Rapport: Hvert femte job i den danske industri forsvinder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport: Hvert femte job i den danske industri forsvinder

64.000 job i fremstillingsindustrien vil være forsvundet fra Danmark inden 2020. Sådan lyder konklusionen på en rapport udarbejdet af det amerikanske konsulenthus Boston Consulting Group.

Det svarer til, at hvert femte industrijob vil være væk inden 2020.

Ifølge Boston Consulting Group forsvinder industrijobbene især på grund af outsourcing til lavtlønslande, og fordi Danmark er et lille marked.

Men udflytningen af industrijob er ekstra dårligt nyt for det danske arbejdsmarked, fordi analysen desuden viser, at der for hvert tabt industrijob forsvinder yderligere 2,2 andre job.

De seneste 30 år er der hvert år gået flere tusinde job tabt i industrien. I 1965 var der 615.000 industrijob i Danmark. I dag er der omkring 300.000.

Læs mere på Børsen.dk

Emner : Arbejdsmarked
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I årevis har jeg plaget jer med det scenarie som nu er et faktum. Jeg har imidlertid også bidraget med 17 år gammel forudsigelse af dette. Desuden har jeg ikke kun beskrevet problemets "samfundstekniske" mekanisme men også løsningen på problemet.
I 1970erne, var der såvel mental som praktisk råderum til at eksperimentere og interessere sig for alternativer (oprør fra midten m.m.). I dag hvor vort samfund er trængt ser man ikke længere end til næste regnskabsaflæggelse!
Jeg synes at I skylder jer selv at sætte jer ordentligt ind i det eneste alternativ som er blevet bragt til torvs, i stedet for blot at vente på den accelererende hensygnen af ikke kun produktionsindustrien, men af samfundet som helhed.
I kan selv miste jobbet, men det værste er at jeres børn med stor sandsynlighed vil vokse op i et ringere samfund, såfremt I ikke gør noget!
"Idesamfundet" http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...
"Byg ikke et hus på sand" http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

P.S. Når man har fat i en grundlæggende forståelse af virkeligheden kan man, som jeg har gjort i de sidste 21 år, bare sidde og se denne virkelighed gradvis udfolde sig. Den nye forståelse jeg i de mellemliggende år har fået, er især om menneskets kollektive bevidsthed, og at det videnskabshistorisk set tager 40 år fra grundlæggende ny viden etableres til den slår igennem i de videnskabelige samfund. Set fra min ellers behagelige landlige idyl er det frustrerende!

  • 6
  • 0

Kina har gjort og gør det godt - og bliver mere og mere ligeværdig med resten af i-landene (incl. Danmark):

.3. jun 2012, Dansk elektronik kan konkurrere med Asien.
Danske elektronikproducenter kan ikke alene konkurrere med Asien på kvalitet og produktudvikling, men også i stigende grad på pris.
http://ing.dk/artikel/dansk-elektronik-kan...
Citat: "...
»Vi får faktisk nye kunder, der siger, at det efterhånden er blevet næsten lige så dyrt at producere i Asien som i Danmark, og så vil de hellere have tingene lavet her.«
..."

.2. feb 2010, Britisk industri flytter hjem - dansk bliver ude.
Efter en lang periode med massiv udflytning viser en ny undersøgelse, at stadigt flere britiske industrivirksomheder overvejer at trække produktionen hjem igen. I Danmark er der ingen sikre tegn på samme tendens.
http://ing.dk/artikel/britisk-industri-fly...

.14. dec 2011, Kina blev for dyrt: Guitarpedaler skal produceres i Danmark.
Made in China kan ikke altid betale sig, mener dansk effektpedalvirksomhed, der er ved at trække sin produktion hjem igen:
http://ing.dk/artikel/kina-blev-dyrt-guita...

.26. jun 2012, Ny teknologi kan flytte produktion til Danmark.
Berlingske: Produktionen kan måske flytte tilbage til Danmark på grund af moderne simpel produktion:
http://ing.dk/artikel/ny-teknologi-kan-fly...

.18. jan 2010, Danmark udset som ideelt land til produktion af elbilbatterier
Taiwanske Amitas investering i dansk batteriproduktion er ikke tilfældig. Danmark ligger lige i smørhullet til det europæiske marked og er foreløbig afgiftsfri.
http://ing.dk/artikel/danmark-udset-som-id...

.15. mar 2012, Kina snart for dyr til at være 'verdens fabrik'.
Kinas image som 'verdens fabrik' kan være en overstået æra i 2015, vurderer konsulentfirma. Omkostningerne i landet stiger nemlig eksplosivt:
http://ing.dk/artikel/kina-snart-dyr-til-v...

-

.16. maj 2011, Mangel på ingeniørtalenter hæmmer danske virksomheder i Kina.
Danske virksomheder får sværere og sværere ved at finde kinesiske ingeniører, fordi der er rift om dem, og fordi lønnen er kommet på dansk niveau, når alt medregnes. Nu går de efter de studerende:
http://ing.dk/artikel/mangel-pa-ingeniorta...

.22. sep 2012, Kinesiske ingeniør-lønninger overhaler danske.
Topspecialister og chefer med ingeniørbaggrund i Kina scorer dobbelt så meget som deres danske kolleger. Pres på erfarne specialistkompetencer styrer udviklingen.
http://ing.dk/artikel/kinesiske-ingenior-l...

-

Brand og styrke:

.4. april 2013, Sådan kan cloud blive Danmarks nye vækst-motor.
Klumme: Danmark har en hel stribe naturlige fordele, der gør, at vi kan blive førende i verden inden for cloud computing. Se dem her:
http://www.computerworld.dk/art/225629/
Citat: "...
Danish design er et velkendt brand ude i verden, men det dækker over en gennemgående håndværksmæssig tradition for at lave elegant og funktionelt design.
...
Dansk kultur er også karakteriseret ved at være meget egalitær med direkte omgangsformer.
Andre kulturer bliver ofte chokerede over vores ligefremhed.
Dette gør også, at vi har en naturlig tendens til at skære direkte ind til essensen i stedet for at bevæge os som katten omkring den varme grød.
..."

  • 2
  • 5

Katastrofen står nu lige for døren, men mon den er gået op for befolkningen, endsige politikerne endnu? Næppe!
Den danske socialdemokratiske ideologi har nu for alvor slået fejl, med VKO som villige medløbere.
INGEN af de klassiske partier i Folketinget har gjort en TØDDEL for at afværge den "græske" kurs, vi nu for alvor kan se for os.

Hvem fanden skal betale regningen når der kommer 130.000 ekstra arbejdsløse i 2020, når vi i forvejen har verdens højeste skattetryk? Der er ikke mere at presse ud af citronen!

Hver eneste krone der ranes fra det arbejdende folk, koster straks arbejdspladser i samfundet. Det faktum var i de sidste 20 år skjult i umængder af statistikker og vækst i nye brancher, men nu viser den strategi sig absolut fatal.

Hvad fanden gør vi? Måske skulle de ansvarlige partier prøve at se mere på Sverige, og gøre som de. Sænke skattetrykket, slanke og effektivisere den offentlige sektor.
De har formået at holde høj velfærd SAMT en god vækst.

I stedet snakker regeringen om at sænke erhversskatten, men det er jo ikke der skoen trykker.
Det er skatte- og afgiftstrykket for det arbejdende folk (=produktionsomkostninger) der især er problemet....

Undskyld det lange rant, men det er sgu ophidsende læsning, når man bor og arbejder i et land der bare lader stå til!

  • 4
  • 3

at vi i fremtiden kommer til at ''klippe hinanden''.

Med den eskalerende udvikling der foregår inden for automatisering og mekanisering i produktionsindustrien, vil der om, måske ikke 10 år, så 20 år, stort set ikke findes manuelt arbejde indenfor produktion.
Det være sig industri, landbrug eller byggeri.
- Det er f.eks. allerede ved at være et stykke tid siden, der var en artikel her på ing.dk, om en støberobot der mest gav mindelser om en gigantisk 3D-printer, der støbte murerne til et hus. Eller bilfabrikker hvor personalet næsten udelukkende har overvågningsopgaver.
- Resten kommer ganske givet indenfor overskuelig tid.

Derfor må vi snarest indstille os på samfund hvor der alene findes beskæftigelse indenfor innovation, servicefag og omsorg.

Mon ikke vi, seriøst, burde overveje et verdenssamfund som ikke bygger på penge og økonomi, men på ressourcer.

  • 3
  • 2

Igen har en række konsulenter skrevet en ligegyldig rapport hvor de forsøger at spå om fremtiden. Det er ikke produktivt.
Hvis vi skal have produktion i Danmark må vi se at komme igang i stedet for at skrive rapporter om hvorfor det ikke kan lade sig gøre.
Vi skal arbejde lidt mere,
være lidt mere opfindsomme,
være lidt mere effektive,
forbruge lidt mindre
og pive lidt mindre

Så går det nok på et eller andet niveau.

  • 3
  • 0

Forskellen mellem Danmark og Sverige er (primært): at Danmark gennem de sidste 30 år har ført en politik som gavner kapitalejere medens Sverige har formået at føre en politik som gavner investeringer.

Forskellen er ganske markant når man, f.eks. ser på hvordan det danske og det svenske skattesystem er skruet sammen - i Danmark falder 80-90% af den samlede skattebetaling på lønninger, alt andet er "fritaget"*. Sådan er det ikke i Sverige.

*) Hvilket ikke sker tilfældigt, nogle af landets bedste jurister og økonomer sidder inde på Slotsholmen!

  • 0
  • 1

Jeg tror ikke at alt bliver flyttet til Kina. Men man forsøgte fx at bygge en bro i polen uden held, og man kan jo se på arbejdsløsheden i syd, som teoretisk vil give billig arbejdskraft.
Hvorfor så ikke producere i de lande?

Modsat er der ting, hvor det giver mere mening at producere lokalt, med andre ord i DK.

Det er nok korrekt, at der forsvinder nogle arbejdspladser, men der kommer andre til. Verden ændrer sig.
Men generelt kan jeg være skuffet over danske politikere (og der er stort set dem alle sammen), der ikke fokuserer nok på eksporten. Der skal penge ind, ikke ud.

Der er svært at spå, især om fremtiden. Men politisk kan man påvirke det.
Samtidig skal danskerne passe på at man ikke bliver for grådige lønmæssigt, dermed for dyre og bliver vippet af pinden af andre lande. Der er en fin balance man skal holder sig til.

  • 1
  • 3

Re. Jobs kommer retur: Jeg tror at G. Møller-Holst har ret i at jobflugten til Kina vil aftage, men ikke at de kommer retur til Danmark. De vil sandsynligvis blive flyttet til et af de nye EU lande.
Lego har allerede indset at de gamle industrilandes krise kan afstedkomme handelskonflikter og handelshindringer. Lego lægger derfor fremover produktionen i de "handels blokke" som skal aftage produkterne. De begrunder det med logistik!

Re. Langsom katastrofe: Ja det har været en langsom katastrofe lige siden udflagningen begyndte, men i begyndelsen var det ikke synligt at det var en katastrofe. Mange tror stadig at "det der er godt for de internationaliserede danske firmaer er godt for Danmark" det er imidlertid kun de firmaaktiviteter som findes i landet som gavner landet!

http://videnskabeligindsigt.blogspot.dk/20...

Det er stadig ikke anerkendt at den nuværende krise er DE GAMLE INDUSTRILANDES KRISE, det er hverken kapitalismens krise eller de internationaliserede firmaers krise - de buldrer allerede der ud af - igen!
At vor katastrofe er større end i Tyskland og Sverige hænger desuden sammen med at vi har været og fortsat er ”verdensmestre i udflagning”. Ingen andre steder hjælper de offentlige institutioner så meget med at eksportere firmaer og arbejdspladser!
Desuden har Sverige en stor råstof sektor.

Re. ”Næ problemet er”: Du er lidt vel optimistisk hvad angår udvikling på basis af kreativitet. Som eksemplet med elektronikindustrien og solcelle industrien med al tydelighed viser, bliver de kreative ideer udflaget før der kommer en produktion i gang.

http://www.spiegel.de/international/busine...

Kan tyskerne ikke klare det kan vi garanteret heller ikke!
Det er kun såfremt der bliver foretaget radikale ændringer af ophavsretslovgivningen, at vi vil få en chance for at leve af vor kreativitet. Såfremt vi tøver for længe vil vort samfundsmæssige og innovative formåen desuden blive overhalet af de ”nyindustrialiserede” landes milliarder af borgere, og så vil det end ikke blive til vor særlige fordel at vi får udviklet fremtidens "Idesamfund".

  • 2
  • 0

.17. maj 2013, Slut med Kina: Apple fremstiller ny Mac hjemme i USA.
En ny version af et aktuelt Mac-produkt skal fremstilles i Apples hjemland.
http://www.comon.dk/art/226755/slut-med-ki...
Citat: "...
Apple er ikke de første, der flytter produktionen tilbage til USA. Google kom sidste år med sit mediecenter Nexus Q, som bar det lille skilt "Made in USA". I en tid, da det meste elektronik kommer fra Fjernøsten, hvor produktionen flytter rundt til de steder, hvor lønnen er lavest, har Google valgt at placere sin hardware-produktion i hjemlandet.
Flere store virksomheder har også valgt at flytte deres produktion tilbage til USA. Det gælder blandt andet General Electric og Caterpillar.
En del af forklaringen ligger i de stigende lønninger og transport-omkostninger i Kina, hvor selv Foxconn nu er begyndt at flytte sin produktion væk fra kysten og længere ind i landet for at finde billigere arbejdskraft.
..."

  • 0
  • 0

Nu er mange af Kinas borgere blevet mere købekraftige - og benytter sig af det:

12.10.13, Kinas handelsoverskud dykker.
På bare en enkelt måned er Kinas handelsoverskud næsten halveret.
http://epn.dk/okonomi2/global/asien/ECE609...
Citat: "...
Eksporten faldt i sidste måned til 186,6 milliarder dollar. Det er 0,3 pct. lavere end i september 2012.
Importen gik samtidig 7,4 pct. frem til 170,4 milliarder dollar.
...
Kina er i gang med at tilpasse sig en ny økonomisk virkelighed, efter at landet i 2012 oplevede den laveste vækst siden 1999 med en fremgang på kun 7,7 pct.
Det kan dog blive endnu mere sløjt i år.
..."

  • 0
  • 1

Ja det var jo forudsigeligt at Kina, der i udpræget grad har været afhængig af de gamle industrilandes købekraft, måtte få en afmatning når nævnte købekraft blev kraftigt reduceret.
På det sidste har det været fremme at lønudviklingen i Kina fik vestlige firmaer til at flytte til endnu billigere lande, eller lande tættere på markedet som skal aftage produkterne. Med en opbremsning i Kinas vækst vil denne udvikling formodentlig blive bremset noget.
At Kina bremser betyder desværre ikke at industriproduktionen kommer tilbage til de gamle industrialiserede lande (os).
Hvordan vi end vender og drejer udflagningsproblematikken så ligger der konflikter forude. Konflikter som kan føre til opsplitning af verdensmarkedet, således at det fremadrettet bliver mest hensigtsmæssigt at producere i nærområdet. Lego har allerede tilpasset deres produktions strategi til dette. Nærområdet vil for vort vedkommende sige Øst- og Sydeuropa.
Der er altså ikke udsigt til at den tabte industri kommer tilbage til Danmark!
En af de helt store hurdler hvad angår forståelsen af den fortsatte krise er at økonomer primært ser på krisen med økonom briller, ingeniører primært med produktionsbriller. I virkeligheden er det historien om hønen og ægget. Hønen - produktionen og arbejdspladserne - flytter til andre lande og ægget - økonomien og kapitalen flytter med udenlands.
Det er fortsat (de gamle industrialiserede) nationalstater som skal opretholde samfundene, men der tilflyder ikke længere det nødvendige provenu til at det kan lade sig gøre.
Den nuværende stabilisering ( i Danmark) er ikke resultatet af overskud, men derimod af spareøvelser og kvalitetsforringelser. Det er en kur som er nødvendig, men som kun kan være en midlertidig "stop gap" løsning.
Såvel investeringer som arbejdspladser fosser fortsat ud af landet.

  • 2
  • 1

Det fremgår af artiklen, at der er forsvundet 315.000 industrijobs i Danmark siden 1965, og der forsvinder yderligere 2,2 andre jobs for hvert tabt industrijob. I så fald burde ialt 1.008.000 jobs være forsvundet siden 1965. Det er da vist lige i overkanten.

  • 0
  • 0

Det tror jeg da ikke. I min voksne tid er alle skibsværfter lukket. Alle motorfabrikkerne, alle stækstrømsmateriel-fabrikkerne, alle (næsten) elektronikfabrikkerne er lukkede eller udflyttede, alle fabrikkerne i transportsektoren, textil, ... I kan selv fortsætte. For et år siden forlød det fra Danfoss at de ville forlade Danmark, hvis ikke forholdene ændrede sig, - og det gør de nok ikke.

De få tilbageværende industrivirksomheder har/får det meste fremstillet i udlandet. Det kombineret med at man ikke kan skille udvikling og produktion, og at der ikke kommer nævneværdigt med nye virksomheder til, konvergerer da utvetydigt mod enden for industri i Danmark.

Der er kun en vej frem: Meget lavere skattetryk og tilsvarende lønninger, hvis vi ikke kun skal overleve af velfærd.

  • 3
  • 0

I kan selv miste jobbet, men det værste er at jeres børn med stor sandsynlighed vil vokse op i et ringere samfund, såfremt I ikke gør noget!
"Idesamfundet" http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...
"Byg ikke et hus på sand" http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...


Jeg kan ikke være mere enig. Selv har jeg været arbejdsløs i størstedelen af min tid, og været arbejdsløs civilingeniør i over 10 år, med speciale indenfor elektronikudvikling og ASIC. Har søgt stort set alle jobs indenfor området, og mange til. Mange virksomheder svarer tilbage, at de desværre ikke har ordrer. Og selvom de gerne vil, så kan de ikke ansætte mig.

Vi kunne i Danmark, nemt udvikle meget teknologi, som er langt bedre end det vi kan få i dag. Jeg har tidligere her på ing.dk omtalt, hvordan vi kunne udvikle "intelligente" programmeringssprog, der løser sine opgaver og ikke kun udfører kode, ved at lave run-time analyser mens koden kører, intelligente operativsystemer der er i stand til at både parallelisere og sekventialisere opgaverne samt prioritere dem, og planlægge dem, så de udføres indenfor afsatte tider, eller omorganisere dem, med henblik på øget parallelisme. Det er forholdsvis simple opgaver, der ikke kræver vilde budgetter. Jeg har også omtalt mange fejl, som findes i traditionelle programmeringssprog, der gør det svære at kode. Vi kan nemt udvikle sikre programmeringssprog, sikre realtidsoperativsystemer, og meget andet som faktisk fungerer. Og det vil ikke være dyrt.

Men, i stedet for, at satse på at faktisk kunne noget, så vælger vi at uddanne danskerne til noget ganske andet. Og jeg tror, at det er en af årsagerne til, at der går 40 år fra grundlæggende viden, og til den slår igennem i det videnskabelige samfund.

Vi vil hellere uddanne den danske befolkning, til at spille fodbold, og skuespil, end til at være ingeniører. Nørd'erne - ja, dem vil den danske befolkning helst undgå.

Se på København kommunes budget, og over en mia danske kroner til "kultur" alene i KBH, f.eks. 500 mio om året til idræt. Og højteknologifondens små 250 mio samlet til at støtte dansk forskningen.

  • 1
  • 0

Statistikker for beskæftigelse i Statistisk Årbog 1965 er ikke retvisende i et samfund, hvor begge ægtefæller er i beskæftigelse i hver sin branche. Det antydes af en note på side 38 i kapitel 1, hvor der står: Omfatter såvel de i det angivne erhverv beskæftigede som de medlemmer af deres husstand (herunder husmedhjælpere), som ikke har eget erhverv, pension eller lignende."

Arbejdsløsheden i 1965 kan findes i Statistisk Årbog 1967: http://www.dst.dk/da/statistik/publikation... .
Statistisk Årbog 1966 kan findes på http://www.dst.dk/da/statistik/publikation... .

Spørgsmålet er, om det er rimeligt at tro, der kun var 800.000 personer, som var for unge, for gamle el. af andre grunde var uden for arbejdsmarkedet.
Primo 1966 var der 581.297 drenge og 553.835 piger under 15 år. (http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15823... s. 38). Det er i alt 1.135.132 børn, som rejser alvorlig tvivl om en forudsætning fra artiklen.

  • 0
  • 0

Hvem fanden skal betale regningen når der kommer 130.000 ekstra arbejdsløse i 2020, når vi i forvejen har verdens højeste skattetryk? Der er ikke mere at presse ud af citronen!


Anbefaler, at du læser "Søren Hetland Basse's" artikler, i håb om, at du kommer til at forstå noget.

Det, som er vigtigt er ikke skat. Men at forstå. Så kan skat være noget vi diskuterer, når forståelsen er bragt, også for andet end konkurrence (konkurs) og forkert økonomisk tænkning.

  • 0
  • 1

Der er kun en vej frem: Meget lavere skattetryk og tilsvarende lønninger, hvis vi ikke kun skal overleve af velfærd.


Du glemmer, at vi også skal have jord og boligpriserne i bund - ellers bliver alle danskere hjemløse.
Teknisk set, så skal alt følge med, så vi stadigt kan leve - også priser på mad. I de fattige lande, er maden billigere - de har råd til både mad, og et sted at bo, for kun 10 kroner dagligt.

Spørgsmålet er, om det bedste er at devaluere, så at alle pengene bliver mindre værd - så passer tingene sammen. Staten kan trykke masser af penge, proppe dem i statskassen og devaluere, og det vil gå meget bedre for dansk erhvervsliv. Samtidigt, kan de betale gælden, med de penge de trykker... Det svarer til, at vi sænker alle lønninger, og flytter hele landets økonomi og værdi til statskassen. Det vil give lavere priser på fødevarer, lønninger, få priserne på grunde ned så de passer til indtægterne, få priserne på alt fra udlandet op, og gøre dansk erhvervsliv konkurrencedygtig. Måske skal vi devaluere, så den danske krone kun er 10% værd. En typisk dansker tjener måske 1000 kroner om dagen. I fattige lande tjenes 10 kroner om dagen. Vi skal devaluere til en værdi på 1% for at konkurrere med de fattige lande. De 99% trykker vi, investerer i guld, og gemmer i statens kiste. Så har staten pengene til fremtiden.

  • 0
  • 0

Staten kan trykke masser af penge, proppe dem i statskassen og devaluere, og det vil gå meget bedre for dansk erhvervsliv.

Hvordan er det lige, betalingsbalancen i forhold til udlandet ser ud? Dansk erhvervsliv har det gennemsnitlig godt, men behovet for medarbejdere er faldet. Nu lever vi mere af salg, kommunikation og transport end produktion, og flere har tjent store beløb på salg af forskningsresultater eller koncepter til udenlandske selskaber. Desuden giver produktion i andre lande gode afkast til aktionærer og direktører også i Danmark.
Betalingsbalancen i august i år kan ses på http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR5... .

Den store udfordring er vist ikke så meget, at befolkningen ikke har penge, men snarere, at de, der har penge, ikke vil bruge dem.

  • 0
  • 1

Betalingsbalancen i august i år kan ses på http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR5... .


Skal vi være retfærdige, så er betalingsbalancen ikke alt.

Vi bliver fattigere, fordi danskere har investeret i udenlandske aktier, der har mistet værdi. Vi bliver fattigere, fordi at mange tager til udlandet og bruger penge, i stedet for at bruge den i Danmark, hvor 80% bliver i systemet, og dermed opretholder vor levestandard. Vi bliver fattigere, fordi at virksomheder flytter deres produktion til udlandet. Sådan kunne vi fortsætte - betalingsbalance viser ikke alt.

  • 0
  • 0

"Den store udfordring er vist ikke så meget, at befolkningen ikke har penge, men snarere, at de, der har penge, ikke vil bruge dem."

Jeg har de cirkulationspumper, jeg har brug for. Og når det gælder kompressorer til køleskabet og insulin til mig selv, har jeg også fuldt op. Jeg ville da gerne have en stor fed fladskærm, men jeg har ingen penge, og jeg kan da heller ikke se, hvorledes det skulle gavne Danmark, hvis jeg købte en?

Og når det gælder betalingsbalancen, hvilken glæde har vi så af pumpeeksporten af pumper, fremstillet i Kina, til Kina, går strålende?

  • 2
  • 0

Alle disse påstande om, hvorfor vi bliver fattigere, er kun gisninger, som ikke nødvendigvis har meget med virkeligheden at gøre. Hvor er dokumentationen for, vi bliver fattigere?

De penge, der 'bliver i systemet', påvirker ikke vores levestandard.
Nej, samlet set bliver vi ikke fattigere, fordi virksomheder flytter deres produktion til udlandet. Ganske vist viser betalingsbalancen ikke alt, men den viser forholdet mellem pengestrømme ud af landet, og pengestrømme ind i landet. De seneste år har Danmarks betalingsbalance antydet, at vi ikke er blevet fattigere men rigere af, at virksomheder har flyttet deres produktion til udlandet.
Ja, vi bliver fattigere af, at mange tager til udlandet og bruger penge, men levestandarden øges i kraft af, nogle varer kan købes billigere i udlandet, og rejser også hører til levestandarden.

Hvis vi skal være retfærdige, tager vi ikke bare løse påstande for gode varer, blot fordi de ser fornuftige ud.

  • 0
  • 0

Jeg ville da gerne have en stor fed fladskærm, men jeg har ingen penge, og jeg kan da heller ikke se, hvorledes det skulle gavne Danmark, hvis jeg købte en?

Det gavner mere end sænkelse af afgfter på øl og sodavand. Med mindre du køber og selv henter den i udlandet, giver det indtægter hos de, der transporterer fladskærmen, og hvis den købes i Danmark, giver det også indtægter hos sælgeren og evt. hos en grossist.

Og når det gælder betalingsbalancen, hvilken glæde har vi så af pumpeeksporten af pumper, fremstillet i Kina, til Kina, går strålende?

Hvis de produceres på fabrikker ejet af en dansk virksomhed, sendes en del af overskuddet formentlig til den danske ejer, som kan købe varer og aflønne nogle medarbejdere i sine danske afdelinger.

Siden 2001 er handel, skibsfart, telekommunikation, it- og informationstjenester samt financiering og forsikring nogle af de brancher, der har haft størst vækst. Modsat havde industri samt bygge og anlæg fald i produktionen.

I begge tilfælde betales desuden beløb for telekommunikation og betalingsformidling.

  • 0
  • 0

Ganske vist viser betalingsbalancen ikke alt, men den viser forholdet mellem pengestrømme ud af landet, og pengestrømme ind i landet.


Danmark er i de senere år ikke blevet fattigere på grund af handel, men på grund af andre forhold, såsom investeringer i udlandet eller udflytning til udlandet.

Typisk vil det gå sådan, at når penge og ressourcer fosser ud af landet, så lokkes vi med kortvarig plus.

Hvis du mener, at ressourcerne faktisk findes i landet - er løsningen så bare ikke at opsamle disse med større skatter, og investere dem fornuftigt? F.eks. kan vi øge puljen til højteknologi forskning.

  • 0
  • 0

Re: Holder næppe

Jeg ville da gerne have en stor fed fladskærm, men jeg har ingen penge, og jeg kan da heller ikke se, hvorledes det skulle gavne Danmark, hvis jeg købte en?  

Det gavner mere end sænkelse af afgifter på øl og sodavand. Med mindre du køber og selv henter den i udlandet, giver det indtægter hos de, der transporterer fladskærmen, og hvis den købes i Danmark, giver det også indtægter hos sælgeren og evt. hos en grossist.


Er indtægter til de der transportere fladskærmen gavn? Det kan du kun svare på, hvis du sammenligner med, hvad de kunne have brugt tiden på i stedet. Måske, er det i virkeligheden fjollet at transportere unødvendige fladskærme, frem for at transportere noget fornuftigt? Uanset, at det måske økonomisk giver større gevinst at transportere en fladskærm, fordi at en eller anden der har for mange penge, vil investere i, at arbejdskraft bruges forkert.

Det er helt ufatteligt, hvad du kan købe folk til at bruge deres tid forkert på, ved hjælp af penge.

Penges mest ufattelige egenskab er, at de som oftest bruges til at stoppe enhver fornuft.

  • 0
  • 0

Typisk vil det gå sådan, at når penge og ressourcer fosser ud af landet, så lokkes vi med kortvarig plus.

De seneste år er pengene faktisk fosset ind i landet.
Danmark er blevet fattigere inden for de seneste 5-6 år, fordi topniveauet var for højt i forhold til vores kapacitet.
Hvordan hjælper det at øge puljen til højteknologiforskning, hvis omkostningerne til forskning ikke kan betales af indtægter fra salg af produkter, hvor resultater af forskningen udnyttes? De seneste år er resultater af dansk forskning vist fortrinsvis udnyttet til produktion i udlandet. Bedre er det ikke, hvis forskningen ikke bestemmes af mulige kunders behov, men af statens (mere el. mindre) politiske prioriteringer, fordi de virksomheder, som burde 'have fingeren på pulsen', ikke vil betale for egen forskning og efteruddannelse.

  • 1
  • 0

Hvordan hjælper det at øge puljen til højteknolog i forskning, hvis omkostningerne til forskning ikke kan betales af indtægter fra salg af produkter, hvor resultater af forskningen udnyttes?


Lær af Københavns kommune:
http://www.kk.dk/~/media/3F66C843F9ED44359...

Eksempler fra regnskabet 2012 for Københavns kommune:
Idræt udgifter:
0.32.31.1 Stadion og idrætsanlæg, 400 mio dkr. årligt (kultur og fritid)
0.32.31.3 Stadion og idrætsanlæg, 131 mio dkr. årligt (ejendomme)
Idræt indtægter:
0.32.31.1 Stadion og idrætsanlæg 64 mio dkr.

Teatre udgifter:
3.35.62.1 Teatre: 47 mio dkr. (økonomi, service)
3.35.62.1 Teatre: 49 mio dkr. (kultur og fritid)
Teatre indtægter:
3.35.62.2 Teatre: 18 mio dkr (kultur og fritid)

Og der kunne fortsættets. I alt er udgifterne for kultur og fritid i KBH 1.3 mia dkr. for 2012.

Til sammenligning har højteknologi fonden et budget på 250 mio kr. (årligt) for samtlige projekter. Og industrien betaler også 250 mio kr. så projekterne finansers 50% af statstilskud:
http://hoejteknologifonden.dk
Et af projekterne, er f.eks. forskning og udvikling af kræftvaccine.

Danskerne vil ikke give noget til forskning. Det har intet med at gøre, at pengene skal løbe rundt.
Hvis det var tilfældet - hvem vil så spille fodbold eller tennis på idrætsanlægget?

Det har noget at gøre med, hvad vi ønsker at Danmark skal finansieres ved. Og vi har valgt, at Danmark skal finansieres af Idræt og ikke af forskning.

Derfor uddanner vi også eleverne i folkeskolen til at sparke fodbold, og ikke til forskning.

Og dem, der uddannes til forskning, uddannes til forskning i kultur og ulandenes økonomi. Det sidste er måske ikke tosset? Vi lavede papirklip i geografi i gymnasiet, for at se hvor meget de skulle arbejde, for at tjene to dollar i et eller andet u-land. Det var dansk naturvidenskab.

Det kunne måske være sjovere at lave papirklip, for at se hvor meget der skal til, for at få noget at spise og et sted at bo.

  • 0
  • 0

Hvad har højteknologifonden med kultur at gøre? Hvad har kultur med industrijobs at gøre? Hvad er formålet med kultur? Hvad er formålet med forskning?

  • 0
  • 0

Hvad har højteknologifonden med kultur at gøre? Hvad har kultur med industrijobs at gøre? Hvad er formålet med kultur? Hvad er formålet med forskning?


Jo, jeg har svært ved at se formålet med kultur, og hvordan det kan være, at det indenfor kulturområdet kun skal betales 10% i indtægt - resten finansernes af staten. Når der indenfor forskning skal betales 50% af virksomheder. Og investeringerne i kultur - f.eks. sparke fodbold - er langt større. Også i folkeskolen.

Jeg har en mistanke om, at man ganske enkelt ikke ønsker forskning og udvikling i Danmark. Som arbejdsløs civilingeniør, har jeg f.eks. kimet statslige institutioner ned, der kunne tænkes at bruge min uddannelse, f.eks. institutterne på Århus Universitet, Katrinebjerg, og ingeniørhøjskolen, for at tilbyde mig gratis i løntilskuds jobs. Men, de ønsker ikke en arbejdsløs. Dog, fortalte et enkelt institut mig glad, at de faktisk godt vidste var løntilskud var, og at de havde en i tilskud. Jeg har været arbejdsløs i over 10 år, stort set uden at "få lov" at lave noget. Heller ikke gratis civilingeniør arbejde for det offentlige på løntilskud. De kunne måske bruge min viden og kunnen, men ønsker ikke at vide noget. Døren er lukket, hvis du er arbejdsløs i Danmark. Også, hos det offentlige. Løntilskudsjobs til civilingeniører kan og vil de ikke lave. Jeg forlader snart a-kasse systemet, så løntilskudsjobs er snart også urelevant. Men erhvervslivet, vil heller ikke ansætte nogen, trods jeg ikke kræver mere i løn end understøttelsen - faktisk mindre, da der er tilskud.

  • 0
  • 0

Når der indenfor forskning skal betales 50% af virksomheder.

Du svarede ikke på, hvad formålet med forskning er. Du roder begreberne sammen.
Kultur er en service til befolkningen. Forskning er groft skrevet en investering, som helst skal forbedre virksomheders indtjeningsmuligheder. Egentlig troede jeg, civilingeniører fortrinsvis blev ansat i den private sektor, hvor mere end ti års ledighed og lave lønkrav er alvorlige begrænsninger.

  • 0
  • 0

Du svarede ikke på, hvad formålet med forskning er. Du roder begreberne sammen.
Kultur er en service til befolkningen. Forskning er groft skrevet en investering, som helst skal forbedre virksomheders indtjeningsmuligheder. Egentlig troede jeg, civilingeniører fortrinsvis blev ansat i den private sektor, hvor mere end ti års ledighed og lave lønkrav er alvorlige begrænsninger.


- Jeg har snart også afskrevet at få job i den private sektor. Det er stort set umuligt. Dertil har jeg et problem med, at jeg ikke syntes private virksomheder og det private erhvervsliv er særlig dygtige. Syntes nok tæt på, at de er totalt uduelige.

Formålet med forskning afhænger vel af det enkelte forskningsprojekt?

Skal vi se det fra den sarkastiske side, så er det at forære noget gratis forskning til enten udlandet (offentlig forskning), eller til virksomheder (støttet forskning). Den støttede forskning, medfører typisk at kurserne falder på virksomhederne, da de bliver interessante for opkøb. Herefter overtages den støttede forskning, af udenlandske virksomheder.

  • 0
  • 0

To andre svagheder ved støttet forskning er, at betaleren ofte har indflydelse på forskningen, og der skubbes et led ind mellem de, der 'har fingeren på pulsen' og forskerne.


Syntes ikke det er umiddelbart tydeligt ved højteknologi fondens projekter, men mange projekter går i retning af det offentlige og er rettet mod f.eks. forskning til det offentlige, f.eks. sygehuse (medicin/sundhed), og således reelt lavet salgsbar til det offentlige.

Du vil få svært ved at finde datalogi forskning, med mindre det kan hæftes på et projekt, der f.eks. går ud på at medicinere mennesker på sygehuse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten