Rapport: Piletræer har kæmpe potentiale til strøm og varme

Rapport: Piletræer har kæmpe potentiale til strøm og varme

Ny rapport fra Energistyrelsen viser, at det er til gavn for både miljøet og samfundsøkonomien at dyrke over 50 gange så meget energipil som i dag. Men produktionen kræver støtte.

Energipil - en fællesbetegnelse for hurtigtvoksende piletræer - er gavnligt for miljø og klima og kan anvendes til energiformål.

Men en ny rapport fra Energistyrelsen konstaterer, at Danmark ikke udnytter energipil optimalt, selv om der er mulighed for at bruge 2,8 millioner ton tørstof om året til energiformål.

I dag henter vi sølle 50.000 ton eller under 2 procent af potentialet fra energipil, selv om der på grund af træets miljø- og klimavenlige egenskaber er en samfundsøkonomisk værdi på et sted mellem 115 og 299 mio. kroner årligt.

Kan reducere kvælstofudvaskning med 5.000 ton

Piledyrkning er klima- og miljøvenligt, fordi det reducerer udledningen af lattergas, har et relativt lavt behov for pesticider, reducerer kvælstofudvaskning, kan fjerne tungmetaller samt kan øge jordens kulstofindhold.

Hvis man strategisk planter energipil med det formål at reducere kvælstofudvaskning på 98.000 hektar særligt følsomme områder, er det muligt at opnå en reduktion på 5.000 ton nitrat årligt, står der i rapporten.

Rapporten vurderer, at man, alt efter hvilken type jord man planter energipil i, kan reducere lattergas med 0,19 til 0,25 ton CO2-ækvivalenter årligt. Jorden kan desuden indeholde mere kulstof svarende til en reduktion på 1,2 ton CO2-ækvivalenter.

Der mangler viden og penge

Men der er et økonomisk bump på vejen mod at udnytte energipilen bedre. Da der ikke er 'ledigt' land, er det en forudsætning for at udbygge piledyrkning, at det primært erstatter korn og derefter raps.

Men pil er ikke konkurrencedygtigt i forhold til korn, medmindre kornprisen er lav. Dog får pil også et lavere dækningsbidrag end korn, hvorfor det i rapporten lyder, at ’der er et behov for at støtte pileproduktionen, hvis pil skal sidestilles økonomisk med andre afgrøder, og pilearealet skal udvides’.

Derudover går anbefalingen på, at man indfører et rådgivningssystem til piledyrkere. Der er nemlig stor variation i, hvor meget piledyrkere tjener, og rapporten vurderer, at der er 'betydelig mulighed for at øge udbyttet og driftsøkonomien', hvis man øger videnniveauet.

Kommentarer (52)

Hvordan er energi-mænden er areal for pil? Hvor mange J/m2/år får vi ud af det?

Er det ikke markant ringere end solceller, solvarme eller vindmøller? Og hvad med energi-hamp?

Investeringen er selvfølgelig lavere end for sol/vind. Men hvis effekten er så meget lavere, burde der så ikke gives penge til noget bedre i stedet?

Med andre ord: hvad koster 1MJ varme eller strøm fra pil mod de andre muligheder?

  • 14
  • 1

Hvad med at undersøge fordele/ulemper ved at plante energipil i en bremme på 10 m. langs åer og vandløb? Reduktion af kvælstofudvaskning, kompensation til landmanden og Co2 neutral energi.

  • 9
  • 1

Når landmændene m/k jamrer sig over dårlig økonomi kunne det være interessant at vide hvor meget randzonerne omkring åer og vandløb optager i forhold til det totale areal af markerne.

Eller med andre ord: Betyder det virkelig noget om randzonerne er 0, 5 eller 10 m brede ?

  • 6
  • 5