Rapport: Megaprojekter risikerer at skubbe verdens skove forbi »farligt vendepunkt«

Illustration: Wikipedia

Megastore infrastrukturprojekter risikerer at skubbe verdens resterende skove forbi et »farligt vendepunkt«, hvor der ikke er en vej tilbage. Megaprojekterne kan - hvis ikke de stoppes - gøre det umuligt at leve op til FN's klimamål.

Sådan lyder meldingen i en ny rapport fra New York Declaration on Forests Assessment Partners, der er et konsortium bestående af 25 forsknings- og miljøorganisationer.

I 2014 bakkede 50 lande, 50 af verdens største virksomheder og flere til op om konsortiets erklæring om at love at reducere skovrydningen med 50 procent inden 2020 og stoppe ødelæggelsen af skovende inden 2030.

På trods af dette er der planer om at bygge titusindvis kilometer af veje samt miner og dæmninger i de sydamerikakanske, sydøstasiatiske og centralafrikanske skove, som derfor må ryddes for de store infrastrukturprojekter.

I dag ligger omkring halvdelen af de store miner - mere end 1500 - i skove. 2020-målet for skovene er allerede ramt forbi, mens skovrydningen eskalerer.

»Skovene befinder sig ved et farligt vendepunkt, og de her store projekter kan skubbe os over kanten,« siger Erin Matson, der er seniorkonsulent hos rådgivningsvirksomheden Climate Focus og medforfatter på rapporten, til The Guardian.

»Der er et meget smalt - og lukkende - vindue med muligheden for at genoverveje disse projekter. Regeringer, virksomheder og investorer er nødt til at tage sig sammen og handle hurtigt for at undgå yderligere skade på mennesker, dyreliv og natur.«

Læs også: Naturgenopretning kan lagre CO2 og øge biodiversiteten

»Infrastruktur og minedrift er sandsynligvis den største trussel«

Mange lande og virksomheder har introduceret forskellige planer for at forhindre skovrydning, men implementeringen er fortsat langt fra god nok, fremgår det af rapporten.

Kun 10 procent af 225 virksomheder, der driver miner i skove, svarede på rapportens forfatteres spørgsmål om biodiversitet. Ifølge rapportens hovedforfatter og administrerende direktør i Climate Focus i Berlin, Franziska Haupt, så er skovene »absolut essentielle« for klimamålene.

»Hvis vi ikke stopper skovrydning, så når vi ikke vores klimamål. Infrastruktur og minedrift er sandsynligvis den største trussel mod skove, måske endnu større en trussel end landbrug, fordi de giver globale markeder adgang til de fjerntliggende områder,« siger hun.

Læs også: Danske dyr trives i byerne - men ikke ude i naturen

Motorvej tværs gennem nationalpark

I rapporten fremgår det, at der var planlagt eller allerede påbegyndt enorme vejprojekter i størstedelen af de kritiske tropeskovsområder.

Regeringerne i fem Amazonas-lande investerede 27 milliarder dollars i de næste fem år for at bygge eller udbygge mere end 12.000 kilometer veje, som vil føre til skovrydning på omkring 2,4 millioner hektar, fremgår det af rapporten.

I Indonesien vil den kommende Trans-Papua-motorvej skære igennem Lorentz National Park, der er det største beskyttede naturområde i Sydøstasien. Dette åbner op for mere end 50.000 hektar minekoncessioner inde i nationalparken.

Derudover planlægges en ny jernbane i Kalimantan, der er den indonesiske del af verdens tredjestørste ø, Borneo. Dette åbner flere områder op for kulminedrift og palmeolieproduktion. I Papua Ny Guinea planlægges det af fordoble længden på landets vejnet inden udgangen af 2022.

I subsahariske Afrika sker der et boom i internationale investeringer i infrastrukturprojekter for at transportere mineraler og energi. Korridorerne skærer igennem 400 beskyttede naturområder og påvirker yderligere 1800, fremgår det af rapporten.

Ifølge Anthony Bebbington, der er minedriftsekspert og medforfatter på rapporten, så har folk i områderne behov for øget adgang til sundhedspleje og økonomiske muligheder, men at det ikke er med dette for øje, at de enorme vejprojekter planlægges.

»Deres formål er at gøre det lettere og billigere at udvinde kapital fra naturen på måder, som først og fremmest kommer den økonomiske elite til gode,« siger han.

Læs også: Rapport afslører: Næsten halvdelen af verdens kulvirksomheder trodser Parisaftalen

Uden prisskilt

Ifølge rapporten kan der tages skridt for at beskytte skovene mod at blive ryddet. Blandt andet kan de mange fordele ved skovene medtages i vurderingen af megaprojekterne.

»Hvis den sande værdi blev taget i betragtning - mindske klimaforandringerne, beskytte dyrs levesteder og reducere spredningen af zoonotiske sygdomme (såsom coronavirus, red.) holde vandkilderne rene og en lang liste med andre fordele, som ikke har noget prisskilt - så ville mange af de her projekter aldrig få grønt lys,« siger Erin Matson fra Climate Focus.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for en virkelig vigtig artikel om årsager, som giver stadig reduktion af skov (herunder tropiske skove). Skov som ellers er en af de vigtigste instrumenter til at binde CO2. Hans Peter

  • 12
  • 3
  • at minedrift optager så meget areal? Selv med store åbne miner virker det meget overraskende. Jeg havde en forventning om at det var oliepalmer i Asien og soya og kvægdrift i Amazonas, der var de store syndere.
  • 10
  • 0

Godt set Svend - som sædvanligt er alt, der bekymrer sig om klima og natur en del af en verdensomspændende konspiration rettet imod dig personligt -

Jeg tænkte jo nok du ville melde ind, og som sædvanlig med personlige kommentarer om mig og/eller andre. Det er fint nok at bekymre sig, men for at få andre med skal bekymringen begrundes lidt bedre. Er du overhovedet sikker på der er noget VIDENSKAB i rapporten?

Det eneste faktuelle jeg fandt var nogle arealer, som f.eks sammenlignet med arealer for skovbrande var små. Skovbrande og motorveje er ikke helt sammenlignelige, med mindre du betragter motorvejene som brandbælter.

  • 5
  • 5

Hvorledes skulle dét foregå?

således:

Lavbundsprojekterne skal reducere drivhusgasudledningen med ca. 68.000 tons CO2-ækvivalenter i perioden 2014-2020. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt ved at vandstanden hæves og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser

https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilsk...

  • 1
  • 6

HHH - jeg er ikke ekspert! Bare almindelig interesseret i det jeg udtaler mig om

Men side 16:

"1.3.3 Øvrige arealer Overgang fra landbrugsjord til infrastruktur og bymæssig bebyggelse medfører per definition ingen ændringer i emissionen af CO2 , hvis arealet er mineraljord i almindelig omdrift, idet det antages, at emissionen fra sådanne jorde vil være lig med bindingen (IPCC, 2004). Dette gælder også arealer under eksisterende hegn, frugttræer og – buske, haver samt arealer uden landbrugsmæssig anvendelse."

Heraf følger at hvis der ikke har været nogen CO2 binding/ udslip ved anlæg af en grusgrav, ændrer det ingenting at oversvømme grusgraven

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten