Off-topic:
Dyrk lige det billede, der må blive en helt fantastisk udsigt fra den bro, når den engang bliver færdig :-)
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
En fatal fejltagelse begået af et ingeniørfirma ser ud til at være årsagen til, at en skråstagsbro i Colombia kollapsede 15. januar i år. Kollapset kostede ti arbejdere livet, og flere blev sårede. Efterfølgende hyrede bygherren, det private selskab Coviandes, to amerikanske ingeniørrådgivningsfirmaer til at finde ud af, hvordan den ene pylon på den knap 500 meter lange skråstagsbro pludselig kunne kollapse.
I slutningen af april var rådgivningsfirmaerne Modjeski and Masters og American Geotechnical and Environmental Services (AGES) så klar med en spansk præsentation af resultaterne. Ingeniøren har fået hjælp af broingeniør Francisco Barrantes fra Rambøll til at oversætte præsentationen, og konklusionerne var entydige: Der var hverken fundet fejl i materialer eller entreprenøren Gisaicos udførelse. Men ingeniørfirmaet Area Ingenieros Consultores S.A.S, der projekterede broen for Gisaico, begik ifølge amerikanerne én enorm fejl:
Broen blev opført med diamantformede pyloner – en stil, der også kendes fra den danske Farøbro. I den type pyloner vil pylonernes egenvægt sammen med vægten af kabler og brodæk forsøge at ‘skubbe’ pylonernes ben udad. For at modvirke det er der både på Farøbroen og broen i Colombia støbt et trækbånd under brodækket. I trækbåndet er der efterspændte kabler, der forhindrer pylonbenene i at blive skubbet fra hinanden.
På den colombianske bro er der imidlertid også en armeret betonvæg under dette trækbånd. Betonvæggen var slapt armeret, og ifølge undersøgelsesrapporten var det under projekteringen af trækbåndet og væggen, at ingeniørerne begik en fejltagelse.
De colombianske ingeniører har efter kollapset fortalt deres amerikanske kolleger, at de antog, at trækkræfterne både ville blive optaget af de efterspændte kabler i trækbåndet og af armeringen i væggen nedenunder. Desuden forventede de, at trækkræfterne ville blive omfordelt langs væggens kant. Men undersøgelsens analyser viser, at trækkræfterne i virkeligheden var koncentreret i væggens øverste del, så armeringen i bunden af væggen har ikke optaget den del af kræfterne, som ingeniørerne antog.
»Kollapset skyldes en projekteringsfejl. Trækbåndet og toppen af den armerede væg havde ikke styrken til at modstå trækket mellem pylonens ben, som er koncentreret i dette område. I projekteringen blev det fejlagtigt antaget, at kræfterne ville fordele sig langs væggen,« skriver det amerikanske ingeniørfirma i deres præsentation, hvor de også kalder det ‘usædvanligt’, at de colombianske designere valgte at bruge en væg til at optage trækkræfter.
De amerikanske ingeniørfirmaer har også undersøgt, om entreprenøren har brugt materialer af ordentlig kvalitet, og om arbejdet er udført som projekteret. Og der er ifølge rapporten ikke grund til at pege fingre ad entreprenøren, Gisaico. Testene viser, at betonen havde større trykstyrke end foreskrevet, og såvel armeringen som efterspændingskabler levede også op til kravene.
Både analyser, undersøgelser og en videooptagelse fra et sikkerhedskamera i nærheden fortæller den samme historie, skriver Modjeski and Masters og AGES.
Kollapset skete, da der var 80 meter mellem de to brodæk. På den kollapsede pylon manglede der at blive monteret skråstag. Den eneste grund til, at pylonen på den anden side af kløften ikke fik samme skæbne, var, at man her manglede at montere tre stag, og at entreprenøren endnu ikke havde støbt så meget af brodækket. Ifølge præsentationen var belastningen på den anden pylon aktuelt oppe på 96 procent af den belastning, der var på den kollapsede pylon, da den faldt sammen.
Men nu skal den tilbageværende pylon ned. Sådan lyder anbefalingen i rapporten i hvert fald. Den er så tæt på at kollapse, at den bør rives ned med sprængstoffer så hurtigt som muligt.
Bygherren har meldt ud, at de vil påbegynde nedrivningen, så snart forsikringsselskaberne har sagt god for det. De forventer ifølge mediet El Heraldo at have genopbygget broen i løbet af 18 til 24 måneder.
Ved siden af bygherrens undersøgelse er myndighederne også i gang med deres egen undersøgelse for at kunne vurdere, om der skal rejses sigtelse mod nogle af de involverede virksomheder.
Ingeniøren har kontaktet både Modjeski and Masters og Area Ingenieros Consultores S.A.S for at få deres kommentarer til undersøgelsen. Ingen af virksomhederne er vendt tilbage, før Ingeniørens deadline.
