Rapport: Samfundsgevinst ved at afkalke vand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Rapport: Samfundsgevinst ved at afkalke vand

Det er god samfundsøkonomi i at blødgøre det hårde - kalkholdige - drikkevand, der slider vores opvaskemaskiner og elkedler op før tiden og koster ekstra energi. Det viser en rapport, som miljøminister Karen Ellemann (V) i juli sidste år bestilte hos Naturstyrelsen.

Styrelsen skulle undersøge, om det ud fra et 'kroner og øre-perspektiv' kan betale sig at udfælde kalken i vandet - og det kan det ifølge den netop udsendte rapport.

Vandets hårdhed er et udtryk for, hvor meget kalk og magnesium der er opløst i vandet, og måles i hårdhedsgrader (dH). Ifølge rapporten kan samfundet tjene 1,5 krone pr. kubikmeter vand ved at sænke hårdheden fra 22 grader til 8 grader dH med den såkaldte kalkfældningsmetode. Det gælder især hovedstadsområdet og det østlige Sjælland samt Lolland og Falster.

På resten af Sjælland, Fyn og i det østlige Jylland er vandet middelhårdt på mellem 12 og 18 grader dH. Her vurderer rapporten, at samfundet kan tjene 30 øre pr. kubikmeter vand ved at blødgøre vandet til 8 grader dH.

El-apparaternes fjende

Hårdt vand medfører blandt andet, at danskerne alt for ofte skal skifte kaffemaskiner og elkedler. Rapporten anslår, at kaffemaskiner i hjem med hårdt vand i hanerne brygger kaffe i syv år, før de må give fortabt. Hvis vandet blev afkalket, ville kaffemaskinerne vil holde tre til fem år længere. Opvaskemaskiner vil leve i 15 år i stedet for 10, og toiletter i 25 år i stedet for 15.

Kalk er dog også kilde til en stor udgift i forbindelse med fjernvarme. Når forbrugerens varmeveksler kalker til, kan fjernvarmevandet mindre effektivt varme vandet i forbrugerens vandbeholder op, og det betyder, at der skal pumpes mere fjernvarmevand igennem anlægget for at forbrugeren kan få et varmt bad.

Københavns Energi har beregnet, at hvis hårdheden i københavnernes vand kom fra 20 grader dH ned på 10 grader dH, ville energiselskabet spare 4.000 megawatt-timer om året, eller hvad der svarer til tre millioner kroner.

Derudover betyder vand en del for rengøringen. Meget kalk i vandet betyder således mere kalk på fliserne på badeværelset. Hvis vandet blev blødere, kunne danskerne således spare på rengøringsmidler og sæbe.

Personer, der bor i områder med hårdt vand, bruger desuden mere sæbe, når de vasker sig. Ifølge rapporten vil en person i et område med hårdt vand kunne sænke sit forbrug af shampoo fra 2,7 til 1,9 kg om året, hvis vandet blev blødgjort.

Flere huller i tænderne

Der er dog også en bagdel ved blødgøre vandet. Den menneskelige krop har brug for kalk, som hovedsagelig indgår i knogler og tænder. Et nyere studie har således vist, at risikoen for at få huller i tænderne er større i områder med mindre kalk i vandet.

Kalken forsvinder heller ikke fra vandet af sig selv, og hvis vandværkerne skal til at blødgøre vandet, så kræver det investeringer i nye anlæg og omkostninger til flere mandetimer. Ikke desto mindre er facit alligevel, at blødere vand vil være en god forretning samfundsøkonomisk set.

Flere metoder i spil

Rapporten har set på flere metoder til at rense vand, men den billigste og mest kendte metode er såkaldt kalkfældning. Den foregår ved at tilsætte natriumhydroxid til vandet, hvorved pH-værdien falder, og kalken i vandet nedfælder sig. Derefter ændres pH-værdien tilbage.

Denne metode er især fordelagtig, når meget hårdt vand fra 22 grader dH eller højere skal blødes op.

En anden metode, der også giver samfundsmæssigt overskud, er såkaldt nanofiltrering, hvor vandet bliver filtreret af forskellige membraner. Det kræver dog, at vandværkerne investerer i noget forholdsvist dyrt udstyr, hvorfor bundlinjen ikke er lige så god for denne metode.

Dokumentation

Naturstyrelsens rapport om blødgøring af vand

kommer ikke altid den enkelte forbruger tilgode, og når pH-værdien skal sænkes igen, bekymrer det mig lidt, hvad det bliver gjort med, og hvor dyrt det er at producere. ??????
Hvor anbringer vi kalkbjergene?

  • 0
  • 0

Selv bruger jeg Citronsyre eller Eddikesyre når kaffemaskinen skal afkalkes. Men hvorfor ikke gøre det atraktivt at bruge regnvand til vask mm. og reservere grundvandet til drikkevand? Det er godt jeg har min egen brønd, så ved jeg hvilke stoffer der ikke tilsættes.
Tænk også lige på vandrørene! Eller skal VVS-folkene forgyldes når rørbrudene opstår?

  • 0
  • 0

Er NatriumHydroxid ikke en base, som vil få PH til at stige?

Jeg er langt fra ekspert, men jeg gætter på at man gør pH-værdien høj for et udfælde i et hurtigere tempo. I teksten står der da også "Derefter ændres pH-værdien tilbage." (Tilbage til den ønskede værdi forståes)

  • 0
  • 0

Jeg mener det er fuldstændigt vanvittigt at begynde på at ødelægge verdens bedste drikkevand med kemikalier. På verdensplan er det en enorm luksus at man ganske roligt kan drikke vandet direkte fra hanen i Danmark for ganske få kroner per m³ og at det ovenikøbet smager godt!

NaOH'en skal jo være billig så mon ikke man hurtigt ender med at købe den Kinesiske med ekstra kviksølv? Når man først er startet med at hælde ting i drikkevandet er der lagt precedens og man kan så fortsætte med f.ex. Calciumflourid for en roligere, dog lidt retarderet, almindelig befolkning med fine tænder - ikke noget problem for "eliten" som drikker vand fra flaske. Eller måske lidt tilsat antabus for at bekæmpe "de unges drukkultur"?

Det er en giftig vej at komme ind på at man ikke skal kunne få noget så basalt som rent, umodificeret, drikkevand uden at betale rigtigt dyrt for det.

  • 0
  • 0

Hvor ofte er det nødvendigt at skifte udstyr pga. kalk? vaskemaskiner og opvaskere af ældre dato bruger mere vand og el, hvis det er kalkens skyld disse bliver skiftet, er det så ikke en gevinst ved at have kalk?

  • 0
  • 0

Den foregår ved at tilsætte natriumhydroxid til vandet, hvorved pH-værdien falder, og kalken i vandet nedfælder sig. Derefter ændres pH-værdien tilbage.

Så er der vel bare tale om en tastefejl. En sænkning af pH vil vel ikke få kalken til at udfælde men istedet gøre at den netop ikke udfælder, hæver man ph igen til den oprindelig pH er man jo lige vidt. Så det handler vel om at få pH til at stige for så at få den til at falde igen.

  • 0
  • 0

Det koster ned til 2 KW at rense en kubikmeter havvand ved hjælp af omvendt osmose. Formodentlig kan det gøres billigere hvis man bruger brakvand, flodvand eller dårligt borringsvand.
Det er billigt at oplagre vand, så hvis anlæggene fortrinsvis kørte når strøm var billigt eller i overskud fra vindmøller kunne sådanne anlæg have stor værdi til netudballancering.
Jeg ved ikke hvad det koster i dag at udvinde godt drikkevand, men der må ligge en besparelse hvis let tilgængelig overfladevand kan bruges i stedet.

  • 0
  • 0

Jeg har hørt at de har et stort hul ved Faxe hvor der er plads.

Det er for enkelt. Der bør være flere led, der tjener penge på det. Flere mennesker i arbejde. Udvidet service så man kan vaske sig i det.
Hvis man bare lod vandet være, ville der jo ikke være nogle penge i det, og enhver kan forsyne sig nærmest gratis. Det var så det problem. Nu kommer det store: Luften!!!!

  • 0
  • 0

ikke en base, som vil få PH til at stige?

Jo. Jeg tror der skulle have stået natriumcarbonat. Altså soda i stedet for kaustisk soda for nu at bruge trivialnavnene. Begge er baser, men fædningsreaktionen skyldes ikke pH som sådan.

  • 0
  • 0

Det koster ned til 2 KW at rense en kubikmeter havvand ved hjælp af omvendt osmose. Formodentlig kan det gøres billigere hvis man bruger brakvand, flodvand eller dårligt borringsvand.

Her mener du vel 2 kWh, ikke?
Men sejt. Jeg kan umiddelbart regne ud, at hvis man skulle destillere v.h.a. kogning ville det koste 743 kWh.

  • 0
  • 0

At dette forslag tidligere har været fremført her på ing.dk , jeg skal derfor kort gentage: At det i Sverige er forbudt at bruge kobberrør til blødt drikkevand, og at blødt drikkevand skulle give højere risiko for hjerteanfald, og så smager det dårligt.

  • 0
  • 1

http://www.fyens.dk/middelfart/Kendt-svine...

Hvad har statisk elektricitet at gøre med hårdt vand: (citat fra artiklen): "der med en særlig ioniseringsteknologi, Power Pack, tilbyder grønne optimeringer i landbruget og industrien og private husholdninger ved at fjerne statisk elektricitet."

et par andre citater fra artiklen:

"- Jeg har selv oplevet, hvordan foderoptagelsen hos vores svin øges gennem en 10 procent bedre udnyttelse af foderets protein, når dyrenes drikkevand og foder passerer katalysatoren ...."

"I de private husholdninger handler det om at fjerne kalk fra rørene og give drikkevandet en bedre og blødere smag."

"I industrien har han eksempler på, hvordan produktion og eneriforbrug er optimeret med så store procentdele, at investeringens tilbagebetalingstid kun har været nogle få månede"

  • måske han har fat i noget rigtigt her:

"... lyder som en mirakelløsning, der er for god til at være sand. Og det er min største udfordring i øjeblikket, at få overbevist folk om at jeg ikke har mistet jordforbindelsen ..."

  • 0
  • 0

Når forbrugerens varmeveksler kalker til, kan fjernvarmevandet mindre effektivt varme vandet i forbrugerens vandbeholder op, og...

  • det må vel være 'forbruggssiden', der sigtes til(?). Her i huset ser dén slet ikke ud til at nå en temperatur, hvor kalkudfældning kan finde sted!??
  • 0
  • 0