Rapport: Miljøbelastning fra sprøjtegifte stiger eksplosivt

De sprøjtegifte, der bliver kørt ud på de danske marker, ser ud til at blive stærkere og stærkere. Og miljøbelastningen fra dem er steget med mere end 30 procent på bare tre år.

Det viser en ny rapport fra Fødevareteknisk Institut ved Københavns Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen.

Rapporten har undersøgt de sprøjtegifte, der bliver solgt herhjemme og deres egenskaber er vurderet i forskellige kategorier, alt efter hvilke eksterne miljøfaktorer, de kan have en uheldig effekt på.

»For hver egenskab kigger rapporten på, hvilket tilladt pesticid, der har den 'værste værdi', f.eks. er mest giftigt for fugle. Det har så fået tildelt værdien 1 og alle andre pesticiders giftighed beregnes som en brøkdel af det. F.eks. er nogen af de mindst giftige pesticider (for fugle og andre organismer) fedtsyrer og kokosolie. De får en karakter tæt på 0,« fortæller kontorchef hos Miljøministeriet Lea Frimann Hansen og fortsætter:

»Hvis vi så ser på den generelle udvikling af, hvilke pesticider der anvendes, så kan man i rapporten se, at landmændene i stigende grad bruger pesticider, der ligger tættere på 1 end på 0 på skalaen.«

I rapporten har man analyseret den generelle udvikling for pesticiderne fra 2007 til 2010, og her viser det sig, at den gennemsnitlige miljøbelastning for de pesticider, der ender på markerne, er steget med 34 procent, mens behandlingshyppigheden er steget med 11 procent.

Groft sagt sprøjter landmændene altså oftere pesticider ud på deres marker, og det er sjældnere og sjældnere, at der er tale fedtsyrer eller kokosolie.

De er mere belastende for den omgivende natur. Til gengæld er risikoen for nedsivning ikke blevet større.

Pesticidetal chokerer og overrasker

Det er første gang, at en undersøgelse har set på, hvor stor miljøbelastning der er fra de pesticider, som bliver kørt ud på de danske marker. Tidligere har man udelukkende set på behandlingshyppigheden.

De nye tal for udviklingen kommer ifølge miljøminister Ida Auken som en overraskelse for mange.

»Landbrugets sprøjtemidler har været langt mere belastende for miljøet, end mange har troet,« siger hun i en pressemeddelelse.

Hos Enhedslisten er man bekymret over den uheldige tendens, tallene viser.

»Det er chokerende, at forbruget af pesticider ikke bare er steget i de seneste år, men at man også er gået over til pesticider, der belaster natur, miljø og sundhed mere. Det viser, at problemet med pesticiderne er langt større, end vi troede,« siger Per Clausen, miljøordfører for Enhedslisten.

Dokumentation

Rapporten om pesticidernes miljøbelastning

Emner : Kemikalier
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Thorbjørn

Jeg sidder også og småtripper, men lidt fra landbruget selv:

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

Og som den slutter af med:

"Rapporten kommer med ny viden, og vi har ikke haft denne målemetode i forhold til at kunne dele sprøjtegifte ind efter miljøbelastning før. Den viden har vi fået nu, og den gør, at vi kan arbejde fremadrettet med at løse problemstillingen," siger Henrik Frandsen.

Tænk sig, hvis vi kunne få en fremadrettet debat i denne tråd?

Men mon ikke spindoktorerne her på ing.dk har en hel anden holdning ...

  • 0
  • 0

Så vidt jeg ved har landbruget længe argumenteret for at man skulle måle på og regulere i forhold til de enkelte midlers farlighed. Dvs. ikke bare efter "behandlingshyppigheden" som man har gjort hidtil. Det har jeg også her på sitet.

De gamle regler som DN var med til at udforme var uhensigtsmæssige.

  • 0
  • 0

Kære Claus

Behandlingshyppigheden (BH) er en opgørelse af hvor mange gange årligt det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit kan sprøjtes med den solgte mængde plantebeskyttelsesmidler, forudsat de anvendes i en fastsat standarddosis.

BH opgøres på grundlag af registreringsindehavernes lovpligtige indberetning til Miljøstyrelsen af det årlige salg af pesticider. Salgsstatistikken dækker det samle-de salg af pesticider i Danmark. I opgørelsen af BH indgår kun den skønnede andel af de solgte mængder, som anvendes i landbruget.

Samlet set tegner landbruget sig for omkring 90 % af det samlede salg af pesticider. Standarddoseringen fastsættes af DJF (Århus Universitet) på grundlag af de effektivitetsforsøg, der ligger til grund for den effektivitetsvurdering, og som indgår i godkendelsesordningen for pesticider.

Så spørgsmålet Claus: Hvorfor skal Danmarks Naturfreningsforening nu kobles sammen med den opgørelsesmetode? Er spinnet allerede begyndt?

  • 0
  • 0

Det er fint, at Miljøministeriet endelig er begyndt at interessere sig for andet end den såkaldte behandlingshyppighed, der siger meget lidt om belastningen af omgivelserne. Det har været efterlyst i mange år.

Men det er besynderligt, at miljøministeren på basis af ganske få statistiske oplysninger kan slå fast, at "fra 2007 til 2010 er landmændenes forbrug af sprøjtemidler blevet 30 procent mere belastende for naturen”. Miljøstyrelsens ny rapport bygger på et spinkelt grundlag og kunne i lige så høj grad danne grundlag for følgende melding fra miljøministeren: ”Jeg har med glæde konstateret, at fra 2008 til 2010 er landmændenes forbrug af sprøjtemidler blevet 15 procent mindre belastende for naturen. Det tyder på, at landmændene omgås midlerne ansvarligt”.

Det er en smagssag, hvordan man udlægger mangelfuld statistik. Hvad sagde Churchill ?: ”Man kan kun have tillid til en statistik, man selv har forfalsket”.

  • 0
  • 0

[b] "Den nye indikator giver ikke noget mål for eventuelle effekter eller skader, der måtte opstå som følge af pesticidanvendelsen. Den er baseret på oplysninger om, ”hvor meget pesticid” der er solgt og disse midlers egenskaber, men den indeholder ingen oplysninger om, hvorvidt de udbragte pesticidmængder rent faktisk påvirker – endsige gør skade på - mennesker eller miljø. Derfor er det en belastningsindikator – ikke en skadeindikator". [/b]

Skaden ved landbrugets brug af plantebeskyttelsesmidler har været diskuteret mange gange både her og andre steder i Danmark, og dette indeks ændrer altså ikke på, at der ikke er påvist nogen skader, siden man holdt op med at bruge "gule midler" og fosformidler som "Bladan".

Det ændrer heller ikke på, at dansk landbrug bruger mindre end halvdelen så meget pesticid som andre industrilande per arealenhed og afgrødeenhed, og at danske fødevarer altid viser mindre restindhold af pesticider end udenlandske.

Det nye indeks, PBI, er et helt teoretisk tal, der ikke siger noget om, hvorvidt behandlingen af afgrøden medfører skade i praktisk brug - det er en indikator på, hvor stor risiko, der er ved midlet - gange solgt mængde - hvis det skulle blive spist, komme i grundvandet, ramme ønskede insekter osv. - Altså ikke noget om, hvorvidt det faktisk sker. - Og så er faren ved, at det kommer i grundvandet som bekendt vurderet efter en grænseværdi på 0,5 mikrogram per liter vand - også selv om midlet er 100 gange mindre giftigt end bordsalt og man skal - som med glyfosat - drikke 4 millioner liter vand med indhold på grænseværdien for at dø af det akut. (Det ville hele danmarks befolkning jo knapt værei stand til at drikke på en gang)

Hele denne specielt danske "leg" er et resultat af, at nogen - helt uden sagligt empiriskt grundlag - har bestemt, at pesticider er skadelige for miljøet og folks sundhed, og så laver man altså indekser over det. Sandheden er, at verdens befolkning ville sulte massivt uden pesticider, og der ville dø mange af farlige svampesygdomme, som nu enten er næsten udryddet eller stort set uryddet i afgrøderne.

Jeg tør slet ikke begynde at regne på, hvad der ville ske, hvis vi satte sådanne indekser op på, hvad vi spiser, vor medicin, vor adfærd osv. - baseret på negative bieffekter bestemt ud fra empiriske studier - [b]og vel at mærke uden at trække fordelene ved dem fra[/b]

For de 95 % af danskerne, der ikke ved andet om dansk landbrug end de myter, der er skabt af antroposofer og jing-jang troende, så giver dette måske mening, og det slutter vel ikke, før man - på samme måde som de engelske lorder fik nedlagt kornproduktionen i England fordi rævejagt var "mere naturligt", importerede kornet fra vasalstaten Irland og derved skabte Europas største hungerkatastrofe - importerer sin mad fra ulande. - Det bliver vel tilmed billigere - i hvert fald så længe, de er så fattige, at de ikke selv kan betale mere for maden, selv om de sulter.

Mærkeligt nok vil de pesticider, man dermed importerer med maden ikke belaste det danske PBI!!

Mvh og "god leg" ønskes her fra Norge

Peder Wirstad

PS: Hvorfor bliver alternativerne med pløjning, harvning og ukrudtstrigling, der dræber 75% af alle vibeunger og udleder store mængder CO2 ved drivstoffet til traktoren og pga. øget oxydering af muld, ikke også PBI-indekseret? - Leger I godt?

  • 0
  • 0

Så spørgsmålet Claus:

Hvorfor skal Danmarks Naturfreningsforening nu kobles sammen med den opgørelsesmetode? Er spinnet allerede begyndt?

Må jeg være fri...

Så vidt jeg ved blev indikatoren behandlingshyppighed indført på opfordring af "Bichel udvalget". Formanden for udvalget var en lektor fra et eller andet nordvestjysk gymnasium, som vel kun var med som representant for DN.

Jeg har ofte kritiseret at denne indikator ikke skelner mellem farligheden af forskellige stoffer.

Men lad os nu ikke hænge i fortiden. Jeg bifalder jo netop at man er gået over til en anden metode. Sådan som jeg altid har foreslået.

  • 0
  • 0

Kære Claus

Bevæggrundene for nedsættelse af "Bichel-udvalget":

"Folketinget vedtog den 15. maj 1997 en motiveret dagsorden som opfordrer regeringen til at nedsætte et udvalg med uafhængig sagkundskab, som bl.a. skal foretage en vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidforbruget inden for jordbrugserhvervene, herunder skal alternative muligheder for bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr og ukrudt i jordbrugserhvervet belyses."

Din historik halter for "behandlingshyppighed" var taget i brug før denne dato ...Faktisk var jeg på dyrskuerne i Roskilde og Herning i midt '90'erne, hvor vi havde plancher om dette emne - synd at du ikke så forbi!

Formålet med "behandlingshyppighed" var at få en bedre standard end forbrug af aktivstoffer. De aktive stoffer blev jo bedre og bedre og derfor ville landbruget helst blive målt på den indikator!

  • 0
  • 0

Når man i rapporten ser på hvilket tilladt pesticid, der har den 'værste værdi', f.eks. er mest giftigt for fugle og tildeler den værdien 1 og derefter beregner alle andre pesticiders giftighed som en brøkdel af det, kan statistikken ikke bruges til at sige noget om udviklingen! Hver eneste gang vi udfaser/forbyder det pesticid som har den værste værdi vil alle andre f.eks. fedtsyrer og kokosolie jo få en værdi, som kommer nærmere 1.

  • 0
  • 0

Det er undgået min opmærksomhed at du var Miljøstyrelsen, men så ved "VI" også det :o)

Der er ingen tvivl om, at alle der fremkommer med alamerende meldinger, gør det iden bedste mening, ikkesandt......der er aldrig skjulte dagsordner ´bag tingene....eller manglende totalt overblik......som Peder er lidt inde på.

For faktum er, at på trods af at vi er ret restriktive med sprøjning er vi ikke det land i Europa der har den højest gennemsnitsalder. Hardi har mange gode kunder i det latinske europa :o)

http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle...

Vi er glade for vort grundvand, men uden at kunne dokumentere det , så morer tyskerne sig med at konstatere at Rhinens vande er recirkuleret mindst 30 gange inden det forlader Bundesrepublikken

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geogr...

Den udbyggede infrastruktur og store befolkningskoncentration har medført omfattende forureningsproblemer. Indtil midt i 1970'erne blev vandet stadig mere forurenet, men iværksættelse af rensningsprogrammer har siden hjulpet; de mest forurenede strækninger er i begyndelsen af 2000-t. renere end i 1950'erne.

  • 0
  • 0

Din historik halter for "behandlingshyppighed" var taget i brug før denne dato ...Faktisk var jeg på dyrskuerne i Roskilde og Herning i midt '90'erne, hvor vi havde plancher om dette emne - synd at du ikke så forbi!

Bichel udvalget opfandt måske ikke begrebet, men det var vel dem der "kanoniserede" metoden:

"Bichel-udvalget konkluderede, at behandlingshyppighed er den bedste indikator for miljøbelastningen ved brug af bekæmpelsesmidler i landbruget. Udvalget anbefalede, at muligheden for at omlægge den nuværende værdibaserede afgift til en afgift baseret på behandlingshyppighed skulle undersøges."

http://www.skm.dk/public/dokumenter/publik...

"Svend Bichel, præsident for Danmarks Naturfredningsforening 1984-1996, får i 1997 til opgave at lede et udvalg, der skal kortlægge konsekvenserne af et totalt stop for brugen af pesticider i Danmark."

http://www.dr.dk/forurening/tidslinie/drik...

Således historiken.

  • 0
  • 0

Kære Bjarke - det her er sq for nemt!!!

For faktum er, at på trods af at vi er ret restriktive med sprøjning er vi ikke det land i Europa der har den højest gennemsnitsalder. Hardi har mange gode kunder i det latinske europa :o)

http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle...

Klik på din egen kilde og vi lever 1,8 år mindre ...

Vi er glade for vort grundvand, men uden at kunne dokumentere det , så morer tyskerne sig med at konstatere at Rhinens vande er recirkuleret mindst 30 gange inden det forlader Bundesrepublikken

Kom med en bedre kilde

  • 0
  • 0

Bichel udvalget opfandt måske ikke begrebet, men det var vel dem der "kanoniserede" metoden:

Glem det Claus

Indrøm at du ikke ved en skid om dette! Dn var ikke med til at indføre "Behandlingshyppighed"!

Det blev indført mere end 10 år før Bichel-udvalget blev nedsat!

  • 0
  • 0

Ja ja. whatever

Men det var om ikke andet Bichel udvalget der udråbte metoden til den bedste og foreslog at man skulle bruge kræfterne på at reducere denne parameter.

Der siger jeg bare, at man burde have indført den nye intelligente metode langt tidligere.

  • 0
  • 0

Hej Claus

Tror nok, at vi kan blive enig om, at den nye "indikator" er og vil blive bedre.

Men hvornår har landbruget kæmpet forat få en bedre "indikator - landbruget føler sig trægt på dette område og spindoktorerne er møj værre på ing.dk!

Forresten - hvor gemmer spinnerne sig i dag?

  • 0
  • 0

Forresten - hvor gemmer spinnerne sig i dag?

Artiklen:

"Groft sagt sprøjter landmændene altså oftere pesticider ud på deres marker, og det er sjældnere og sjældnere, at der er tale fedtsyrer eller kokosolie. "

Hvad har lige fedtsyrer og kokosolie at gøre? Sammenligne æbler og pærer?

I 2007 var kornprisen ca. det halve og rapsprisen 2/3, mens gødning, olie og pesticider steg. Forbruget derfor minimal. Så det er forventet at når afgrødepriserne fordobles(næsten tredobles) stiger forbrug af indsatsstoffer.

I rapporten har man analyseret den generelle udvikling for pesticiderne fra 2007 til 2010 ...

Som pesticidafgiften har været skruet sammen, så lægges en fast procentdel ovenpå handelsprisen, hvorved nyere og mere skånsomme midler derfor bliver dyrere end de billigere "gamle" midler. Det burde derfor ikke overraske nogen at:

..at landmændene i stigende grad bruger pesticider, der ligger tættere på 1 end på 0 på skalaen..

Hvilket er derfor landbruget og den tidligere regering ville ændre denne. Hvad Ida Auken nu vader rundt i med:

De nye tal for udviklingen kommer ifølge miljøminister Ida Auken som en overraskelse for mange. »Landbrugets sprøjtemidler har været langt mere belastende for miljøet, end mange har troet,«

.. må siges at være rent spin. Det Danmark har brug for er at forbedre konkurenceevnen, hvilket ikke løses med de stigende afgifter på fedt, sukker, NOx osv. Det er iorden med øgede pesticidafgifter på de ældre og mest belastende midler, mod at de nyere midler, der i forvejen er dyrere, slipper med en lavere afgift.

  • 0
  • 0

Men hvornår har landbruget kæmpet forat få en bedre "indikator

Nu ved jeg hvad du forstår ved at kæmpe, men de har da offentligt kritiseret behandlingshyppighed i årevis. Her f.eks. fra 2009:

"Faktum er, at behandlingshyppigheden intet siger om, hvorvidt eller hvordan pesticiderne påvirker miljøet. Derfor glæder vi os over, at der nu i forbindelse med Grøn Vækst er en ny vurderingsmetode på vej, der forhåbentlig kan give et mere retvisende billede af pesticidernes betydning, siger Søren Korsholm" (SK= plante og energipolitisk chef i landbrug og fødevarer). http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2009/Sept...

For så vidt angår debatører her på sitet har bl.a. Per Hansen kritiseret behandlingshyppighedsbegrebet i årevis. Jeg gider ikke grave citat frem, det er alment kendt.

  • 0
  • 0

Kære Claus

Vi er da ikke uenig om, at behandlingshyppigheden ikke er den bedste indikator, men har vi haft noget, der er bedre og har landbruget "kæmpet" for en bedre indikator?

  • 0
  • 0

Som vanligt sidder en række spindoktorer på for den store grupper af mennesker, som af en eller anden grund ser det som en livsopgave at dirve et sandt korstog mod landbruget - på spring gang ordet "pesticid" optræder. De mener at have utrolig stor viden om landbruget - det meste stammer fra medierne, hvilket hyppige links til dagspressen klart indikerer.

Behandlingshyppigheden er vel nok den fagligt set absolut dårligste indikator, man kan tænke sig, når politikere og miljøsektoren har holdt fast i den med arme og ben gennem mange år skyldes det sikkert, at alle uden forudsætninger kan håndtere den. Claus har ret i, at det var Bichel-udvalget, der kanoniserede metoden - dels lavede Bicheludvalget en fin rapport, dels var det et begreb som selv MFére kunne håndtere uden den lille landmålerprøve. Landbruget har i gennem mange år tryglet om at få sat mere fokus på de miljømæssige aspekter - det nye initiativ må da hilses velkomment, men der er langt til målet endnu. Man må endnu en gang konstatere, at den støste modvilje mod anvendelsen af kemisk planteværn ses hvor problemet er mindst. Jeg har felre gange efterlyst hvor man sprøjter mindre end her i landet - men ingen svarer, spindoktorerne ned det negative fortegn gider ikke bruge tid på den slags småting! Vi tager den igen: 1. Danmark har vel nok Verdens reneste drikkevand 80-90% af de få overskridelser af de politisk fastsatte vejlendende grænseværdier stammer fra kilder udenfor landbruget. Denne kendsgerning holder ingen af de negative spindoktorer af banen, de går målrettet efter landbruget og mener, at problemet med gamle og forlængst udfasede sprøjtemidler løses let og elegangt ved at forbyde al anvendelse af pesticider!

  1. Danske produkter hører til de, der indeholder de mindste mængder pesticidrester, hvis giftvirkning er ca. 1% af planternes egne giftstoffer.
Erfaringen gennem årene er den, at jo mindre problemet er, des højere bliver protesterne!

Ved godkendelsen af pesticider ses på rigtig mange faktorer, som gennemgås og vurderes af et panel af eksperter fra mange forskellige videnskabelige grene med retningslinier givet af WHO. Det er ikke et arbejde man overlader til personer med ensolid kedelpasserprøve, det skal der større ekspertise til, og den har vi benyttet os af gennem alle årende. Det må være fagfolk, der finder frem til egnede indikatorer - ikke folk med særinteresser, de kan og skal pege på problemer, mende skal og kan ikke vurdere. Man kan ikke forvente, at landbruget har den nødvendige ekspertise, erfaringerne har desuden vist, at Miljøstyrelsen heller ikke har det - hverken her eller på vandmiljøet (- jeg skal undlade at trække eksempler som ålegræs ind i debatten).

Landbruget har gennem årene efterlyst bedre indikatorer, hidtil for døve øren, derfor stor tilfredshed med at den tidligere fodslæbende fløj på Christiansborg nu har ændret er vågnet op retning siden de dannede regering - om det skyldes indførelse af rygekabiner ved jeg ikke.

Landbruget har gang på gang peget på, at der var mere grund til at vurdere efter giftighed og miljøbelasning af grundvand - hidtil har politikerne ikke været hjemme. (At grundvand ikke er det samme som drikkevand skal lige tilføjes, sa mange spindoktorerne plejer at kende forskel!)

Der er en mængde ting, der skal tages hensyn til når man vælger indikatorer, det har man været meget opmærksom på gennem årene.. Et stof - Benlate - blev anvendt en del i frugtplantager, det var desværre så ekstremt giftig for regnorme, at nedfaldne blade lå i et tykt lag. Bortset fra det var Benlate ikke specielt giftigt, men man naturligvis ikke have stoffer, der er ekstremt giftige for en nyttige organismer - de skal helt væk. Giftighed overfor bier, fugle etc. etc., er og skal være grundigt belyst, så der kan udarbejdes en brugsanvisning for midlerne - eller helt udfase problemstoffer. Intet nyt i dette - metoden har været anvendt i masser af år - og derfor er danske landbrugsprodukter anerkendt over den ganske verden, hvilket en valutaindtjening på ca. 70 mia. kr/år illustrerer. Besøgene i Spanien ved sikkert, at grøntsagerne her bades i en Rodalonopløsning for at sikre turisterne mod Roskilde-syge.

Så ros til regeringen - endelig et punkt uden løftebrud.

  • 0
  • 0

Hej Per - Kan du ikke snart komme med noget nyt?

Pesticidhandlingsplanen fra 1986 havde til formål at reducere forbruget af pesticider samt at lede forbruget over på mindre sundheds- og miljøskadelige midler. Målsætningen var, at forbruget målt både i kg aktivstof og behandlingshyppighed skulle reduceres med 50 pct. inden 1. januar 1997 målt i forhold til forbruget i perioden 1981-1985.

Herudover var målsætningen, at alle ”gamle” bekæmpelsesmidler skulle revurderes efter skærpede retningslinjer. Midlerne til opnåelsen af målene var hovedsageligt information, rådgivning, afgifter på bekæmpelsesmidler samt en styrket godkendelsesprocedure for bekæmpelsesmidler.

I en status for handlingsplanen fra 1997 blev det konstateret, at handlingsplanens målsætning om en opstramning af godkendelsesordningen var nået, og at salget af pesticider målt i kg aktivstof var jævnt faldende i hele handlingsplanens periode. Derimod var behandlingshyppigheden for landbruget ikke faldet som forudsat i handlingsplanen.

Folketinget vedtog i 1997 den motiverede dagsorden D105, som opfordrede regeringen til at nedsætte et uafhængigt udvalg, der skulle vurdere de samlede konsekvenser ved en afvikling af pesticidforbruget indenfor jordbrugserhvervene.

Bichel-udvalget blev nedsat i efteråret 1997 og afrapporterede den 23. marts 1999. Udvalget bestod bl.a. af Danmarks JordbrugsForskning, Dansk Familielandbrug, De Danske Landboforeninger, Dansk Planteværn, Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen.

Så skulle historiken være på plads igen-igen ...

Behandlingshyppigheden er vel nok den fagligt set absolut dårligste indikator, man kan tænke sig, når politikere og miljøsektoren har holdt fast i den med arme og ben gennem mange år skyldes det sikkert, at alle uden forudsætninger kan håndtere den. Claus har ret i, at det var Bichel-udvalget, der kanoniserede metoden ...

Hmmm - landbruget har aldrig været med til denne "dans"?

Landbruget har i gennem mange år tryglet om at få sat mere fokus på de miljømæssige aspekter - det nye initiativ må da hilses velkomment, men der er langt til målet endnu. Man må endnu en gang konstatere, at den støste modvilje mod anvendelsen af kemisk planteværn ses hvor problemet er mindst.

Bare lidt dokumentation Per?

Nej, landbruget har ikke ønsket mere fokus på de miljømæssige aspekter.

Med den ordning, der nu bliver indført, bliver mange af de såkaldte (landbrugsmæssige) gode pesticider meget dyrere; se f.eks:

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

Næste bliver vel, at man med udgangspunkt for miljøbelastningen fra det enkelte pesticid først vil se yderligere restriktioner for brugen af midlet og på længere sigt et forbud mod brugen af midlet i Danmark!

Jeg har felre gange efterlyst hvor man sprøjter mindre end her i landet - men ingen svarer, spindoktorerne ned det negative fortegn gider ikke bruge tid på den slags småting!

Måske du selv ville undersøge dette - sprøjerter Svensken i Halland, Skåne og Bleking mere eller mindre end os dansker?

Danmark har vel nok Verdens reneste drikkevand 80-90% af de få overskridelser af de politisk fastsatte vejlendende grænseværdier stammer fra kilder udenfor landbruget.

Du har gentaget dette mange gange, men aldrig ført bevis herfor. Dine tal stemmer da ikke overens med:

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

Landbruget har gennem årene efterlyst bedre indikatorer, hidtil for døve øren, derfor stor tilfredshed med at den tidligere fodslæbende fløj på Christiansborg nu har ændret er vågnet op retning siden de dannede regering ...

Hvem er de fodslæbende - pesticidhandlingspalnen blev til under en konservativ ledet regering og de sidste 11 år har været med en venstre ledet regering! Giv nu ikke de røde skylden for alt ...

... - og derfor er danske landbrugsprodukter anerkendt over den ganske verden, hvilket en valutaindtjening på ca. 70 mia. kr/år illustrerer.

Sagen uvedkommende, men det er nu kun kr. 40 mia. om året - du ved det, men vil ikke acceptere det!

Resten er overflødigt at kommenterer, så

Alt herfra

  • 0
  • 0

er vel Miljøministerens udtalelse: "Landbrugets sprøjtemidler har været langt mere belastende for miljøet, end mange har troet"? Det er jo ren manipulation! Hvordan kan hun tage noget, der i forvejen ikke er problematisk (fordi det jo er godkendt og anvendes efter reglerne), og så blæse det op til sådan en kommentar? Hendes brug af vendingen "end mange har troet" er dybt betænkelig i denne sammenhæng. Prøv lige at overveje, hvilke tanker det kan sætte i gang i folk der ikke ved noget om godkendelse og anvendelse af pesticider! Og en anden ting: Hvis noget i forvejen ikke er "belastende", bliver det jo ikke "tre gange så belastende", fordi man udtænker nogle indviklede parametre og ganger med tre!

  • 0
  • 0

@Nina,

er vel Miljøministerens udtalelse: "Landbrugets sprøjtemidler har været langt mere belastende for miljøet, end mange har troet"? Det er jo ren manipulation!

Enig - det er et bevidst forsøg på at tilsløre sandheden, man tager udgangspunkt i et år hvor der er købt mindt - og man får derfor altid et stigende forbrug! Det er ikke fr. Auken, der kan regne dette ud, men uden tvivl den hær af 68-ere, der leverer alle de tal og ord, huns skal bruge. Se:

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

Hendes udmelding vækker jubel hos den gruppe, der altid popper op når der siges noget negativt om landbruget. Tag dig endelig ikke af dem, de har sikkert på et eller andet tidspunkt raget uklart med en landmand - det skal erhvervet lide for. Ida Auken siger blot det, som hun har fået besked på af embedsmændende, der hovedsageligt består af 68-ere uden landbrugskendskab.

@SPA, det er idelige gentagelser, jeg mangler et svar på, hvilke lande der har renere drikkevand end vi har her i landet? Din reference er en gang "god dag mand - økseskaft". Og endnu en gang ser du helt væk fra, at hovedparten af de målte pesticidrester i drikkevand stammer fra kilder udenfor landbruget - og fra forlængst udfasede midler. Din tro på at ern skrap pesticidhandlingsplan vil gøre drikkevandet fri for pesticidrester med et slag er ikke faglig begrundet - de gamle midler fra DSB, dit gamle fortov o.a. kilder fortsætter skam nedad. Alene kvaliteten af vand fra kasserede boringer overstiger det, man kan købe på flaske i f.eks. Tenerife, der stammer fra en åben sø af overfladevand. Og man skal stadig indtage over 100 tons vand for blive syg af de gifte, landbruget udleder - jeg har ikke set beregninger, der vælter mit tal. At folk bliver irriteret over ikke at kunne det, er ikke mit problem.

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

Landbrugseksporten er ikke 40 mia kr. med ca. 70 mia. kr. sidste år, som du forlængst har fået at vide - dog kun 2-3 gange, det er sikkert ikke tilstrækkeligt, sdå derfor skal det jo nok gentages et par gange mere. Du har fået tallet at vide, men vil ikke acceptere det! Uden denne valuta kunne Vestas f.eks. ikke købe jern nok til sin produktion.

At der bruges valuta til så meget er der ikke noget særlig epokegørende i, det er landbruget uvedkommende, hvad samfundet bruger de penge til. Denne valutamængde medfører en land række sidegevinster i form at værditilvækst og eksport fra en land række dygtige virksomheder - se f.eks. de medfølgende referencer. De 70 mia. er forresten lavt sat, der er en lang række andre poster, man kunne medregne. Selv nettobeløbet på 40.000.000.000 kr svarer til ca. 8000 kr./dansker fra spædbarn til pensionist! Det synes jeg er flot, det vil en række mennesker gerne have ned på nul, for så bliver dirkkevandet jo rent og ugiftigt. Ak ja.

Hvad man bruger denne valuta til er landbruget uvedkommende, der købes frugt & grøntsager fra syden (med pesticidgaranti), masser af biler, jern til Vestas, foder m.v. Mange af disse indkøb er nødvendig for store dele af dansk industri, ellers vil de ikke kunne eksportere. Det beløb arbejder du ihærdigt med at få reduceret til nul, når målet er nået - at landbruget belastes så voldsomt at de må søge udenlands, hvor der ikke er samme negative holdning som herhjemme.

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

Den fodslæbende del af befolkningen er alle de, der ikke orker at sætte sig blot nødtørftigt ind i problematikken, de hujer i kor når de ser tal, der bekræfter deres fordomme - herrunder de manipulerede tal fra Ida Auken. I tallene indgår ikke udsprøjtede, men derimod indkøbte mængder. Hvor meget der er hamstret ind for at undgå evt. nye skatter og afgifter på produktionsmidlet. Ved næste beregning anvendes så tallet fra 2012 - det cirkus med talmagi fra Miljøstyrelsen kan den fodsløbende del ikke kan gennemskue - desværre. Bortset fra det, så er det ikke altid en fordel for landbruget, at der er en blå regering! De kan også læse tallene fra ADAM.

  • 0
  • 0

@Per

Somk du fortsat vrøvler. Et par eksempler:

Og endnu en gang ser du helt væk fra, at hovedparten af de målte pesticidrester i drikkevand stammer fra kilder udenfor landbruget - og fra forlængst udfasede midler.

Nej det ser jeg ikke bort fra - vil du ikke bare en gang for alle finde kilder, der kan belyse, om 80-90% af de få overskridelser af de politisk fastsatte vejlendende grænseværdier stammer fra kilder udenfor landbruget?

Din tro på at ern skrap pesticidhandlingsplan vil gøre drikkevandet fri for pesticidrester med et slag er ikke faglig begrundet - de gamle midler fra DSB, dit gamle fortov o.a. kilder fortsætter skam nedad.

Det har jeg aldrig skrevet og der vil sålænge der drives landbrug i Danmark også kunne findes rester af pestidider - tilsvarende, hvis andre parter må bruge midlerne i samme målestok!

Landbrugseksporten er ikke 40 mia kr. med ca. 70 mia. kr. sidste år, som du forlængst har fået at vide - dog kun 2-3 gange, det er sikkert ikke tilstrækkeligt, sdå derfor skal det jo nok gentages et par gange mere. Du har fået tallet at vide, men vil ikke acceptere det!

Det tal har jeg da forlængst kunne læse mig til uden dine nedsættende bemærkninger. Problemer er blot Per, at du ikke kan indse, at der er forskel på eksport og nettovalutaindtjening. Du glemmer de omkostninger som landbruget har til import af foder, energi, foder, hjælpestoffer m.v.

Derfor er det også uredeligt, når du skriver:

"Hvad man bruger denne valuta til er landbruget uvedkommende, der købes frugt & grøntsager fra syden (med pesticidgaranti), masser af biler, jern til Vestas, foder m.v. Mange af disse indkøb er nødvendig for store dele af dansk industri, ellers vil de ikke kunne eksportere. Det beløb arbejder du ihærdigt med at få reduceret til nul, når målet er nået - at landbruget belastes så voldsomt at de må søge udenlands, hvor der ikke er samme negative holdning som herhjemme."

Det eneste jeg har skrevet om landbruget er, at de skal overholde dansk landbrug. Hvilken regler der gælder i udlandet er i denne sammenhæng af underordnet betydning!

Nu, hvor emnet er sprøjtegifte, kunne du så ikke give os et bud på, hvad den nuværende pesticidafgidt koster landbruget netto og hvad den kommende pesticidafgift vil koste landbruget netto.

Derfor vil jeg slutte indlægget af med, som skrevet i en anden tråd, hvor du ikke kan eller vil se dine egen mangler:

Det er en dødsyg debat med Dig.

Alt herfra

  • 0
  • 0

Det eneste jeg har skrevet om landbruget er, at de skal overholde dansk landbrug. Hvilken regler der gælder i udlandet er i denne sammenhæng af underordnet betydning!

Øhm.. Hvem er det nu der vrøvler. :-)

Menes der godt landmandskab(glm)? Udenlandet er også Nord-Tyskland og Syd-Sverige, der er regioner i lande der er EU-medlemmer. Der iøvrigt har fælles historie med Danmark. Mange regler der kommer fra EU er de samme som dem Danmark ikke kan finde ud af at oversætte.

  • 0
  • 0

Hvis du gad læse Jan - så bliver jeg hele tiden af Per beskyldt for at ville nedlægge dansk landbrug. Dette har jeg aldrig ment, givet udtryk for eller skrevet!!!

EU-direktiverne er generelt kendetegnet ved, at der er øvre og nedere grænser for implementeringen af den pågældende akt.

Danmark vælger generelt en høj miljøstatus - dette er ikke kun gældende for landbruget - det kan landbruget i Danamrk så være uenige i eller ej; men det er altså de muligheder den til enhver tid siddende regering har mulighed for at vælge.

Hvorfor er det, at dansk landbrug altid kun vil have minst mulig regulering i driften, men når man skal sælge produkterne fremhæves de miljøforhold, som dansk landbrug drives efter?

Men vil du kære Jan ikke kom tilbage i tråden - hvad kan denne rapport bruges til på både godt og ondt?

  • 0
  • 0

Hvorfor er det, at dansk landbrug altid kun vil have minst mulig regulering i driften, men når man skal sælge produkterne fremhæves de miljøforhold, som dansk landbrug drives efter?

Når vi nu engang har et indre marked i EU og vi er medlemmer af EU, så er det på sin plads at samordne den regulering der nu skal være. Ellers er det superegoistisk at Danmark vil underkende det miljøarbejde der foregår i Nord-tyskland, Holland og Syd-Sverige idet Danmarks skiftende regeringer bliver enige om at brandbeskatte et mindretalserhverv. Hvilket er hvad pesticidafgifterne nu er blevet til, den generelle kompensationen til landbruget er faldet bort.

Om rapporten kan bruges til noget? Den undersøgelse der er foretaget indtil 2006/07 viser et langt mere positivt billede. Hvad jeg mener om denne undersøgelse skal sammenholdes med den foregående. Var det iøvrigt ikke i 2007 finanskrisen startede, med vild spekulation i fødevarepriser mm? Det er påfaldende med "cherry-picking" ved valg af periode. Hvis der fremkom rå uplukkede absolutte tal fremfor denne manipulation, ville argumenterne jo falde med et brag.

  • 0
  • 0

Kære Jan

Finanskrisen begyndte lidt efter medio 2008 ...

Valg af startår er da ikke "Cherry picking", men det år man i VK(O)-regeringen har valgt som udgangspunkt. Det er ikke noget Ida Auken lige har fået gennemført på de første 100 dage eller wa'?

Næst - 2007 er ikke så dårligt år som udgangspunkt.. 2008-2010 har været karakteriseret af stort forbrug, dvs. høj behandlingshyppighed. 2007 afviger ikke ret meget fra 2006, 2005, 2004 på dette område. Se blot:

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/S...

Du skriver:

"Hvilket er hvad pesticidafgifterne nu er blevet til, den generelle kompensationen til landbruget er faldet bort."

Jamen så får du også spørgsmålet:

"Kunne du så ikke give os et bud på, hvad den nuværende pesticidafgidt koster landbruget netto og hvad den kommende pesticidafgift vil koste landbruget netto."

For det du skriver er forkert og det ved du godt!

  • 0
  • 0

Finanskrisen begyndte lidt efter medio 2008 ...

Herhjemme, ja. Men det startede i 2007 med disse "junk-bonds" mm i USA. At regeringen i årtiet forinden havde tilladt en overophedning af økonomien og dannelsen af boligbobler ved vi nu. USA fjernede en "up-tick"-regel i 2007 og nogle år forinden 'the Glass-Steagall Act’. Men de almindelige dødelige mærkede først krisen for alvor i sidste halvdel af 2008.

.. 2008-2010 har været karakteriseret af stort forbrug, dvs. høj behandlingshyppighed. 2007 afviger ikke ret meget fra 2006, 2005, 2004 på dette område.

Se dette: http://www.maskinbladet.dk/artikel/vidence...

"Hvilket er hvad pesticidafgifterne nu er blevet til, den generelle kompensationen til landbruget er faldet bort." Hvad kaldes dette så?: http://www.maskinbladet.dk/artikel/regerin...

Så: at de nye afgifter blot danner et ekstra provenue i en underfinansieret finansbudget, er der ingen tvivl om.

For vi er vel enige om at Danmarks problem er konkurenceevnen, hvor medicinen ikke er NOx-afgift, fedt-afgift, sukker-afgift eller andre særlige partipolitisk motiverede brandskattebyrder. Her freder jeg heller ikke den tidligere regering.

  • 0
  • 0

Kære Jan - hvorfor svarer du ikke på spørgsmålene?

Danamrks Statistik er en uvildig instans, der ligger inde med tal om f.eks. behandlingshyppighed og du forkaster den med tal/tekst fra Maskinbladet, som kun skriver, at tallene var bedre for landbruget, hvis man havde taget udgangspunkt i 2008. Hvorfor lige tage udgangspunkt i et år med stort forbrug - ja endog meget stort forbrug, når 2007 har samme behandlingshyppighed som 06, 05, 04?

Du har endnu ikke svaret på landbrugets nettoomkostninger idag med pesticidafgifterne. De kommende afgifter er I jo allerede blvet kompenseret med kr. 1 mia. på jordskatterne - kom igen; hvorfor afspore debatten igen og igen?

De nye afgifter kommer fra "Grøn Vækst" - en VK(O)-plan og har intet med det nuværende finansbudget at gøre!

Ved godt, at du ikke kan li' det Jan; men erfaringen viser, at Danmark er kommet langt med at stille større krav miljøet og at det har forbedret konkurrenceevnen - landbruget vil bare ikke have disse "restriktioner", men gerne sælge deres produkter som produceret under miljøvenlige former!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten