Rapport om norsk ulykkesbro: Støtten under midterste støbeform knækkede

Den direkte årsag til det brokollaps, der 8. maj kostede to mennesker livet i Trondhjem, er en regnefejl, som kunne have været undgået med danske regler.

Norsk politi har sigtet stilladsfirmaet Master Solutions efter straffelovens paragraf 151 for tab af menneskeliv og ødelæggelse af fremmed ejendom med en strafferamme på tre års fængsel.

Ulykken skete under anlægsarbejdet på Rotvollhaugen bro i Trondhjem 8. maj. Master Solutions var underentreprenør for det norske entreprenørselskab Reinertsen.

Også den interne undersøgelse, som Sintef Byggeforskning har foretaget for Reinertsen, peger på mangelfuld afstivning af det midterste stillads mellem kørebanerne som årsag til det fatale kollaps.

Læs den tekniske rapport her: Granskning - sammenbrudd av reisverk for Rotvollhaugen bru sør

Ligesom brokollaps i Aalborg

Ifølge den danske betonekspert Christian Munch-Petersen, der er Ingeniørens byggeblogger, er ulykkens årsag i virkeligheden en 'systemfejl':

»Granskningsgruppens beregninger viser, at den udførende har gjort sig skyldig i en teknisk fejl på grund af manglende afstivning af tårnene. Men at den ene eller anden ting knækker er måske teknisk interessant, men ikke den virkelige årsag til ulykken,« fastslår Christian Munch-Petersen.

»Sagen er, at det aldrig burde være kommet så vidt. Det er altså en systemfejl, ligesom det er tilfældet, når et fly styrter ned. Det skyldes aldrig kun én fejl,« forklarer Christian Munch-Petersen.

Han vurderer, at ulykken i Trondhjem kunne have været undgået, hvis de danske regler havde været fulgt, og den danske stilladshåndbog, der blev til efter et tilsvarende kollaps af en vejbro i Nørresundby i 2006, havde været anvendt:

»Så havde de diskuteret projektet igennem og opdaget, at det var et dårligt projekt,« siger Christian Munch-Petersen.

Læs også: Kæmpebøde afslutter sag om fatalt brokollaps

Diagonaler fra bund til top

Ifølge rapporten handler sagen på mange måder om, hvordan ‘stave og bjælker kan overføre kræfter ned til grunden’.

Den tværgående skråafstivning af den midterste del af forskallingen/støbeformen skulle, ifølge den tekniske rapport, have været kraftigere, så diagonalerne blev ført fra bund til top for mindst hvert tredje fag.

‘Sammenbruddet skete, idet midterstøtten opnåede sin maksimale vertikale belastning med beton over begge vejbaner. Midterstøtten brød sammen i tværretning ind mod vejbanen og havde form af et systembrud, hvor flere støtter knækkede samtidig’, står der i rapporten fra Sintef.

Stilladset skulle, ifølge projekteringsbeskrivelsen, kun udnytte under halvdelen af dets faktiske kapacitet. Og eftersom konstruktionen var enkel og endda lavt udnyttet, lyste ingen advarselslamper.

Svært at inspicere for bygherre

Det er bygherrens, her altså Statens Vegvesens, ansvar at godkende det udførte arbejde og fremlægge fuld dokumentation.

Og ulykkens alvorlige karakter medfører formentlig også interesse for, hvorvidt vejvæsenets kontrol af stilladserne på projektet har været tilstrækkelig grundig.

Selv har bygherren oplyst, at seneste inspektion af anlægsstedet blev foretaget kl. 23 aftenen før, støbningen gik i gang 8. maj ved 14.30-tiden. Og der blev ikke fundet fejl.

Den tekniske rapport konkluderer dog også, at ‘visuel kontrol på stedet er meget kompliceret på grund af forskallingssystemets sammensatte funktionsmåde ‘med både rammevirkning og skråafstivning’.

Sikkerheden på byggepladsen er entreprenørens ansvar. Og Reinertsen har, ifølge direktør Kristian Reinertsen, et system, der skal afdække svagheder, hvilket han under en tidligere pressekonference erkendte, at det ikke har klaret.

Politiets sigtelse af stilladsfirmaet betyder ikke, at der ikke er andre, der vil blive sigtet i sagen.

Se video af den sammenstyrtede bro