Dansk land- og skovbrug kan ved at omlægge til afgrøder med højere udbytte producere lige så meget foder som i dag, samtidig med at det forsyner landet med al den biomasse, som vi nu bruger til energi, og hvoraf en stor del er importeret.
For at opnå det skal biomassen raffineres, så man for eksempel af græs og kløver først udtrækker protein til foder, derefter separerer restmassen i lignin og kulhydrater, der igen kan udnyttes til henholdvis brændsel og som basis for biokemiske og kemiske stoffer, der kan erstatte fossile råstoffer.
Det fremgår af en ny rapport, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under Aarhus Universitet har skrevet for NaturErhvervsstyrelsen.
Rapporten bygger på tidligere forskningsresultater tilsat flere analyser af blandt andet bæredygtighed. Den udgør et input til en samlet analyse af bioenergi-anvendelse i Danmark, som partierne bag energiaftalen satte i værk i foråret 2012, og som skal diskuteres her i 2014.
Analysen vil også være afgørende for, om klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) beslutter sig til at stille krav om bæredygtighed til forskellige biomassetyper.
For seniorforsker Uffe Jørgensen, som er en af forfatterne bag rapporten, er det vigtigt, at politikerne forstår, at der er et alternativ til fortsat import af træpiller:
»For mig at se har vi to muligheder: Enten kan vi nøjes med at bruge lidt mere af den danske biomasse såsom halm og gylle og supplere det med import af træpiller, hvor vi så må diskutere bæredygtigheden. Eller også skal vi vove at foretage et reelt paradigmeskifte i både landbrugs- og energisektoren, hvor vi tilpasser teknologier og metoder i begge brancher til at få mest muligt ud af biomassen via forskellige raffinerings-teknologier,« siger han.
Han tilføjer, at det både kan ske bæredygtigt på nationalt plan, og uden at det fører til en øget miljøbelastning i andre lande.
Efter Uffe Jørgensens opfattelse bør der dog fabrikeres flere og endnu mere dybgående analyser af for eksempel økonomi og beskæftigelse i den alternative model, inden politikerne kan beslutte sig endeligt. Ligesom der også bør sætte fokus på raffinaderi-teknologiernes tekniske formåen og potentialer.
»Det er en kæmpe showstopper, at raffinaderi-teknologierne er så relativt langt fra markedet. Men jeg tror ikke, at den teknologiske udvikling for alvor kommer op i gear uden en beslutning fra politikerne om, at det er den vej, vi vil gå herhjemme,« siger han.
I dag høstes årligt 18 mio. ton biomasse fra land- og skovbrug til alle slags anvendelser. Heraf stammer en fjerdedel fra skovbrug og resten fra landbruget.
3,5 mio. ton af disse udnyttes i dag til energiformål, mens der i alt er 5,5 mio. ton teoretisk/4 mio. ton teknisk potentiale til energiformål med de nuværende dyrkningsmetoder.
Ifølge rapporten vil det være muligt at fordoble biomasseudbyttet pr. arealenhed ved at ændre dyrkningssystemer, så solens indstråling i højere grad fikseres i biomassen, eller man kan vælge andre sorter med længere halmstrå, hvilket kan øge halmudbyttet med 10-20 pct.
En sådan omlægning på blot 9 pct. af landbrugsarealet vil gøre det muligt at levere den dobbelte mængde ekstra biomasse, altså 8-10 mio. ton tørstof til energiformål. Hertil skal lægges de 3,5 mio. ton som allerede anvendes, så det alt i alt giver mellem 11,5 og 13,5 mio. ton biomasse til rådighed.
De største biomasseudbytter fås ved dyrkning af græs og roer. Hvis man foretrækker træbiomasse som pil eller poppel, nedsættes de samlede mængder til 7-8 mio. ton om året . Til sammenligning importerer vi i dag næsten 3 mio. ton træ som træpiller og flis.
Også biomasse i form af alger anser rapporten for at være en udnyttelig og bæredygtig ressource - især til foder. Ved algedyrkning kan udvaskede næringsstoffer fra landbruget til havet recirkuleres tilbage til landjorden igen. Algedyrkning fortrænger ikke eksisterende fødevareproduktion. Her mangler dog endnu 'udvikling af håndterbare og profitable produktionskæder', som det hedder i rapportens konklusion.
