Rapport: Støbeformens 'vinger' fik bro til at kollapse
En kollapset støbeform, beton, armering og træ på vejbanen og en flok bogstaveligt talt rystede håndværkere var, hvad der mødte Arbejdstilsynets (AT) repræsentanter, da de 27. september blev kaldt ud til en byggeplads på Helsingørmotorvejen. Det fortæller en rapport fra tilsynet, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.
Støbeformen under en del af Egebækvejsbroen var kollapset under støbningen af dækket til en ny bro. Efter kollapset blev der nedsat en uvildig ekspertgruppe, som skal finde årsagen til kollapset.
Hverken Vejdirektoratet eller de implicerede virksomheder har villet gå i detaljer med, hvilke dele af støbeformen der kollapsede, eller fortælle om de mulige årsager. Men rapporten fra Arbejdstilsynet giver nogle oplysninger.

Broen skulle bære to vejbaner, to cykelstier og en ridesti, og tilsynsfolkene kunne se, at kollapset havde ramt støbeformen under broens 'vinger' - brodækkets yderkanter.
'I det sydgående spor var det tydeligt, at der var sket en gennembrydning af brokonstruktionens 'vinger' på syd- og nordlige dele,’ skriver tilsynsfolkene således i rapporten. Under broen flød beton, armering og rester af forskallingen.
'Der var sket brist i betonkonstruktionen flere steder, idet der var synlige rester fra beton, armeringsjern og andre konstruktionsmaterialer, der lå spredt på underliggende kørebaner,’ fremgår det.

Entreprenøren oplyste, at broen var blevet støbt 'vådt i vådt' med sætmålsbeton, og at man var nået cirka to tredjedele gennem støbeprocessen, da folkene på broen begyndte at høre knagen og bragen fra støbeformen. De ringede til en formand, som styrtede ud mod broen for at få de cirka 25 arbejdere og tre pumpeførere, der befandt sig på broen, væk.
Men inden han nåede frem, var støbeformen kollapset. Betonarbejderne fortalte om, hvordan de var blevet rystede og havde måttet springe for livet for ikke at falde omkring seks meter ned på kørebanen. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade.
Læs også: Trafikminister vil kulegrave brokollaps
Ifølge entreprenøren var stilladset blevet forstærket med både træ og stål flere gange, og 40 procent af forstærkningssvejsningerne var tjekket af et svejseinstitut. Træet til stilladskonstruktionen var desuden blevet styrkesorteret, egenkontrolleret og certificeret. Betonen var blevet kontrolleret ved leveringen, og der blev løbende målt temperaturer.
Undervejs i processen havde entreprenøren ændret kravene til betonens konsistens for at få en beton, der var 'lettere at manøvrere rundt mellem rør og lignende.'

Arbejdstilsynet vurderer, at entreprenøren CG Jensen ikke har gjort nok for at sikre, at støbningen kunne foregå sikkert og forsvarligt, og kræver nu, at CG Jensen får undersøgt, om specifikationskrav til stillads, støbeproces og stål fysisk er opfyldt, samt hvorvidt arbejdsprocessen har haft betydning for ulykken.
Ifølge formanden for Dansk Betonforening, akademiingeniør Jørgen Schou fra betonleverandøren Unicon, er der dog intet unormalt i at ændre sætmålet undervejs i en støbeproces.
»Det sker tit, at entreprenøren vil have et andet sætmål, fordi de har nogle specifikke ting, de har brug for undervejs i processen. Så beder de om, at de næste fem vogne skal have et højere sætmål, så de kan støbe noget svært. Det er helt normalt.«
Ifølge Transportministeriet, som har overtaget ansvaret for den uafhængige undersøgelse af ulykken, kan man endnu ikke sige, hvornår ekspertgruppen er færdig med sin undersøgelse. Foreløbig har Vejdirektoratet besluttet at stoppe alle brostøbninger over trafikerede veje.
Ugens job: Denne uges IT-liste indeholder 29 nye jobmuligheder
GPS-modtagernes Y2K rammer til april
Har forlænget vingerne 'i smug': Nu skal MHI Vestas levere møller med verdens længste vinger
Ny forskning: Glyphosat øger risikoen for kræfttype markant
Analyse: Stædig aktivist vandt kamp mod TDC’s masselogning

- Pharmakon Konferencecenter
Imponerende ringe kvalitet at AT's kamera tager billeder i.
Er mobiltelefonkameraer det eneste udstyr som AT har?
er de 2 billeder af hhv "nordlige vinge" og "sydlige vinge" den samme sektion (side) af broen - blot lidt forskellige vinkler (de 2 øverste billeder) ;o)
Ja, det var så tydeligt for dem at se, at det var "vingerne" der er brudt sammen. Vingerne var så understøttet af de før omtalte "søjler", som så er brudt sammen, det er så tydeligt at se på de første billeder, (ikke AT´s), at de simpelthen ikke har kunnet bære vægten, fordi de er flækket på langs, altså knust, enten fordi de er kraftigt underdimensioneret eller fordi de også har skullet klare en excentrisk belastning, sikkert begge dele.
Der har så været en flok "klarenbergere" eller "Qwickfixere" inde over, men det har bare ikke løst problemerne. Som forklaring er også tidligere omtalt, at der har medvirket en forskallingskoordinator; men det har så heller ikke hjulpet på andre måder end til at forplumre ansvarsfordelingen. Hvem har lavet beregningerne, i det mindste som overslag??? Det kunne være spændende at se dem. Der bør indføres fængselsstraf for sådan noget makværk. Når bankdirektører og andre kan idømmes fængsel for dokumentfalsk eller anvendt insiderviden, som selvfølgelig er alvorligt nok, så bør personer, der er til fare for andre ved at lave sådan noget makværk også kunne blive det. Er der ikke en lov der lyder noget i retning af, "dem der fortsætligt eller uden fortsæt bringer andres liv i fare" osv., så brug den og ikke bare en bøde på 50-150.000 kr., når de nu har fået pulveriseret ansvaret og har haft et antal "ekspertudsagn" inde over. Det er nærmest grinagtigt.
I øvrigt var det ikke broen, der styrtede sammen, men forskallingen.
Hej Henning
Vi forsøgte at få bedre billeder fra Arbejdstilsynet, men de kunne på det tidspunkt ikke hive bedre billeder ud af deres rapporteringssystem.
Vi mente, at det var bedre at bringe billeder, hvor det trods alt var muligt at se lidt, end ikke at bringe bileder.
Venlig hilsen
Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren