»Der er indikationer nok til at sige, at det her er et væsentligt og ofte undervurderet problem«.
Sådan lyder det fra forskningschef Allan Astrup Jensen, der er hovedforfatter på en ny rapport for Sundhedsstyrelsen, som samler tilgængelig viden om de skadelige effekter, som miljøgiften PCB har på menneskers helbred.
Rapporten konkluderer, at PCB er en medvirkende årsag til både kræft, hormonforstyrrelser, fedme, lav sædkvalitet, problemer med immunsystemet og skader på nervesystemet.
I rapporten har Allan Astrup samlet både nye og gamle undersøgelser fra hele verden og delt resultaterne op i effekter på dyr og effekter på mennesker, og lighederne er slående.
»Vi ser præcis de samme effekter i dyreforsøg, som vi ser hos mennesker, der har været ekstra udsat for PCB i længere tid. Det styrker bevisbyrden,« siger Allan Astrup Jensen.
Undersøgelser viser også, at personer, som er udsat for PCB i indeklimaet, indånder op til 10 til 100 gange mere af miljøgiften, end hvad der i forvejen bliver indtaget med maden. Den konklusion rokker ved tidligere antagelser om, at langt det meste PCB ender i kroppen via vores kost.
Om PCB, der kommer ind i kroppen med indeluften, overhovedet er skadelig, har også været genstand for debat blandt forskerne. De typer af PCB, i fagsproget kaldet congener, som findes i indeluften, er mere flygtige end dem, som via forurening af det ydre miljø havner i vores kost. Men nye undersøgelser peger ifølge den nye rapport på, at de mest flygtige forbindelser i luften faktisk også gør størst skade på hjernen, mens andre giver kræft.
»Og det er bare de kendte effekter af de få congener, som forskerne har undersøgt. Der er mange andre congener, som vi ikke måler eller kender effekten af,« siger Allan Astrup Jensen.
I forvejen er vores indtag af PCB i dele af befolkningen højere end Verdenssundhedsorganisationen WHO´s anbefalede maksimale grænse på 20 nanogram pr. kg kropsvægt. Den værdi er baseret på den lavest observerede skadelige effekt, der er observeret på aber. For dioxin-lignende PCB overskrider flere i den danske befolkning også grænseværdien, især børn.
»Det er grund til at genoverveje, hvor stor mængde PCB vi vil tolerere i indeluften, fordi den mængde, som vi indånder, skal lægges oven i den mængde, som vi indtager gennem maden,« siger Allan Astrup Jensen.
Ifølge en rapport udarbejdet af rådgiverfirmaerne Grontmij og Cowi for Energistyrelsen har op mod 22.000 huse i Danmark et niveau af PCB i indeluften, der overskrider Sundhedsstyrelsens laveste aktionsværdi på 300 nanogram pr. m3. Ifølge den nye rapport kan rengøring og hyppig støvsugning sænke koncentrationen til under halvdelen, ligesom ventilation hjælper, men niveauet vil stige igen, fordi PCB hele tiden fordamper fra fuger og de øvrige materialer, som giften har forurenet.
PCB har især sidste år fået stor opmærksomhed af politikere, myndigheder og forskere, netop fordi stoffet er så udbredt i danske bygninger.
Rapporter har fastslået, at hver tiende bolig i landet indeholdt materialer med meget høje koncentrationer af PCB. Men samtidig blev det slået fast, at materialerne sjældent lækker PCB til indeluften i et niveau, der overskrider grænseværdierne for, hvornår det bliver anset for så sundhedsskadeligt, at materialerne skal fjernes, eller bygningen ligefrem rømmes.
I dag sker det ud fra Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier, som blev fastlagt i 2003.
Tidligere har danske forskere udarbejdet rapporten ‘Belysning af de mulige sammenhænge mellem erhvervsmæssig PCB-eksponering og risiko for udvikling af sygdom’. En af forfatterne, klinisk professor Jens Peter Bonde fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital, udtalte for nylig på baggrund af rapporten til Ingeniøren, at der ikke var grund til at gå i gang med dyre skolerenoveringer på grund af fundet af PCB.
Ifølge Jens Peter Bonde var fundet af PCB i blodet hos beboere i Farum Midtpunkt, hvor nogle af de højeste forekomster er målt, heller ikke alarmerende, fordi der var tale om de flygtige PCB-typer. Slå koldt vand i blodet, var derfor professorens budskab.
Allan Astrup Jensen var også medforfatter på den rapport, og han er ikke enig i Jens Peter Bondes konklusioner, slet ikke efter at han har gennemgået den seneste viden på området.
»Vi ser tydelige associationer mellem udsættelse for PCB og f.eks. sukkersyge, kræftrisiko og hormonforstyrrelser i udenlandske undersøgelser. Jeg mener ikke, at vi skal undervurdere risikoen ved PCB, bare fordi vi ikke har klokkeklare beviser på effekterne,« siger Allan Astrup Jensen.
»Folk dør jo ikke som fluer, men rammes i højere grad af livsstilssygdomme som følge af langtidseffekter. PCB ser ud til sammen med mange andre skadelige stoffer i vores miljø, f.eks. dioxin, at være en medvirkende faktor til stigningen i sygeligheden, men det er umuligt at skaffe håndfaste beviser for multifaktorelle sygdomme, der udvikler sig over længere tid.«
Uddrag fra rapporten - effekter på mennesker:
Udløser kræft:
I forskellige grupper af PCB-eksponerede arbejdere er der rapporteret om øget dødelighed af modermærkekræft, hjerne- og tarmkræft. I en anden undersøgelse var dødeligheden af livmoder-, prostata- og mavekræft samt myelomatose (en form for blod/knoglekræft) stigende med skønnet kumulativ PCB-eksponering. En arbejdsgruppe nedsat af det internationale kræftforskningscenter (IARC) konkluderede i deres seneste evaluering fra februar 2013, at der var tilstrækkelig evidens for en kræftfremkaldende effekt i mennesker, og PCB, herunder såvel dioxin-lignende som ikke dioxin-lignende, blev derfor klassificeret som kræftfremkaldende i mennesker (Gruppe 1). Denne seneste vurdering af PCB medtog blandinger af congener, fordi den kræftfremkaldende effekt ikke syntes begrænset til et lille antal congener, og fordi menneskers udsættelse for PCB, om det er fra indeluften eller fra andre kilder, altid sker som blandinger af mange congener. Skønt IARC normalt ikke inkluderer kilde-egenskaber i sin vurdering, så præciseres det at den nye klassificering også gælder de vigtige udsættelser for PCB fra byggematerialer, dvs. også de lavklorerede former for PCB.
Nedsætter sædkvaliteten:
PCB kan påvirke udviklingen og funktionen af forplantningssystemet hos mennesker. Rapporterede effekter inkluderer: nedsat sædkvalitet, hæmning af fosterudviklingen og øget risiko for ufrivillig abort.
Skaber hormonforstyrrelser:
Tilsyneladende er der en sammenhæng mellem PCB udsættelse og hormonforstyrrelser, så som nedsat niveau af kønshormoner i blodet og ændret funktion af skjoldbruskkirtlen.
*Medvirker til fedme: *
Mange undersøgelser tyder på, at PCB kan fremme udviklingen af fedme i mennesker og medvirke til øget forekomst af overvægt. Desuden tyder adskillige undersøgelser på en sammenhæng mellem PCB-udsættelse og ændringer i insulinomsætningen samt forekomsten af metabolisk syndrom, der øger risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme og diabetes. I en undersøgelse havde kvinder med de højeste PCB-niveauer i blodet tre gange så stor risiko for type 2-diabetes. Risikoen for type-2 diabetes er særlig høj for overvægtige personer, og de mest PCB udsatte overvægtige i Spanien havde da også ni gange forøget risiko for type 2-diabetes. En international videnskabelig workshop organiseret af de amerikanske sundhedsmyndigheder konkluderede fornyligt, at der var en forbindelse mellem PCB og øget risiko for type 2-diabetes, men at der ikke var tilstrækkelige data til at bevise en årsagssammenhæng.
Svækker immunsystemet:
Der er stigende evidens for, at PCB også i mennesker har en negativ påvirkning af immunsystemet gennem immunosuppression og immunsystem-stimulering/inflammation. Udsættelse for PCB er forbundet med øget forekomst af luftvejsinfektioner, øreinfektioner, influenza og skoldkopper hos børn i skolealderen.
*Svækker effekt af vacciner: *
Forøget PCB koncentration i blodet er ligeledes forbundet med lavere antistof respons ved barndommens rutine vaccinationer. I Slovakiet, hvor der er mange mennesker med særlig stor PCB udsættelse pga. en tidligere PCB-produktion og stor industrianvendelse, fødte de mest PCB-belastede mødre børn med nedsat størrelse af brislen.
Små børn er særlig udsat:
Udviklingen af fostre og småbørn anses for at være særlig følsom over for PCB’s effekter, specielt udviklingen af nervesystemet og neuropsykologiske funktioner påvirkes.
Risiko for sammenhæng med Parkinsons sygdom:
Endvidere kan der være en sammenhæng mellem PCB og udvikling af Parkinsons sygdom, idet koncentrationen af PCB153 var forhøjet i hjernevæv fra afdøde Parkinson-patienter, og en gruppe kvindelige arbejdere med kraftig PCB-udsættelse
havde en øget risiko for at få denne sygdom.
Forhøjet blodtryk:
Desuden er der undersøgelser, der tyder på, at PCB-udsættelse kan forårsage forhøjet blodtryk og forhøjet indhold af kolesterol i blodet og dannelse af atherosclerotiske belægninger og karsygdom.
