Rapport: Europæisk kvælstofforurening koster op mod 2.400 mia. kroner om året

500 til 2.400 milliarder kroner, eller mellem 5 og 24 kattegatbroer om året. Det er hvad forurening med kvælstof koster Europa hvert år i form af skader på menneskers helbred og på naturen.

Sådan lyder konklusionen i "The European Nitrogen Assesment", en 600 sider lang bog med bidrag fra over 200 forskere om Europas udledning af kvælstof.

»Der er betydelige omkostninger ved udledning af kvælstof«, siger seniorforsker Brian Jacobsen fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, der er medforfatter til bogen.

Størstedelen af regningen kommer fra de sundhedsskadelige effekter på mennesker som tegner sig for 60 procent, heraf udgør luftforurening 75 procent.

Brian Jacobsen forklarer, at meningen med udregningerne er, at de skal give et overblik over, hvad kvælstofudledning koster samfundet i grove træk.

»Man kan sige, at det er nogle størrelsesordener for omkostningerne for samfundet. Det kan give anledning til at se på, hvad er det for nogle områder, vi skal sætte ind på,« siger han.

Kvælstof brødføder Europa

Gjort op i kroner og ører er kvælstofudledning ikke kun en udgift, men har også stor betydning for Europas evne til at brødeføde sig selv.

»Kvælstof er vigtigt for at skabe gevinster i form at fødevarer og uden brug af kvælstof, så ville vi ikke have nær så meget mad i verden,« siger Brian Jacobsen.

Rapporten peger da også på, at gylle og kunstgødning på den måde forsørger op imod halvdelen af verdens befolkning, og at Europa stort set er selvforsynende med mad på grund af gødning.

Når det så er sagt, så har udledning af kvælstof også en bagside. Der er flere sundhedsskadelige virkninger ved udledningen. For eksempel kan ammoniakdampe fra gylle sammen med svovlpartikler omdanne sig til ultrafine partikler, der kan give luftvejsproblemer. Det gælder især for ældre, og folk der i forvejen har problemer med vejtrækningen.

En stor del af de skadelige kvælstofpartikler i luften kommer også fra udstødningen fra biler og lastbiler i form af NOx.

Derudover kan kvælstof i store mængder også skade naturen. For eksempel kan kvælstofudledning fra landbrug føre til, at der opstår iltsvind i fjorde og vandløb og fiskene dør.

Luftforurening dyrest

Hvis man gør fordele og ulemper op i kroner og øre, så betyder det ifølge bogen, at kvælstofudledning koster Europa mellem 500 og 2.400 milliarder kroner hvert år.

Omkostningerne ved luftforurening kommer bag på Brian Jacobsen.

»Jeg synes en af de overraskende ting er, at luftforurening med ammoniak fra landbruget skulle have så store sundhedsskadelige virkninger. Det er overraskende for mig, at udgifterne skulle være så store,« siger Brian Jacobsen.

Han tilføjer dog også, at forskere i øjeblikket strides om, hvor sundhedsskadelige de mikroskopiske artikler fra ammoniak er, og derfor er der en del usikkerhed ved den beregning.

Udgifterne i regnestykket består ikke kun af de penge, som de europæiske lande bruger på at behandle de indbyggere, der bliver syge, men også værdien i den natur, der går tabt.

Men der er jo ikke nogen, der får færre penge i lommen, fordi biodiversiteten bliver ringere?
 
»Nej. Men her går Miljøøkonomien ind og siger, der er nogle ting, som der ikke er sat en værdi på. Der er for eksempel ikke en markedspris på frisk luft og heller ikke på biodiversitet,« siger han.

Værdien af tabt natur udregner man i princippet ved at se på, hvad folk er villige til at betale for at få den natur tilbage, forklarer han.

»Men du har ret i, det er ikke kolde kontanter. Meget af de udgifter, vi taler om her, er værdien af ikke omsatte goder,« siger han.

I Danmark har landbruget halveret udledningen af kvælstof siden 80'erne, ligesom ammoniakfordampningen er reduceret med 28 procent alene siden år 2000. Eksperterne er dog enige om, at landbruget nu har plukket de lavt hængende frugter, og at de fra nu af vil gøre mere ondt at skære ned på udledningen af kvælstof.

Dokumentation

pressemeddelelse fra KU
Bog: European Nitrogen Assesment

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fire femtedele af luften er kvælstof, så det kan undre at vi ikke alle er døde. Det burde præciseres hvad det er for kvælstofforbindelser det drejer sig om. Det er ligesom kultveilte ofte blot omtales som kulstof. Mindre vidende personer (politikere) kan få det helt galt i halsen.

  • 0
  • 0

Det er ikke bare for sjov.

Hvad er 'overskuddet' på dansk underskudsagerlandbrug sammenlignet med skovrejsning på de samme arealer til biobrændsel, byggematerialer, bogolie osv., mens køer og grise, høns m.v. kan færdes i de nye skove.

  • 0
  • 0

Hvor får man fat i denne bog? Jeg gad nok læse denne, - selv om det jo ikke er nyt i de store træk - men detaljerne kunne bestemt være interessante. Min læsning af hjemmesiden http://www.gyllebomben.mono.net/ har da i lang tid sammenholdt med andre artikler, overbevist mig herom.

  • 0
  • 0

Spændende oplæg. Vi kan da bare nedlægge landbruget i Europa, så sparer vi landbrugsstøtte, reducerer kvælstofilter (det må da være det han mener eller er det ammonium - meget utydeligt og derfor jeg bruger ordet dommedag), og mennesker (han skriver vist halvdelen, jeg tror nu det bliver mere) så klarer vi også overbefolkningen. Alle problemer løses på en gang. I tilgift vil enrgi resourcerne jo kunne holde over dobbelt så længe.

  • 0
  • 0

Alle problemer løses på en gang. I tilgift vil enrgi resourcerne jo kunne holde over dobbelt så længe

  • [b]sådan[/b]! :)
  • 0
  • 0

Skrønen om de sundhedsmæssige konsekvenser er på udmærket vis tilbagevist af H. Spliid i en kronik her i bladet - og et par tilhørende artikler. Den største udledning af NOx-gasser sker fra forbrændingsprocesserne,

En stor del af de skadelige kvælstofpartikler i luften kommer også fra udstødningen fra biler og lastbiler i form af NOx.

Derudover kan kvælstof i store mængder også skade naturen. For eksempel kan kvælstofudledning fra landbrug føre til, at der opstår iltsvind i fjorde og vandløb og fiskene dør.

  • bortset fra at der skulle stå - "den overvejende del af skadelige N-partikler i luften stammer fra forbrændingsprocesser - kun en lille del stammer fra ammoniakfordampning fra husdyrbruget."

Den sædvanlige skrøne om at landbrugets udledning af nitrat til vandmiljøet giver iltsvind er åbenbart ikke til at stoppe - fælles uvidenhed gør stærk. Iltsvind skyldes ikke N-udledning, og landbrugets bidrag til vandmiljøet er beskedent i forhold til andre kilder - ca. 10%. Og iltsvind forekommer uanset om der udledes kvælstof eller ikke, hvilket forlængst er dokumenteret. Gamle fiskere kan berette om forekomster i de perioder, hvor landbruget ikke gødede med kvælstofgødning. Iltsvind er et jævnligt forekommende fænomen - lige siden Istiden.

Selvfølgelig skal man ikke udlede unødigt meget kvælstof, men naturen har jo sørget for at der kan opretholdes liv i vandmiljøet - det klares at naturen ved at der sker et vist tab af næringsstoffer ved planternes livsprocesser.

Det essentielle er, at man skal have mere styr på NOx-udledningen fra de fossile brændsler, de forsurer nedbøren og danner sundhedsskadelige partikler. At tørre denne proces af på landbruget er populært, men det virker lidt fordummende at nutidens forskere blot gentager hinanden uden at undersøge sagen nærmere. Men man er ikke særlig optaget af at finde alternativer til fossil energi sålængde vi har rigleigt - med udsigt til fund af mere olie og naturgas.

Hvad med en PISA-undersøgelse af forskere, der skriver om landbrug?

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten