sundt, da det udfældes i blodkarrene under forskellige fysiologisk forhold.

  • 1
  • 3

Vi almindelige vandforbrugere ved for lidt om alle de stoffer vi dagligt hælder i os efter de mange sundhedsråd om minimum 2-3 liter drikkevand om dagen. Selv om myndighederne tror fast på grænseværdierne viser der sig hyppigt ønsker om at disse grænseværdier underkastes nye vurdering. Hvis jeg f.eks. får oplyst at indholdet af klorerede opløsningsmidler i drikkevand ligger 66% under grænseværdien så mener jeg at det er den rene hasard at drikke dette vand. Derfor underkastes al drikkevandet i mit hjem kulfiltrering for at minimere indholdet af miljøfremmede stoffer fra Bagsværd Vandværk, der netop er genåbnet med kulfiltrering af grundvand med klorerede opløsningsmidler. Drikkevands indhold af kræftfremkaldende stoffer bør være 0.

  • 3
  • 0

"- javist...de er så nogenlunde en pendant til salg af elastik i metermål! :)"

Ofte er det en hindring for forståelsen af komplicerede sammenhænge at man ikke ulejliger sig med at sætte sig ind i analysers forudsætninger og begrænsninger.

Der er derimod sjældent en begrænsende faktor for debattører til alligevel at bræge over dem.

  • 4
  • 1

Selv om myndighederne tror fast på grænseværdierne viser der sig hyppigt ønsker om at disse grænseværdier underkastes nye vurdering. Hvis jeg f.eks. får oplyst at indholdet af klorerede opløsningsmidler i drikkevand ligger 66% under grænseværdien så mener jeg at det er den rene hasard at drikke dette vand.

Enig. En grænseværdi er vil i alt sin enkelthed blot den mængde gift du kan tåle, uden at blive syg, i din arbejdsduelige alder. Stoffer der tilføres, ikke for din skyld, men således at industrien kan tjene mere - nemmere.
Der er ingen der har styr på hvordan grænseværdier reagere med hinanden og myndighederne rådføres af Codex Alimentarius, et privat organ.
https://www.foedevarestyrelsen.dk/OmFoedev...
Citat fra fødevarestyrelsen:
"Indtil nu har Codex-arbejdet bl.a. resulteret i over 200 standarder for diverse fødevarer, ca. 3000 grænseværdier for pesticider og ca. 50 retningslinjer for hygiejne og håndtering af fødevarer"

Drikkevands indhold af kræftfremkaldende stoffer bør være 0.

Enig igen, det samme bør gøre sig gældene for vores mad og gerne luft, den sidste bliver nok rigtig svær...

  • 3
  • 0

I Sverige er det af sundhedsmæssige grunde forbudt, at bruge kobberrør til drikkevandsinstallationer med blødt vand! Har man overhovedet tænkt på dette i Danmark? I øvrigt så smager blødt drikkevand dårligt.

  • 3
  • 0

Der er stor gevinst på mange fronter, mindre vaskepulver, mindre antikalk midler i badværelse, ergo stor gevinst for miljøet!

Måske skulle man undersøge disse forskeres tilhørsforhold.

  • 1
  • 1

Derfor afkalker man kun til hårdhed 10.

Bl.a. derfor, men også fordi vandet smager bedre. Det er sikkert også meget billigere ikke at skulle fjerne kalk net til en meget lav værdi.

Men hold kæft med den teoretiske samfundsværdi.

Vi betaler for vort vand - rigeligt, når jeg skal sige det - og vi vil have et godt frisk produkt, der smager godt og ikke kræver en konstant brug af eddike eller andre syrer for ikke alt skal ende i skjolder og gule hårde lag.
Vi vil have afkalket vand og **vi vil have det nu*

Det er i hvert fald helt ude i skoven at de nævnte store firmaer skal have bare et ord indført i denne debat. De kan stille på torvet og få med krabasken - ka' de.

Lars :)

  • 2
  • 3

Philip Grandjean har jo netop advokeret for lavere grænseværdier for de såkaldte flourstoffer.
Noget tilsvarende bør jo gøres med alle cancer promoverende stoffer. Der er jo en alt for høj hyppighed af cancersyge i Danmark og kan vi blot fjerne risikoen ved drikkevand er vi nået et stykke ad vejen.

  • 1
  • 2

Direktøren i Hofor der jo står blødgøringsprojektet er også formand fro Danva, så det må da være irriterende for ham at se at to dygtige rådgivere ikke er enige om hvorvidt vi vandforbrugere skal have blødgjort vandet. Det bliver jo en stor rodebutik med vand fra syd, vest og fra Ballerup. Danva arbejder jo på at blive bedre, så der er lang vej endnu.

  • 3
  • 2

Og netop i spørgsmål om grænseværdier og hvad vandet skal indeholde ud over H2O så kunne Danva vitterligt gøre en forskel. Blot se tingene med Vandforbrugernes øjne.
Danva varetager Forsyningsselskabernes interesser og her er Hofor en af de mægtigste. Så det er interessant at Ballerup tør gå op imod Hofor. Men tiden er inde til at vi vandforbrugere ikke blot er dem der betaler hele gildet og må leve med den vandkvalitet som vandforsyningerne synes er god nok.
Der er ingen vandforbrugerinteresser i Danvas bestyrelse og der er ingen artikler af vandforbrugerrepræsentanter i Dansk Vand. De folkevalgte vandforbrugerrepræsentanter er uønskede fordi de stiller umage spørgsmål.

  • 2
  • 2

i Hvidovre, DH 20-29.

1-2 gange årligt skal varmvandbeholderens afgangsrør skilles ad for at fjerne kalkpropper, der totalt lukker for vandet. Vandtemperaturen ligger på ca 45 grader, går vi op på 60 grader kalker det hurtigere til.
Tidligere kostede det ca 1000 kr at få det ordnet, nu gør jeg det selv, det hjælper lidt på økonomien, men giver lidt besvær.

Fliser, elkedler mv skal også afkalkes løbende.

I vores sommerhus med ca 10 DH har varmtvandstanken virket upåklageligt i de 20 år vi har haft huset, opvaskemaskinen er også 20 år gammel og kun repareret en gang (en mus havde gnavet hul i afløbsslangen), andre vandinstallationer har heller ikke givet problemer!

Så vi ser frem til at få blødgjort vand, jo før des bedre:-)

  • 2
  • 1

En typisk ingeniørfejl er jo at når få oplever et problem som dig Vagn, så indfører man et system for alle. Hele vanddistributionssystemet i Storkøbenhavn er dybt forældet
og består til dels af blandingsvand. Afkalkning af vand ved hver husstand er jo også en mulighed eller for delforsyningsområder, der oplever det samme. Hvorfor inddrager Vandforsyningerne ikke grundejerforeningerne og for kortlagt området før alle skal have nye og flere kemikalier i drikkevandet. Igen et eksempel på at forsyningsselskaberne bare udtænker nye løsninger hen over hovedet på vandforbrugerne og for deres penge. Ved du hvor du får dit drikkevand fra Vagn? Er det boringen i Hvidovre? Og kender du de tekniker der afkalker vandet ved stikledningen ind til hvert parcelhus. Det lyder som om at dit kalk indhold er rekord stort. Varmtvandsbeholderen skal vel køre ved mindst 60 grader for at undgå den farlige legionella.

  • 3
  • 1

For nogle år siden begyndte vi at kulfiltrere alt vort drikkevand i en simpel kande med et kulfilter. Siden vi er begyndt på dette har det vist sig at kalkudfældningerne i el-kedlerne er blevet markant mindre, nærmest ikke eksisterende. Denne effekt er der mig bekendt ingen vandforsyninger der kan forstå eller gider undersøge nærmere. Alle forsøg på afkalkning af vand ved indgangsrør til boliger misbilliges af vandforsyningerne som hokus pokus. Dette på trods af påviste positive effekter. Der findes på markedet et simplet rør som sættes på som et mellemstykke, hvori vandet spiralsnoes. Dette virker fint på færre kalkaflejringer på vægge. Dette bekræftes af slagterier og mejerier der dagligt har en meget nemmere rengøring af deres vægge.

  • 0
  • 1

Mine naboer mv har mere eller mindre samme problemer med kalk, hårdhedstallene er dem HOFOR opgiver.

www.hofor.dk/vand/vandets-haardhed/

Mon ikke det samlet set er væsentligt billigere og sikrere at blødgøre vandet centralt, end at brugerne individuelt skal købe og drive egne anlæg?

Mit gasfyr har en legionellafunktion, så det med jævne mellemrum opvarmer vandet til 60 grader:-)

  • 3
  • 1

Jo Vagn, det har du ret i. det kritikken går på er jo om de vigtigste områder udpeges og behandles for sig eller om alle over en kam får nye kemikalier i drikkevandet uden det er nødvendigt. Vandsystemet er jo forældet og dermed også
oprindelsesstedet for det vand vi får leveret. I Bagsværd får vi allerede kulfiltreret drikkevand, så der skulle kalkindholdet jo blive af en anden beskaffenhed og nemmere at slippe af med ligesom i min el-keddel.

  • 2
  • 0

Det er interessant at se, hvor mange, der - trods uhyggelige erfaringer på andre områder - mener at vi ikke skal afvente erfaringerne fra det idriftsatte anlæg, men bare klø på med at indføre metoder, hvis værdi er usikre.

Ballerup slår ikke bremsen i, de opfrordrer til at se, hvor godt eller skidt det går.

"I brevet beder forstadskommunen om at sætte udbredelsen af blødgøringsanlæg i bero, indtil erfaringerne fra det først anlæg i Brøndby Kommune er kendt."

  • 3
  • 3

Det er interessant at se, hvor mange, der evner at give en thumb down, uden at evne at argumentere for, at vi ikke skal afvente erfaringerne fra det idriftsatte anlæg, men bare klø på med at indføre metoder, hvis værdi er usikre.

  • 2
  • 1

Det er jo allerede afprøvet teknologi og udelukkende et spørgsmål om udgiften og værdien af at have blødere vand i rørene.

Den samfundsmæssige værdi afhænger jo helt af den værdi, som borgerne (her i Ballerup) tillægger vand, som ikke straks afsætter kalkskjolder og det der er værre.
Der er udover længere levetid for faste installationer og diverse udstyr til kogning og vask ol. også et spørgsmål om at slippe for det praktiske med evig polering, aftørring og udskiftning af diverse enheder.

Jeg vil betale gerne ganske meget for ikke at skulle afkalke 'alt muligt' og skifte filtre i haner mv. Heldigvis har min kommune ikke udmeldt tilsvarende dårlige planer.

Lars :)

  • 0
  • 1

For at få et overblik over fordele og ulemper, er det nok hensigtsmæssigt at læse den rapport, Nordvand har udgivet i begyndelsen af 2016, og som torben sønnichsen har givet link til.

"En væsentlig forudsætning for et mindre ressourceforbrug og dermed mindre CO2-belastning er,at husholdningsmaskiner vil holde længere, når vandet er blødere."

Hvis man mistænker producenterne for at indbygge tidlig død i elektronikken, skal man nok ikke vente længere levetid, uanset hvor silkeblødt vandet bliver.

torben sønnichsens link

https://www.nordvand.dk/Dokumenter%202016/...

  • 2
  • 0

Re: Hud problemer?

Min kone er kineser, hun oplever noget lignende.
Nu får vi kulfiltreret grundvand i Bagsværd, så nu forventer vi også at kalken udfældes over kullene. Kalk i drikkevand er ikke sundt, da det udfældes i blodkarrene under forskellige fysiologisk forhold.


I Bagsværd renses vandet efter alle de moderne principper: Aktiv kul, ultraviolet lys, og der er også blødgøringsanlæg. Årsagen er, at Bagsværd er bygget på en gammel losseplads, og det meste af undergrunden er håbløst forurenet.

http://planer.gladsaxe.dk/dk/vand/indsats_...

Det gamle Bagsværd vandværk blev lukket, fordi man ikke kunne håndtere forureningen. Og der blev bygget et nyt, med de nyeste metoder.

  • 3
  • 0

Der er ingen tvivl om at kedelsten er noget bras og at kalkslør på fliser og i vasketøj er irriterende, men jeg er alligevel betænkelig ved kemisk manipulation af vores drikkevand. Jeg arbejder nu på 12. år i en virksomhed, der sælger ultrafiltreringsanlæg (0,03 µm) til bortfiltrering af bakterier, viruspartikler og anden partikulær forurening i drikkevand. Dermed har jeg også informeret om, at jeg ikke er "upartisk ekspert". Vores største og vigtigste installationer er på hospitaler, der ønsker at forebygge mod legionella (og e-coli). Ultrafiltrering har den væsentlige fordel frem for andre metoder at den fysisk fjerner bakterierne og partiklerne fra vandet uden brug af kemi, uv-bestråling eller anden manipulation. Ultrafiltrering ændrer ikke på vandets mineralindhold, men kan til gengæld ikke bruges til fjerne pesticider eller andre molekylære og skadelige stoffer - det kræver helt andre teknologier. Hvad har det så med blødt og hårdt vand at gøre? Jo, simpelt sagt betyder filtreringen at alt udfældet kalk i råvandet (bundet til mikroskopiske partikler) fjernes medens det opløste kalk på ion-form bevares. Derved bevares også de smagsmæssige og sundhedsmæssige egenskaber ved vandet. De udfældninger, der derefter kommer primært i forbindelse med varmtvandsproduktion eller kogning/opvarmning i kaffemaskiner, el-kedler og vaskeanlæg, minimeres betydeligt og udfældningerne har oftest karakter af et fint, hvidligt lag, der let lader sig aftørre uden brug af udsyring. Jeg ville gerne se at man afprøvede denne metode i en større skala, da det har vist sig at et hospital med et døgnforbrug på ca. 200 m3 vand kan drive et sådant anlæg over 10 år til en kubikmeterpris på 50 øre - det er en billig forsikring mod bakterier og uønsket kalk, okker og meget andet stads, der er i vores ellers gode drikkevand. Læs gerne mere på www.bin-x.com

  • 3
  • 1

I øvrigt bor jeg i Ballerup Kommune, og det ville da være naivt at tro at man ikke fra kommunens side ville høre kommentarer fra Novo, LeoPharma, Toms med flere...

  • 2
  • 0

Drikkevandet er et vigtigt næringsstof, som man ikke skal manipulere med. Denne blødgøring ændrer mineralsammensætningen og smagen, og gør det mere dyrt, surt og mindre sundt.
Hvis man vil have blødt vand til vaskemaskinerne, så kan man opsamle regnvand og bruge det eller benytte anti-kalk tabletter eller sætte en afkalker til vaskemaskinen.
Hvorfor skal det gå udover hele befolkningen, at nogle folk ønsker den lette løsning, som andre skal betale for dem?
HOFOR er ikke sin opgave voksen og løber med en halv COWI-vind!!

  • 3
  • 5

Og det samme kan siges om mange andre vandforsyninger der blindt følger parolen fra Danva - denne underlige organisation der aldrig medinddrager vandforbrugere eller de folkevalgte vandforbrugerrepræsentanter. Og som heller ikke tåler kritik af de valgte strategier. Kostbare anlægsarbejder i stedet for decentrale løsninger. Stort er bedre end småt. Decentrale løsninger er det der skal til. På den anden sider lever Danva jo af returbetalinger fra de store entreprenører og rådgivere, idet 59% af budgettet kommer til Danva ad denne vej. Er det et godt princip? Næppe.

  • 2
  • 4

Hofor har blandt andet på baggrund af Cowis analyse planlagt at bygge blødgøringsanlæg på alle deres vandværker i Hovedstadsområdet fra 2016-2024 for at sænke vandets hårdhed til 10 dH fra de nuværende 19 dH.

Hårdheden i Hvidovre og Rødovre nærmer sig 30 dH.

  • 1
  • 0

Nemlig!

Jeg har i løbet af 12 år i Hvidovre haft 3 opvaskemaskiner der døde, er nu på den fjerde. De er lige præcis "flinke" nok til at dø EFTER garantien udløber:-(

I sommerhuset med rimeligt blødt vand har opperen holdt i over 20 år, uden en eneste fejl.

Isterninger i en drink efterlader lidt hvidt bundfald!

Jeg ser frem til at Hvidovres vand bliver blødgjort,

  • 1
  • 0

Det er da her op til kommunevalget at man skal tale til og med politikerne om at få sagen hurtigt på dagsordenen. Fortæl dem at det skal være igangsat indenfor fx 2 år - eller stem på andre.

Dette er jo en investering, hvor der kommer både som en stor lettelse til borgene med mindre kalk, sparer miljøet og giver borgerne en helt kontant løbende besparelse.

Det er langt bedre end nye bede med sommerblomster, brolægninger og andet pynte-fjant.

Lars :)

  • 0
  • 0

(Statistik kan godt være lidt kompliceret)

Det har du helt ret i - denne sammenligning mellem hus og sommerhus er naturligvis ikke valid statistik.

Det afhænger fx også af årsagen til at de 3-4 maskiner døde og af maskinernes mærke og model.

Men der er ingen tvivl om, at kraftig kalkafsætning nedsætter levetiden og øger servicebehovet for alt fra badeværelser over vaske og afløb til alle vandforbrugende typer af husholdningsmaskiner.

For mange, der ikke kan DIY, er det meget dyrt at afhjælpe generne ved kalk. Alt fra tvivlsomme, men dyre servicebesøg til ekstra optørring og rengøring fra hjemmehjælpen, når den tid kommer.

Selv om jeg kun har vand med godt 20 dH, så kan det ikke gå hurtigt nok med at få indført kalkfældning hos mit vandværk.

Lars :)

  • 0
  • 0

Ja, desværre!

"Og du bruger den i sommerhuset lige så ofte som den derhjemme? ;o))"

Fordelt over 20 år er jeg sikker på det er den opper jeg har brugt flest gange, og den var langt billigere end div Mieler;-)

  • 0
  • 0