Rapport: Luftkvaliteten i 'grønne' huse er kraftigt påvirket af kemikalier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport: Luftkvaliteten i 'grønne' huse er kraftigt påvirket af kemikalier

En helt ny amerikansk undersøgelse viser, at indendørs luftforurening kan være et problem i mange hjem – selv i miljøvenlige bygninger.

Forskere fra Silent Spring Institute har undersøgt indeklimaet i en række boliger, der er renoveret ud fra grønne byggestandarder, primært energieffektivitet, både før beboerne flyttede ind, og efter de var kommet på plads med deres ting.

Konklusionen er, at boligerne ikke er blevet designet med folks sundhed i tankerne. For man fandt adskillige kemikalier, blandt andet flammehæmmere, der ser ud til at stamme fra isoleringsmateriale, da man undersøgte støv og luft.

Desuden fandt forskerne ud af, at der var brugt flere problematiske kemikalier i bygningen, som også kan findes i personlige plejeprodukter, formentlig tilsat malingen og gulvbelægningen som blødgører, konserveringsmiddel eller fungicid.

Også formaldehyd, et kræftfremkaldende middel, blev påvist i bygningen før indflytningen. Efterfølgende steg niveauet efter indflytning. Stigningen viser, at folks møbler og aktiviteter samtidig bidrager – som danske undersøgelser også har vist – til luftforurening indendørs.

Den amerikanske undersøgelse er interessant, siger Lars Gunnarsen, professor i indeklimaets sundhedspåvirkninger ved Statens Bygningsforsknings Institut, SBI, til Ingeniøren. For bare fordi noget er grønt, er det ikke nødvendigvis sundt.

Flammehæmmere og pesticider i byggematerialer

Lars Gunnarsen har været med til at udarbejde rapporten 'Uønsket kemi i bæredygtigt byggeri', som Miljøstyrelsen udgav for et år siden.

Rapporten peger på 49 problematiske stoffer, man bør undgå i produkter og materialer til byggeri ud fra hensyn til sundhed og miljø.

Så selv om Danmark har haft landsdækkende bygningsreglementer i mange årtier, der blandt andet skal sikre godt indeklima, er der stadig meget at tage fat på.

Mange brændbare eller bionedbrydelige byggematerialer opsættes steder, hvor fugtigheden kan blive høj, eller hvor der er risiko for, at de kan brænde.

Hvis skimmelsvampe og skadedyr kan finde næring, efterhånden som bionedbrydelige materialerne nedbrydes, bliver materialernes holdbarhed kort. Der kan også være særlige brandfarer i forbindelse med alternativer til traditionel mineraluldsisolering.

»Det kan således være fristende at bruge kemikalier som forudsætninger for at kunne bruge bionedbrydelige eller brændbare materialer steder, hvor de i sig selv ikke er tilstrækkeligt robuste,« siger Lars Gunnarsen.

»Der kan også være uheldige forskelle i den danske regulering af flammehæmmere og pesticider. Pesticidlovgivningen er ofte mere restriktiv end reglerne, der gælder for flammehæmmere. Borholdige kemikalier har begge virkninger, men er langt skrappere reguleret som pesticid end som flammehæmmer,« siger han.

Formaldehyd fra byggematerialer, rengøringsmidler og møbler

Samtidig kan vi i Danmark også føle os ramt af den amerikanske forskning, der viser, at luften i husene indeholder formaldehyd.

»Det er noget, som frigives fra billig lim i træprodukter, f.eks. spånplader. Det er jo ellers forholdsvis miljørigtigt at bruge en masse træspåner til at lave byggematerialer af, men formaldehyd er kræftfremkaldende. Og Danmark har et problem med formaldehydkoncentrationerne, og det stammer både fra byggematerialer, rengøringsmidler og møbler. Så der er en klar parallel mellem USA og Danmark,« siger Lars Gunnarsen.

»Ligesom der helt sikkert også er en parallel til flammehæmmere, fordi møbelproducenter propper flammehæmmere i den polstrede sofa. De er jo bange for at have produktansvar og blive sagsøgt for, at sofaen var årsag til, at huset brændte,« siger han.

Bæredygtigt indeklima og sundhed

Professoren mener, at vi i forhold til byggeri glemmer selve formålet.

»Det er ikke for at beskytte miljøet, at vi bygger huse. Det er for at skabe rammer om liv og beskytte menneskers sundhed, trivsel og produktivitet,« siger han.

Man opererer med tre bæredygtighedsbegreber: miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed - der ligestilles ud fra en holistisk tankegang.

»Jeg er jo en nørd i forhold til indeklima og sundhed, og jeg har det lidt svært med, at indeklima og sundhed bliver reduceret til et punkt under bæredygtighedsbegreberne,« siger Lars Gunnarsen.

USA-rapport kan bruges ved genopbygning

I USA opfordrer forskerne fra Silent Spring Institute til, at man benytter deres undersøgelse til at skabe boliger med bedre indeklima, fordi man kan aflæse, hvor de sundhedsbelastende stoffer primært stammer fra.

Det er især vigtigt i krisetider efter naturkatastrofer som orkaner, hvor der er behov for genopførelse af mange boliger, så man kan vælge materialer, der ikke gør folk syge, mener den.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Environment International.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

være kedelige stoffer i indeklimaet burde vel ikke være så overraskende hvis man anvender materialer som indeholder disse. Men artiklens overskrift kan læses som om det er et særligt problem i grønne huse, og det har jeg svært ved at tro at det skulle være. De byggematerialer, malinger og møbler der tales om, anvendes jo typisk lige så flittigt i almindeligt byggeri. Så med mindre det skyldes at grønne huse er tættere og ikke ventileres tilstrækkeligt, vil jeg mene at det er mest sandsynligt at det er et generelt problem i moderne byggeri - grønt eller ej.

  • 9
  • 0

Vist så, men er der ikke noget med, at moderne huse her i landet skal være nærmest lufttætte? Så hyppig og grundig udluftning er mere nødvendig end i en af Låsby-Svendsens rønner. Men år man alligevel er i gang, så er den friske luft i visse områder ikke bedre. Altså må der være et marked for filtre til en mekanisk udluftning (overtryk a la Regelbau?).

  • 5
  • 0

er vel at grønne bygninger ikke nødvendigvis har et godt indeklima, selvom man skulle forvente det.

At byggematerialer, inkl. isolering, lavet af brændbare materialer, som kræver tilsætning af bromerede flammehæmmer, kan få etiketten "grøn" er latterligt og svækker ideen om grønt byggeri.

Generelt er kriterierne for grønne byggematerialer for slappe med et ønske om at gøre næsten alle tilfredse.

  • 5
  • 1

Pointen er god nok. Men jeg ville nu sige, at man skal bygge huse, der både er gode for miljøet, men samtidigt også har et godt indeklima. Det er en udmærket god idé at bruge træfiber isolering, papiruldsisolering osv. Men idéen forsvinder lidt hvis det skal tilsættes en masse ikke-miljøvenlige og ikke inde-klima venlige stoffer for at "virke" efter one size fits all filosofien. Så ville det være bedre at kigge på hvordan man kan bruge disse gode produkter i byggeriet, på en måde så de er beskyttet mod fugt og brand. Måske med en fibergipsplade i stedet for en OSB-plade, indenfor den gipsplade, der vender ind mod indvendig side, fordi fibergips pladen giver ekstra brandbeskyttelse, påvirkes ikke af fugt og kan samtidigt fungere som et konstruktivt (stabiliserende) element i f.eks. lette stål, eller træ skelet konstruktioner. Så at bruge to lag (fiber)gips som generelt princip, i stedet for f.eks. en OSB plade plus en gips plade. Jeg nævner fibergips fordi det er stærkere end alm. gips og også er bedre mod brand. Måske både indvendigt og udvendigt i ydervæggen.

  • 2
  • 0

Er der virkelig problemer i ny-renoverede ”grønne” huse, må man først spørge, hvilke problemer?

Generelt er der positive erfaringer med renoveringer af boliger og kontorer, hvor der er anvendt ”grønne” kriterier i valg af materialer (fx lav-emitterende materialer), energi og ventilation-tekniske betragtninger. Det gælder også i Boston-studiet, hvor indeklimaet blev målt i boligerne (fra 30’ og 40’erne) hos 30 lavindkomst familier og et år efter, de var flyttet ind i enten konventionelle eller ”grønne” boliger. Målingerne i de ”grønne” boliger, der blev taget over ca. en uge, viste markant lavere koncentrationer af partikler (PM2.5) (-57 %), nitrogen dioxid (-65 %) og nikotin (-93 %) i forhold til de gamle boliger (kontrol). Der blev der også rapporteret færre klager over skimmelsvamp, skadedyr, og inadækvat ventilation. Derudover var median-koncentrationen for formaldehyd 35 % lavere og kun 10 % af internationale guidelines for cancer i næsehulen, fx WHO (2010).

Blev indeklimaet så bedre? Beboerne besvarede spørgeskemaer om oplevet helbred og 14 gængse indeklimasymptomer (både sensoriske og centralnerve-baserede). Der rapporteredes ca. 50 % lavere symptom-score i de ”grønne” boliger ift kontrolboligerne, hvor der også oplevedes et dårligere helbred. Forekomst af astma-symptomer, hospitalsbesøg og skolefravær var signifikant lavere hos børn i de ”grønne” boliger.

Er de ”grønne” boliger så ”kraftigt” påvirket af kemikalier som beskrevet i Ingeniøren på basis af en opfølgende artikel fra 2017? Forfatterne har målt 58 kemikalier i rumluften før og efter indflytning, for det meste i nanoskopiske mængder, og forsøgt at adskille de byggemateriale-relaterede kilder fra de aktivitets-relaterede (personlige plejemidler, parfumer, biocider, oa). Cirka halvdelen af kemikalierne kunne tilskrives personlige aktiviteter. Der observeres markante fald i flere af kemikalierne, men også betydelige stigninger, især blandt parfumestoffer. Hvorvidt dette skyldes forskelle i ventilation (årstid) eller ændret forbrugermønster er uklart.

Kemikaliernes potentielle sundhedsmæssige betydning gennemgås i artiklen ved på uvederhæftig måde at citere diverse og tilfældige artikler, helt ukritisk og uden relation til hverken eksponering eller sundhedsmæssig risici. For de kemikalier, hvor der foreligger sundheds-baserede tærskelværdier for indeklima, fx den tyske indeklimakommission, er de målte niveauer flere størrelsesordner lavere. Førsteforfatteren Robin Dodson siger, at disse kemikalier kan resultere i en række sundhedsproblemer, hun mangler bare dokumentationen, og man må egentlig spørge for hvad? Studiets resultater giver i hvert fald en positiv vurdering. Hendes artikel vil for de uindviede virke skræmmende, hvilket også afspejles af hendes institut.

Der er efterhånden flere renovationsstudier, der har vist forbedringer i form af lavere niveau af kemikalier og forbedret luftkvalitet og som man det kan forvente vil stige i takt med implementering af EU harmonisering i testning af materialers emission og sundhedsmæssige vurdering.

Colton M, MacNaughton P, Vallarino J, et al. Indoor air quality in green vs. conventional multi-family low-income housing. Environ Sci Technol 2014;48:7833-41.

Colton MD, Laurent JG, MacNaughton P, et al. Health benefits of green public housing: Associations with asthma morbidity and building-related symptoms. Am J Publ Health 2015;105:2482-9.

Dodson RE, Udesky JO, Colton MD, et al. Chemical exposures in recently renovated low-income housing: Influence of building materials and occupant activities. Environ Int 2017;109:114-27.

  • 0
  • 0

Det første bliver vel at vi har nogle sensorer, så vi kan checke det her.


Hvad med ikke grønne huse?
Det lyder godt at måle, men forudsætningen er vel at man så kan gøre noget. Kan man det?
Som wundergrounds reklame:
Let's Clear the Air

There aren't enough air quality sensors in the United States, so it's hard to track air pollution. Please help collect this data to keep your family and neighbors healthy.

Luften bliver ikke bedre af at du måler den, du bliver til gengæld alarmeret (måske unødigt) over noget du ikke rigtig kan gøre noget ved.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten