Rapport: Nu får danskerne endnu mere vejstøj ind i stuerne

Stadig flere danskere må leve med, at væggene vibrerer, når lastbiler og firehjulstrækkere drøner forbi vejen ud for vinduerne.

En endnu ikke offentliggjort rapport fra Miljøstyrelsen, som rådgiverfirmaet Rambøll er med til at skrive, viser, at op mod hver tredje bolig herhjemme er »belastet af støj over den vejledende grænseværdi«, som er 58 dB.

For seks år siden, da trafiklarmen sidst blev undersøgt i hele landet, var kun godt hver fjerde bolig ramt af for meget støj.

Folehaven i Valby er en af de strækninger, hvor beboerne er plaget af tusindvis af daglige pendlerbiler. (Foto: Københavns Kommune) Illustration: Københavns Kommune

Samtidig er andelen af danskere, der føler sig plaget af trafikstøj, steget fra 6,1 procent i 2000 til 7,8 procent til 2005, som er de seneste.

Larmen koster op til 500 danskere livet hvert år

Trafikstøj har store konsekvenser for de danskere, som er udsat for den. Endnu er den nye rapport ikke klar til at sætte tal og helbredseffekter på omkostningerne ved den stigende støj. Men i 2003 skønnede Miljøstyrelsen, at støjhelvedet kostede mellem 200 og 500 danskere livet og første til mellem 800 og 2.200 hospitalsindlæggelser. Det kostede samfundet 8,7 milliarder kroner.

Selv om problemet er blevet værre, bruger de danske myndigheder kun småpenge på at slippe af med trafikstøjen. Rapporten anslår, at Vejdirektoratet hvert år gennemfører støjreduktion for 20 millioner kroner på eksisterende statsveje. Hertil kommer om- og nybygninger, for eksempel støjskærmene langs Motorring 3 i København.

»Det er ikke store beløb, der bliver brugt«

90 procent af de støjplagede dansker bor dog langs de kommunale veje, konkluderer rapporten. Men siden 2003 har kommunerne højst brug 100 millioner kroner på støjbekæmpelse.

»Og så har vi endda ikke sagt for meget, når vi fastslår, at det er mindre end de 100 millioner kroner,« siger afdelingsleder Allan Jensen fra Rambøll, som er med til at skrive rapporten for Miljøstyrelsen.

»Vi har et problem, og i den samlede prioritering af, hvad vi kan bruge vores penge til, står det ikke højst på listen. Det er ikke store beløb, der bliver brugt,« tilføjer han.

Ifølge Allan Jensen er kommunerne først og fremmest gode til at indtænke trafikstøj, når de planlægger nye boliger. Han roser kommunerne for i vid udstrækning at benytte støjdæmpende belægning, når de skifter asfalt.

»Der bliver gjort en indsats, når man bygger noget nyt, og ellers sker der ikke ret meget,« siger han.

»Det er ikke, fordi kommunerne ikke har erkendt, at der er problem. Men der er nogle prioriteringer, der skal håndteres.«

»Hvis vi skal rykke alvorligt, så skal der ske noget mere«

Staten afsatte sidste år 400 millioner kroner til at fjerne støj fra statens egne veje og jernbaner, og Allan Jensen vurderer, at indsatsen langs statens infrastruktur generelt er tilstrækkeligt. Helt anderledes forholder det sig med kommunerne.

»Hvis vi skal rykke alvorligt, så skal der ske noget mere,« fastslår han.

En mulighed er puljeordninger, hvor staten påtager at være med til at betale for at dæmpe larmen.

Trafikstigning er ikke hele forklaringen

Ifølge Allan Jensen er stigende trafik en del af årsagen til, at flere er plaget af støj i boligerne.

»Men vi kan ikke forklare hele problemet med trafikstigningen,« konstaterer han.

En årsag kan være, at trafikmønstrene ændrer sig, så der kører flere biler på beboelsesvejene. Det kræver en langt større undersøgelse end den kommende rapport at fastslå med sikkerhed.

Den endelige rapport fra Miljøstyrelsen offentliggøres senest omkring årsskiftet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De seneste seks år er antallet af boliger, der bliver bombarderet med sygelig vejstøj, steget...

  • interessant sprogbrug! :)
  • 0
  • 0

Det har altid undret mig at der er så mange som tilsyneladende ikke har noget imod at bo tæt på stærkt befærdede veje. Men mange er åbenbart ligeglade, eller også har de kunnet få huset ekstra billigt. Men de fleste har haft ,eller har, en valgmulighed for at bosætte sig længere fra trafikken. Men så længe det ikke sker, kan man vel ikke fortænke politikerne i ikke at tage problemet alvorligt.

  • 0
  • 0

Det har altid undret mig at der er så mange som tilsyneladende ikke har noget imod at bo tæt på stærkt befærdede veje. Men mange er åbenbart ligeglade, eller også har de kunnet få huset ekstra billigt. Men de fleste har haft ,eller har, en valgmulighed for at bosætte sig længere fra trafikken. Men så længe det ikke sker, kan man vel ikke fortænke politikerne i ikke at tage problemet alvorligt.

Det er fordi folk vil have et stort hus, med en stor garage som har plads til 2 store biler. Det vil de, for det er nemlig definitionen af success i dagens danmark.

  • 0
  • 0

Der er også mange mennesker i verden der affinder sig med at bo og leve på lossepladser. Det betyder ikke at der ikke er noget galt; det betyder bare at folk klarer sig så godt de kan med de muligheder de nu engang har.

Jeg har personligt lige boet på Nørre Søgade i 10 måneder, men måtte altså flytte fordi larmen simpelthen var for meget. (og udsigter til endnu mere trafik hjalp bestemt ikke, se http://redsoerne.blogspot.com/ )

  • 0
  • 0

Det er desværre ikke kun trafikstøjens lavfrekvente støj, der generer mange mennesker - og gør dem syge. De danske kraftvarmeværker er hverken lyd- eller vibrationsdæmpet tilstrækkeligt, hvilket betyder, at folk, der bor op til 20 km. fra værkerne kan blive kraftigt generet af buldrende/brummende lyde, der går igennem alt - men også de mange vindmøller er med i den lydforurening, som Miljøstyrelsen i 1995 kaldte for en landsdækkende lydforurening af dybe lyde. At Miljøstyrelsen i 1997 forsøgte at "skrive lydforureningen væk" ved at sætte nogle fiflede støjgrænser -og anvise en lydmålemetode i det lavfrekvente område, der ifølge fagfolk på Aalborg Universitet kan vise op til 10 dB(A) for lidt, hjalp ikke. Hvis den danske befolkning skal beskyttes mod den tiltagende sygdomsfremkaldende støj, må Miljøstyrelsen sætte nogle støjgrænser til fordel for mennesket - og ikke til fordel for det, der larmer. Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1999 oplyser bl.a., at den helt dybe "baslyd" - infralyden under 20 Hz - påvirker hjertekar-systemet og kan ændre vore hormoner, mens den lavfrekvente lyd fra 20 Hz - 200 Hz påvirker vore indre organer. Se mere om de dybe lyde på www.infralyd.dk

Med venlig hilsen Solveig Odderskov.

  • 0
  • 0

Der er også mange mennesker i verden der affinder sig med at bo og leve på lossepladser. Det betyder ikke at der ikke er noget galt; det betyder bare at folk klarer sig så godt de kan med de muligheder de nu engang har.

Er der ikke noget galt i et land, hvis der bor mennesker på lossepladserne? Jeg håber jeg har misforsået dig...

  • 0
  • 0

Hej Mogens

Der er faktisk mange, der bor væk fra veje, baner og støjkilder.

Så en dag besluttes en ny motorvej (Frederikssundmotorvejen fx), en ny bane (Ringstedbanen fx) eller opstilling af nogle vindmøller, der larmer. Pludselig bor du i larm!

Hvad hvis det var dig, det gik ud over??

PS - du får stort set ingen erstatning for en motorvej tæt ved dig

  • 0
  • 0

Trafikstøj gøres næsten altid til et offentligt problem. Som nabo til en vej med årsdøgntrafik på ca. 14.000 køretøjer er vores erfaring, at trafikstøj består af - mindst - 2 faktorer: Dækstøj, som har sammenhæng med vejbelægningen - og som vejmyndigheden kan gøre noget ved, og støj fra motor / udstødning, som den enkelte trafikant kan gøre noget for at undgå. Sidstnævnte støj er dels på grund af for høj hastighed og dels på grund af ulovlig udstødning. Her kunne vi lære af tyskerne, hvor politiet standser larmende køretøjer og kontrolmåler. Hvis de larmer mere end deres typegodkendelse angiver, bliver pladserne pillet af med det samme og køretøjet skal synes inden de kommer på igen - der følger naturligvis en bøde med. Så kunne vi måske komme af med de mange, der mener, at deres køretøj 'lyder mere rigtigt' med en udstødning, som ikke er godkendt, men giver en særlig rå motorlyd. Det gælder både store lastbiler, 'amerikanerbiler' og tilsvarende og i høj grad motorcykler, der ofte synes med en udstødning, som kun bruges ved den lejlighed. Megen unødig støj kunne undgås ved en hårdede kurs fra politiets side. Det er specielt i weekenderne, at freden forstyrres af de specielt larmende køretøjer.

Der ligger mange gode huse langs vore landeveje. mange af dem er bygget i en tid, da man kunne tæller dagens biler uden at tage tæerne til hjælp. Forestiller man sig, at de skal rives ned, fordi vejen i mellemtiden er udvidet til dobbelt bredde eller mere og det halve af forhaven i den forbindelse er forsvundet? Måske skulle man overveje om samfundshensynet til etablering af billige veje skulle afbalanceres lidt mere i forhold til hensynet til vejens beboere, så en højere erstatning og etablering af støjdæmpende foranstaltninger blev en selvfølgelighed, når samfundets tarv skal forvaltes.

Finn Langgaard

  • 0
  • 0

Lyd er noget underligt noget for. man kan finde lyde der ikke er i nærheden af det man kan kalde larm, altså under 80 DBA der for nogen er frygtelige og som ikke ænses af andre.

En dryppen af, tikken af et ur kan gøre nogen aldeles afsindige og de samme kan være trommeslagere i et rock orkester.

Og jeg vil også mene, at man skal skelne mellem lyd og vibrationer. Måletekniker Nielsen på DTH kunne uden at se ud af vinduet, fortælle hvor mange vogne der var på S toget i Banegraven langs Østervoldgade. Han anvendte et køkken ur, til at advare om det næste togs ankomst, for han kunne ikke høre toget for vejstøj!

Man kan derfor komme ud for at kunne mærke når et tungt køretøj kører forbi uden man reelt kan høre det, fordi man er ifærd med at foretage sig noget der også støjer.

Jeg ved, at lyde der ikke generer mig kan gøre andre afsindige og jeg føler med dem, hvis de ikke har mulighed for at flytte til et roligere sted. Trafik og maskinstøj generer ikke mig, men jeg bemærker da, når vindretningen gør, at jeg kan høre motorvejen eller toget.

Jeg ser helt bort fra den støj, en uventet plæneklipper eller knallert kan forårsage en stille sommeraften. Den lyd er uønsket af alle.

  • 0
  • 0

Lyd er noget underligt noget for.

Der er meget stor forskel på hvor mennesker sætter grænsen imellem dybe toner og hurtige vibrationer.

Nogle mennesker har tonehørelse helt ned imod 5-10 Hz, hvilket totalt forandrer lyd/støjbilledet.

F.eks er en langtsomtgående dieselmotor i tomgang meget ubehagelig for disse personer.

De "vægtningskurver" man anvende ved støjmålinger, filtrerer bevidst lave frekvenser fra, for at undgå at måleudstyret forstyrres af f.eks vindstøj omkring mikrofoner, eller hænder der ryster osv.

Derfor er "infralyd", for de der kan høre det, ofte infernalsk høj, uden at overskride grænseværdierne.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Hvis man vil opleve de meget dybe toner, er der kirkeorgler der har dybtone piber, hvis lyd kun kan høres af meget få, som toner, og stedet opleves som et tryk og sammen med de andre piber en fylde, fuldt på samme måde, som man kan opleve lydtrykket fra en stor bashøjtaler(Lansing) der ikke ikke kører på fuld skrue.

Jeg tror at styrken af lave frekvenser (DBA>0) har en indflydelse for hvor langt ned man kan høre ting i de lave frekvenser

Ifølge linket er man ifærd med at undersøge det lave område.

http://vbn.aau.dk/research/menneskets_hoer...

  • 0
  • 0

Lyd er noget underligt noget for.

Jeg ved, at lyde der ikke generer mig kan gøre andre afsindige og jeg føler med dem, hvis de ikke har mulighed for at flytte til et roligere sted.

Jeg ser helt bort fra den støj, en uventet plæneklipper eller knallert kan forårsage en stille sommeraften. Den lyd er uønsket af alle.

Det er næsten rigtigt det hele. En variant er "Forskellen på musik og støj er en generation".

Iøvrigt kan jeg nævne mange støjkilder, som er meget værre end en knallert eller en plæneklipper en stille sommerlørdagaften. Eksempelvis vil jeg hellere frabede mig kirkeklokker, fugles kvidren/skræppen op klokken fækali... om morgenen, barnegråd og en hund der bare gør og gør. Tjah - sådan er vi forskellige.

  • 0
  • 0

Der er intet nyt i at mange bliver voldsomt generet af dybe lyde. Jeg er en af dem. Komplet håbløs og finde forståelse og ikke mindst forslag til løsninger. Man møder mangel viden og på tekniske løsninger for folk som mig. Jeg er selv i gang med nogle tiltag, som jeg dog IKKE kan finde noget information om på WWW. Nok er der meget støj fra vores samfund, veje, vindmøller, og skibstrafikken, men hovedparten af vores huse er lavet af pap, og kan ikke dæmpe støj. Et kik til Tyskland viser at der laves lofter af beton og ikke bare en gang gipsplader som tagkonstruktion

Men vores samfund har vedtaget at lavfrekventlyd ikke kan høres af mennesker. Lægen siger at jeg er syg; Hvilket nok skal passe. Suk. Selv lyden af min brændeovn er et helvede, ........... men det kan jeg ikke høre, eller hvad?

  • 0
  • 0

Jeg ser helt bort fra den støj, en uventet plæneklipper eller knallert kan forårsage en stille sommeraften. Den lyd er uønsket af alle.

Dér trode jeg vi ikke var enige, Bjarke?

Jeg har ellers kæmpet en, trode jeg, forgæves kamp for rolige boligkvartere. Ikke mindst i weekenderne og på de stille sommeraftner. - Dét var, åbenbart, ikke [i]helt[/i] for døver øren!? (Her i landsbyen er der nogle som ynder at benytte buskryddere bl.a. kl. 9, søndag morgen! Dét mener jeg, burde afstedkomme dødstraf pr. dekret!) ;-)

Buskryddere, plæneklippere, kædesave, rundsave m.m.; mellem kl. 12:00 og 16:00 på hverdage! - Ellers, hold for fanden kæft!

  • 0
  • 0

Mange mennesker påstår, at de ikke kan høre infralyd, men alle har hørt infralyd uden at vide det. Af eksempler kan nævnes: Torden,fly, tog, ovne, kompressoranlæg, lastbiler, ventilationsanlæg og skibe. Står man på et bilfærgedæk kan alle høre den dybe infralyd, når motorerne startes op. Hvis vi omdøber "infralyd" til "dyb baslyd" er det nemmere at forstå, hvad denne dybe lyd er. På Aalborg Universitet var jeg sammen med en gruppe inde i "Infralydrummet", hvor vi blev testet. Højtalerne her udsender infralyd fra 20 Hz og nedefter. Nogle af personerne påstod, at de ikke kunne høre infralyd - og lyttede forgæves til f.eks. 16 Hz. Nogle af os hørte de 16 Hz som irriterende - og da styrken blev skruet op, forlod vi rummet, mens de, der intet hørte blev derinde. MEN... pludselig styrtede de ud.... der var blevet skruet så højt op for de 16 Hz, at de ikke kunne holde ud at høre den dybe larm, der gik gennem marv og ben. Med andre ord: Alle mennsker kan høre den dybe baslyd... hvis lydstyrken er kraftig nok. DTU testede i 2002 nogle af de mennesker, der har en bedre hørelse vedrørende den dybe baslyd - og det viste sig, at de hører lavfrekvent støj 15 dB kraftigere end andre. Ifølge lydeksperter er 3 dB en fordobling, når det drejer sig om lyd - så der er altså en gruppe, der hører den dybe larm 5 gange kraftigere. Miljøstyrelsen har oplyst, at det kun er mellem 3 og 5% af befolkningen, der har denne fine hørelse, som betyder, at de kan "drives til vanvid af en lydtortur" som andre slet ikke hører. Hvis de ca. 300.000 mennesker i Danmark, der har denne gode hørelse, også skal kunne holde ud at være her, må Miljøstyrelsen rette sig efter fagfolkene på Aalborg Universitet - og sætte støjgrænsen i det lavfrekvente område ned, da det p.g.a. den landsdækkende lydforurning af dybe lyde ellers ikke er muligt at bo i Danmark. Larmen findes naturligvis også i andre lande, men her er den ikke landsdækkende. Der er utallige steder i f.eks. Tyskland, hvor der kun er "normal støj".

Med venlig hilsen

Solveig Odderskov. www.infralyd.dk

  • 0
  • 0

Myndighedernes indædte kamp mod rygning står i skærende kontrast til deres nærmest passive holdning til støj. Støj kan være så invaderende at stressniveauet kræver usunde stimuli. Vi har en sundhedsminister og et folketing, som er så fixeret på cigaretter og vandpiber at de ikke kan rumme andre temaer angående sundhedsskadelig adfærd. Hænger det sammen med at vore politikere først og fremmest er moralister ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten