Vandstanden i havene omkring Danmark vil frem til år 2100 stige med mellem 70 og 80 centimeter. Det betyder, at Danmark er blandt de fem lande i EU, som vil komme til at stå med de største skadesomkostninger ved havvandsstigninger i forhold til bruttonationalproduktet. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
Meddelelsen er udsendt på baggrund af en ny rapport, som er udarbejdet af forskerkonsortiet CRES, der består af DMI, Geus, DTU, Københavns Universitet, DHI og Aarhus Universitet, som har arbejdet med tal fra FN's klimapanel, IPCC.
Ifølge rapporten medfører klimaforandringerne, at en vandstand i København på 1,7 meter over normalstanden, som i dag forekommer hvert 500. år, vil komme til at forekomme flere gange om året. Til sammenligning fik stormen Bodil vandet til at stige til 1,68 over normalstanden. Ligeledes forventes vandstande på mere end fire meter over normalen i Esbjerg, som tidligere blev vurderet til at indtræffe hvert 100. år, at komme til at forekomme hvert femte år i 2100.
»Denne rapport kan godt virke skræmmende, fordi den tegner et dystert billede af nogle af de scenarier, vi vil komme til at opleve. Men når vi skal tilpasse os det ændrede klima, er vi nødt til at se realiteterne i øjnene. Viden er udgangspunktet for handling, og vi skal sikre, at vi løbende tilpasser vores samfund på denne baggrund,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i pressemeddelelsen.
»Løsningen ligger ikke ét sted, men skal komme flere steder fra. Vi er i fuld gang med at forebygge mod oversvømmelser fra skybrud som dem, der i løbet af de seneste måneder har ramt nordjyder, vestjyder og københavnere. Kommuner har lavet klimatilpasningsplaner, og nu skal planerne omsættes til handling, og der skal laves konkrete projekter. Det er et vigtigt skridt i en lang proces,« fortsætter hun.
Ud over vandstigningerne opstår der flere problemer i kølvandet på klimaforandringerne. Blandt andet viser analyserne, at behovet for markvanding vil stige i Vest- og Sydjylland med mellem 50 og 100 procent.
Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Enhedslistens Morten Kabell, forklarer i sin egen pressemeddelelse, at landets største kommune er lang med planer for at sikre mod de øgede vandmængder. Han opfordrer samtidig regeringen til at komme mere på banen, da vandet ikke stopper, bare fordi der er en kommunegrænse. Ifølge Morten Kabell skal der bygges flere diger og dæmninger, men finansieringsmodellerne er så uklare, at regeringen må ændre på reglerne.
»I dag er det de grundejere, der bliver ramt af stigende vandstande, der skal finansiere de nødvendige diger og dæmninger. Den model passer ikke til den omfattende trussel, som vi står over for. Staten og kommunerne må i fællesskab påtage sig ansvaret for at finansiere de tiltag, der skal beskytte os mod havvandsstigningerne,« siger teknik- og miljøborgmesteren.
Også Esbjerg efterlyser hjælp fra staten, selv om øget vandstand allerede nu indgår i kommunens planlægning.
»Vi har diger langs med Vadehavet, og der er ingen tvivl om, at de også vil blive udsat for større pres. Hvis store dele af de danske kyststrækninger i den grad bliver udsat for angreb, er der ingen tvivl om, at det er mere, end den enkelte kommune kan løse alene,« siger Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup (V), til Jyllands-Posten.
Havneområderne i Esbjerg blive i forvejen jævnligt oversvømmet, og kommunen sikrer nye byggerier ved at lægge dem højere end hidtil.
Politiken skriver, at København har planer om at bygge to enorme diger, som skal beskytte mod stormflod, og som vil koste op mod 2,5 milliarder kroner. Samtidig står borgere over hele landet med bolig ud til kysten selv med ansvaret for at sikre sig mod vandmasserne, og det er en uholdbar situation, mener Kommunernes Landsforening.
»Den ordning går ikke længere, når oversvømmelserne bliver så store, som man nu venter. Vi foreslår, at man gør det til kommunernes ansvar at stå for kystbeskyttelse«, siger Eske Groes, kontorchef i Kommunernes Landsforening, til Politiken.
