Rapport slår alarm: Selvkørende biler kan drukne vores byer i trængsel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport slår alarm: Selvkørende biler kan drukne vores byer i trængsel

Forsideillustrationen fra rapporten. Illustration: Transport & Environment

Selvkørende biler kan hjælpe med at gøre verdens storbyer til et bedre sted at leve, og de kan skære en god bid af transportens udslip af drivhusgasser. Men det kræver politiske indgreb, og kommer de ikke, kan det gå helt galt med klima og trængsel.

Sådan lyder hovedkonklusionen i en rapport, som den europæiske paraply-miljøorganisation Transport & Environment har udarbejdet.

Organisationen advarer om, at uden politisk regulering risikerer de selvkørende biler at sande storbyerne til i trafik, som ovenikøbet vil underminere bestræbelserne på at holde temperaturstigningen under to grader.

Myldretid hele dagen og lidt til

Transport & Environment har regnet sig frem til, at selvkørende biler kan få trængslen til at stige med mellem 50 og 150 procent i 2050. Det vil ifølge rapporten betyde, at myldretiden bliver udvidet til at vare hele dagen, ja, nogle steder sågar en del af natten.

Læs også: Vejdirektoratet: Selvkørende biler vil øge trængslen med 15 procent

Samtidig risikerer bilernes CO2-udslip at stige med 40 procent, viser beregningerne. De er udført med en model, som Transport & Environment selv har udviklet i samarbejde med konsulentfirmaet Cambridge Econometrics.

Den primære årsag til øget trængsel og derfor mere klimabelastning er ifølge miljøorganisationen, at selvkørende biler er langt billigere at operere end dagens taxa-service. Prisen falder, måske med mere end 50 procent, hvilket medfører, at efterspørgslen skyder i vejret og får trafikken til at stige.

Det hjælper heller ikke på trængslen, at de selvkørende biler til tider vil køre tomme rundt for at hente den næste kunde, som har tilkaldt dem.

Forbyd fossil taxaservice i 2025

Transport & Environments egentlige ærinde med rapporten er at få politikere til at handle nu, så udviklingen ikke løber løbsk. Første skridt er krav om, at alle taxaer og andre biler, som skal bruges af selskaber som Uber, bliver elektriske, senest i 2025. Det er, konstaterer organisationen, ingen selvfølge, at taxa- og andre transportvirksomheder af sig selv vil skifte til elbiler. Og klimaet kan ikke risikere en selvkørende revolution, der kører på fossiler.

Det hjælper imidlertid ikke på trængslen, at bilerne kører på strøm. Derfor, argumenterer rapporten, skal storbyerne gradvist reducere den plads, der er til rådighed for biler med blot en enkelt person om bord. Og så skal selvkørende biler tænkes sammen med bus og tog, ja, for den sags skyld også cykler og elektriske løbehjul. For selv hvis selvkørende biler og minibusser bliver fyldt op, kan de ikke konkurrere med en metro eller et S-tog, når det gælder evnen til at flytte mange mennesker på begrænset plads.

Læs også: Selvkørende biler både godt og skidt for trængslen

Organisationens beregninger viser, at det er muligt at reducere antallet af kilometer kørt af biler i en by med 60 procent, hvis det tænkes sammen med kollektiv transport, samtidig med at antallet af personkilometer kørt i bil kun falder 20 procent. Det kræver naturligvis, at der kommer flere personer i hver bil.

»Automatisering, elektrificering og delte ture er tre revolutioner, som kan ændre den møde, vi bevæger os rundt på. Men om det er en god ting, For miljøet og livskvaliteten i vores byer afhænger helt af politiske valg. Hvis vi vil have bæredygtig mobilitet, skal vi forbyde selvkørende biler med forbrændingsmotor og reducere vejarealet for biler,« siger Yoann Le Petit, som er Transport & Environments ekspert i ny mobilitet, i en pressemeddelelse.

»Vi har brug for, at borgmestrene på tværs af Europa presser på for en fjerde revolution og kræver gaderne tilbage til deres borgere,« tilføjer han.

Læs også: Forskning: Uden betalingsringe vil selvkørende biler skabe trafikkaos i storbyer

Transport & Environment er en paraplyorganisation med medlemmer spredt ud over Europa. I Danmark er det Det Økologiske Råd og Noah. For tiden er Økologisk Råds transportmedarbejder, Jeppe Juul, præsident for organisationen. Her er hans tweet om den nye rapport:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og skal man ikke i dag tage det med et gran salt når det er en miljøoranisation som har beregnet det?

"Samtidig risikerer bilernes CO2-udslip at stige med 40 procent, viser beregningerne. De er udført med en model, som Transport & Environment selv har udviklet i samarbejdet med konsulentfirmaet Cambridge Econometrics." Lyder som en formel opfundet til lejligheden for at underbygge sin idee om at selvkørende el biler også forurener enormt.

  • 24
  • 14

hvis det er trængslen, man vil til livs. Elektrisk, selvkørende er stadigt bare små reparationer på en basalt dårlig måde at tænke persontransport. To tredjedele af kørslen på de danske veje er privatkørsel, i hver bil sidder 1,3 personer. Kollektiv, grøn transport vil give mulighed plads, luft, miljø.

  • 16
  • 11

For selv hvis selvkørende biler og minibusser bliver fyldt op, kan de ikke konkurrere med en metro eller et S-tog, når det gælder evnen til at flytte mange mennesker på begrænset plads.

Det er selvfølgeligt holdt op imod et fyldt tog, hele døgnet rundt.

Jeg ser de selvkørende biler som det endelige gennembrud for kollektiv trafik, hvor forudsigelighed og point to point kommer med.

Og bare rolig, trængslen vil være den samme uanset hvad man gør.

  • 17
  • 10

Kunne man tænke sig at i fremtidens byer skulle alle biler, styrede eller selvkørende, være elbiler der var indrettet som en og to-personers mikrobiler, med max hastighed 60 km/h?
Det ville betyde at en familie på 4 personer skulle bruge to eller 4 biler, men det var måske uden betydning i det store billede. Man kunne transportere større varer i dertil indrettede selvkørende mikrobiler.

  • 1
  • 0

Vi får et helt andet trafikmønster.

Mange selvkørende biler bliver multi-taxaer, hvor ruterne bliver optimeret, så hver bil tager flere passagerer end vi typisk ser i dag med taxaer.

Langt hen ad vejen ville mange af os bruge offentlig transport, hvis der var effektiv offentlig transport fra dørtrin - dørtrin. Her kommer de selvkørende biler/minbusser ind i billedet

  • 10
  • 4

Allerede i 1982, da vi besøgte Singapore var trængslen så stor at det næsten var hurtigere at gå. Løsningen dengang var, at biler med min. 4 personer i bilen måtte køre i busbanerne, hvilket øgede fremkommeligheden dramatisk. Noget lignende kunne indføres i for selvkørende biler i fremtiden.

  • 6
  • 0

Forbyd STRAKS biler med 0 passagerer at køre !

Det er så logisk at trængslen eksploderer - især fordi bilerne altid vil vige for cyklister og fodgængere.

  • 5
  • 9

"Det hjælper heller ikke på trængslen, at de selvkørende biler til tider vil køre tomme rundt for at hente den næste kunde, som har tilkaldt dem."

Det betyder jo, at parkeringspladserne kan nedlægges og omdannes til vognbaner. Eksempelvis kan hele Østerbrogade i København blive 4-sporet i stedet for de nuværende 1 spor i hver retning og parkering i begge sider.

Miljømæssigt kan vi jo blot kræve det skal være el-biler som bliver delebiler. Et helt rimeligt krav, da selvkørende biler jo selv kan finde en ladestation.

  • 6
  • 8

som kun har EN plads og optager mindres plads og bruger mindre energi?

Det vil ikke virke at begrænse køretøjer med 1 passager - det er prøvet andetsteds. Så opstår der bare en "arbejder" underklasse, som tager sig betalt for at være passager ved kontrolpunkter.

  • 3
  • 3

hvis det er trængslen, man vil til livs. Elektrisk, selvkørende er stadigt bare små reparationer på en basalt dårlig måde at tænke persontransport. To tredjedele af kørslen på de danske veje er privatkørsel, i hver bil sidder 1,3 personer. Kollektiv, grøn transport vil give mulighed plads, luft, miljø.


Vi er åbne for forslag til hvordan vi får stoppet flere mennesker i bilerne - for som udviklingen er lige nu så er der typisk 2 biler i et enfamiliehus... en til mor & en til far.

Jeg læner mig bare tilbage og pudser glorien for jeg og konen arbejder op & ned af hinanden så vi kører sammen i en bil.

  • 3
  • 0

gøre det attraktivt for virksomheder at oprette hjemmearbejdspladser - især til pendlere som kører langt.

Mao. gør det økonomisk attraktivt fremfor at pendle. Ikke alt behøver være med stokken.

For hver hjemmearbejdsplads vinder samfundet på mange fronter - så der er råd til at "bruge" transportfradraget til noget andet.

  • 5
  • 1

Måske man alligevel vil få det bedste resultat ved at tage gennemsnittet af forskernes vurderinger.
Den ene siger det vil løse trængslen, den anden siger det bliver meget værre.

  • 3
  • 4

En bil med plads til kun en passager, fylder så måske heller ikke så meget.
1. passager biler har en force i at de er bedre til at lave point to point trafik.


Det kaldes en motorcykel... ;-)

Problemet med meget små biler er at de ikke kan bygges sikkerhedsmæssigt forsvarligt...
Tænk på hvor lille en Mini var oprindeligt og hvor stor den nye er det samme gælder Fiat 500 - de er ikke blevet store fordi folk ville have dem større men fordi det var umuligt at lave dem forsvarligt når de skulle rumme 4 personer. Det mindste er en Smart og så er der nogle minibiler i Japan men de eksporteres ikke til Europa.

  • 4
  • 1

I teorien kan trafikken blive fordoblet hvis hver privatejet selvkørende bil bliver programmeret til at køre hjem efter fremkørsel og derefter senere retur til afhentning af ejer for at spare feks. parkeringafgifter inde i byen?

  • 6
  • 0

I teorien kan trafikken blive fordoblet hvis hver privatejet selvkørende bil bliver programmeret til at køre hjem efter fremkørsel og derefter senere retur til afhentning af ejer for at spare feks. parkeringafgifter inde i byen?


Det scenarie tror jeg ikke på!
Hvis du har bil så vil du gerne have den "ved hånden" så du kan komme, hjem hvis skolen eller børnehaven ringer.
...og første gang bilen bliver "forsinket" så du står og venter som på en anden bus så ryger den slags programmering.
Et scenarie kunne være at bilerne sendes til en P-plads som er længere væk end du ville vælge hvis du kom i "normal" bil.

  • 4
  • 0

Problemet med meget små biler er at de ikke kan bygges sikkerhedsmæssigt forsvarligt...
Tænk på hvor lille en Mini var oprindeligt og hvor stor den nye er det samme gælder Fiat 500 - de er ikke blevet store fordi folk ville have dem større men fordi det var umuligt at lave dem forsvarligt når de skulle rumme 4 personer. Det mindste er en Smart og så er der nogle minibiler i Japan men de eksporteres ikke til Europa.


Måske kan de netop bygges sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvis de er selvkørende.

En stor del af pladsen som normale biler optager, skyldes ikke bilernes størrelse, men sikkerhedsafstanden mellem bilerne.

Selvkørende biler kan køre tæt sammen og kommunikere sammen, som var de togvogne.

Sammenlignes med normale personvogne, så vil det medføre at transport af en person fylder mindre i trafikken, da afstanden til bilerne foran er mindre.

Transporten i byen bliver meget hurtigere, fordi at bilerne koordinerer transporten. Hurtigere transport, medfører også mindre trængsel.

De kører på strøm, og er miljøvenlige. De kan være attraktive frem for offentligt transport. De kan tage flere personer op, hvis man vælger at rejse til økonomipris. Og de reducerer antallet af private biler.

Alt i alt, tror jeg de reducerer trængslen i byerne.

  • 4
  • 5

Kørselsfradraget er uafhængigt af befordringsmidlet. Det tildeles således også personer der cykler eller tager offentlig transport på arbejde.


Det er korrekt, men der er netop lagt ind i loven at der skal være mindst 24 km til/fra arbejde, for at undgå at cykelister og gående får noget.

Det er korrekt, at vi skal gøre noget for at reducere transport til og fra jobbet. Jeg er dog ikke sikker på, at det hjælper at fjerne transport fradraget. Så længe, at det er medarbejderne som betaler, så betyder transporten ikke noget for virksomheden. Den rigtige løsning, er at flytte arbejdspladserne tæt på medarbejderne, og gerne hjem til medarbejderne. Hvis jobs'ene blev fordelt geografisk korrekt, så vil ikke være længere til arbejdspladsen, end til nærmeste dagligvaresupermarked.

  • 2
  • 8

Så længe, at det er medarbejderne som betaler, så betyder transporten ikke noget for virksomheden. Den rigtige løsning, er at flytte arbejdspladserne tæt på medarbejderne, og gerne hjem til medarbejderne.

Faktum er, at staten i dag giver statsstøtte til miljøforurening. Fjern den - i samme åndedrag vil fælleskassen blive "begavet" med et ret pænt provenu. Samtidig kunne det nemt erstattes af en virksomhedsbeskat af medarbejderkørsel fra/til hjem/arbejde. Ingen indvendinger i den retning fra min side. Jeg tror ovenikøbet det (ihvertfald teoretisk) vil kunne klares meget nemt, med et par ændringer i det program til beregning af kørselsfradrag der i forvejen ligger hos SKAT (thø-hø). Og lad så tiden arbejde lidt for ændrede vaner.

PS: Faktisk føler jeg med lidt røvrendt af det bagvendte system, når jeg som pensionist i job cykler hjem/arbejdsplads.

  • 6
  • 1
  • hvorfor vi skal belemres med artikler af denne slags i et fagligt organ ?

Tager jeg fejl, eller er det hovedløs fremskrivning af det mest usandsynlige scenarie ?

Jeg ser istedet et scenarie med autonome el-biler i flere størrelser som også sørger for samkørsel. Uden parkering i byen, og med god styring vil flow og kapacitet blive væsentligt forbedret.
Men måske flytter virksomheder væk fra bymidten, hvorved trafikintensiteten formindskes.

  • 3
  • 2

Nu ligger det til især mænds ego, at de alene besidder overlegen intellegens og derved sublim evne at føre bilen hurtigst og sikkert gennem færdslen.

Når nu førerløse biler magter opgaven i endnu mere sikker og overlegen stil, hvad fanden får en så til at tro at det ikke varsler en ny tid hvor maskinerne har overtaget og hvor ens tilstedeværelse på kontoret i bedste fald drejer sig om lidt sosialt samvær og indtag af nogle bajere.

At køre til arbejde hører snart til en svunden tid " desværre ".

  • 1
  • 3

Den rigtige løsning, er at flytte arbejdspladserne tæt på medarbejderne, og gerne hjem til medarbejderne. Hvis jobs'ene blev fordelt geografisk korrekt, så vil ikke være længere til arbejdspladsen, end til nærmeste dagligvaresupermarked.


Og hvilken type arbejdsplads mener du kunne opfylde det scenarie?
Et arbejde hvor alle medarbejdere bor ved (eller måske på) arbejdspladsen.
Den anden udearbejdene i familien skal også på tæt ved sin arbejdsplads.
(Jeg kommer til at tænke på et familielandbrug. ;-) )

  • 3
  • 0

Det er korrekt antaget at løsningen primært er beregnet på jobs, hvis opgaver kan varetages via en computer + kamera + telefon. - Hvilket er rigtigt mange i dag.

Det er svært at fjerne transporten til jobs, som kræver personligt opmøde, men, hvis flokken af dem som skal transporteres er reduceret med f.eks. 50% så er man nået ganske langt UDEN andet end at gøre samfundet et BEDRE sted at være.

En rent administrativ lavhængende frugt, som vil spare danskerne for livstider per dag i transport. Mindsket forurening. Mindsket dødelighed. Mindsket biluheld. Bedre betalingsbalance, bedre co2 budget o.s.v..

  • 2
  • 0

Roadpricing. Så er det problem løst. Så vil flere kun køre når de reelt har behov for det, og ikke bare fordi det er mest bekvemt, eller måske oven i købet billigere end offentlig trafik. Prisen kan jo reguleres så trafikken kommer til at passe.

  • 1
  • 2

Det vil jo også betyde at behovet til parkeringspladser falder, fordi de selvkørende biler bruges hele tiden når de ikke er holdt ind for at lade i 10% af tiden.

Dernæst taler vi jo sandsynligvis kun rene elbiler, der ikke udleder partikler så luftkvaliteten bliver bedre for mennesker og dyr.

Til sidst vil jeg da mene at hvis befolkningstallet er det samme, vil det ikke føre til øgede km med selvkørende biler. Tværtimod vil det samlede antal biler falde tilsvarende, og et stort antal mennesker vil vælge ikke at have egen bil, men leje en af “Tesla flåden” eller en “Uber” istedet 😜

  • 0
  • 5

Selv med 100% elbilandel vil øget biltrafik/trængsel ikke være acceptabelt alene pga. partikelforureningen fra dæk. 28% af den globale udledning af primær mikroplastik i verdenshavene stammer fra bildæk ifølge http://portals.iucn.org/library/sites/libr... Se også paneldiskussion på Fully Charged Live 2019 om partikelforurening fra dæk https://youtu.be/Ena0l6X28HU . For go' ordens skyld skal nævnes, at jeg med stor fornøjelse kører elbil, når jeg ikke kan ta' cyklen eller toget. Dog er jeg for at minimere dækslid holdt op med at køre lyskrydsræs 😆

  • 2
  • 0

Okay, er det vildeste virkelig roadpricing?

Hvad med at lave en lov, at man kun må arbejde mandag og tirsdag. Det vil spare en masse transport, og iøvrigt en masse energiforbrug på arbejdspladserne.
Forretninger må kun have åbent om onsdagen, ansatte her kan få lov at arbejde onsdag. Det vil spare endnu en masse energi til belysning og opvarmning.
Resten af tiden må man være hjemme, eller på sygehuset selvfølgelig.
Har jeg overset noget?

  • 0
  • 3

Selvfølgelig vil trængslen stige, når de selvkørende biler kommer, selvom de kan køre tættere og mere sikkert.

For folk i storbyerne vil jo også anskaffe sig en selvkørende bil. Bilejerskabet i fx København er steget voldsomt de seneste 10-15 år - intet tyder på, at det skulle ændre sig. Slet ikke med selvkørende biler.

Ganske vist bruger mange københavnere cyklen, men når de nemt kan "pifte" efter deres egen selvkørende bil, så vil de da gøre det. Eller tage den til/fra job. De unge vil blive hentet i deres forældres selvkørende bil, når de skal hjem fra en festlig nat i byen - de vil heller ikke tage den kollektive trafik.

Den naive tankegang med, at folk vil køre sammen tror jeg ikke på. Hvorfor skulle de det, hvis de kan blive kørt direkte frem og tilbage - og en af fordelene ved bilen, fremfor den kollektive trafik, er at man er alene, man styrer selv rengøringsstandard og støjniveau - og kører den så også selv... what's not to like.

Storbymennesker er på de punkter ikke anderledes end folk på landet. Det er jo ikke fordi vi synes det er fedt, at stå op i S-toget eller Metroen og lugte til andres sved, dårlige ånde og lytte til deres private samtaler i telefonen.

Så der er brug for regulering fra politisk hold, hvis ikke byerne skal sande til i (selvkørende) biler. Og politikerne kunne passende begynde allerede nu, hvor de så gerne vil gøre Danmark grønt. Der er ingen grund til at vente.

  • 3
  • 0

Til sidst vil jeg da mene at hvis befolkningstallet er det samme, vil det ikke føre til øgede km med selvkørende biler.

Hvordan kommer du frem til det?

Jeg kan gå med til at antallet af privat-ejede biler kan gå ned, men det kørte antal kilometer vil til gengæld gå op med den distance "flådebilerne" skal køre mellem afsætning og påstigning af passagerer. Trafikkens retning fra forstæderne til byen om morgenen og den anden vej om eftermiddagen vil heller ikke umiddelbart blive ændret, bortset fra måske at nogle af de selvkørende biler vil køre med flere passagerer (hvilket nok betyder et farvel til busser) og en del af dem vil køre tilbage og samle nye personer op i forstæderne fordi ikke alle skal være på arbejde samtidig. Det ændrer dog ikke på at der bliver nødt til at være en kapacitet der kan dække den ret ensrettede myldretidstrafik, og de biler skal så parkere et eller andet sted uden for myldretiderne.

Privatejede selvkørende biler vil med overvejende sandsynlighed også køre længere idet mønsteret bliver skiftet fra; hjem -> nærmeste parkering til arbejde -> gå resten af vejen til arbejde til typisk noget længere; hjem -> afsætning ved arbejde -> bil kører til billigste parkering.

Hele parkeringsproblematikken er for eksempel hovedårsagen til at tjenester som Uber allerede har forøget trængslen i San Francisco - fordi det for nogle simpelthen er billigere (og langt mere bekvemt) at tage en Uber-taxi til og fra arbejde end det er at betale for parkering nær arbejde (og nogle gange også nær hjemmet).

Og en Uber følger i høj grad et kørselsmønster man må forvente selvkørende bilflåder vil have i mangel af offentlig regulering.

  • 3
  • 0

Som jeg læser det, så er hypotesen, at når det bliver væsentligt billigere at tage en taxatur med en selvkørende bil end med almindelige taxaer, så vil mange flere køre med disse i stedet for at cykle eller tage offentlig transport.

Så løsningen må vel være enten at gøre den offentlige transport billigere (måske endda gratis) og/eller gøre selvkørende taxaer dyrere. Det sidste kan ske via afgifter. De indtjente afgifter kan så bruges til at reducere prisen for offentlig transport.

  • 3
  • 1

Det burde være et job som mit.
Imidlertid så foretrækker jeg at køre på arbejde, så jeg kan tale med folk ansigt til ansigt, samt i kantinen. Det slår altid fjern konference faciliteter.

Men hvad om man så ude i landsbyerne byggede nogle "kontorhuse" (multihuse, som havde højhastigheds net, og som også kunne bruges til andre formål, f.eks. forsamlingshus i stuen, og kontorer på 1' sal osv.) hvor folk fra forskellige firmaer kunne udføre fjernarbejde - for det er helt rigtig at man skal ikke underkende de sociale aspekt.

Og kunne man bare få nogle til nogen gange at flytte arbejdet på den måde, så vil det ændre radikalt på belastningen - se f.eks. i uge 7, det er måske kun 10-20% af den arbejdende befolkning der holder vinterferien, men det giver en helt anden trafik i København.

  • 0
  • 0

.. men der er stadig problemet med team-arbejde og behov for udstyr, der kun (af forskellige årsager) kan være på arbejdspladsen.

Ja, og det er heller ikke den hellige gral - men som sagt, bare det at det engang imellem ville betyde at nogen ikke skulle køre "til byen", kan faktisk gøre en radikal forskel.

Eksempelvis udvikling, hvor man alligevel skal bure sig inde (det fungerer jo faktisk ret godt for OSS, selv om folk er spredt ud over hele kloden), og så måske kun er sammen i teamet en gang eller to om ugen.

Og hvis det så også kunne parres med at det kunne bruges som væksthus, så små virksomheder også havde en mulighed for at flytte væk fra stuen til en rimelig pris, så kunne det også give nogle andre dynamiske effekter til lokalsamfundet.

Selvfølgelig kan det ikke kunne lade sig gøre for sygehuspersonale, håndværkere, politibetjente, pædagoger mv., men der er immervæk også mange der kører ind til centrum, hvor deres job består i kontorarbejde af en eller anden karakter.

Men bevares, hvis man vil polemisere, og ikke er åben over for nye ideer, så er det svært.

  • 0
  • 1

Når alle biler er selvkørende vil antallet af ulykker forhåbentlig komme meget langt ned. Dermed kan vi godt tillade os at droppe noget af sikkerheden.

Det er en utopi som fortalerne for selvkørende biler binder os på ærmet og som politikere etc. falder for.
Sandheden er at HVIS såfremt dette skulle kunne lade sig gøre så kræver det ikke en men tre ens systemer ligesom i trafikfly (tre for at detektere om et system ser ud til at køre men leverer forkert output, det kan ikke afgøres med kun to systemer).
Hvis bare en bil i en række af selvkørende biler punkterer eller får en fejl på systemerne på motorvejen så har du ikke en bil med døde/skadede men de første 5 biler med døde og skadede.
Der er ikke tid til reboot når man kører 130 km/t med max. 50 cm mellem bilerne!

  • 2
  • 1

Jeg polemiserer ikke men påpeger, at der også er et andet behov for face to face end det sociale.

Jo du gør, for du bliver ved med at fremture, men det er jo det sædvanlige med dig, ligegyldigt hvad man diskuterer, så griber du fat i en og kun en lille petitesse, og gør den til den endegyldige sandhed, og så kan intet andet lade sig gøre.

Jeg siger, at det kan være muligt for nogen, nogle gange at arbejde "hjemmefra", hvilket ville kunne være medvirkende til at eliminere noget af den trafikale belastning.

Men i din begrebsverden findes der åbenbart kun sort eller hvid, ingen gråtoner (og sikkert slet ikke farver) - prøv dog for pokker at forstå at fordi din verden er skruet sammen på en måde, så er det ikke sikkert at andres er ligedan.

  • 2
  • 1

Det burde være et job som mit.
Imidlertid så foretrækker jeg at køre på arbejde, så jeg kan tale med folk ansigt til ansigt, samt i kantinen. Det slår altid fjern konference faciliteter.

Jeg har i over 20 år arbejdet i staten, hvor det meste af mit job blot krævede en computer og internetadgang. Men min erfaring er, at det især er ledelsen og de lidt ældre kolleger (som jeg så også selv er blevet nu), der har et problem med, at medarbejderne arbejder hjemmefra. Og undskyldningen er netop, at det sociale går af fløjten, at det er kedeligt for de medarbejdere, der er fysisk tilstede på arbejdspladsen, når den anden halvdel arbejder hjemmefra osv.

Personligt tror jeg også der er en mistillid til, at medarbejderne kan administrere det - måske fordi der stadig hænger ved det offentlige, at "de laver ikke en skid". Produktiviteten kan nu om dage måles af ledelsen, hvis den nærer mistillid til sine medarbejdere, og der findes både webcam og Skype, så man kan se og tale med sine kolleger, som var man på kontoret.

Og bevares, det er jo ikke fordi man skal arbejde hjemme hver eneste dag - men 2 eller 3 dage om ugen, hvor man sparer 2-3-4 timers transport, giver dels mere plads til de mennesker, der rent faktisk skal være på deres fysiske arbejdsplads, men også en langt bedre hverdag for de mennesker, der sparer transporttiden.

  • 1
  • 0

Nu arbejder jeg i en udviklingsvirksomhed, og det fordrer altså en stor intern kommunikation med mine kolleger. Det kan aldrig erstattes.

Forestil dig at du arbejder i en skakklub med en 1500 års historie på bagen.
Mellem kolleger drøftes træk og strategier så man er rustet til næste turneringskamp på nationalt / internationalt plan.

AlphaZero blev kun instrueret i skakbrikkernes gang på brættet og ved " self-learning " i 4 timer udviklede sig til en formidabel skakmester ! se:https://www.youtube.com/watch?v=0g9SlVdv1PY

Når det nu kun tog 4 timer i forhold til 1500 år, hvorfor tror du så at det aldrig kan erstattes ?

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten