Rapport sår tvivl om skadeligheden af kemikalier fra oprydningen efter Deepwater Horizon
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport sår tvivl om skadeligheden af kemikalier fra oprydningen efter Deepwater Horizon

Illustration: balakleypb / Bigstockphoto

Det er ni år siden boreplatformen Deepwater Horizon sprang i luften efter en fatal boreulykke, hvor 11 besætningsmedlemmer mistede livet og mindst 518 millioner liter olie efterfølgende strømmede ud i den Mexicanske Golf. Ulykken er blevet betegnet som det største olieudslip til havs nogensinde, og har haft enorme konsekvenser for hav- og kystområdet.

Læs også: Medarbejdere blev syge af Deepwater Horizon-oprydning

I oprydningen efter ulykken blev mere end syv millioner liter kemikalier hældt ud over olieudslippet på havoverfladen og nede ved den lækkende pumpe af oliegiganten BP i et forsøg på at kontrollere skaderne. Det drejede sig om de to såkaldte dispergeringsmidler Corexit EC9500A og Corexit EC9527A, der er kemiske forbindelser, som nedbryder oliedråber i mindre dråber, således at de bliver nemmere at nedbryde eller fortynde med vand.

Kan have gavnlig effekt

Siden har mange stillet spørgsmålstegn ved hvorvidt denne massive brug af kemikalier havde en gavnlig effekt – eller om det i virkeligheden blot gjorde ondt værre? I en ny rapport fra USA’s nationale videnskabsakademi konkluderer en række eksperter i olieudslip nu, at kemikalierne kan have en gavnlig effekt under de rette omstændigheder.

Til mediet Science Mag fortæller David Valentine, geokemiker og mikrobiolog ved University of Caifornia og medlem af det 17-mand store panel bag rapporten, at: »Konklusionen er, at dette er et redskab, der hører hjemme i værktøjskassen. Det har potentialet til at stoppe ting fra at gå fra noget slemt til det værre.«

Det modsiger en række andre undersøgelser, der er udkommet i de senere år. Blandt andet udkom der i 2017 en undersøgelse fra det amerikanske institut for miljømedicin, der konkluderede, at brugen af kemikalierne havde haft sundhedsmæssige konsekvenser for oprydningsholdene. Året efter udkom endnu en kritisk undersøgelse fra en række marineforskere, der kaldte kemikalierne for ineffektive og skadelige. Ifølge forskerne har Corexit nemlig en vækstundertrykkende effekt på olienedbrydende søbakterier – og så har kemikaliet bidraget til at gøre olien mere giftig.

Kemikalier eller oliedampe?

Men den nye undersøgelse sår tvivl om gyldigheden af 2017-rapporten, da man ikke kan fastslå hvorvidt de sundhedsskadelige effekter stammer fra dispergeringsmidlerne eller dampene fra olieudslippet. Samtidig har undersøgelsen vist, at kombinationen af Corexit og olie kun er mere giftig for marinelivet end ren olie, hvis blandingsforholdet overstiger 100 dele pr. million – og det er langt højere end hvad der blev fundet ved undersøgelser efter Deepwater Horizon-oprydningen udover lige ved selve borepumpen. I et desperat forsøg på at stoppe olieudslippet ved dets kilde anvendte BP dispergeringsmidlerne direkte ved den ødelagte oliebrønd halvanden kilometer under havets overflade.

Panelet bag rapporten kom ikke frem til en solid konklusion om hvorvidt denne metode var effektiv eller ej, men opfordrer i stedet til at lave mere forskning på området. Det er nemlig kun blevet mere relevant siden Deepwater Horizon-katastrofen, da flere og flere boringer i dag foregår på dybt hav. Ved ultradybe boringer på næsten 3 kilometer under vandets overflade er konventionelle metoder til at kontrollere olieudslip mindre effektive, og derfor er der behov for yderligere undersøgelser af effektiviteten ved brug af dispergeringsmidler under ekstreme trykforhold.

Undersøisk olietæppe

Det store spørgsmål handler om oliedråbernes størrelse, når de hives op af brønden under det dybe havs ekstreme tryk. Hvis de har en størrelse på under 70 mikroner, så vil de selv uden dispergeringsmiddel ikke have opdrift nok til at flyde op til overfladen og vil i stedet danne et undersøisk tæppe af olie. Men hvis de er større end 70 mikroner, så vil dispergeringsmidlet være effektivt til at nedbryde dem. Det er dog svært at teste med de nuværende forskningsfaciliteter, der har svært ved at replicere de særlige omstændigheder, der hersker på havets bund. Derfor opfordrer forskningspanelet til, at man bygger nye faciliteter og tager forbehold, så man vil være beredt den dag, der opstår et olieudslip på en af de dybe havboringer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først