Rapport: Sådan gør vi skifergas miljøvenlig

Rapport: Sådan gør vi skifergas miljøvenlig

Der er en række miljømæssige risici ved at bore efter skifergas, men en ny rapport fra Naturstyrelsen bringer mulige løsninger for dagen.

Overvågning af grundvandet, tryktest af brønden og fokus på at anvende mindre skadelige kemikalier er nogle af de måder, hvorpå man kan sikre sig mod de miljømæssige farer ved at bore efter skifergas.

Løsningerne næves i en ny rapport udarbejdet for Naturstyrelsen, der både skal kortlægge farerne ved skifergasboringer og de mulige foranstaltninger, man kan tage.

Netop på grund af bekymringen for miljøskader indførte daværende klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) i april sidste år et midlertidigt stop for tilladelser til at efterforske og udvinde skifergas. Til november vil den nye regering på ny tage stilling til stoppet, blandt andet med udgangspunkt i rapporten.

I alt 36 risikomomenter

Rapporten, som DTU, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - og Geus står bag, vurderer, at der i alt er 36 risici. Af dem er 4 ifølge rapporten ikke alvorlige, hvis man iværksætter sikkerhedsforanstaltninger. Her er tale om methan i drikkevandsboringer, oliestoffer i formationsvand, spildevandsbehandling af organiske stoffer og miljøfarer ved radon.

Den minimale fare kan skyldes noget faktuelt, som at radons halveringstid er kort og derfor ikke er til miljøfare, men i andre tilfælde kan minimal fare skyldes sikkerhedsforanstaltninger. Overvågningsprogrammer skal for eksempel advare i tide, hvis der sker forandringer i grundvandets indhold af methan.

Steffen Foss Hansen, lektor ved DTU Miljø, påpeger dog, at de kendte foranstaltninger ikke kan afhjælpe alle problemer:

»Der er elementer, hvor der, selv når man implementerer foranstaltninger, kan der være ubekendte ting, man ikke kan tage højde for.«

Bør lave yderligere undersøgelser

En ubekendt faktor er blandt andet mængden af radioaktivitet i det vand, som kommer med op, når man borer efter skifer. Derfor anbefaler Steffen Foss Hansen at sætte nye undersøgelser i gang:

»Vores rapport viser, at der helt sikkert er nogle ting, man skal have styr på, før man går i gang med skifergas i Danmark,« siger han og tilføjer:

»Der er nogle opgaver, man kan gå i gang med, for eksempel begynde at kortlægge sprækker i undergrunden og den generelle miljøtilstand i de områder, hvor man kunne tænkes at udvinde skifergas.«

Ud over at anbefale nye undersøgelser anbefaler rapporten også tryktest af brønden, at indvinding foregår i god afstand til søer og åer og opsamling af spildevand i tanke, indtil det kan renses.

Brug for plan om radioaktivitet og affald

Anbefalingerne er blevet til på baggrund af en granskning af udenlandske fareanalyser, videnskabelige artikler og EU-opgørelser over kemikalier anvendt i skifergasboringer. Inden bor skal finde frem til skifergas i den danske undergrund, er der ifølge Steffen Foss Hansen navnlig to problemer, der skal tages hånd om:

»Jeg mener, at radioaktivitet og håndtering af store affaldsmængder er mest presserende at få styr på,« påpeger han.

Noget der ifølge ham også kræver undersøgelser.

Læs hele rapporten HER.

Skifergas

Produktprisen 2013 Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her

Kommentarer (11)

Det er en helt fejlagtig overskrift på artiklen. Rapporten dokumenterer at der på rigtig mange områder er for lidt viden om hvordan de komplekse risici håndteres omkring skifergas. Vi har for lidt viden om kemikalierne og hvordan de nedbrydningsprodukter og cocktaileffekter vil være af de kemiske reaktioner der opstår med alunskiferen . Ifølge rapporten har mindst halvdelen af de kemikalier der bruges ved fracking i Polen manglende eller utilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere kemikaliernes effekter i vandmiljøet. Polen er interessant fordi det ligner de danske forhold mest. Desuden skrives der at det samlet set er meget vanskeligt at vurdere skæbnen for de miljøfremmede stoffer som kan være i undergrunden i en meget lang årerække. Samtidig er den danske alunskifer sandsynligvis af en type der vil kræve store mængder vand og kemikalier i en frakturering ifølge rapporten. Rapporten rejser langt flere spørgsmål og røde advarselslamper end den giver svar, så postulatet om at sådan gør vi skifergas miljøvenlig er helt skudt ved siden af.

  • 5
  • 4