Rapport: Smid 16,8 millioner tons salt ud i Limfjorden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport: Smid 16,8 millioner tons salt ud i Limfjorden

En ny VVM-redegørelse fra Miljøcenter Århus slår fast, at Limfjorden kan tåle millioner af tons salt, uden at det påvirker hverken dyr eller planter i påfaldende grad.

Saltet skal ledes ud i fjorden, hvis Energistyrelsen giver Energinet.dk, som er statens gas- og eltransmissionsselskab, lov til at udvide gaslageret i Ll. Torup nord for Viborg.

Gaslageret findes i en salthorst, et underjordisk saltdepot i cirka 1.500 meters dybde. Det består i dag af syv kaverner, store, underjordiske huler. Dem vil Energinet.dk udvide, ligesom der skal anlægges yderligere ni kaverner.

Samlet håber det statslige transmissionsselskab at få lov til at udvide de underjordiske kaverner fra i dag 3,3 millioner kubikmeter til 11,1 millioner kubikmeter. Det vil tredoble den mængde gas, der kan lagres og hentes op fra lageret, så anlægget fuldt udbygget kan sende 1,5 millioner kubikmeter naturgas ud til de vinter-frysende danskere.

Op til 1,6 millioner tons salt om året

I alt vil der blive udledt 16,8 millioner tons salt til Limfjorden over en periode på 25 år, hvis hele projektet går igennem. Maksimalt vil Limfjorden modtage 1,6 millioner tons salt per år.

Saltet skal udledes som skyllevand med en hastighed på op til 600 kubikmeter per time. Vandet bliver først tappet fra Limfjorden og ført hen og ned til gaslageret seks kilometer borte.

Her danner vandet hulerne i saltstrukturen ved at blive mættet med salt. Dernæst ledes det tilbage mod fjorden igen, hvor det blandes med fjordvand for at dæmpe saltkoncentrationen, inden det sendes tilbage til fisk, sæler, planter og bunddyr.

Lokale organisationer med sportsfiskerne i spidsen har talt for, at udvidelsen fører til en miljøkatastrofe for området omkring Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, hvor saltvandet skal udledes. De frygter blandt andet, at fiskene flygter, og mener, at det også var tilfældet, da gaslageret blev anlagt i starten af 1980'erne.

Lokale medier har desuden rapporteret om fare for forurening med tungmetaller.

Begge dele afviser VVM-redegørelsen. Den indeholder blandt andet ca. 40 sider med detaljerede modelberegninger af, hvordan saltkoncentrationen i området udvikler sig, og hvilken betydning det har for dyre- og planteliv.

Ifølge rapporten indeholder hele Limfjorden 180 millioner tons salt og bliver årligt tilført 250 millioner tons fra Vesterhavet.

Det nuværende lager kryber

I sit udkast til udledningstilladelse kræver Miljøcenter Århus, at Energinet.dk begynder med at skylle mindre mængder saltvand ud i fjorden og overvåger, hvilken betydning det har for miljøet, inden der bliver skruet op for hanerne.

Energinet.dk mener, at udvidelsen af gaslageret er nødvendig, fordi det eksisterende gaslager langsomt kryber i størrelse, og fordi vi får brug for mere lagerkapacitet, efterhånden som felterne i Nordsøen tørrer ud.

Et privat selskab ejet af den malaysiske oliegigant Petronas har søgt om at etablere et gaslager under Tønder. Energistyrelsen behandler ansøgningerne om de to gaslagre samtidig.

VVM-redegørelse, kommuneplantillæg og udkastet til tilladelse til at udlede 16,8 millioner tons salt i Limfjorden skal nu i høring.

Dokumentation

Miljøcenter Århus' samling af materiale om gaslageret
Fjordvenner.dk - hjemmeside for lokale modstandere af udvidelsen af gaslageret

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan der ikke blive problemer med kalium og eventuelt lithium hvis saltet ikke er helt rent ?

Man må formode at der laves en løbende overvågning af hvad det er de hælder ud ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

16,8 mill.tons salt må da kunne raffineres,
til brug som vejsalt.

Tænk hvor meget CO2 der vil blive sparet,
ved ikke at skulle transportere vejsalt fra Tunesien.

Miljøet i Limfjorden vil ikke blive berørt,
og der skabes danske arbejdspladser.

Bent Rysgaard

  • 0
  • 0

Saltet er formodentligt opløst af vand og skal derfor inddampes før end det kan anvendes til vejsalt.

Det er antageligt billigere at transportere saltet fra en forhenværende saltsø i Tunesien.

  • 0
  • 0

Er der foretaget beregninger på at udvinde grundstoffer fra saltet før det udledes, samt i hvilket omfang man kan anvende saltet til vejsalt.

I andre sammenhænge har der været overvejelser om at udvinde værdifulde grundstoffer fra havvand, specielt fordi mange overgangsmetaller er stærkt begrænset ressource.

Der var fornyligt et indslag i TV-avisen om at vi importerer store mængder vejsalt fra udlandet.

  • 0
  • 0

Gandhi gjorde indisk havsalt til genstand for en nationalisme der var med til knække det britiske overherredømme i Indien.
I Danmark sviner vi blot med ressourcerne fordi vi ikke gider tage os sammen.

  • 0
  • 0

Da DONG for mere end 20 år siden lavede sit lager i Lille Thotup, blev alt den udvaskede salt ledt ud i Limfjorden uden miljøproblemer, så hvorfor skulle det være et problem i dag ?

  • 0
  • 0

@ Torben Sønnichsen
Korrekt og spandt bomuld som englænderne også havde patent på.

Men indisk havsalt udvindes ved solvarme......kan man se forskellen, for ellers trænger man sandeligt til briller. Som optiker reklamen siger for tiden.

@ Benny Allan Andersen.

Tør man spørge om hvori det kortsigtede ligger?

Bortset fra ovennævte indspark fra min side, så er det i min optik ret uansvarligt, at fremstille gaslagre på den måde .

  • 0
  • 0

Det gode spørgsmål her må være, hvilken garanti der er for at en VVM redegørelse vitterligt tager højde for miljøpåvirkning samt ressoucer og energi forhold.
Hvordan mon en NGO VVM redegørelse ser ud???

  • 0
  • 0

"Ialt vil der blive udledt 16,8 millioner tons salt til Limfjorden over en periode paa 25 aar, hvis hele projektet gaar igennem."

Saavidt jeg forstaar, drejer det sig om mättet saltoplösning, der bliver pumpet op fra salthorsten.

Jeg kan ikke umiddelbart finde tal for DK`s forbrug af vejsalt pr. aar.

Men hvad med at bruge mättet saltoplösning til udbringning paa vinterglatte veje i 25 aar i stedet for at ofre indköb og transport af vejsalt fra Tunis i 25 aar?

Saltoplösning anvendes allerede nogle steder til afisning af vejbaner.

  • 0
  • 0

Tør man spørge om hvori det kortsigtede ligger?

Bortset fra ovennævte indspark fra min side, så er det i min optik ret uansvarligt, at fremstille gaslagre på den måde .

Så er vi vel egentligt enige. Udgiften bliver meget større senere hen efter en forudsigelig ulykke.
Det er ikke sundt at lege med tryk i undergrunden, når man ikke kender den som sin egen bukselomme. Og det er heller ikke sundt at lege med saltkoncentrationerne i de indre danske farvande. Det viste sig med al tydelighed, dengang de lukkede for Vesterhavet, så den ,,normale" saltkoncentrations svingninger udeblev.

  • 0
  • 0

vi elsker og gå over åen efter vand i dette land.. bare se el bilen født med kulstrøm..
ja brug det dog som vej salt.. kunne også tænke det dumt og lede mere salt ud i havet når isen smelter i forvejen :)

  • 0
  • 0

De lagre er noedvendige hvis vi skal undgaa KK.
At de giver urimelige fortjenester til nogle faa er en biting.
Hold saa op med det piberi.

  • 0
  • 0

YES, Per du har ret.

16,8 mill.tons - 25 år - 98 Kommuner...

6.857 tons til rådighed pr. Kommune, pr. år...
- i 25 år... fantastisk, det vil jeg sende til KL=
Kommunernes Landsforening, så tør isen vel også for dem !

--

Til Niels...

Gas-lagrene er måske nødvendige ??,
men vil du have dem i din baghave ??

Så vil du givet være den første, der "piber"

  • 0
  • 0

YES, Per du har ret.

16,8 mill.tons - 25 år - 98 Kommuner...

6.857 tons til rådighed pr. Kommune, pr. år...
- i 25 år... fantastisk, det vil jeg sende til KL=
Kommunernes Landsforening, så tør isen vel også for dem !

--

Til Niels...

Gas-lagrene er måske nødvendige ??,
men vil du have dem i din baghave ??

Så vil du givet være den første, der "piber"

  • 0
  • 0

Dansk Salt i Mariager udvinder i forvejen salt af en salthorst. Mon ikke de kunne spare nogle penge til varmt vand ved at få mættet saltopløsning leveret? Det vil selvfølgelig indebære transport fra L. Torup til Mariager. Krak siger det er ca 42 km, ikke uoverkommeligt. Varmen kan vel dårligt nå at forsvinde fra vandet på den ca halve time det kan tage en tankvogn at køre den strækning.
Og så er jeg iøvrigt dødtræt af at læse paranoidt hysteri fra folk der ikke har sat sig ind i sagerne. Der er ABSOLUT INGEN risiko ved gaslagrene. De er 50-65 m brede og befinder sig i mindst 1,2 km dybde. Selv hvis trykket i kavernerne var 1 atm ville der INTET ske. Nu har jeg ikke nogen salthorst under mit hus, men hvis der var ville det ikke genere mig at der var et gaslager i det.
Da det første gaslager blev etableret havde Hjarbæk Fjord rigtig godt af det, fordi dæmningen ved mundingen forhindrede det salte vand i at komme ind.
Hilsen Den Gamle Geolog m.m.

  • 0
  • 0

YES, Per du har ret.

16,8 mill.tons - 25 år - 98 Kommuner...

6.857 tons til rådighed pr. Kommune, pr. år...
- i 25 år... fantastisk, det vil jeg sende til KL=
Kommunernes Landsforening, så tør isen vel også for dem !

Nogen der tør give et overslag over omkostningerne for lagring og distribution af 5,256 mill. kubikmeter stærkt saltholdigt vand ?

Ifølge min lommeregner er det et bassin 100 m bredt, 10 meter dybt og 5,256 km langt.

M

  • 0
  • 0

Dansk Salt ("Salten" hvor jeg kommer fra) har faktisk deres salt horst i samme område, jeg kender ikke den præcise placering, men det er ikke mange km.

Jeg tror "Saltens" problem er at aftage de enorme mængder saltvand som skal vakuum tørres på kort tid, hvis de skal aftage salt fra 9 horste.
De skal nok have en ny kraft central først.

De burde være muligt at udlede saltet i limfjorden, salt indholdet svinger i forvejen meget, med vind og vejr og tide.

  • 0
  • 0

Dansk Salt i Mariager

Efter at have læst artiklen og indlægene har jeg nogle spørgsmål:
1: Hvorfor kryber det eksisterende gaslager i Li. Thorup?
2: Kunne man ikke enten flytte udvindingen af salt fra Mariager til gaslageret i Ll. Torup ? Eller flytte den mættede saltopløsning til Mariager, (evt. gennem rør) til Mariager?
Hvad er temperaturen på saltvand udvundet i 1500 meters dybde? Geotermisk energi?
Min baghave står til rådighed. Den ligger også over en salthorst. Prisen taler vi om.
Hilsen Henning

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke bygge nogle fordampningshuse af sort metal, så kan der inddampes salt når Solen skinner. Selvfølgelig vil det bedst kunne betale sig i sommerperioden, men selv når temperaturen er på 10 grader er der en fordampning og når den mættede luft sendes ned under jorden eller ud i et vandbassin hvor vandtemperaturen er lavere end den vandmættede luft fra fordampningshusene.

Når det er overstået kunne man eksportere fordampningshusene til Vestafrika og der starte en opdyrkning af Sahelområdet. Her er det blot omvendt med forbruget. Her bruges det fordampede vand til vanding. Saltet kan jo blot smides ud i Atlanterhavet igen.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

  • 0
  • 0

En uges udskylning vil kræve et bassin 10 meter bredt, 10 meter dybt og 100 meter langt. I sommerperioden kan man jo nok forvente en ret høj fordampning fra dine sorte tage, men efterår, vinter og forår kan næppe følge med.

Jeg ved godt at alle mine dimensoner er ret uforståelige, og jeg burde opgive dem i f.eks. fodboldbaner eller olympiske svømmestadioner, men jeg kender desværre ikke omregningsfaktorerne - hjælp udbedes.

M

  • 0
  • 0

Er der nogen som har prøvet at sende et kamera ned i sådan en salthorst, for at se strukturen i saltet?

Det kunne måske også bruges til klimaforskning, ligesom isboreprøverne?

VH
Nicholas Colding

  • 0
  • 0

salt er vel kike bare salt.
hvad indeholder det og kan det virkeligt kun bruges til smide på vejene.

kan det ikke bruges til fødevarer og eksporteres,

  • 0
  • 0

At least I assume that is what VVM-redegørelse means. It fascinates me to find that whereas Danish scientists and Engineers are normally believed to be "the best in the world (everyone knows that)" - everyone in Denmark anyway if not the rest of the world - as soon as we come to proper environmental planning, they cannot be expected to be able to see the most obvious things and are apparently assumed to be wholly motivated by money and wholly uninterested in the environment.
I have written such "statements" for totally trivial releases of radioactive materials into the environment, let alone for serious environmental issues. Whether or not we have doubts about the need for them they are always done professionally and to the highest standards and I do not doubt that Danes will do a similarly high standard job of work. This will need consideration of the detailed content of the salt in the underground salt dome and the effects of this in the various dilutions at each point in the procedure (bear in mind that accidental releases are likely to happen at any point in the procedure). The questions as to whether this or that contaminant has been considered is likely to wake merely a very weary smile from the author, who will not only have considered all the obvious ones but also a lot more you and I may have no idea are present.
I'm equally interested to see what evidence there is for the damage to the Limfjord environment dvs measurements showing the damage, not word of mouth. My reasons for being so dubious lie in my experiences here in the UK with the mythology of bl a wind turbines. The mythology often quotes the "experiences" of Denmark and has just about nothing to do with the reality of the situation (I'm one of the few English people who can actually read Danish and check! This makes it possible to make ludicrous claims).

I would like to see all the environmental calculations, as this is probably a very interesting piece of work, but I do doubt that they have been done so badly that anyone other than another specialist will spot anything missed by the authors, if at all.

  • 0
  • 0

The british nuclear plants are impacting the danish fish now for many decades.
When can the danish fish be expecting free from impact of plutonium from Sellafield?
I think consumption of fish is good and healthy for us, but maybe not very good because of british contamination of the danish fish.

  • 0
  • 0

Ifølge rapporten indeholder hele Limfjorden 180 millioner tons salt og bliver årligt tilført 250 millioner tons fra Vesterhavet.

Limfjorden indeholder i følge:
http://www.limfjord.dk/om_fjord.htm
7.4 km3 vand = 7.4 * 10^9 tons vand. Ved en salinitet på 25 promille giver det 185 millioner tons, så den holder nok - de tilførte 250 millioner tons er nok mere suspekte - det skulle jo svare til at at nettoindløbet af vand ved Thyborøn Kanal er større en den samlede vandmængde i fjorden => at alt vandet i Limfjorden skal fordampe mere end gang hvert år ? - eller laver jeg forkerte antagelser ?

Hvor bliver de 250 millioner tons salt i givet fald af ?

  • 0
  • 0

Bent skrev:

Til Niels...

Gas-lagrene er måske nødvendige ??,
men vil du have dem i din baghave ??

Så vil du givet være den første, der "piber"

Kavernen ville jeg intet have imod. Det eneste sted hvor der er en reel risiko er ved brøndhovederne.

Mvh Morten

  • 0
  • 0

Hvis det er for dyrt at udvinde saltet af saltvandet fra horsten, så må vi vel hælde det i havet, dvs. her Limfjorden. Men I Norge eksperimenterer man pt. med at konstruere et kraftværk, der kan udnytte den (osmotiske) energi, som opstår, når man lader ferskvandet fra Norges elve løbe ud i havet, hvorved havvandet lokalt fortyndes.

Tilvarende kunne man udnytte den energi, der opstår, når saltvandet fra horsten fortyndes i Limfjordens vand. Om det kan betale sig, kommer naturligvis også an på, hvilken koncentration saltvandet fra horsten har, men det er da værd at regne lidt på.

  • 0
  • 0

Nu er Limfjorden jo ikke en sø, faktisk heller ikke en rigtig fjord, men snarere at betegne som en kanal, hvor hovedstrømmen går fra vest mod øst. Og ja, der kommer givetvis mere vand ind gennem Thyborøn Kanal på årsbasis end det totale volumen i Limfjorden, så derfor vil der være en udvaksning/udtyndning af det evt.tilførte salt. Og i det store regnskab er den evt. forøgede saltmangde tilført fra salthorsten, nok knap målbar. Så hvis udledningen af saltet skete i "hovedkanalen", eksempelvis ved Sallingsund, så var skaden /risikoen nok begrænset.

Men problemmet er, at saltet ledes ud i Lovns Bredning, som er en blindtarm, temmelig langt fra "hovedstrømmen" og der vil derfor være risiko for uheldige effekter på faunaen i Lovns Bredning og måske også længere ud i Risgårde Bredning, da vandudskiftningen i "blindtarmen" er begrænset, og der givetvis vil være en målbar forøgelse af saliniteten og de miljøfremmede stoffer som jo også findes i saltet.

Brugerne af Limfjoden, hvad enten det er erhverv eller rekreativt, er derfor meget bekymrede for denne del af fjorden, og vil forsat forsøge at overbevise myndighederne om, at en udledning vil være uheldig, og givetvis også i strid med flere EU direktiver, b.la Skaldyrvande direktivet.
Så ja alternative anvendelsesmulighedereller udledningsteder er velkomne. Men.....

Mvh

Arne Bækgaard

  • 0
  • 0

Er der nogen som har prøvet at sende et kamera ned i sådan en salthorst, for at se strukturen i saltet?

Det kunne måske også bruges til klimaforskning, ligesom isboreprøverne?

VH
Nicholas Colding

De kunne muligvis fortælle noget generelt om klimaet og havvandet over en meget lang periode frem til de millioner af år siden saltaflejringerne blev dannet.

Siden har salthorsten jo været afskåret fra atmosfæren af et kilometertykt jordlag, som salten pga sin plastiske karakter og ringe tæthed har arbejdet sig op igennem.

Fidusen ved iskernerne er, at de hvert eneste år, "opsamler" og fastfryser et lag af nedbør, med en perfekt sample af troposfærens sammensætning. Disse lag kan så analyseres helt tilbage fra det første lag nedbør blev fastfrosset, hvilket skete mange 100k år tilbage.

Sådanne muligheder findes ikke i saltaflejringer, men kan i en grovere opløsning findes i andre aflejringer i jordlagene.

  • 0
  • 0

Er der nogen som har prøvet at sende et kamera ned i sådan en salthorst, for at se strukturen i saltet?

Det kunne måske også bruges til klimaforskning, ligesom isboreprøverne?

VH
Nicholas Colding

en Salthorst er sammenblandet salt fra et større område rundt om underkanten af Salthorsten

  • 0
  • 0

var det i tyskland hvor man lavede et gaslager i en salthorst og pludselig fandt men ud af at gassen havde flyttet sig mener 3,kilometer derfra hvor man forventede at gassen skulle værer

  • 0
  • 0

kan det ikke bruges til fødevarer og eksporteres,

Jamen det bliver det da i forvejen. Dansk Salt eksporterer f.eks. til Norge der, med deres billige energi, laver saltsyre af det. Vejsalt og bordsalt fremstilles på samme måde, man er bare mere omhyggelig med ikke at grisse bordsaltet til. Desuden drejer salt til husholdningsbrug sig om meget små mængder, sammenlignet med den tekniske brug.

  • 0
  • 0

Formanden for Grønt Råd i Vesthimmerlands Kommune, Kai Wisti Lassen, som har været på eskursion til Energinet.dk's lager sammen med fiskeriforeninger og øvrige interessenter, er meget bekymret.

  • Det viser sig, at saltet i Ll. Thorup ikke bare er salt. Der er et vist indhold af bly og andre tungmeta...ller, og det forekommer helt udelukket at gennemføre projektet efter planerne, siger Kai Wisti Lassen.

Sektionschef for gaslageret i Lille Thorup, Leif Hansen, bekræfter, at der er et vist indhold af miljøfremmede stoffer i saltet.

  • De stoffer, det drejer sig om, er de tungmetaller, som naturligt fandtes i havvandet for millioner af år siden, og som derfor findes i salthorsten i dag, f.eks. barium, bly, nikkel og zink, oplyser Leif Hansen.
  • 0
  • 0

Regningen på Miljørapporten, er betalt af skatteborgerne. Hvorfor overhovedet lave sådan en rapport, alle, også Miljøcenter Århus, ved hvad der skete i 1983. Død fjord i ca. 10 år... tænke på hvad vi, skatteborgerne, kunne ha brugt de penge til istedet for !!??

  • 0
  • 0

Det er samme slags salt som udvindes til spise salt (af Dansk salt).

Problemet her er mængden. Den mængde der skal udvindes til gaslagrene er mange mange gange større end den mængde som udvindes som spisesalt, så f.eks, Dansk Salt, vil nok ikke være interesseret i at aftage alt skyllevandet fra gaslagrene.

Det var mere interessant at finde ud af hvad det ville koste at trække udløbet af skyllevand ud til Nordsøen eller Kattegat hvor fortyndningen vil være bedre. Evt kunne en pipeline lægges via Limfjorden for dette er nok en forretning som kommer at fortsætte i årene fremover. Både som lager for vores eget (Danmarks) behov og som lagerhotel for andre.

Hvis man skulle bruge dette salt som vejsalt, så skal man jo tænke på at vi så spreder de samme (naturligt forekommende) tungmetaller langs vejene. Ganske vidst vil det være over et stort areal, og spørgsmålet er jo også hvor mange tungmetaller der er i det salt vi i forvejen spreder (for ikke at tale om udstødningspartikler).

Alternativt kunne Energinet.dk gå ind på saltmarkedet og sælge dette bi-produkt. Det ville dog kræve nogle arealer til inddampning osv, men det kunne vel skabe nogle arbejdspladser. Spørgsmålet er om det ville kunne gøres rentabelt.

  • 0
  • 0

Udledt salt = 1.6e6 t/år = X
600 m3/time = 60024365 = 5.256e6 t/år = Y

Salinitet = X/Y = 0.304 ~ 304 PSU

Er det min beregning eller de oplyste tal der er forkerte?

Der står ganske vist at der vil blive fortaget en yderligere blanding med fjordvandet men hvor vil denne blanding skulle foregå?
Hvis salinititen af det vand der skal udledes i fjorden skal ned på et niveau der muligvis ikke giver problmer i bundlaget skal der foretages en fortynding på mere end 100 - altså 60000 m3/time ~ 16 m3/s eller ca. halvdelen af Skjern Å (tror jeg nok :-))

Karsten

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten