Rapport: Danmark skal satse på kvanteteknologi - og det skal være nu

Illustration: KPMG

Rådgivnings-og revisionsfirmaet KMPG har i samrbejde med IT-Branchen og støtte fra Industriens Fond udabejdet en rapport, der argumenterer for, at Danmark, at kvanteteknologi kan blive Danmarks næste erhvervseventyr.

»Vi har brug for at satse strategisk og investere massivt i området i størrelsesorden 1-2 mia. kr over de næste 10 år,« lyder det fra Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT- Branchen.

Bent Dalager, der der leder KPMG's NewTech-afdeling siger: »Både mulighederne og truslerne i kvanteteknologi bliver vi som nation nødt til at tage stilling til og håndtere,« Han peger på, at en kvantecomputer i 2030 vil kunne læse al krypteret data, også data fra 2020 som patientjournaler, bankdata og efterretningsdata.

Rapporten tager udgangspunkt i det, som almindeligvis kaldes den anden kvanterevolution.

Læs også: Gør dig klar til kvanterevolution 2.0: Nu skubber forskerne til fysikkens love

Den første kvanterevolution tog udgangspunkt i opdagelserne fra især 1920’erne og 1930’erne omkring atomets opbygning som førte frem til transistorer, lasere, computeteknologi fra slutningen af 1940’erne og fremefter. Den anden kvanterevolution karakteriseret ved, at forskerne aktivt går ind og styrer og manipulerer med kvantetilstande inden for kvantecomputere, kvantekommunikation og kvantesensorer.

Læs også: Kvanteradaren finder det, den klassiske radar overser

Entanglement og superposition

I den anden kvanterevolution er begreber som entanglement og superposition i centrum.

Som vi ofte har omtalt i Ingeniøren, er danske forskergrupper på flere af vores universiteter international førende inden for kvanteforskning.

De danske kvanteforskere har været meget succesfulde med at skaffe store forskningsbevillinger fra bl.a. Danmarks Grundforskningsfond og Novo Nordisk Fonden til store forskningscentre. Innovationsfonden gav for nogle år en bevilling på 80 mio. kr. over tre år.

I forhold til de beløb som satses i andre lande, er det det forholdsvis beskedne beløb, Danmark satser på kvanteteknologi. De danske kvanteforskere har derfor i mere end et års tid arbejdet for, at der skulle etableres et langsigtet nationalt forskningsprogram efter hollandsk forbillede.

Den nye rapport fra KPMG og IT-Branchen bakker op om dette synspunkt, idet den konkluderer, »at Danmark har en stærk position for at udvikle og kommercialisere kvanteteknologi.«

For at det kan ske, bør der ske en koordineret indsats, så Danmark kan fjerne nogle af de hindringer, der uvilkårligt vil være.

Som sædvanligt er det helt store problem med sådanne tanker, hvordan man omsætter viden fra universiteterne til kommercielle produkter. Det er generelt ikke noget, der har været stor succes med i andre sammenhænge, selv om det er en problemstilling, der har været diskuteret i årevis.

Politikerne tænker grønt - kan de også være i en superposition med kvanteforskning?

Både de danske kvanteforskere og virksomheder er dog indstillet på, at et nationalt program vil kræve en eller anden koordination også af forskningsaktiviteten. Den nye rapport fra KPMG og IT-Branchen stemmer med overens med de tanker, som forskerne selv diskuterede allerede på et møde i Aarhus i januar i år.

Den politiske fokus omkring forskning hedder dog i øjeblikket grøn omstilling og ikke meget andet. Da DTU holdt forsknings- og uddannelsespolitisk topmøde i begyndelsen af oktober, var det stort set det eneste, politikerne talte om.

Læs også: Klimaforskning: Hockeystave, teknologioptimisme eller økonomisk realisme

Det vil være en kæmpe opgave at overbevise politikerne om, at andre former for forskning også har stort potentiale og kræver et specielt program.