Rapport: Her er de fremtidige klimascenarier

Illustration: Pink floyd88 a via Wikimedia Commons

Det var med alvorlige ansigtstræk at klima, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen kommenterede den nye sjette hovedrapport fra FN’s klimapanel på et pressemøde på Syddansk Universitet tidligere i dag.

»Fremskrivninger viser, at vi kan risikere at komme over 1,5 grad langt tidligere end frygtet. Det er desværre en stor nyhed forud for de forhandlinger, der skal afsluttes i Glasgow senere i år,« siger Dan Jørgensen, klima, energi,- og forsyningsminister.

Læs også: IPCC slår fast: Klimaforandringer accelererer og betyder mere ekstremt vejr

Han var flankeret af Sebastian Mernild, klimaforsker og professor ved Syddansk Universitet. Han er en af to danske hovedforfattere bag rapporten og understreger, at vi kun kan placere ansvaret for klimaændringer hos os selv.

»Vi ved at den globale temperatur er steget med 1,09 °C siden industrialiseringen i 1850-1900 og frem til det seneste årti. 1,07°C kan relateres til menneskelig aktivitet,« siger Sebastian Mernild.

Der er altså lagt op til et gevaldigt politisk slagsmål i kølvandet på den nye store sjette hovedrapport fra FN’s klimapanel. Til forskel fra tidligere udgaver af rapporten har IPCC-forfatterne bag denne gang taget en mere risikobaseret tilgang, som skal gøre det synligt og forståeligt, hvordan klimaændringer påvirker vores måde at leve på.

Læs også: Kapløb med tiden: Randers håber, klimatilpasning står klar før »100 års-regnen«

Fem scenarier i spil

I rapporten ridses der fem mulige fremtidsscenarier op, som tager udgangspunkt i forskellige niveauer af fremtidig drivhusgasudledning, og hvad det betyder for temperaturstigninger.

De fem scenarier benævnes SSP1-1.9, SSP1-2.6, SSP2-4.5, SSP3-7.0, SSP5-8.5.

Fælles for alle scenarier er, at den globale overfladetemperatur vil fortsætte med at stige indtil i hvert fald midten af århundredet.

Den globale opvarmning vil overstige 1,5 °C og 2°C i løbet af det 21. århundrede, medmindre der sker store reduktioner i CO2- og andre drivhusgasudledninger i de kommende årtier.

Med mindre udledningsniveauet vokser markant, vil den globale opvarmning overstige 1,5 °C i de tidlige 2030'ere.

Tidspunktet defineres som midtpunktet af den første 20-års periode, hvor den globale middel-overfladetemperatur overstiger 1,5 °C. Et enkelt år, hvor den globale middel-overfladetemperatur overstiger 1,5°C i forhold til 1850-1900, betyder ikke, at den globale opvarmning har nået 1,5°C.

De anslåede temperaturstigninger vil forårsage en række ændringer i klimasystemet, eksempelvis forekomsten og intensiteten af varmeekstremer, kraftige nedbørshændelser, i nogle regioner tørke, intensiteten i kraftige tropiske cykloner og reduktion af havisen i Arktis, snedække og permafrost. Fælles for dem er, at jo mere global opvarmning, jo større vil ændringer i ekstremer også blive.

Læs også: IDAs klimaplan: Vi skal bruge masser af biomasse – bare ikke fra udlandet

Klimafølsomhed

For at kunne opsætte den type scenarier, kræver det klimamodeller der med en vis sikkerhed kan sandsynliggøre, hvad en fordobling af drivhusgasser vil medføre.

»Klimafølsomhed er spørgsmålet om, hvad der sker, hvis vi fordobler udledningen af drivhusgasser. Det spørgsmål har plaget os i lang tid, og tidligere bud har været meget fluktuerende mellem rapporterne. I dag har vi reduceret usikkerheden og indsnævret det mest sandsynlige - svarende til 66% - som er 2,5-4 grader, hvilket giver en middelværdi på tre. Det er forholdsvist højt,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, Professor i Is-, Klima- og Geofysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, og den anden danske hovedforfatter på den nye IPCC-rapport.

Hos DMI peger forskningschef Kristine Skovgaard Madsen på, at Danmark langt fra går fri at de klimaændringer der forudsiges i de nye scenarier.

»Vi vil få flere varme dage, flere skybrud, stormfloder og langvarig vintervejr i Danmark. Den klimagæld vi opbygger kommer til at følge os i fremtiden og vil give voldsomme stigninger i havniveauet,« siger Kristine Skovgaard Madsen.

