Rapport: Støbeformens 'vinger' fik bro til at kollapse

En kollapset støbeform, beton, armering og træ på vejbanen og en flok bogstaveligt talt rystede håndværkere var, hvad der mødte Arbejdstilsynets (AT) repræsentanter, da de 27. september blev kaldt ud til en byggeplads på Helsingørmotorvejen. Det fortæller en rapport fra tilsynet, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

Støbeformen under en del af Egebækvejsbroen var kollapset under støbningen af dækket til en ny bro. Efter kollapset blev der nedsat en uvildig ekspertgruppe, som skal finde årsagen til kollapset.

Hverken Vejdirektoratet eller de implicerede virksomheder har villet gå i detaljer med, hvilke dele af støbeformen der kollapsede, eller fortælle om de mulige årsager. Men rapporten fra Arbejdstilsynet giver nogle oplysninger.

Broen skulle bære to vejbaner, to cykelstier og en ridesti, og tilsynsfolkene kunne se, at kollapset havde ramt støbeformen under broens 'vinger' - brodækkets yderkanter.

'I det sydgående spor var det tydeligt, at der var sket en gennembrydning af brokonstruktionens 'vinger' på syd- og nordlige dele,’ skriver tilsynsfolkene således i rapporten. Under broen flød beton, armering og rester af forskallingen.

'Der var sket brist i betonkonstruktionen flere steder, idet der var synlige rester fra beton, armeringsjern og andre konstruktionsmaterialer, der lå spredt på underliggende kørebaner,’ fremgår det.

Entreprenøren oplyste, at broen var blevet støbt 'vådt i vådt' med sætmålsbeton, og at man var nået cirka to tredjedele gennem støbeprocessen, da folkene på broen begyndte at høre knagen og bragen fra støbeformen. De ringede til en formand, som styrtede ud mod broen for at få de cirka 25 arbejdere og tre pumpeførere, der befandt sig på broen, væk.

Men inden han nåede frem, var støbeformen kollapset. Betonarbejderne fortalte om, hvordan de var blevet rystede og havde måttet springe for livet for ikke at falde omkring seks meter ned på kørebanen. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade.

Ifølge entreprenøren var stilladset blevet forstærket med både træ og stål flere gange, og 40 procent af forstærkningssvejsningerne var tjekket af et svejseinstitut. Træet til stilladskonstruktionen var desuden blevet styrkesorteret, egenkontrolleret og certificeret. Betonen var blevet kontrolleret ved leveringen, og der blev løbende målt temperaturer.

Undervejs i processen havde entreprenøren ændret kravene til betonens konsistens for at få en beton, der var 'lettere at manøvrere rundt mellem rør og lignende.'

Arbejdstilsynet vurderer, at entreprenøren CG Jensen ikke har gjort nok for at sikre, at støbningen kunne foregå sikkert og forsvarligt, og kræver nu, at CG Jensen får undersøgt, om specifikationskrav til stillads, støbeproces og stål fysisk er opfyldt, samt hvorvidt arbejdsprocessen har haft betydning for ulykken.

Ifølge formanden for Dansk Betonforening, akademiingeniør Jørgen Schou fra betonleverandøren Unicon, er der dog intet unormalt i at ændre sætmålet undervejs i en støbeproces.

»Det sker tit, at entreprenøren vil have et andet sætmål, fordi de har nogle specifikke ting, de har brug for undervejs i processen. Så beder de om, at de næste fem vogne skal have et højere sætmål, så de kan støbe noget svært. Det er helt normalt.«

Ifølge Transportministeriet, som har overtaget ansvaret for den uafhængige undersøgelse af ulykken, kan man endnu ikke sige, hvornår ekspertgruppen er færdig med sin undersøgelse. Foreløbig har Vejdirektoratet besluttet at stoppe alle brostøbninger over trafikerede veje.