Rapport: Solceller øger brandfare i el-installationer
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport: Solceller øger brandfare i el-installationer

En solcellemodul, som er hårdt skadet i brand, kan fortsat levere både strøm og spænding og føre til, at branden blusser op igen Illustration: UL LLC i rapporten 'Firefighter Safety and Photovoltaic Installations Research Project' (2011)

Statistik fra Tyskland og Italien tyder på, at solcelleinstallationer er skyld i flere brande i elektriske installationer og øger sandsynligheden for, at elektriske anlæg går op i flammer. Solceller kan også udgøre en ekstra risiko for brandvæsenet, når de skal udføre slukningsarbejde i en bygning.

Samtidig er der ofte mangelfuld sikkerhedsinformation for brandvæsenet ved bygninger med solcelleinstallationer.

Det fremgår af en rapport fra Rise Fire Research AS, der er finansieret af det norske Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB) og Direktoratet for byggkvalitet (DiBK).

Rapporten blev publiceret i slutningen af september og skal imødegå det, som forskerne mener at være kommet frem til – nemlig en manglende bevidsthed om brandsikkerhed i forbindelse med solcelleteknologi.

30 brande om året

For at tage det første først:

»I Tyskland er der rapporteret om 30 brande om året per en million solcelleinstallationer,« hedder det i rapporten.

Det tyske studie peger også på, at bygningsintegrerede solcellemoduler udgjorde en cirka 20 gange højere brandrisiko end moduler, der var monteret på ydersiden af bygningen.

Ragni Fjellgaard Mikalsen, en af de tre forskere bag Rise-rapporten, slår fast, at tallene fra de udenlandske studier skal tages med et gran salt.

»Vi har kontaktet forskerne, som står bag, for at få uddybet, om der er fulgt op på problemstillingen efter dette studie. De havde ikke arbejdet videre med det og kendte heller ikke til andre, som havde gjort det,« siger Ragni Fjellgaard Mikalsen.

I det tyske studie står der, at datagrundlaget er hentet fra internetsøgninger, litteratursøgninger, ved at spørge tekniske eksperter og forsikringsselskaber, og fra et spørgeskema på nettet.

»I Italien rapporteres der om 1.600 brande per 560.000 anlæg,« hedder det videre i rapporten.

Nødvendigt med flere studier

Det er også en vis usikkerhed knyttet til de italienske tal, idet forskerne ikke har fundet ud af, i hvilken tidsperiode brandene er registreret. Tallene blev fremlagt i en forskningsrapport fra 2016.

I rapporten henvises der også til et nyhedsbrev fra The Society of Fire Protection Engineers, hvori de påpeger, at der har været en markant stigning i antallet af brande knyttet til solcelleinstallationer, efter at italienske myndigheder udrullede en gunstig incitamentsordning over en kort periode. Det toppede i 2012, da forskerne registrerede 700 solcellerelaterede brande i løbet af året.

»Hvis disse 700 brande stammer fra 560.000 solcelleinstallationer, udgør det 1.250 brande per million solcelleinstallationer per år,« hedder det i den norske rapport.

»Fundene indikerer, at solceller kan give en øget risiko for brand,« skriver forskerne.

Samtidig tager de dog alle de forbehold, de kan.

»Italien og Australien er for nylig begyndt at registrere, hvornår solcellemoduler er involveret i bygningsbrande, men generelt set er det lidt tilfældigt, om solceller kommer med i brandstatistikkerne eller ej. Vi har altså et for dårligt datagrundlag til at kunne slå noget endegyldigt fast baseret på faktiske brande, og det er nødvendigt med flere studier,« siger Ragni Fjellgaard Mikalsen.

Store forskelle på lande med og uden incitamentsdrevet vækst

Paraplyorganisationen for den norske solcelleindustri, Solenergiklyngen, er tidligere blevet spurgt om, hvordan de forholder sig til rapporten.

CEO Trine Kopstad Berentsen citerer svaret, organisationen gav til tidsskriftet Brann & Sikkerhet:

»Vi er positive over for, at rapporten formidler viden om solcelleteknologi og brandsikkerhed. Som rapporten påpeger, er der store forskelle i antallet af brande knyttet til solcelleanlæg i lande med og uden incitamentdrevet vækst.«

»Der er derfor ikke grundlag for at sige, at solcelleinstallationer er mere brandfarlige end andre elektriske installationer.«

»Aktører med stor viden, gennemtænkte love og afbalancerede støtteordninger er forudsætninger for gode, sikre solcelleanlæg.«

Trine Kopstad Berentsen skriver endvidere, at tallene fra Italien er høje, men at Norge ligger på niveau med den tyske standard og formentlig mere ligner Tyskland, som har lav forekomst af solcellebrande.

Til sammenligning viser brandstatistikken for Norge i 2017, at 182 brande per en million boliger per år startede i 'elektrisk udstyr', som også vil kunne inkludere solcelleinstallationer, selv om dette er relativt lidt udbredt i Norge.

Bekymret for integrerede solcellemoduler

Rapporten medtager også risikoen for brandvæsenet, når de skal slukke en brand i en bygning med solceller installeret. Her bruger de branden på et norsk Asko-lager i april 2017 som eksempel.

De henviser til uenigheden mellem brandvæsen og leverandøren af solcellerne om, hvorvidt solcellerne på taget udgjorde en ekstra risiko for brandvæsenet og komplicerede slukningsarbejdet.

»De varierende opfattelser af sikkerhed ved slukningsarbejde understreger behovet for at få dokumentation af erfaringer og retningslinjer på plads,« skriver forskerne.

Rapporten slår fast, at man trygt kan spule vand på solceller i brand, selv om der er elektrisk spænding i dem. Men det er vigtigt at bruge ferskvand og holde mindst en meters afstand ved brug af en spredt stråle eller fem meters afstand ved samlet stråle.

»Det er også vigtigt at sektionere solcellepanelerne, så man kan bevæge sig ubesværet rundt mellem dem. Det er særlig vigtigt at tænke på nu, hvor bygningsintegrerede solcellemoduler bliver stadigt mere populært. Brandvæsenet er bekymret for integrerede løsninger, hvor solceller dækker en større del af bygningen, og hvor det ikke er lige så let at se, hvad der er solceller, og hvad der ikke er,« siger Ragni Fjellgaard Mikalsen.

Er solcellemodulerne monteret uden på bygningen, er der som regel en åben luftspalte mellem modul og bygning. Det øger risikoen for, at varmen akkumulerer og fører til, at en brand spreder sig hurtigere via denne luftspalte.

Ragni Fjellgaard Mikalsen og hans medforfattere refererer til et fuldskalaforsøg i Skotland, hvor branden spredte sig hurtigt i hele arealet mellem modulet og bygningen, men stoppede, da den nærmede sig kanten. Det illustrerer ifølge rapporten, hvor vigtigt det er at sektionere modulerne godt.

I den sidste standard fra Norsk elektroteknisk komité, NEK 400, stilles der krav om maksimalt 40 meter sammenhængende felter med solceller, før der skal være en meter uden solcellemoduler.

Lyset fra brand genererer strøm

Da solceller fortsætter med at producere strøm, så længe de er eksponeret for lys, vil det være farligt at skære sig igennem dem for at ventilere eller få vand ind.

»Sollys, kraftig belysning på ulykkesstedet og lyset fra en brand er alle faktorer, som vil kunne generere strøm, der udgør en risiko for mennesker,« lyder det i rapporten.

Så det er vigtigt for brandvæsenet at vide, nøjagtigt hvor der er placeret solceller i en bygning. Mærkningen af dette har indtil i sommer været nærmest fraværende, og vi er fortsat ikke i mål, mener Ragni Fjellgaard Mikalsen.

»I NEK 400, som gælder fra juni 2018, står der heldigvis meget mere om solceller end tidligere, inklusive om sikkerhedsmærkning. Men den mærkning, de har lagt sig fast på, egner sig dårligt til et stadigt mere internationalt marked,« siger Ragni Fjellgaard Mikalsen.

Her kan du læse hele rapporten.

Artiklen er fra tu.no

Måske lidt nørderi!
Citat: »Sollys, kraftig belysning på ulykkesstedet og lyset fra en brand er alle faktorer, som vil kunne generere strøm, der udgør en risiko for mennesker,« lyder det i rapporten.

Hvad så med månelys om natten!

Jeg forestiller mig at "brandlys" IKKE indeholder meget lys med energi i det spektre som en solcelle bruger til at producere strøm.

  • 6
  • 0

Solceller er så vidt jeg ved effektive i det meste af det synlige spektrum, så lyset fra en brand vil være en fin kilde.

Grunden til at månen ikke giver ret meget strøm, er at det er svagt lys.

Der er tilmed solceller på vej, som også er effektive i det infrarøde område. Der vil lyset fra en brand være en særdeles god kilde.

  • 3
  • 0

I artiklen staar der:
Det tyske studie peger også på, at bygningsintegrerede solcellemoduler udgjorde en cirka 20 gange højere brandrisiko end moduler, der var monteret på ydersiden af bygningen.

Men ogsaa:
Er solcellemodulerne monteret uden på bygningen, er der som regel en åben luftspalte mellem modul og bygning. Det øger risikoen for, at varmen akkumulerer og fører til, at en brand spreder sig hurtigere via denne luftspalte.

Det goer mig lidt forvirret, hvad er farligere ved bygningsintegrerede solcellemoduler som jeg opfatter som solcellemoduler der samtidig fungerer som tagbeklaedning og derfor ikke har luftspalte ?

Der staar ogsaa:
Rapporten slår fast, at man trygt kan spule vand på solceller i brand, selv om der er elektrisk spænding i dem. Men det er vigtigt at bruge ferskvand og holde mindst en meters afstand ved brug af en spredt stråle eller fem meters afstand ved samlet stråle.

De bygningsintegrerede solcellemoduler som jeg kender til er forbundet i parallel og bruger microinvertere og spaendingen holdes paa den maade nede under 60V, hvor andre solcellemoduler er serieforbundne og arbejder med meget hoejere spaending.
Kan brandvaesenet saa ikke uden fare bevaege sig rundt paa et tag med bygningsintegrerede solcellemoduler, men skal passe paa de hoeje spaendinger fra de moduler som er serieforbundne?

  • 1
  • 0

Det her er et område med utrolig mange myter.
Det er vigtigt at skelne mellem spænding, strøm og effekt. Effekt er spænding gange strøm. Der skal effekt til, for at der fx kan dannes en alvorlig lysbue eller et hot-spot i en dårlig elektrisk samling. Effekten, der kan trækkes fra solceller, er bestemt af lysets styrke og spektralfordeling. Det er rigtigt, at de almindelige solceller er mest effektive i sollysets synlige spektrum, hvor også den største del af sollysets energi er koncentreret. Effekten, der kan trækkes fra solcellerne, er groft sagt proportional med sollysets styrke. Derimod skal der ikke så meget sollys til, før spændingen er høj. Ved relativt svagt sollys kan man derfor godt generere en gnist fra en solcelle, men kun en svag strøm og dermed effekt. Andre kilder som måneskin, lysmaster og ild kan godt aktivere en solcelle, men lysstyrken fra disse kilder er mange, mange gange svagere end sollys. Et par undersøgelser har således vist, at klart sollys er i størrelsesordenen 350 kraftigere end klart måneskin. Flammerne fra ild skal være meget tæt på solcellerne for at generere elektricitet, og i så fald er strålevarmen sandsynligvis så stor, at cellerne lynhurtig bliver ødelagt. I bedste - eller snarere værste - fald kan lysmaster, ild og måneskin således generere en spænding i solcellen, som ved berøring kan være ubehagelig, hvis der er sat et antal solcellepaneler i serie, men der kan kun trækkes en fuldstændig ubetydelig effekt, så om natten udgør solceller en yderst begrænset elektrisk fare.
Der kan være et problem i fuldt dagslys, fordi man kun kan slukke for en - intakt - solcelle ved at skygge den. Når det er sagt, så har jeg efter mange år i branchen (hverken som producent eller leverandør!) stadig til gode at høre om danske solcelleanlæg, der har været årsag til en brand. Men der skal selvfølgelig iagttages nogle sikkerhedsmæssige forholdsregler, og i den forbindelse skal fremhæves, at de danske brandmyndigheder har medvirket meget konstruktivt i udformningen af sådanne regler.

  • 1
  • 0

Man skal være ualmindelig "heldig" for at danne et kredsløb
Hvis man slukker invereren eller klipper i kablerne kan elektronerne ikke vandre.


Man skal bare være så uheldig at enten plus eller minus er jordforbundet (evt. pga. alt det vand der er hældt ud over systemet) og at ens vandstråle rammer den modsatte pol, for brandmanden er også forbundet til jord, og så er kredsløbet skabt.

Det er i den forbindelse lige meget om inverteren er slukket, frakoblet forsyningsnettet eller at kablerne er klippet. Solcellerne producerer selv den elektriske energi, der løber rundt i kredsløbet. Spændingsforskellen til jord og modstanden gennem vandstrålen og brandmanden afgøre styrken af strømmen.

  • 0
  • 1

Er strålerøret ikke forbundet til jord? Hvis jeg skulle pøse vand på et elektriske system, ville jeg da under alle omstændigheder starte med at sørge for det! (Jeg vil tro at en brandhane er en udmærket jordforbindelse - og så skal der vel bare være vævet noget metal i slangerne...)

  • 0
  • 0

Er strålerøret ikke forbundet til jord? Hvis jeg skulle pøse vand på et elektriske system, ville jeg da under alle omstændigheder starte med at sørge for det! (Jeg vil tro at en brandhane er en udmærket jordforbindelse - og så skal der vel bare være vævet noget metal i slangerne...)


Afhængig af modstandsforhold, kan der stadig være en spændingsforskel på den jord som brandhanen er tilsluttet og det sted som brandmanden står på, efter f.eks. 2x20 meter slange... Strålerøret kan også være forsynet fra en vandvogn, jeg tror ikke de sørger for effektiv jord når de parkerer den...

Men hvis vandet er rent nok, så er det ikke elektrisk ledende og så er det underordnet... En standard mandbåren trykvandslukker, kan anvendes til el-installationer... denne er f.eks. testet på op til 35 kV
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

  • 1
  • 0

Er strålerøret ikke forbundet til jord? Hvis jeg skulle pøse vand på et elektriske system, ville jeg da under alle omstændigheder starte med at sørge for det! (Jeg vil tro at en brandhane er en udmærket jordforbindelse - og så skal der vel bare være vævet noget metal i slangerne...)

De bruger sjældent brandhaner nu om dage, derfor er de ved at forsvinde...
Jeg ved ikke præcist hvorfor men har informationen fra brandvæsnet.
Problemet er ikke anderledes end ved UPS installationer - det kræver i øvtigt bare at man installerer en afbryder som bryder kablet fra solcellerne så tæt på solcellerne som muligt - det er langt nemmere end med UPS anlæg.
Desuden findes der ABE ildslukkere så måske skulle brandvæsnet finde en ABE måde til at slukke ildebrande på, ødelæggelserne efterfølgende ville også være mindre - vandskade eller brandskade kommer oftest ud på et.

  • 1
  • 0

Kunne man i forlange at der i alle installationer blev opsat en lettilgængelig afbyder?
En der afbryder inverteren og afbryder solcellernes strømkreds?
Eller hvad der nu skal til for at evt. rednings/brandfolk ikke kommer til skade.
Ligesom der er ved facade/neon belysninger, hvos afbryderen sidder oppe på facaden.

  • 1
  • 0