Rapport: Iltsvindet er lavt i år - men det er bare lidt forsinket
Hvert efterår udgiver Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet fire rapporter, som undersøger iltsvind i de danske farvande. Den særlige iltsvindsovervågning foretages løbende fra juli til og med november, hvor iltsvindets omfang er størst; blandt andet grundet højere vandtemperaturer og mildere vinde henover sommeren.
Jens Würgler Hansen fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) forklarer til Ingeniøren, at de tidligste eksempler på iltsvind i år – hvis man ser bort fra områder med mere eller mindre permanent iltsvind – først opstod op til to måneder senere end sidste år, hvor iltsvindssæsonen dog startede usædvanligt tidligt.
Den sene etablering af iltsvind har betydet, at andelen af kraftigt iltsvind kun udgjorde ca. 10 % af det samlede iltsvindsareal i juli og august. Normalt ville omfanget af kraftigt iltsvind udgøre 30-40 % af det samlede iltsvindsareal.
»Det peger i retning af, at vi er i den indledende fase for etablering af iltsvind,« siger Jens Würlger Hansen.
Iltsvindet bevæger sig som vinden blæser
Omfanget af iltsvind er påvirket af både globale, klimatiske forandringer som stigende vandtemperaturer, men også af lokale vejrforhold som nedbør, gennemstrømning og vindforhold.
Efter iltsvindet satte ind i Aabenraa Fjord sidst i juli, kom en sydvestenvind eksempelvis det iltfattige vandmiljø til undsætning. Vinden pressede det øverste af fjordens vand ud i farvandet ved det sydlige Lillebælt, hvor det lagde tryk fra toppen af vandsøjlen og ned mod bunden. Trykket førte lidt varmere og mere salt- og iltholdigt vand fra Lillebælt ind langs fjordens bund.
Normalt er iltindholdet i det dybereliggende vand i Lillebælt mindre end vandet i fjorden, men både i august i år og i november sidste år viste undersøgelserne det modsatte. Kølige temperaturer i begyndelsen af året og maj samt en tidlig tilbagegang af iltsvind sidste år kan være forklaringen bag det relativt høje iltindhold i Lillebælt ud for Aabenraa Fjord. Selvom vindforholdene hjalp til midlertidigt at bremse iltsvindet, var der stadig både kraftigt og moderat iltsvind i Aabenraa Fjord og ved det sydlige Lillebælt i slutningen af august.
Iltindholdet i vandområder som Aabenraa Fjord afhænger på den måde både af lokale vindforhold og af det omgivende vand.
Selvom vejrforhold er den egentlige katalysator for de processer, der fører til iltsvind, viser undersøgelser, at udledning af næringsstof til fjorde og farvande (eutrofiering) - særligt fra landbrug - er den afgørende betingelse for iltsvindets potentielle omfang (https://ing.dk/artikel/vandmiljoe-rapport-alle-andre-faktorer-end-kvaelstof-har-kun-minimal-betydning-223917).
Manglende data og udvidet målingsperiode
Grundet iltsvindets dynamiske natur forsøger Institut for Bioscience ved AU at sammenholde data fra en så begrænset periode som muligt, når de skal vurdere iltsvindets omfang.
Normalt laves kortlægningen af iltsvindet på baggrund af data, der løber over to uger, men på grund af manglende data måtte instituttet udvide tidsperioden til 2,5 uge for august.
Miljøstyrelsen har blandt andet haft problemer med målesonder, ligesom et motornedbrud på et af styrelsens fartøjer forhindrede indsamlingen af den mængde data, som normalt ligger til grund for den samlede undersøgelse af iltsvind.
»Normalt kommer de fleste iltdataene fra miljøstyrelsens fartøjer, som måler iltsvindet hver 20. centimeter ned gennem vandsøjlen. Det hjælper os til at kunne forstå, hvor stort omfanget af iltsvindet er fra toppen af vandsøjlen og videre ned på dybder, hvor vi ikke nødvendigvis har foretaget en måling,« siger Jens Würgler Hansen.
I stedet er iltniveauet på nogle stationer kun blevet undersøgt lige over bunden, hvor iltsvindet som regel er størst. Den slags data giver information om iltindholdet i bundvandet, men kan ikke bruges til at lave kort over arealudbredelsen af iltsvind, som er baseret på profilmålingerne ned gennem vandsøjlen. Men der var et tilstrækkeligt datagrundlag til at udarbejde en tilstrækkelig retvisende iltsvindsrapport, vurderer Jens Würgler Hansen.
Modellen, som behandler den samlede mængde data, benytter i begrænset omfang såkaldte pseudostationer som ikke-fysiske stationer. Modellen indsætter pseudostationer der kan tage højde for strømrender i områder, hvor der mangler målinger.
Tidligere år påvirker iltsvind
Når iltsvindsrapporterne bliver udgivet i løbet af efteråret, er det ikke udelukkende et øjebliksbillede af iltsvind i de danske farvande. Undersøgelserne hænger sammen år for år, fordi iltsvindet opstår på baggrund af en årelang klimatisk, biologisk og geologisk proces hvor eksempelvis nedbør og eutrofiering fra forrige år også spiller ind.
Eksempelvis var sommeren og sensommeren i 2018 præget af en lav mængde nedbør. Derfor blev der ikke tilført lige så mange næringsstoffer til vandet fra vandløb, kyster og brinker, som der gjorde fra forår til efterår i 2019. De næringsstoffer, som havde ophobet sig i jorden i løbet af 2018, blev på den måde først skyllet ud i vandmiljøerne, da nedbøren tog til i 2019.