I Danmark vil den nordlige del af Danmark i første omgang gå fri af stigende havniveauer, fordi landhævninger forårsaget af istiden nogenlunde kompenserer for de stigende havniveauer. Men hvis havniveau-stigningerne accelerer, så kan det give udfordringer i hele landet, da landhævningerne er statistiske.

Som følge af hidtidige udledninger vil havet fortsat opvarmes og gletsjere fortsætte deres afsmeltning i årtier, op til århundreder. Iskapperne i Grønland og Antarktis vil fortsætte deres afsmeltning gennem hele dette århundrede.

Det er i realiteten sikkert, at havniveauet vil fortsætte med at stige gennem det 21. århundrede med en sandsynlig stigning på 0,28-0,55 m under SSP1-1.9 og 0,63-1,01 m under SSP5-8.5 i forhold til det gennemsnitlige niveau i 1995-2014. Efter år 2100 vil havniveauet fortsætte med at stige i århundreder, op til årtusinder, som følge af dybhavets fortsatte varmeoptag og massetab fra iskapperne, lyder det fra DMI.

Det betyder eksempelvis at hyppigheden af ekstreme vandstandshændelser vil stige i det 21. århundrede, så en stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 100. år, vil kunne forventes hvert år i slutningen af dette århundrede ved over halvdelen af de steder, hvor der observeres vandstand..

Til februar kommer de næste rapporter fra FN's klimapanel der har fokus på tilpasning, og til marts kommer rapporten om løsninger til reduktioner.

Læs også: En stigning på fire grader vil få en tredjedel af Antarktis’ ishylder til at kollapse

Landbrug og klimasikring

En af de centrale politiske diskussioner på efterårets klimatopmøde i Glasgow bliver fordelingen af de tilbageværende CO2-budgetter, når reduktionsmålene er meldt ind.

Rapporten giver i første omgang ikke anledning til en større revision af dansk klimapolitik, lyder det fra Dan Jørgensen, som dog peger på to områder, hvor der skal ske international forandring.

»To ting skal forberedes. De reduktionsmål som allerede er meldt ind til FN fra lande verden over er langt fra nok. Det andet er finansiering, både hjælp til grøn omstilling, men så sandelig også til klimasikring,« siger Dan Jørgensen.

Læs også: Kig i klima-krystalkuglen: Sådan ser Danmark ud i 2050

Han peger på, at Danmark den seneste tid har aflyst den ottende udbudsrunde til indvinding af olie og gas i Nordsøen, og klimalovens målsætning om 70 procents reduktion i 2030 som de vigtigste danske bidrag til Paris-aftalen.

Men IPCC-rapporten bliver uden tvivl også et centralt omdrejningspunkt, når Folketinget skal afslutte sine forhandlinger om klimamål i landbruget. Det skyldes, at IPCC har intensiveret sit fokus på metan, som i dansk regi primært udledes via kødproduktion.

Det andet tema er, hvordan vi i Danmark bedst tilpasser de nye klimasystemer. I dag har kommunerne ansvaret for klimatilpasningen, som de prioriterer vidt forskelligt og sjældent koordinerer på tværs. Finansieringen er overladt til lodsejerne, der ofte er privatpersoner, som typisk enten ikke kan eller vil punge ud til den abstrakte trussel fra oven. Derfor er der planlagt forhandlinger om national klimatilpasning i 2022

Læs også: IPCC: Kloden holder ikke til vores kødproduktion

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

“»Vi ved at den globale temperatur er steget med 1,09 °C siden industrialiseringen i 1850-1900 og frem til det seneste årti. 1,07°C kan relateres til menneskelig aktivitet,« siger Sebastian Mernild.“

Ja. Og industrialiseringen har løftet milliarder af mennesker ud af fattigdom og forlænget den gennemsnitlige levealder med 30 år.

Så hvordan bremser vi klimaforandringerne uden at sende milliarder af mennesker ud i fattigdom?

Afrika kan ikke brødføde befolkningen som bor der i dag. I 2050 bor der dobbelt få mange. I 2100 fire gange så mange.

  • 14
  • 29

Bent Johansen

Afrika kan ikke brødføde befolkningen som bor der i dag. I 2050 bor der dobbelt få mange. I 2100 fire gange så mange.

Sikke dog noget vrøvl.

Det eneste som du skriver der nærmer sig noget korrekt er at Afrika har voksende befolkning. https://www.statista.com/statistics/122420...

Statistica nævner 3.2 dobling i 2100 som en mulighed. https://www.statista.com/statistics/272789...

Væksten går fint og både fattigdommen og sult er selvfølgeligt klart aftagende.

  • 19
  • 4

og endnu mere imponerende at stigning på 1,07 grd. , relatere til menneskets aktivitet, er med 2 decimaler - altså har men fundet ud af at temperaturstigning uden menneskets aktivitet vil være 0,02 grd. !!

Simple mennesker har brug for simple tal. Hvis man rent faktisk læser i AR6, side SPM-6, findes følgende:

A.1.3 The likely range of total human-caused global surface temperature increase from 1850–1900 to 2010–201911 is 0.8°C to 1.3°C, with a best estimate of 1.07°C. It is likely that well-mixed GHGs contributed a warming of 1.0°C to 2.0°C, other human drivers (principally aerosols) contributed a cooling of 0.0°C to 0.8°C, natural drivers changed global surface temperature by –0.1°C to 0.1°C, and internal variability changed it by –0.2°C to 0.2°C. It is very likely that well-mixed GHGs were the main driver of tropospheric warming since 1979, and extremely likely that human-caused stratospheric ozone depletion was the main driver of cooling of the lower stratosphere between 1979 and the mid-1990s.

altså intervaller for opvarmningen.

Her findes også at den naturlige variation er i størrelsesordenen -0.1°C til 0.1°C og den interne variation i størrelsesordenen –0.2°C til 0.2°C. Altså ikke 0.02°C som der meget kækt bliver udregnet.

Forøvrigt er det bemærkelsesværdigt at de eneste ankepunkter til AR6 indtil nu har været at en række temperaturer er angivet med 2 decimaler....

  • 36
  • 4

Det siger alt om regeringens troværdighed og ambitionsniveau når de kan fremhæve aflysningen af 8 udbudsrunde som en opfyldelse af Paris aftalen. Prøv at genlæse Energiwatch glimrende dokumentation af de faktiske forhold og konsekvenser for dansk olieproduktion de næste 30 år. Olieindustrien jubler over udsigt til mere olieproduktion https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Ga...

  • 4
  • 14

minster glemte hans nye gasledning til lolland, det må være rart at ha en klog klimaforsker som siger at det er menneske skabt, selvfølgelig er det.Som vi har set før med den slags rapport, så afholder man sig fra løsninger. Sikkert for at få rapporten klar,at komme med løsninger, der kommer vi til at træde nogen over tæerne, i den her sammenhæng kan man diskuttere om ikke det vil give mening at komme med løsningsforslag, så er der nogen der må føle sig stødt,fred vær med det,lad dem bare blive døbet i tjære og fjer. iøvrigt ved alle jo godt hvad der skal til, men omlægning tager jo tid,det må selv klimaforsker kunne forstå, alle lande skal jo holdes igang,udfasning af kraftværker tager tid også i et land som kina,hvor man kan bygge mange ting hurtiger ind i resten af verden,et eksemple er vel lille Dans gasledning,også her er papir taknemligt,manglende strøm til hospitaler giver ikke ros. måske usa ny regering kan trykke lidt mere end før, lad os se. i går så jeg et tydeligt eksempel på hykleriet, svt fortalt om rapporten, med en rapporter fra grønland? ægerlig talt hvad med lidt mavefornemmelse, hun kunne nok ha været i hjemme ofte visser medierne billeder af skorstene som lukker damp ud. skurken er jo billerne.

  • 2
  • 7

Der er intet der tyder på af vi får knækket kurven for afbrædning af fossile brændstoffer foreløbelig.

In 2020, China brought 38.4 gigawatts of new coal-fired power into operation, more than three times what was brought on line everywhere else.

Og vi taler om ny kapacitet.

Olieforbruget er tilbage på 2019 niveau og forventes at stige med med 1-2% årligt så vi når allerede 100+ millioner tønder dagligt forbrug i 2022.

og vedr. gas ser det heller ikke bedre ud

The International Energy Agency (IEA) prepares annual projections about potential energy demand using a number of difference scenarios. In its 2020 report, the IEA projected global demand for natural gas is expected to increase by 29% by 2040,

men mon de flotte skåltaler ikke fortsætter i Glasgow (COP26)!!

  • 7
  • 2

Simple mennesker har brug for simple tal. Hvis man rent faktisk læser i AR6, side SPM-6, findes følgende:

A.1.3 The likely range of total human-caused global surface temperature increase from 1850–1900 to -------

Jeg forholder mig til artiklens ordlyd, og ikke hvad den evt. er komponeret udfra. Det ville være berigende hvis et tidsskrift som Ingniøren kunne beskrive hvordan tal bliver genereret udfra de mattematiske modeller der anvendes. Det er muligvis ikke for "simple" mennesker der kun har lært leniær mattematik :-)

  • 0
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten