1) Undersoegelserne der refereres til har for de fleste tilfaelde kun spurgt til folks forventning om de ville koebe en bil i stedet for at melde sig i en delebilsordning. Det er ikke noedvendigvis en maal for at de rent faktisk ville have koebt en bil. Derfor kan resultatet saadan set vaere at folk fremskynder deres adgang til en bil, fordi bilkoebet ellers ville vaere sket senere (eller aldrig). 2) Jeg ville ikke traekke paa resultater fra Nordamarika, hvor koerselsmoensteret er fundamentalt anderledes og trafikken i mange storbyer paa et helt andet niveau end i Skandinavien. Motivationen for aendret koerselsmoenster og bilejerskab er simpelthen en anden. 3) Jeg vil ogsaa stille spoergsmaal ved om det er en effekt af adgang til delebilsordningen, eller om det er en effekt af parkeringsforhold, "betalingsringe", toll-roads osv. at folk saelger eller undlader at koebe en bil. Maaske er delebilordningen "et plaster paa saaret" for hvad der ellers ville have vaeret et ubekvemt bilejerskab. 4) Rapporten omtaler et oeget forbrug af offentlig transport som foelge af skift fra bilejerskab til delebilsordning. Hvad med folk, der ellers ville have taget offentlig transport og som nu sidder i delebiler? 5) Endelig vil jeg fremhaeve artiklens pointe med at hvis folk bruger de sparede penge paa flyrejser i stedet, saa er vi lige vidt. Dette er nok tilfaeldet for de fleste borgere i storbyer - og rapporten naevner at 95% af delebilsbrugerne lever i byer.