Rapport: EU skal bruge 1.800 mia. kroner på atomaffald inden 2050
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport: EU skal bruge 1.800 mia. kroner på atomaffald inden 2050

De europæiske lande mangler penge til dekommissionering og håndtering af store mængder atomaffald frem til 2050. Medlemslandende skal bruge 1.800 milliarder kroner – dobbelt så meget, som der på nuværende tidspunkt er til rådighed til formålet.

Det skriver EUobserver

129 atomreaktorer leverer cirka 27 procent af elektriciteten i EU, og omkring 90 procent af kontinentets atomkræftværker står til at skulle lukke inden 2050. Ifølge en ny rapport fra EU-Komissionen kommer dekommissionering af gamle reaktorer til at koste knap 900 milliarder kroner frem til 2050, mens håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald kommer til at koste 990 milliarder.

Selvom mange reaktorer står til at lukke arbejdes der flere steder med at forlænge levetiden på ældre reaktorer med op til 20 år. Sammen med helt nye investeringer kommer det til at løbe op i yderligere 3,7 billioner kroner.

Selvom beløbene er høje, mener EU-Parlamentets grønne gruppe, at kommissionen undervurderer omkostninger ved at have atomkraft som en del af EU's fremtid.

»Kommissionen undervurderer omkostningerne ved dekommissionering, nye konstruktioner, sikkerhedsopgraderinger og håndteringer af atomaffald i alvorligt omfang,« siger den tyske parlamentariker Rebecca Harms.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et par spørgsmål:

  • Hvem skal betale? (Er der lagt penge til side fra salg af el gennem tiden?)
  • Hvad er omkostningen per solgt kwh? Det må være det væsentlige tal at forholde sig til.
  • 2
  • 0

Der skal 660.000 Vestas 164 møller ved 50% kapacitetsfaktor til at producere ligeså meget elektricitet som kloden samlet producerede i 2014. (660.000 x 8mw x 365 x 24) /2 = 23.000 TWh

2.7mill i udbetaling per stk. Så en hel del i vindmøller :-)

Omvendt er det lidt mindre end Danmarks bruttonationalprodukt, så vel ikke en uoverstigelig sum.

  • 5
  • 4

Hvor meget er det i vindmøller?

@ John Johansen

Vil du bugge vindmøller for pengene i stedet for at behandle det radioaktive affald korrekt?
Jeg vil ikke anbefale det.

A-kraft værker bliver ikke bygget fordi folk godt kan lide dem, men fordi de samlet set producerer billigere strøm.

Tror du mig ikke? Så ring til en svensker og fortæl ham hvad du betaler for strøm, og lad ham grine af dig.

"Danmark fastholder EU's højeste elpriser"
http://energiwatch.dk/Energinyt/Energisels...

  • 2
  • 19

verdens dyreste strøm er atom strøm
det der gør vores strøm dyr er ikke omkostninger men skatter..kaldet afgifter
atomkraft har fået enorme milliard tilskud til driften
i dag er de privatiseret der blevet tjent enorm mange milliarder af ejerne.. nu når de skal rives er det et EU problem . de koncerner der er ejere tørre regningen af på borgerne og overfører deres milliarder til skatte paradiser. de har så mange lobbyister,, oversat folk der bestikker i EU parlamentet , der sørger de for at slippe for regningen

  • 5
  • 8

Fra samme link (lige under overskriften ;-):
".. Uden skat og afgifter er billedet dog et helt andet.".

Jeps, og selv om svenskeren sikkert ler (pga. forskellen som følge af afgifterne, og de har jo elvarme hinsidan), nænnede jeg ikke at skrive, at produktionsprisen i Sverige faktisk er marginalt højere end i Danmark. Hvilket fremgår ret tydeligt i bunden af sidens indhold.

Det er trods alt fredag :-)

Af og til er det bedre at tie stille, og lade tvivlen komme en til gode...

  • 14
  • 0

1800 milliarder kr over 35 år lyder billigt og kan ikke være noget problem hvis det ellers fungerer godt med atom strøm.

Problemet kunne være at vi i markedsøkonomien har så umanerlig svært ved at ville betale hvad det koster at håndtere affald og forurening. Efterhånden som samfundsomkostningeren til klimatilpasning stiger og stiger ender det måske med at atomaffald bare bliver dumpet lige som vi dumper al muligt andet affald i stedet for at håndtere det forsvarligt.

At løse affaldsproblemer er vor civilisations egentlige svendeprøve. Den berømte markedsøkonomi og dens usynlige hånd magter det ikke. Tværtimod.

  • 6
  • 3

Det er en "1. aprilsnar" at oprydningen skal betales af EU kassen ikk ?

- det påstås da vist heller ikke:

Tilbage står landene med en gigantisk regning for dekommissionering...De europæiske lande mangler penge til dekommissionering og håndtering af store mængder atomaffald frem til 2050. Medlemslandende skal bruge 1.800 milliarder kroner – dobbelt så meget, som der på nuværende tidspunkt er til rådighed til formålet

  • meget tydeligere kan det vist ikke gøres!(?).
  • 1
  • 1

Det er en "1. aprilsnar" at oprydningen skal betales af EU kassen ikk ?


Jo, selvfølgelig. Hvis der nogle der bilder sig selv ind at det er således, så skal de have trukket sølvpapirshatten længere ned over ørene. Alternativt kan de droppe faktaresistensen og læse rapporten.

Sakset fra rapporten:

The Spent Fuel and Radioactive Waste Directive recognises that operators are fully responsible for the management of radioactive waste from generation through to final disposal. Funding has to be accumulated by the operators from the early years of operation and be ring-fenced to mitigate the risk of financial liabilities for governments to the extent possible. Member States guarantee this principle by establishing and maintaining national programmes that include, among other things, an assessment of the costs and the applicable financing scheme.
Based on the latest information provided by Member States,19 in December 2014 European nuclear operators estimated that EUR 253 billion will be needed for nuclear decommissioning and radioactive waste management until 2050, with EUR 123 billion for decommissioning and EUR 130 billion in spent fuel and radioactive waste management, as well as deep geological disposal.
Member States have also provided data on assets backing these expected investments, which amounted to approximately EUR 133 billion. Typically, these assets are collected in dedicated funds, often combined for decommissioning and radioactive waste management. The most frequently used method to collect funds is a fixed contribution based on the electricity produced by the relevant nuclear power plants.

Hvis man sammenliger den forventede restproduktion fra disse reaktorer og den forventede rest af regningen, så passer det meget fint. Tallene kan virke store, men det er en dråbe i havet sammenlignet med behovet for nye energi-investeringer der skal gøres i EU.

Set fra et klimaperspektiv burde denne opgave prioriteres lavere end ny CO2-let energi. Lige nu er midlerne bundet i fonde ala ATP hvor de typisk forrentes lidt bedre end samfundsvæksten. Når brændslet er i midlertidige lagre, og de udtjente kernekraftværker er kemisk dekontamineret, så udgør de jo kun en minimal fare.

  • 1
  • 1

Thorkil. Du har ikke medregnet kemisk dekontamination af primærløkken. Når brændslet er fjernet sidder ca. 99% af den resterende radioaktivitet i det yderste lag af letallegering i primærløkken. Ved at skylle primærløkken igennem med forskellige kemiske produkter er det muligt at frigøre de fleste isotoper. Disse filtreres fra, og processen kan gentages indtil det vurderes at flere gennemskyl ikke er gavnlige. Den kemiske dekontamination kan gennemføres kort efter nedlukning.

Eksempelvis her på Kruemmelværket. Denne ene reaktor har produceret mere en 200TWh elektricitet, det er langt mere end samtlige danske møller.
http://www.neimagazine.com/news/newsareva-...

  • 2
  • 1

operators are fully responsible for the management of radioactive waste from generation through to final disposal. Funding has to be accumulated by the operators from the early years of operation and be ring-fenced to mitigate the risk of financial liabilities for governments to the extent possible.

Måske læser jeg det helt forkert, men der står, at operatøren skal betale med en opsparing, men denne synes ikke at eksistere. Måske fordi man har holdt priserne kunstigt nede for at vise, hvor økonomisk A-kraft er? Så er der kun aktieejere og alle kommende elforbrugerne til at betale og i sidste ende skatteyderne, da landene skal garantere oprydningen.

Men kan denne oprydning overhovedet lade sig gøre i den store skala, der er nødvendig? Når man ser, hvor umuligt det er at fjerne en lille forsøgsreaktor på Risø eller rense efter Tjernobyl og ulykken i Japan.. Hvor skal de radioaktive materialer og bygningsdele opbevares? Ingen vil jo have dette affald!

Om 50 år vil man helt sikkert indse, at kernekraft har været en dyr "fornøjelse"!

  • 8
  • 0

Jeg synes at nogen her på sitet burde tage til Brussel og snakke dekontamineringsstrategier. Man kan saftsuseme forske meget i smeltesaltsreaktorer for 1800 milliarder...


Der er jo ikke noget at snakke med Brussel om. Det er nationalt ansvar at styre nedrivning og deponi. Ifølge rapporten følges indbetaling og behov jo også fint. At fondenes midler så står og samler støv uden der er et akut behov for at bruge dem er lidt trist.

Hvis samfundet kunne råde mere frit over de midler kunne der prioriteres vigtigere klima- eller miljøtiltag. Opgaverne med nedrivning og deponi kan sagtens udskydes såfremt kraftværkerne er kemisk dekontamineret og brændslet er i sikre, midlertidige lagre.

  • 2
  • 4

Member States have also provided data on assets backing these expected investments, which amounted to approximately EUR 133 billion.


@Lars Andersen
Det er let at være arrogant, men "assets" er vel formue, og den består formentlig af andet end cash og værdipapirer fx. jord og bygninger, hvis værdi vil blive negativ, når der skal dekontamineres/ryddes op.Beløbet på 133 mia. € er iøvrigt kun halvdelen af det konservative estimat for oprydningsomkostninger på 253 mia. €. I 2050 vil dette beløb formentligt svare til 1000 mia. €. Dvs. der skal yderligere opspares mindst 30 mia € per år i de kommende 35 år.

  • 5
  • 0

Det er let at være arrogant, men "assets" er vel formue, og den består formentlig af andet end cash og værdipapirer fx. jord og bygninger, hvis værdi vil blive negativ, når der skal dekontamineres/ryddes op.

Nej! Værkerne afskrives i driftselskaberne, ikke i disse fonde. Det er både indlysende og helt normal regnskabspraksis. Læs Rapporten.

Fra rapporten(gentagelse):
Typically, these assets are collected in dedicated funds, often combined for decommissioning and radioactive waste management. The most frequently used method to collect funds is a fixed contribution based on the electricity produced by the relevant nuclear power plants.

Beløbet på 133 mia. € er iøvrigt kun halvdelen af det konservative estimat for oprydningsomkostninger på 253 mia.

Det er 53%. Det passer fint med restproduktionen for de gældende reaktorer. Læs rapporten.

I 2050 vil dette beløb formentligt svare til 1000 mia. €. Dvs. der skal yderligere opspares mindst 30 mia € per år i de kommende 35 år.

Det er indlysende at de her tal er regnet uden indeksregulering! Tag dig nu lidt sammen og læs rapporten.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten