Rapport om italiensk stamcellebehandling var kopi af Wikipedia
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport om italiensk stamcellebehandling var kopi af Wikipedia

Kontroversielle forsøg med at kurere patienter, hovedsageligt børn, for en lang række sygdomme viser sig nu at være baseret på forskningsrapporter, der indeholder flere afsnit med afskrifter fra Wikipedia.

Det er en af konklusionerne fra en videnskabelig komité, der blev nedsat af det italienske sundhedsministerium i maj sidste år, fremgår det af en lækket rapport, som Nature har offentliggjort uddrag af.

Komitéen fik til opgave at undersøge, hvilke sygdomme biotekfirmaet Stamina burde fokusere på i sin stamcellebehandling, som myndighederne støtter med 22 millioner kroner. Men konklusionen er, at firmaet slet ikke bør forsøge at kurere nogen som helst.

Ifølge den videnskabelige komité afslører Stamnias egens forskningsrapport nemlig et par alvorlige problemer, som på mange måder minder om de advarsler, som både danske og svenske forskere er kommet om stamcellebehandling generelt.

Læs også: Stamcelleforskere advarer mod 'vanvittige' kvaksalvere

Helt uden styr på fakta

Staminas metode bygger på ideen om at udtrække mesenkymale stamceller fra knoglemarven og forvandle dem til nerveceller for derefter at indsprøjte dem i patienterne igen. Men den videnskabelige komité peger på flere problemer:

For det første vil Stamnias metode til at producere mesenkymale stamceller faktisk frembringe en bred vifte af forskellige celletyper, herunder fragmenter af knogler.

For det andet indeholder firmaet forskningsrapport ingen beskrivelse af, hvordan de producerer nerveceller.

For det tredje kan den videnskabelige komité ikke se, hvordan Stamnia vi være i stand til at producere den nødvendige mængde nerveceller, forudsat at deres metode virker, hvilket der altså ikke er bevis for.

Demonstranter: I slukker vores håb

Rapporten fra den videnskabelige komité blev allerede givet til det italienske sundhedsministerium i oktober sidste år, og konklusionerne - som ikke er blevet offentligt kendt før nu - fik sundhedsminister Beatrice Lorenzin til at stoppe de kliniske forsøg. Og så kom der gang i gaderne.

I Rom samledes hundredevis af vrede demonstranter sig foran regeringsbygningen for at protestere mod, hvad de kaldte regeringens forsøg på at fratage borgerne muligheden for at blive helbredt. Blandt deltagerne var patienter i rullestole. De truede med at slukke for deres ilt-apparater, hvis regeringen ikke ændrede holdning, og en nøgen kvinde gik rundt med slogans malet på kroppen, mens hun bar et fotografi af et sygt barn.

Budskabet fra demonstranterne blev opsummeret på et skilt med ordene:

'Vi er her for at friheden til at blive kureret med STAMCELLER, fordi politikerne i Italien vil ødelægge vores håb'.

Løj om succes med behandlinger

Staminas direktør, Davide Vannoni, valgte at gå til modangreb ved retten, hvor han argumenterede for, at den videnskabelige komité ikke var uvildig. Og David Vannoni vandt, fordi medlemmer af komiteen tidligere havde udtalt sig negativt om Staminas metode, lød det i afgørelsen ifølge Nature.

I stedet blev der nedsat en ny komité den 28. december for at afgøre, om man alligevel kan fortsætte de kliniske forsøg. De seneste meldinger fra italienske aviser, herunder Gazzetta Del Sud, lyder, at den nye komité kommer til de samme konklusioner som den forrige. Sundhedsministeriet har også meddelt, at Stamina aldrig har behandlet 80 patienter, men derimod 36, og ingen af dem viser tegn på bedring.

Muddermaskine eller malstrøm

Samtidig sender sagen rystelser gennem det italienske forskermiljø. I centrum sidder den italienske kliniker og diabetesforsker Camillo Ricordi, der startede malstrømmen ved at kalde Staminas metode sikker og lovende.

Den udmelding har fået ledende forskere i videnskabelige komiteer i Camillo Ricordis to egne stamcelleinitiativer til at sige op i protest. I det ene tilfælde trak tre topforskere sig fra Camillo Ricordis egen lobbyorganisation Cure Alliance, og i det andet tilfælde stoppede en amerikansk kræftforsker fra den videnskabelige komité i fonden Ri.Med, som Camillo Ricordi er formand for.

Forskerne har især udtrykt bekymring over, at Camilli Ricordi har tilbudt at teste og forbedre Stamnias teknologi i sine egne laboratorier i Miami.

Camilli Ricordi afviser beskyldninger om, at han skulle have tætte bånd til Stamina, og udtaler til Nature:

»Man har bygget en muddermaskine mod mig.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først