Rapport: Flyindustrien halter 12 år efter CO2-mål

I 2020 skal nye fly bruge mellem 25 og 29 procent mindre brændstof end tilsvarende flytyper gjorde i år 2000. Det mål satte uafhængige flyeksperter for fem år siden for FN-organet ICAO, der regulerer den internationale civile luftfart. Men siden er der ikke sket nok. Det hævder organisationen International Council on Clean Transportation. I en ny rapport har de beregnet, hvordan brændstofforbruget har udviklet sig for tre flytyper: ‘regional jet’, ‘single-aisle-jet’ og ‘small-twin-aisle-jet,’ som til sammen står for 85 procent af den globale flyflådes CO2-udslip.

Og resultaterne ser ikke opløftende ud.

Ifølge rapporten vil flyproducenterne med den nuværende udviklingstakt nå i mål - men først i 2032 - 12 år senere, end eksperterne vurderede, var realistisk at nå med den teknologi, der var kendt i 2010.

Selv om nogle nye flytyper er blevet udstyret med winglets eller bruger lette kompositmaterialer, så går det for langsomt med at tage nye teknologier i brug i flybranchen, mener organisationen International Council on Clean Transportation. Sker der ikke radikale forbedringer hurtigt, er branchen på vej til at overskride FN-organisationen ICAO's mål for brændstofeffektivitet med 12 år. Illustration: International Council on Clean Transportation

Nu kan der selvfølgelig komme nye flytyper markedet de næste fire år, men fordi det typisk tager fem-seks år at udvikle en ny flytype, kender forfatterne allerede det forventede brændstofforbrug for de flytyper, der er på vej, og de mener ikke, at det vil forrykke billedet væsentligt.

Nu er målet fra ICAO's eksperter ikke bindende for nogen som helst. Men rapportens vurderinger af, hvad der var teknisk muligt, indgik som en del af grundlaget for ICAO's målsætning, at luftfartsindudstriens brændstofeffektivitet skal forbedres med 2 procent om året fra 2010 til 2020. Desuden er både ICAO og flybranchens organisation, IATA, enige om, at flybranchens netto-klimagasudslip ikke må stige efter 2020. Og i 2050 må klimagasudslippet kun være halvt så stort som i 2005 - uanset at flytrafikken forventes at vokse eksplosivt i den samme tidsperiode. ICAO understreger dog, at selv en årlig forbedring på 2 procent ikke vil være nok til at redde flyindustrien, der skal skrappere og bindende målsætninger til.

Læs også: CO2-skatten på din flybillet sparket til hjørne endnu en gang

Der er med andre ord tale om store ambitioner. Problemet er bare, at det går for langsomt, ifølge ICCT. Ifølge organisationen haster det derfor med både at få indført et globalt kvotehandelssystem for luftfartsindustrien og at få etableret en globalt anerkendt måde at fastsætte en ny flytypes CO2-udledning. Til sammen vil de to tiltag ifølge organisationen gøre det rentabelt for flyproducenterne og deres kunder, at indføre nye brændstofbesparende teknologier som lettere materialer, nye motortyper eller helt nye flydesigns hurtigere.

I dag stammer omkring 2 procent af verdens CO2-udslip fra flytrafik. Men flytrafikken forventes at vokse markant de kommende årtier. I 2013 forventede ICAO således, at antallet af personkilometer vil stige fra 5 mia. i 2010 til 13 mia. i 2030. Luftfartsindustrien har lovet, at industriens netto CO2-udslip ikke må stige efter 2020. Derfor haster det med at få mere brændstofeffektive fly ind i flåderne, mener organisationen ICCT. Illustration: ICAO

Hos Brancheorganisationen Dansk Luftfart anderkender chefkonsulent Per Henriksen regnestykkerne fra ICCT. Men han mener ikke, at målet fra ICAO's eksperter har været noget, som flyindustrien har været forpligtet til at forholde sig til.

»Reduktioner af brændstofforbruget i nye fly er jo kun ét blandt flere tiltag i den kurv af initiativer, som skal gøre det muligt at overholde ICAO's samlede mål om, at branchen forbedrer brændstofeffektiviteten med 2 procent om året. Ind til videre har både flyindustrien og ICAO brugt langt mest krudt på at blive enige om en standard, fordi den er afgørende for, at man kan komme videre.«

Flyenes brændstofforbrug udgør imidlertid omkring 95 procent af branchens udledning, så det er vigtigt at få gjort noget ved denne del af problematikken.

Ikke mindst fordi der er stærk tvivl om, ICAO's medlemslande, som det er planlagt, kan blive enige om en ny standard for CO2-udledningen næste år.

Flybranchen har store forhåbninger til biobrændsler, men flyene skal også være meget mere brændstofeffektive, hvis branchens klimamålsætninger skal nås. Illustration: The International Air Transport Association (IATA)

»Jeg må sige, at jeg ikke er optimist i forhold til, at man kan nå til enighed,« siger Per Henriksen.

Når landene ikke en aftale, vil EU muligvis genoptage sine planer om indføre et kvotesystem for flytransport ind og ud af EU, som ellers har været sat på hold siden 2012. Desuden er det uvist, om det amerikanske svar på Miljøstyrelsen, Environmental Protection Agency, vil forsøge at regulere CO2-udslippet fra sektoren, som det for nylig har gjort for energiproduktion.

Læs også: Luftfarten presser på for grøn jetfuel

Mens luftfartsbranchen håber, at kunne finde løsninger, der ikke vil dæmpe industriens vækst, mener flere miljøorganisationer, at man er nødt til at gøre flytransport så dyrt, at passagerer vælger andre transportformer eller dropper rejsen helt. Flytransport påvirker nemlig ikke kun den globale opvarmning via sit brændstofforbrug, men i endnu højere grad ved udslip af vanddamp højt oppe i atmosfæren. Der er uenighed om, hvor stor en klimaeffekt udslippene har, men den danske miljøorganisation NOAH vurderer ifølge sin hjemmeside, at CO2-udslippet bør ganges med en faktor på 1,9 til 5,1 for at finde den reelle klimapåvirkning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lidt usikker på om den korrekte måde at skrive det på er CO2 eller Co2, men jeg tror CO2.

"I dag stammer omkring 2 procent af verdens co2-udslip fra flytrafik." 2% - det var ikke fordi det var ret meget, men hvis det skal ganges med en faktor op til 5 for at få det reelle klima aftryk, så begynder det at blive interessant. Men jeg kan godt forestille mig at det i et fly er svært at begrænse brændstofforbrug i store mængder. Batterier vejer en del, så hvis man skal lave hybrid fly, skal batterierne være meget effektive og veje så lidt som muligt og hvad så med opladning af dem. Men hvis man i første omgang primært bruger el-drift til taxi-kørsel, kan det være at det er lidt interessant.

  • 0
  • 0

Gør de ikke også det, når de blander nutid og datid?

- man bør dog være opmærksom på, at datidsformen på dansk også anvendes som 'konjunktiv-substitut', da vi på dansk ikke har en egentlig konjunktiv; eks.: "Jeg ville blive glad, hvis du i morgen aflagde mig en visit!". Her beskrives en (mulig) fremtidig begivenhed vha. grammatisk datid.

Selv ville jeg dog nok have skrevet:

"Mine elever i gymnasiet fik røde streger, hvis de skrev sådan"

eller:

"Mine elever i gymnasiet ville få røde streger, hvis de skrev sådan".

  • 4
  • 2

…”Flybranchen har store forhåbninger til biobrændsler”

…”den danske miljøorganisation NOAH vurderer ifølge sin hjemmeside, at CO2-udslippet bør ganges med en faktor på 1,9 til 5,1 for at finde den reelle klimapåvirkning”

Ifølge IPCC’s 4. klimarapport, er det gennemsnitlige Global Warming Potential (GWP) fra afbrænding af jet fuel i kommercielle jetfly 2,7, hvilket vil sige at den samlede klimaeffekt er en faktor 2,7 højere end fra CO2 udledningen alene. Dette skyldes udledningen af sod, SOx, NOx, vanddamp osv. I øvrigt det samme datagrundlag som NOAH refererer til.

Dette tydeliggør at biobrændstoffer i flytransporten aldrig vil kunne fjerne lufttransportens udledning af drivhusgasser, allerhøjest bremse væksten. Selvom der flyves på ren ”CO2 neutral” biobaseret jet fuel, vil GWP stadig være omkring 2/3 af GWP for fossil jet fuel.

  • 3
  • 0

OK, det lyder sandsynligt, at den voksende flyaktivitet medfører øget CO2-udsendelse. (Jeg tror ikke, vi kan sænke og formindske 2-tallet!). Nej, det værste ved CO2-debatten i DK er, at en meget stor del (måske en tredjedel) af det reducerede CO2-udslip siden 1990 skyldes fire ting: 1. Mængden af importerede varer er siden 1990 (25 år) er vokset eksplosivt, så CO2-udslippet blot er flyttet til især Kina. 2. Mange energiforbrugende virksomheder er flyttet til udlandet. 3. Når varer produceres i udlandet, udsender de i snit mere CO2, end ved effektiv produktion i DK. 4. Vindmøllernes og solcellernes bidrag til CO2-reduktionen frigør blot CO2-kvoter, der udnyttes i udlandet, hvor bl.a. Tyskland er nødt til at udbygge/starte kulkraftværker. Konklusion: Når politikerne skændes om, om vi når 34, 37 eller 40% CO2-reduktion i 2020, så er det - set fra et klimamæssigt synspunkt nonsens (fup og selvbedrag). Men jeg har ikke hørt en eneste politiker nævne dette i debatten. - Det skyldes, at det er politik, man skændes om, ikke realiteter!

  • 6
  • 1

Ja, hvis det skulle gøres rigtigt, skulle hvert eneste land pålægges krav om CO2 reduktion - sådan at det ikke nødvendigvis kan betale sig for et land at flytte virksomheder (eller andet der producerer CO2) til et andet land - med mindre dette andet land er bedre end ens eget land til CO2 reduktion.

  • 3
  • 0

...at det ikke nødvendigvis kan betale sig for et land at flytte virksomheder (eller andet der producerer CO2) til...

- nu er det vel i grunden kun ganske få lande, der på sådan vis detailregulerer erhvervslivet!(?). Og de få, der gør, har et så beskedent volumen, at eventuelle klimamæssige konsekvenser af en - iøvrigt stærkt hypotetisk - flytning ville være særdeles overskuelige! :)

(Hertil kommer så, at der synes at være bred enighed om, at bedste metode til at styrke u-landenes samfundsforhold synes at være øgede lokale *investeringer'!).

  • 0
  • 0

Jo - men jeg forstår ikke helt din kommentar. Ok det kan godt være at man ikke flytter sin virksomhed fordi den er energitung - man flytter den fordi ens produkt så bliver billigere at producere i det andet land - uden at tænke så meget på om denne flytning producerer mere eller mindre CO2. Men det som jeg så nok egentligt ville sige var at man på en eller anden måde burde gøre det u-attraktivt at flytte sin virksomhed til et sted, hvor det vil generere mere CO2. Og måske bør der også gøres op med kvotesystemet. Den CO2 reduktion som det enkelte land bliver pålagt, skal holdes inden for landets grænser. Dvs. hvert enkelt land skal selv sørge for at reducere sit CO2 udslip, uden at få hjælp fra andre lande ved at "købe eller sælge" CO2 kvoter (eller hvad man nu gør).

  • 1
  • 0

Jeg er helt med på, at et totalt CO2-regnskab, hvor man korrigerer for im- og eksport af varer, bliver indviklet. F.eks. udleder produktion af biler, der sælges i DK, CO2 i andre lande. Mit input højere oppe (Det er meget værre) går på, at den voldsomt øgede import af varer fra især Kina medfører "en større ændring af CO2-tallene". Den øvrige handel er mere konstant og derfor ikke så relevant for reduktionstallene.

  • 0
  • 0

Jeg har læst Thomas Pedersens link hvor Dr. Ulf Bossel fortæller at Frankfurt Lufthavn tanker 6500 tons jetfuel på 50 jumbojets hver dag. Vel ca. 150 vogntog jetfuel. Det understreger jo med al mulig tydelighed omfanget af den forurening vi udsætter vores tynde atmosfære for. Der siges at være ca. ½ million mennesker i luften over vores klode konstant døgnet rundt. Det er værd at bemærke at 6500 tons jetfuel ikke kommer af sig selv selvom det er billigt – der bruges meget energi på håndteringen. Doktorens beregning er at der skal bruges 2500 tons flydende brint som erstatning for jetfuel og at elektrolysen og håndteringen af brint vil kræve 4 gange så meget energi som der er brugt til el-produktionen. Ved hjælp af de store størrelser får han vist at brint ingen gang har på jorden. Men når vi taler energi så er det allerede kæmpe størrelser. Hvis vi vil nå et mål må vi tænke ud af boksen. Dr. Bossel regner ud at brint kun udnytter 25 % af den producerede energi til forskel fra den elektriske energi der går direkte til forbrug. Det er i nogle tilfælde korrekt – men kun hvis der er et samtidigt forbrug eller man har batterikapacitet. Herefter glider udnyttelsesgraden af vedvarende energi hastigt nedad. Når vi vil overgå til vedvarende energi kan vi oplagre uendelige mængder brint på samme måde som olie og takket være brintbilerne er der kommet styr på håndteringen. Brint er forureningsfri til forskel fra biobrændsel og brintproduktionen producerer ligeså meget ilt som der forbruges ved forbrændingen. Vindmøller og solceller kan producere brinten kontinuerligt og muligheden for at optimere den proces er absolut til stede idet råstoffet er gratis: Bliver møllerne og solcellerne billigere eller mere effektive så falder prisen. De store vindmølleaktører har allerede realistiske bud på flydende vindmøller og hvis de bliver koblet over på brintproduktion kan de producere fra dag ét, til forskel fra havvindmølleparkene i Nordsøen og ved Anholt – hvor transformer og kabelfaciliteterne har gjort havvind uforholdsmæssig dyr. Pladsen på havet er mindre restriktiv – derfor vil man kunne serieproducere brintvindmøller. Mange steder lider havene af overgødskning og iltsvind således at noget af anlægget hér kan betales som miljøindsats qua en iltning af havet. Der er herligt mange ingeniørmæssige udfordringer i brintsamfundet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten