Rapport: Næsten alle MgO-plader skal skiftes

Håbet om, at man ikke behøver at pille facaderne af alle bygninger, hvor der er brugt MgO-plader, er udslukt. Sådan lyder det nu fra Byggeskadefonden, som i dag offentliggør resultaterne af en række undersøgelser af pladerne.

»På baggrund af undersøgelserne er det nu vores vurdering, at vi formentlig kommer til at skulle udskifte alle pladerne inden for den 20-årige periode, som vores forsikring dækker. Det er kun et spørgsmål om tid, før der vil opstå skader,« fortæller Byggeskadefondens sekretariatschef, Ole Bønnelycke.

Hidtil har forventningen fra Byggeskadefonden og deres rådgivere været, at det formentlig kun var halvdelen af pladerne, der skulle skiftes. Men nye undersøgelser foretaget af rådgivningsfirmaerne Bunch Bygningsfysik, Overfladeteknik Aps og i laboratorierne hos DTU og Force viser, at pladerne suger mere fugt end forventet, at det saltholdige vand, der driver ud af pladerne, får beslag og skruer til at korrodere hurtigere end frygtet, og at pladerne desuden mister deres styrke ved en relativ luftfugtighed over 93 procent.

Ramt af MgO? Del dine erfaringer og hjælp hinanden i Facebook-gruppen 'Vi med MgO-plader'

‘Det må konkluderes, at MgO-plader er uegnet til anvendelse som vindspærre under danske klimaforhold,’ lyder det opsummerende i rapporten, som de to rådgivningsfirmaer har forfattet i fællesskab.

Undersøgelserne viser desuden, at pladerne, i modsætning til hvad flere importører har hævdet, kan være grobund for skimmelsvamp, fordi pladernes pH-værdi ligger et stykke under 10, som er en grænse for, hvad skimmelsvamp kan gro på. Desuden er pladerne ikke helt uorganiske, som nogle af producenterne fremhæver. Der er nemlig blandet træsmuld i flere af pladerne.

Byggeskadefonden har fundet 69 almene byggerier, hvor der er brugt MgO-plader. Det er noget færre end, hvad fonden tidligere havde forventet. Af de 69 bebyggelser vil de 48 være omfattet af Byggeskadefonden, fordi de var afleveret, før fonden 6. marts 2015 advarede imod at anvende disse plader. Der mangler dog stadig at blive undersøgt omkring 50 byggerier yderligere - hvoraf de fleste er kommunale plejehjem.

Fonden har beregnet, at udskiftningen af pladerne i de 48 byggerier vil komme til at koste omkring 400 mio. kr. Beboerne i de ramte afdelinger vil skulle dække 5 procent af de 400 mio. kr - altså 20 mio. kr. Afdelingerne består af 5.500 boliger og regningen per bolig vil altså i gennemsnit blive 3.500 kr. Det vil kunne udløse mindre huslejestigninger i de berørte afdelinger. Fonden vil dog også forsøge at få erstatninger fra de rådgivere og entreprenører, der har projekteret og udført byggerierne. Om det vil lykkes kommer i høj grad til at afhænge af udfaldet af to syns- og skønssager, der er på vej gennem voldgiftssystemet. Sagerne forventes tidligst at blive afgjort i 2016.

Allerede nu går Byggeskadefonden i gang med at finde de byggerier, der skal repareres først. Det haster nemlig i nogle tilfælde, fortæller Ole Bønnelycke.

»Der er nogle byggerier, hvor skaderne allerede har udviklet sig så meget, at der skal gøres noget nu. Korrosionen af søm, beslag og skruer er nok den alvorligste risiko i denne sag, fordi regnskærmen ofte er fastgjort med skruer m.v., der er ført gennem MgO-pladerne. Undersøgelsen har vist, at galvaniseringen kan forsvinde på et år eller to, og så er der åbent ind til metallet. Fortsætter pladerne med at afgive salt vand, vil metallet også forsvinde hurtigt, og så risikerer man i værste fald, at facaden falder ned.«

I resten af byggerierne vil Byggeskadefonden sætte et overvågningsprogram i gang, så fonden kan nå at udskifte pladerne, før korrosion bliver et sikkerhedsproblem.

»Beboerne skal ikke være nervøse for, at noget vil falde ned, eller at det påvirker indeklimaet. Vi vil gribe ind, før det sker,« forsikrer Ole Bønnelycke.

Til gengæld kan rapporten få nervøsiteten til at stige i resten af byggebranchen, hvor der også er brugt MgO-plader mange steder. Hidtil har importører, byggemarkeder, leverandører, entreprenører, rådgivere og forsikringsselskaber reageret meget forskelligt på bygherrernes krav om at få udskiftet MgO-pladerne. Spørgsmålet er nu, om rapportens budskab om, at pladerne må anses som uegnede til brug som vindspærre i et dansk klima vil føre til, at de bliver fjernet alle steder.