Rapport sår ny tvivl om radarstråling

Det danske forsvar får svært ved at bevise, at tidligere radarteknikere ikke har været udsat for farlig røntgenstråling i forbindelse med deres arbejde.

Det mener Torben Høgh, der er arbejdsmiljøkonsulent i Centralforeningen af Stampersonel, efter at Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) i en netop udsendt redegørelse erkender, at der kan være stor forskel i de doser af røntgenstråling, der udsendes fra ellers tilsyneladende identiske radaranlæg.

»Jeg mener, at det stiller forsvaret i en umulig situation. Når de målinger, der bliver lavet i dag, ikke fortæller noget som helst om røntgenstrålingen fra radaranlæg for 20 år siden, så bliver det svært at afvise, at der har været et problem,« siger Torben Høgh.

Forskellig stråling

Redegørelsen fra SIS er blevet lavet, efter at Ingeniøren i sidste måned kunne offentliggøre en intern rapport fra det tyske forsvarsministerium, der afslører langt højere strålingsdoser sammenlignet med de målinger, som SIS har lavet på en identisk Hawk-radar.

Bekymringen i forbindelse med Hawk-radaren handler ikke om selve radarstrålingen, men om nogle kraftige radiorør i anlæggenes kabinetter, der har vist sig at udsende ioniserende røntgenstråling. Rørene har typebetegnelsen Thyratron 5949A og er i fokus, fordi de fra radarens indførelse i Danmark i 1965 og frem til 1987 slet ikke var afskærmet. Både danske og tyske målinger viser, at der ikke har været noget problem med stråling efter at en afskærmning blev sat op omkring røret.

I en afstand på en halv meter fra Thyratronen uden afskærmning kunne SIS maksimalt måle strålingsdoser på 20 mikrosievert i timen, som røntgenstråling måles i. Den gennemsnitlige stråling blev målt til 0,7 mikrosievert i timen, hvilket er op til 100 gange lavere end i den tyske rapport. Selvom SIS i forbindelse med redegørelsen har fundet ud af, at deres egen måling er blevet lavet på baggrund af forkerte oplysninger om Thyratronens spænding, og derfor formentlig skal korrigeres med en faktor 1,5, er der fortsat stor forskel på de danske og tyske målinger.

Tekniske forhold

Konklusionen er ifølge SIS, at det højst sandsynligt er en række tekniske forhold i Hawk-radaren, der gør, at tilsyneladende ens anlæg kan udsende forskellige doser af røntgenstråling.

I redegørelsen peges der på, at Thyratronrørets alder, rørets spænding og strøm samt små ændringer i rørets konstruktion kan have stor betydning. F.eks. vil små forskelle i anodens placering i Thyratronrøret være afgørende for intensiteten af røntgenstråling i en given retning, selvom det ikke vil have betydning for rørets funktion.

SIS medgiver dermed, at en måling på en enkelt radar ikke kan bruges til fuldstændigt at afvise, at der har været et problem med farlig stråling fra Hawk-radarer.

Forsvaret tager foreløbig redegørelsen fra SIS til efterretning, men håber, at et mere præcist billede af, om forsvarets radarpersonel har været udsat for kræftfremkaldende stråling kan skaffes. Forsvaret er derfor i gang med en registrering af data for de enkelte radartyper.

Ifølge kontorchef i Forsvarskommandoen, Susanne Kærup Hansen, bliver SIS nu bedt om at lave nye målinger på Hawk-radaren: »Det kan godt være, at det ikke kan lade sig gøre helt at afvise, at vi har haft et problem. Men vi arbejder fortsat på at få afgjort det så godt, som vi kan,« siger hun.