Rapport: Industrien blæser på advarsler om skadelige kemikalier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Rapport: Industrien blæser på advarsler om skadelige kemikalier

Kortsigtet profit sat over befolkningens sundhed - eller bevidst nedtoning af risici ved ny teknologi. I rapporten 'Late lessons from early warnings' gennemgår Det Europæiske Miljøagentur (EEA) 20 casestudier med eksempler på en sådan adfærd fra virksomheder over for ny teknologi med potentielt risikable effekter.

»Rapporten dokumenterer meget klart, at der kunne være taget bedre og mere forsigtige beslutninger, end det blev tilfældet, på de tidspunkter, hvor nogle forskere har bragt advarsler frem,« siger direktør i Fonden Teknologirådet Lars Klüver. Han har siddet i to arbejdsgrupper i forbindelse med rapporten, der netop er kommet på gaden.

Et fremtrædende eksempel er kemikaliet bisphenol A (BPA), der er et af de mest omdiskuterede og undersøgte kemikalier i nyere tid. Bisphenol A er også et af de bedst sælgende kemikalier, og det er måske grunden til, at der ifølge EEA's analyse er forskel på resultater af henholdsvis uafhængige og industrifinansierede undersøgelser af stoffet.

Rapporter skabte politisk støj

Der er ikke tvivl om, at BPA er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Men de mange resultater og forskellige tolkninger har skabt støj for politikerne.

De første advarsler kom i 1993, men først i 2010 skar danske politikere igennem, og som det første land i Europa forbød Danmark BPA i produkter rettet mod børn på 0-3 år.

Fra 1. juni 2011 har det ikke været tilladt at sælge sutteflasker med BPA i hele EU, og Frankrig har netop effektueret et forbud mod BPA i alle produkter, der har berøring med fødevarer. I Sverige diskuteres netop nu et totalforbud.

Herhjemme argumenterede plastindustrien imod et forbud, fordi der ikke fandtes et alternativ til BPA, der var lige så godt som kemikaliet.

Men seniorforsker Steffen Foss Hansen fra DTU Miljø, der er medforfatter på EU-rapporten, køber ikke det argument:

»Det er rigtigt, at alternativerne måske ikke er lige så veldokumenterede. Men har man et problematisk stof, skal man til enhver tid gå ind og skifte det ud. Og så skal man selvfølgelig sørge for med det samme at undersøge alternativet, som man har skiftet til,« siger han.

Hold øje med nano

En af de nye teknologier, rapporten ser nærmere på, er nanoteknologi, der går sin sejrsgang i mange typer industrier som en af de mest perspektivrige teknologier lige nu.

Men ifølge EEA er det netop en af de teknologier, myndigheder over hele verden bør holde et skarpt øje med, så det ikke ender med at være til skade for menneskers sundhed.

Steffen Foss Hansen har netop nanoteknologi som sit fagspeciale. Han mener, at forskningen i miljø- og sundhedseffekter skal prioriteres, og at myndigheder i Europa og resten af verden må få styr på udbredelsen af nanoteknologis anvendelse.

I Danmark har regeringen sat 24 millioner kroner af til at få bedre styr på nano, men med EEA's nye rapport in mente mener Steffen Foss Hansen, at myndighederne allerede nu bør regulere bl.a. nanosølv.

»Vi ved, at sølv er skadeligt for miljøet. Derfor kan man bruge forsigtighedsprincippet og forbyde det i alle produkter, hvor det ikke er strengt nødvendigt,« siger han og peger bl.a. på sportsstrømper, hvor nanosølv giver en bakteriedræbende effekt:

»Man håber på at kunne bruge nanosølv i behandling af resistente bakterier, så der er ikke nogen grund til at tage den risiko at anvende det i alle mulige andre produkter.«

Der findes ingen optælling af, hvor mange gange det såkaldte forsigtighedsprincip er blevet brugt, siden det i 2000 fik sin egen resolution i EU. Men det er mest blevet anvendt i praksis af de nordiske lande og Frankrig.

Miljøstyrelsen: Vi regulerer allerede

I Miljøstyrelsen mener Pia Juul Nielsen da også, at de danske myndigheder generelt er gode til at regulere over for industrien, hvis der har været en begrundet mistanke.

»For eksempel i forhold til hormonforstyrrende stoffer, hvor vi går nye veje, sådan som rapporten anbefaler, og i høj grad er med til at påvirke EU,« siger hun.

I forhold til nanoteknologi vil Miljøstyrelsen se nærmere på rapporten. Pia Juul Nielsen vil ikke love, at anvendelse af forsigtighedsprincippet kommer i spil nu.

»Men vi skal helt klart have mere viden om nanoteknologi,« siger hun.

Lars Klüver rådgiver til dagligt beslutningstagere om teknologiens muligheder og konsekvenser

Han beskriver politikernes problem sådan, at der på et tidspunkt foreligger modstridende forskningsresultater. Nogle kan se sundheds- eller miljøeffekter, andre kan ikke.

»Forsigtighedsprincippet går netop i den situation så ud på at lade tvivlen komme sundheden og miljøet til gode,« siger han.

Et værdibaseret valg

Men det er et værdibaseret valg, som vil blive udfordret af andre interessenters værdibaserede krav, som forskere og industri med ønsker om at få lov til at gå videre med de nye teknologier, påpeger Lars Klüver.

»Der findes mange velafprøvede og velfungerende metoder til at lave den balanceakt. Hvis politikerne ønsker at bruge dem, vil de efter min mening i langt de fleste tilfælde være rigtigt godt klædt på,« siger Lars Klüver.

Steffen Foss Hansen mener grundlæggende, der de seneste fem-ti år er opstået en misforståelse af, hvad forsigtighedsprincippet er.

»Det er blevet fremlagt som et stop for al teknologiudvikling, og det er stærkt uheldigt. For vi kan sagtens få guidet teknologiudviklingen i den rigtige retning, uden at vi om 20 år skal sætte spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet skulle have den teknologi,« siger han:

»Det er et princip om, at vi ikke skal bruge videnskabelig usikkerhed som argument for ikke at gøre noget,« slår han fast.

Dokumentation

Læs rapporten 'Late lessons from early warnings'

Vi bliver jo tæppebombarderet med rapporter om at det ene og det andet måske og muligvis og i værste fald kan være farligt. Rapporterne udmaler derefter stoffets farlighed i sig selv, uden hensyn til at det altså kun optræder i knap målbare doser.
Det er da udmærket med advarsler, men forskerne skulle måske gøre deres arbejde færdigt først, og lige finde ud af hvor farligt det er i de koncentrationer man udsættes for.
Som artiklen er inde på, så sker det også at man i skyndingen skifter et stof ud med at andet, som viser sig at være værre.

  • 0
  • 0

Det er da udmærket med advarsler, men forskerne skulle måske gøre deres arbejde færdigt først, og lige finde ud af hvor farligt det er i de koncentrationer man udsættes for.

Så indtil man finder ud af om et mistænkt stof er farlig i x koncentration, så synes du at det skal være lovligt at bruge i alle koncentrationer?

Det hedder altså ikke 'uforsigtighedsprincippet'!

  • 0
  • 0