Rapport: Datacentre vil stå for en tredjedel af Danmarks elforbrug
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport: Datacentre vil stå for en tredjedel af Danmarks elforbrug

Illustration: Facebook

Danmark vil i fremtiden have seks datacentre i 2030 - og ni i 2040, som i gennemsnit har et effekt-forbrug på 150 MW alene for drift af it-udstyr.

Det betyder et samlet elforbrug i datacentre på dansk grund på cirka 7 TWh i 2030 og 11,4 TWh i 2040, hvilket svarer til 20 og 33 pct. af det samlede elforbrug for 2017.

Det forudser Cowi i en ny rapport om netop datacentre, som rådgiveren har udarbejdet for Energistyrelsen som del af Energistyrelsens basisfremskrivning 2018 .

Cowi-analysen skal kaste lys over potentialet for store datacentre i Danmark og deres rolle i det danske el- og varmenet.

Ifølge rapporten kan store dele af det danske fjernvarmeforbrug potentielt dækkes af overskudsvarme fra datacentrene, når de nu alligevel er her. Der skal dog være en række betingelser til stede for, at dette sker.

Halvdelen af fjernvarmen kan komme fra datacentre

Det laver meget varme at have de store serverhaller kørende, og denne overskudsvarme kan bruges som varmekilde til store elvarmepumper, der producerer varme til fjernvarmeselskaberne.

Oversigt over potentielle relevante fjernvarmesystemer, afstande og varmebehov Illustration: Temaanalyse om store datacentre, Cowi

Cowi konkluderer, at der ikke er stort udsving i datacentrenes elforbrug og overskudsvarmeproduktion.

De har derfor kigget på potentielle placeringer både på Fyn og i Jylland, hvor opførelsen af datacentre allerede er planlagt. Ud af de ni potentielle placeringer var de otte af dem rentable for at indpasse overskudsvarme.

Rapporten understreger dog, at der her er tale om generelle vurderinger, og at det enkelte systems rentabilitet vil kræve en dybere analyse.

Et datacenter på 150 MW forventes som eksempel at kunne levere omtrent 4.300 TJ til Fjernvarme Fyns system, hvilket svarer til 45 pct. af den årlige varmeproduktion.

Hvis datacenterets overskudsvarme bliver prioriteret over affald, kan tallene komme helt op på 5.100 TJ - eller 54 pct. af den totale varmeproduktion.

Elforbrug på datacentre med mekanisk køling ved forskellig temperatur Illustration: Temaanalyse om store datacentre, Cowi

Anderledes krav

Mens it-udstyret generelt står for 95 pct. af datacentrenes elforbrug, så bliver det meget dyrere at nedkøle serverne, hvis det danske sommervejr pludselig for alvor sætter ind.

Samtidig skal der også tages hensyn til både skat, elpriser, risiko for naturkatastrofer, forsyningssikkerhed og en række andre parametre. Samlet set er Danmark mest attraktiv, men Sverige og Irland er ikke langt bagefter, vurderer Cowi.

Uanset hvad vil etableringen af datacentre have så stor påvirkning på markedet, at både kraft-varmeværker og affaldsforbrændingsanlæg risikerer at skulle tilpasse deres produktion efter den kommende nabo.

Datamængden på verdensplan Illustration: IDC's Data Age 2025, Seagate, April 2017

Fremtidssikring

Både el- og varmetallene ligger i en størrelsesorden, som vi slet ikke endnu kan genkende i Danmark, men det er et område, der er i enorm udvikling.

Apple har varslet, at deres datacenter i Viborg vil gå fra et effektforbrug på 7 MW til 30 MW fra 2019 til 2024.

Datacentrene er vigtige, da vi på verdensplan simpelthen producerer og forbruget flere og flere data.

Når mængden af data udvikler sig eksponentielt, er det er derfor nødvendigt med datacentre.

Især indførelsen af cloud-services har gjort datacentre vigtige, da både lagring og udregninger før skete lokalet på den enkelte maskine, hvorimod meget i dag kan klares på dedikerede cloud-servere i datacentre.

Er man nysgerrig omkring datacentre, så har Google en side, hvor de forklarer yderligere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når ve støtte nu er kommet på finansloven, hvilken betydning får et øget forbrug på 33% for den danske stat?

  • 0
  • 0

I 80erne var der store planer for et anlæg, der kunne udnytte spildvarmen fra Storebæltsfærgerne, når de var i havn. Men så blev motorerne ombygget, så varmen blev reduceret - hvor efter færgerne forsvandt, da broen kom. Men flere årtier fra nu vil der åbenbart fortsatte ligge datacentre i Danmark, med helt den samme varmeudstråling som i dag...

  • 3
  • 0

Et datacenter på 150 MW forventes som eksempel at kunne levere omtrent 4.300 TJ til Fjernvarme Fyns system, hvilket svarer til 45 pct. af den årlige varmeproduktion.

Det kniber i hvert fald med at alle artikler og procentregningen kan være rigtig
https://ing.dk/artikel/facebook-skal-forsy...

Hvis datacenterets overskudsvarme bliver prioriteret over affald, kan tallene komme helt op på 5.100 TJ - eller 54 pct. af den totale varmeproduktion.

Varmen fra datacentre jo automatisk prioriteret - hvis den er konkurrencedygtig

Og så er kilometerafstandene i rapporten for øvrigt forkerte i hvert fald i 1 tilfælde

  • 0
  • 0

"Et datacenter på 150 MW forventes som eksempel at kunne levere omtrent 4.300 TJ til Fjernvarme Fyns system,"
Kunne de ikke måle varmen i mere sammenlignelige enheder.
Ville det være så svært at regne disse 4.300TJ om til MWh eller GWh.
150MW i 365 dage a 24 timer giver 1300GWh/år. En GWh er 3,6Tj, så det passer med en effekt gennemsnitligt på 150MW.
Så må man håbe at fjernvarmen også har brug for disse 150MW om sommeren, og at der ikke skal bruges alt for megen varmepumpe til at bringe temperaturen op i det brugbare område.
Mange boliger kan sikkert også levere varme fra deres returløb, hvis det skal måles på den måde, men de bliver straffet.
Uanset om man regner i Joule eller W, så er det væsentligt at sætte det i forhold til den temperatur det leveres ved. 150MW ved 50C er ikke nær så meget værd som 150MW ved 90C.
Derimod så kan 150MW el fra solceller eller anden producent levere varme ved hvilken temperatur som helst.
P.S. Sådan et datacenter må være en guds gave til Radius: Ingen kogespids.

  • 3
  • 4

Men det ændrer ikke ved at datacentrets 150MW svarer til disse 4.300TJ.
Så datacenteret kan altså levere 150MW til fjernvarme Fyn, punktum.

@Svend
Du skal have flyttet dit punktum :)
For som jeg skrev tidligere, så er artiklen (og til dels rapporten) fyldt med fejl.
Og her var det ikke så meget enheder, at jeg tænkte på, men mere baggrunds tallene.
Ingeniøren har jo tidligere skrevet om det samme projekt, men med nogle helt andre tal
https://ing.dk/artikel/facebook-skal-forsy...

  • 1
  • 0

I 80erne var der store planer for et anlæg, der kunne udnytte spildvarmen fra Storebæltsfærgerne, når de var i havn. Men så blev motorerne ombygget, så varmen blev reduceret - hvor efter færgerne forsvandt, da broen kom. Men flere årtier fra nu vil der åbenbart fortsatte ligge datacentre i Danmark, med helt den samme varmeudstråling som i dag...


Jeg tror også der vil ske noget udvikling i fremtiden - spørgsmålet er, om man bliver ved at bruge harddiske, og om harddiskenes konstruktion bliver ved at være som nu.

Man har i mange år kunnet bygge hoveder, der har kunnet læse hele harddisken på en enkelt omgang. Hvilket betyder, man kan reducere omdrejningstallet betydeligt, uden det går ud over læsehastigheden. En anden mulighed er at gå helt væk fra mekanikken, og over til SSD. Og endeligt, kan ske at man opfinder et helt nyt medium at gemme data på.

Jeg tror ikke på, at der ikke vil ske en udvikling mod et lavere strømforbrug. Måske kan forbruget endda reduceres i software, ved at gå besparende modes, hvor omdrejningshastigheden reduceres, for de harddiske der ikke bruges meget, og står standby. Eller ved at data sorteres, så de data der kræver hurtig respons gemmes på hurtige diske, f.eks. SSD, mens dem der kræver langsommere respons gemmes på harddisk, og dem der kræver langsommste respons, gemmes på særlige harddiske, der bruger lavt strøm, og kører det meste af tiden i "low power" eller "power down". Det er ikke usandsynligt, at der kan opnås lavere forbrug, hvis der forskes lidt i styring af forsyningsspændingen.

Endeligt medfører større harddiske et lavere forbrug per byte. Så det siger næsten sig selv, at energien per byte at datacenteret gemmer vil falde efterhånden som harddiskene stiger i størrelse - det har den gjort lige siden harddisken blev opfundet.

Når der tages stilling til fjernvarmeudbygningen, så er det vigtigt at huske, at dataområdet er et af de områder, hvor udviklingen ikke kører efter en ret linje - men efter en eksponentiel kurve, og den er for strømforbrug ofte nedad.

For få år siden, blev der spået at en enkelt hjemmecomputer i dag vil bruge ligeså meget strøm, som et A-kraftværk kunne producere.

Hvordan er det gået? De fleste computere er blevet bærebare, og har et langt lavere forbrug end tidligere, selvom hastigheden er stor.

  • 1
  • 0