Rapport: Piletræer har kæmpe potentiale til strøm og varme

Ny rapport fra Energistyrelsen viser, at det er til gavn for både miljøet og samfundsøkonomien at dyrke over 50 gange så meget energipil som i dag. Men produktionen kræver støtte.

Energipil - en fællesbetegnelse for hurtigtvoksende piletræer - er gavnligt for miljø og klima og kan anvendes til energiformål.

Men en ny rapport fra Energistyrelsen konstaterer, at Danmark ikke udnytter energipil optimalt, selv om der er mulighed for at bruge 2,8 millioner ton tørstof om året til energiformål.

I dag henter vi sølle 50.000 ton eller under 2 procent af potentialet fra energipil, selv om der på grund af træets miljø- og klimavenlige egenskaber er en samfundsøkonomisk værdi på et sted mellem 115 og 299 mio. kroner årligt.

Kan reducere kvælstofudvaskning med 5.000 ton

Piledyrkning er klima- og miljøvenligt, fordi det reducerer udledningen af lattergas, har et relativt lavt behov for pesticider, reducerer kvælstofudvaskning, kan fjerne tungmetaller samt kan øge jordens kulstofindhold.

Hvis man strategisk planter energipil med det formål at reducere kvælstofudvaskning på 98.000 hektar særligt følsomme områder, er det muligt at opnå en reduktion på 5.000 ton nitrat årligt, står der i rapporten.

Rapporten vurderer, at man, alt efter hvilken type jord man planter energipil i, kan reducere lattergas med 0,19 til 0,25 ton CO2-ækvivalenter årligt. Jorden kan desuden indeholde mere kulstof svarende til en reduktion på 1,2 ton CO2-ækvivalenter.

Der mangler viden og penge

Men der er et økonomisk bump på vejen mod at udnytte energipilen bedre. Da der ikke er 'ledigt' land, er det en forudsætning for at udbygge piledyrkning, at det primært erstatter korn og derefter raps.

Men pil er ikke konkurrencedygtigt i forhold til korn, medmindre kornprisen er lav. Dog får pil også et lavere dækningsbidrag end korn, hvorfor det i rapporten lyder, at ’der er et behov for at støtte pileproduktionen, hvis pil skal sidestilles økonomisk med andre afgrøder, og pilearealet skal udvides’.

Derudover går anbefalingen på, at man indfører et rådgivningssystem til piledyrkere. Der er nemlig stor variation i, hvor meget piledyrkere tjener, og rapporten vurderer, at der er 'betydelig mulighed for at øge udbyttet og driftsøkonomien', hvis man øger videnniveauet.

Kommentarer (52)

Hvordan er energi-mænden er areal for pil? Hvor mange J/m2/år får vi ud af det?

Er det ikke markant ringere end solceller, solvarme eller vindmøller? Og hvad med energi-hamp?

Investeringen er selvfølgelig lavere end for sol/vind. Men hvis effekten er så meget lavere, burde der så ikke gives penge til noget bedre i stedet?

Med andre ord: hvad koster 1MJ varme eller strøm fra pil mod de andre muligheder?

  • 14
  • 1

Hvad med at undersøge fordele/ulemper ved at plante energipil i en bremme på 10 m. langs åer og vandløb? Reduktion af kvælstofudvaskning, kompensation til landmanden og Co2 neutral energi.

  • 9
  • 1

Når landmændene m/k jamrer sig over dårlig økonomi kunne det være interessant at vide hvor meget randzonerne omkring åer og vandløb optager i forhold til det totale areal af markerne.

Eller med andre ord: Betyder det virkelig noget om randzonerne er 0, 5 eller 10 m brede ?

  • 6
  • 5

At plante pil i en bræmme ved vandløb vil sikkert også betyde at rødderne fra pilen trænger ind i dræn og stopper dem til og nedsætter deres ydeevne og kræver bekostelig rensning det tvivler jeg på landmanden syntes er en god ide og tvivler også på at andre vil betale for det.

  • 7
  • 0

Hvad med at undersøge fordele/ulemper ved at plante energipil i en bremme på 10 m. langs åer og vandløb? Reduktion af kvælstofudvaskning, kompensation til landmanden og Co2 neutral energi.

Åer der bugter sig i skyggen af meterhøje piletræer er også dejligt nemme at miljøovervåge - ikke så mange forskellige arter at optælle.
Der er vist også nogle få, våde egne, som endnu ikke er under plov, og som også kan inddrages - fuglene kan jo bare flyve et andet sted hen.

Hov - fik ikke slået alt + sarcasm + lock fra...

  • 11
  • 2

Det betyder faktisk en del for landmændene. En nær bekendt af mig har som randzoner mistet 8 % af sine dyrkede arealer omtrent 80 hektar, altså optager randzonerne nu 6,4 hektar landbrugsjord. Disse arealer skal nu i stedet sås med græs og klippes flere gange om året, modsat dyrkning af afgrøder til videre salg. Der skal maskinstation til at pleje arealerne - altså en række af tvungne udgifter til græs såning og -pleje, mens der er tabt indtjening på arealerne.

Randzoner er indført langs åer og vandløb og omkring andre vandområder. Bestemmelsen om hvor der skal indføres randzoner er gennemført fra en computer med billeder som ligner Google maps. Det betyder at flere grøfter langs veje nu opfattes som vandmiljøer som skal beskyttes mod kvælstoftilførsel. Jeg tror personligt grøften er ligeglad, mens reelle åer og vandløb faktisk nyder godt af den reducerede kvælstoftilførsel. Derfor er min pointe at jeg mener der bør gennemføres reelle undersøgelser om hvor randzonerne giver mening i forhold til vandløb, mens vi godt kan dyrke afgrøder op mod en grøft til en landevej.

  • 4
  • 1

Jeg kan sagtens se din pointe, men du glemmer at energipil og lignende energiafgrøder kan gemmes fra om sommeren til om vinteren og dermed brændes af i eks. en spildslastkedel, mens solfangerne supplere. Dermed er en MJ energiafgrøde mere værd end en MJ el eller var fra solceller og solfangere. Jeg er ikke modstander af solceller, jeg har selv solceller og jeg har hjulpet min familie med at komme på solceller. Jeg mener bare ikke man skal forglemme lagringsmuligheden i energiafgrøder.

  • 7
  • 0

Jeg kan sagtens se din pointe, men du glemmer at energipil og lignende energiafgrøder kan gemmes fra om sommeren til om vinteren og dermed brændes af i eks. en spildslastkedel, mens solfangerne supplere. Dermed er en MJ energiafgrøde mere værd end en MJ el eller var fra solceller og solfangere

Energimæssigt får vi omkring 50 gange større mængde energi ved at plante solvarme i forhold til pil.
Så er det rigtigt at pil kan høstes på den tid af året, hvor behovet er størst. Og det er om vinteren, hvilket kan give pil en merværdi.

  • 7
  • 0

Endnu et argument til at placerer solceller og solvarme på bygninger.

Mens vi bruger jorden bruges til det den er bedst til: PLANTER...!
Disse planter kan være alt fra jord rensende energi afgrøder, foder afgrøder samt fødevare produktion.

Bruger vi jorden til energi afgrøde får vi ikke kun energi som kan lagres men også bedre vandmiljø.

Ved at sætte solceller+varme på bygningerne og energipil i jorden får vi "både og" i stedet for "enten eller"

Uh NEJ da, er der mange der vil sige, det koster jo lidt flere penge.... OG HVAD SÅ ?

  • "Det er jo sund fornuft at sende regningen for dårligt miljø videre til næste generation bare for at vi selv kan slippe lidt billigere her og nu" /Sarkasm off

  • 3
  • 4

Det er jo det med værdisætningen af de forskellige tab/gevinster på forskellige konti.

Men når det nu er muligt at få "både og" for lidt ekstra penge, hvorfor så værdisætte ud fra en "enten eller" betragtning ?

Energipil, renser jorden, gødes ikke (et valg) sprøjtes ikke (også et valg) og den naturlige vildtbestand gives bedre vilkår end ved et indhegnet solpanel areal med får.

Listen over værdisættelse er forskellig fra person til person.

imho:
Jord skal bruges til planter og dyr, og på det jord vi allerede har beslaglagt til bygninger, skal vi bruge disse bygninger til sol- el/varme. Nogle tænker "penge" først, men sådan er vi så forskellige.

  • 4
  • 1

Er det et tilfælde, at man med en smule forskning, kan få noget rentabelt ud af træ/pil med denne laden stå til eller værre. Man gøder/gødede da også pil. Hvad med det.

CO2 neutral er ikke det samme som forureningsfri. Det er yderst nemt at skaffe varme (og strøm) uden at futte af på stenaldermaner. Det rækker endda ingen steder at futte af.

Skal man bruge træ, så bør det være til at komme på bilerne, hvis man kan komme ned i pris. Her burde alle i EU højst kunne køre 130 og med motorer beregnet til det i enhver henseende.

  • 0
  • 6

Randzoner betyder fra meget til næsten intet. Det kommer an på, hvor man har sine marker. Her ligger der også et befængt område, for man slås også om, hvad der er vandløb, grøfter, kanaler. Omvendt er det altså de beskedne steder, der fx klækkes ørreder.

Mit eget ønske er, man stort set helt går over til at inddrage arealer og tage dem ud af konventionel drift. Man ved hvilke vandløb osv. det er helt galt fat med og burde altså bytte overproduktionen af grise og mælk væk til "Skovrejsning" og altså lade træer og andet vokse frit.

Her virker det mere sobert, man så høster dele af dette både i arealer og brandbælter, men meningen her er jo i høj grad, man skal huske, der skulle komme noget mere ægte natur.

Bor nær nogle store ukurante meget fugtige arealer, hvor man nu tilplanter fremfor at slippe løs og høste, hvad der måtte komme.

Det er udenfor emnet om det gode i at energipil med en statslig tryllekunst pludselig er næsten rentabel. Vk0 kunne ikke ved deres sidste regering, så det er billige frikadeller til og i Randers - Som Jeg ser det.

  • 4
  • 1

Jeg synes det er bekymrende, som det man kalder samfundsøkonomi, afviger mere og mere fra almindelig økonomi.
Hvor gik det galt, da samfundsøkonomien i det siges at være positiv, men ingen kan leve af produktionen af det. Det er jo ikke et enkelt eksempel med dette energipil, men en åbenbar tendens man alt for tit støder på. Samfundsøkonomisk er dette eller hint en fordel, men ingen har råd til det!

  • 4
  • 5

Samfundsøkonomisk er når samfundet ikke har råd til at undvære. Disse pil er vist ikke i den klasse.

Rent vand er vist i den klasse og der har pil nogle fortrinligheder, samtidigt med at vi kan bruge det i energiforsyningen.


Nu har jeg jo ikke postuleret at disse pil ikke kan anvendes på en smart måde visse steder hvor det er hensigtsmæssig af forskellige årsager. Jeg postulerede blot at ordet samfundsøkonomisk var et svulstig ord at bruge om betydningen disse pil kunne få.

  • 2
  • 0

Når landmændene m/k jamrer sig over dårlig økonomi kunne det være interessant at vide hvor meget randzonerne omkring åer og vandløb optager i forhold til det totale areal af markerne.

Eller med andre ord: Betyder det virkelig noget om randzonerne er 0, 5 eller 10 m brede ?

@Ole
Det er faktisk fuldstændig ulerevant om det er 0, 5 eller 10 meter.
Hvad forventer du hvis nogen tager 0, 5 eller 10 meter af din parcelhushave ?
I Almenvellets navn kan man ekspropriere - mod passende erstatning. Hvis man bare tager, så er det tyveri !

  • 3
  • 5

Vrøvl Jakob.

Læs lige hvad du skriver een gang til.

Bonden får udelukkende begrænset sin ret til at forurene.

Tror nok du er rimeligt tilfreds med de mange andre love der er gennemført for at regulere miljøbelastning.

Dem som taber på landbrugets forurening, såsom alle der nyder naturen, lever af turisme eller fiskeri skal da ved gud og den søde grød ikke til at betale penge til et landbrug som misforstår ejendomsret med ret til at ødelægge den omgivende natur.

Ligesom samfundet redder landbrug når der pga. industrialiserede produktionsformer opstår Zoonose problemer, så skal samfundet også afveje hvor samfundsskadelig landbrugsproduktion man vil tillade.

Nu trækkes grænsen ved randzoner og det er ikke noget som udløser noget berettiget krav om erstatning.

Din parcelhus analogi fungerer ikke beslaglæggelse af grund men skulle retteligt sammenligne med indgreb imod brændeovne eller oliefyr eller påbud om kloakering.

  • 6
  • 2

Kunne du ikke udpeger hvor der er "ægte natur" ? ......... og naturlige vandløb der ikke er tidligere gravede grøfter?

Jeg er blevet fortalt at al jord i Danmark har været bearbejdet af mennesker med en forandring af faunaen derefter, gennem de sidste 1000 år.

I det område hvor jeg bor findes skovområder, der dannet af landbrugsland på kongelige befalinger, herunder Store Dyrehave og Flådeskovene og ikke at forglemme Vestskoven, der borteroderede hele Herstedvester og Ejby og alle gartnerierne derude.

Det landbruget har tabt af arealer til parcelhusbyggeri og sommerhus kan heller ikke genvindes og må siges at være tabt for naturen, med god hjælp af kommunal "byplanlægning" for at råde bod på politikeres manglende økonomiske evner.

Der er mange der mener at ejendomsretten er ukrænkelig og landbrugsjord er produktionsjord der skal bruges til sit formål og ikke til at sikre byboende "Marie Antoinetters" Hameu drømme om et land med Walt Disney idyl og musik. Man kan ekspropriere ejendom mod erstatning, men kan ikke lovgive som det er sket her med randzonerne i en retsstat.

https://da.wikipedia.org/wiki/Ekspropriation

  • 4
  • 5

Som jeg var inde på i det tidligere indlæg er der megen landbrugsjord der er blevet indraget til andre formål.
Til veje hvor der ofte er ret store arealer ved ind og udfletninger samt midterrabatter der er beplantet med de underligste gevækster, der ingen samfundsmæssig betydning har andet end det er grønt om sommeren og giver arbejde til kommunernes tekniske forvaltninger, med at få det til at se endnu værre ud. På de områder kunne man med fordel plante energipil.
Den samme betragtning kan anlægges ved at beplante baneskråninger og de friarealer banedrift medfører.

  • 3
  • 3

Bjarke

Tabt for landbruget betyder vel solgt, og ja vi beslaglægger mere og mere natur eller som en af mine venner sagde i en båltale, så breder intetheden sig.

De 1000 år under kontrol af mennesker præger landskabet, men det berettiger jo ikke at man ikke kan regulere brugen af jorden fremadrettet.

Angående emnet for artiklen, så er jeg ikke specielt overbevist om piletræers potentiale, idet vi ser en meget kraftig forbedring af vindenergi og solenergi som jo naturligt underminerer biomasse til energi.

  • 3
  • 0

Den dag du går ind for at fjerne CO2 fra atmosfæren med de midler der virker, sammen med dine elskede solpaneler og vindmøller, kan vi så være fælles om, at anbefale, at lade være med at forurene atmosfæren unødigt med CO2.

Problemet er bare, er antageligt at 70% befolkningen ikke aner en dyt om, at energipil, træpiller, bioethanol, halm og andet gøjemøg, der blive brændt af, giver ca. ligeså meget CO2 til atmosfæren per kilo, som afbrændte fossile midler.

Vindmøller virker, bestemt, men de forstyrrer, sandeligt også naturoplevelser med deres tilstedeværelse. Udsigter, Sol op og nedgange gennem roterende vinger.

Mine energifrembringere fylder ikke så meget som vindmølleparker :)

  • 3
  • 12

Kære Johnny cherry picker

Du ved om nogen at jeg ikke elsker vindmøller, men har en anden agenda. Spar dine one liners til at skose i den retning :)

De fossile energi bærere har vist også en fortid som planter og dyr, der har optaget CO2. De har bare ligget deponeret i undergrunden indtil nu, hvor energi er en mangelvare :)....ganske på samme måde som man vil deponere CO2 i de hulrum hvorfra man har fjernet olie og gas.

@ Karsten !
Man har ingeniører til at løse tekniske problemer. Alle andre opgiver jo på forhånd :)

  • 4
  • 5

.....hvorfra de penge som Banedanmark for tiden bruger til skråningsrydning af træer kommer fra Karsten......det er da en ren udgift....hvilket høst af energipil ikke vil være....ifølge de VE religiøse :)

  • 0
  • 7

.....hvorfra de penge som Banedanmark for tiden bruger til skråningsrydning af træer kommer fra Karsten......det er da en ren udgift....hvilket høst af energipil ikke vil være....ifølge de VE religiøse :)


Nu er det jo lidt svært at se hvilke religiøse du snakker om??? (Det lyder f.eks. som om det er en anti-VE kirke som du har lyttet til :) ) Men har du dokumentation for at der er nogen VE religiøse der mener at det ikke er en omkostning at fælde energipil??? Pengene til fældningen kommer naturligvis fra salg af energipilen til dem der skal brænde det af, derved kan en ren udgift ændres til en indtægt...

  • 3
  • 0

Tæt ved siden af Risø er der en energipil mark lige op til cykelstien og her i vinter blev den høstet medens jeg trampede hjemad. Een fordel ligger der derfor i energipildrift og det er jo at man kan høste når der ikke er andre afgrøder at tænke på.

Hvis energipil tilbyder en fornuftig biodiversivitet og kan rense jord for tungmetaller og reducere methan afgasning og afløb af næringsstoffer og jordforbedre med mere humus, men ikke er rationelt rent økonomisk, så er energipil jo faktisk bare en til af mange andre muligheder, der kræver prioritering. Llandbruget skal finde ud af om de imod at plante energipil kan få lov til at gøde voldsommere, og staten skal finde ud af om kommende udgifter til vandmiljøplaner kan nedsættes med energipil.

I et fremtidigt 100% RE energisystem, så kan energipil levere on demand elektricitet og erstatte deep storage, hvad der måske retfærdiggør en lidt højere indkøbspris.

  • 5
  • 0

Michael du kan da læse indenad :)

Læs lige mit indlæg en gang til. Det er en replik til Karsten der som VE interesseret ,erklærer at baneskåningspil ikke er værd at høste :)

  • 0
  • 4

Hvor fan' blev naturen af ?
En piletræsmark er præcis lige så hyggelig og fyldt med liv som som en majsmark!

  • 3
  • 0

Et pillefyr/pilefyr der kan lave 1,2KWh EL og 3+ KWh varme for hvert kg træ du fordre det med, så det kan levere alt varme og alt el til et normalt hus.

Er der andre end mig der mener det er en fed ting, selv om den koster 150KKr ?

  • 2
  • 0

Michael du kan da læse indenad :)
Læs lige mit indlæg en gang til. Det er en replik til Karsten der som VE interesseret ,erklærer at baneskåningspil ikke er værd at høste :)


Ja... Og jeg formodet at du henviser til ham som VE interesseret og som man derfor må formode af dit andet indlæg, ikke tror det koster noget at høste til VE formål???

Han skriver at udgiften til at skulle høste på små områder, hvor man skal bruge forholdsvist store resurser på at afspærre m.m. gør at det ikke kan betale sig at plante energipil på disse områder... Det får du til at VE-religiøse mener at det ikke koster noget at høste til energiformål???

.....hvorfra de penge som Banedanmark for tiden bruger til skråningsrydning af træer kommer fra Karsten......det er da en ren udgift....hvilket høst af energipil ikke vil være....ifølge de VE religiøse :)


Så jeg prøver igen... Mener du at der er nogle VE-religiøse der mener at det ikke koster noget at fælde til VE-formål... Eller mener du at de VE-religiøse (lige som Karsten) erkender at der er en udgift ved at fælde til VE-formål og at den udgift skal dækkes af værdien af det man fælder???

  • 5
  • 0

.....hvorfra de penge som Banedanmark for tiden bruger til skråningsrydning af træer kommer fra Karsten......det er da en ren udgift....hvilket høst af energipil ikke vil være....ifølge de VE religiøse :)

Bjarke - uden at være sikker på det, tror jeg at Banedanmark holder bevoksningerne på skråningerne ned bevidst - dels for at træerne ikke skal komme i nærheden af køreledninger og banelegeme; men også for at kunne se hvis baneskråningerne eroderer

Selv i dag hvor en finsnitter lægger 12-16 Ha pil ned i timen, har flis svært ved at være konkurrencedygtig til andre biomasser.

Hvordan tror du det går med prisen, hvis man kun kan nå at flise 1-2 Ha/ timen på skråninger og rabatter etc.

  • 0
  • 0

Til veje hvor der ofte er ret store arealer ved ind og udfletninger samt midterrabatter

Værdien af den høstede energipil, kan ikke klare de ekstra omkostninger til afspærring. Der jo så få hektarer ...

Den samme betragtning kan anlægges ved at beplante baneskråninger og de friarealer banedrift medfører.

Jeg vil nødigt sidde i den finsnitter med vogn, du vil have til at høste på en 30-50 gr skråning

Manuel høst, foretaget af folk på overførsel.
Alt andet lige: Så er det meningsfyldt arbejde, hvilket er noget som folk på aktivering skriger efter.

År med høj arbejdsløshed lig stor nyplantning og høst
År med lav arbejdsløshed lig ekstra plante vækst.

Nå...men godt jeg ikke er politiker for så ville der komme en shitstorm uden lige. :D

Der er så også nogle afledte spørgsmål, så som:
Hvordan skal man prissætte 1 tons tørstof fra ovenstående uden at underminere økonomien hos de som dyrker energipil samt træflis fra skovene. (tror listen af spørgsmål til afklaring vil være meget lang)

Men vi kunne hvis vi ville!

  • 2
  • 1

Hej Karsten tak for svaret, men du mangler at forklare mig, hvilke andre biomasser pileflis konkurrerer med.....da jeg har ladet mig fortælle at halm ikke har den store interesse som single fyringselement.

Men hvis det er som du beretter og det er givet rigtigt, så foreligger der jo en rigtig opgave for en kvik ingeniør, der kan opfinde et høst apparat til dette formål, med at høste skråninger. Rent faktisk har jeg set en mulig løsning demonstreret ;

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjyl...

Hvis vi mangler arbejdskraft til skråningerne, har vi som Michael Mortensen peger på rigeligt med arbejdskraft til at foretage denne høst. Der skal "kun" foretages en politisk beslutning derom:)

@ Michael Rangaard

Intet kommer af intet undtagen lommeuld ! Enig!

Så her er Karstens fulde indlæg;

.......Bjarke - ingeniører er som alle andre mennesker: "Uden penge gør det ondt" og hvis der er små penge/ ingen penge/ minus penge, så kan jeg godt garantere for at selv ikke ingeniører finder løsninger.

Det du foreslår, svarer til at du vil lave tomatproduktion i dit eget lille drivhus konkurrencedygtig med hollandske tomater fra industridrivhuse.......

Helt klart, der er ingen der arbejder gratis( kun mig der skal svare på åndsvage misforståelser). Ingeniører som skal udvikle lever jo ikke af luftsteg og vindfrikadeller.

Så peger jeg på som svar, at der må være penge i at have afgrøder på skråninger, i stedet for skodbevoksninger der alligevel skal holdes, underforstået for normaltbegavede, før end de bliver så store, at de kan falde ned på sporarealet og eller rive ledninger ned. Det er en del af Banedanmarks opgaver, der skal aflønnes

Her kommer så mit svar til Karsten, som du får aldeles galt i halsen Michael

.....hvorfra de penge som Banedanmark for tiden bruger til skråningsrydning af træer kommer fra Karsten......det er da en ren udgift....hvilket høst af energipil ikke vil være....ifølge de VE religiøse :)

Som skal forståes således at jeg gør opmærksom på at vedligeholdelsen af skråningerne jo ikke er gratis, hvilket høst af energipil der, heller ikke er.
Men man kan få penge for den fældede energipil der formodentlig dækker udgiften eller det meste af denne udgift. det koster af fælde på skråningerne.

Høst af energipil vil derfor ikke være den rene udgift.

  • 0
  • 2

Nej, men set i lyset af den mangel på basale arbejdspladser der er, kunne den slags arbejde, indsluse mange bogligt svage arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet.
Hvilket "på den lange bane", kunne være en fordel for dem og samfundet.

  • 2
  • 3

På meget kuperet terræn skal der være frilands-skovgrisebasser og nye flådeege. Når nu Trump bliver valgt til præsident går der ikke længe inden vi har tredie verdenskrig, om hvilken Einstein udtalte at det var vanskeligt at forudsige våbentyperne i. Om våbentyperne i næstkommende krig var han ikke tvivl; køller. Og så er vi klar!!!

  • 1
  • 0

Nej, men set i lyset af den mangel på basale arbejdspladser der er, kunne den slags arbejde, indsluse mange bogligt svage arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet.
Hvilket "på den lange bane", kunne være en fordel for dem og samfundet.

Der er allerede masser af ufaglærte arbejdspladser i dette land som de kan passe, men om disse så er besat af andre er en anden snak.

De eneste der har reelle problemer med tilknytning til arbejdsmarkedet er de syge, der er simpelthen ikke støtteordninger og fleksjob nok til disse.

  • 3
  • 1

hvilke andre biomasser pileflis konkurrerer med

Nu lever lille Danmark ikke i en glasklokke. Der er i vores naboland Sverige en stor skovdrift. Før træerne når en størrelse så de kan bruges til tømmer skal skoven igennem mindst to udtyndinger eller 'gallringar' som det hedder der ovre. Det der fældes der kan ikke bruges som træ eller tømmer. I 'gamle dage' blev en stor del af det brugt til papir. Jeg har selv set produktionen ved 'Hyltebruk' i Halland. Papir produceret med 50 km/t i 8 m bredde! Nu, når der ikke er brug for så meget papir bliver det meste af det flis, og det er meget store mængder der produceres. Vores pileflis skal som brændsel konkurrere træ fra den anden side Øresund. Kan det det?
På længere sigt, hvis vi skal have et fossilfrit energiforbrug, så er det forkert at bruge flis til varme eller el. Det bør friholdes til biobaseret flydende brændsel. Der er stor del af vores energiforbrug der vil kræve flydende brændsler.

  • 3
  • 0