‘Anlæg og drift af NSP2 kan resultere i ubetydelige eller mindre påvirkninger af miljøet og de socioøkonomiske forhold. De potentielle påvirkninger, enten individuelt eller i kombination, vurderes samlet at være uvæsentlige.’
Sådan lyder opsummeringen på VVM-undersøgelsen af Nord Stream 2 (NSP2), en gasledning, som efter planen skal krydse dansk territorium på sin rute gennem Østersøen mellem Rusland og Tyskland.
VVM-undersøgelsen, som er foretaget af Rambøll, er netop blevet sendt i høring i dag. Frem til 19. september kan interessenter komme med indvendinger og kommentarer til rapporten, som overordnet blåstempler NSP2.
I undersøgelserne er alt fra rørenes påvirkning af havbund, vandkvalitet, dyre- og plantemiljø i vandet og ved kyster, sejlruter, samt erhvervsaktiviteter som fiskeri og turisme vurderet.
Her peger rapporten på, at der er i anlægsfasen er risiko for en mindre påvirkning af vandkvaliteten, fordi sediment og forurenende stoffer kan sprede sig i vandsøjlen, mens nogle truede fiskearter udsættes for en mindre påvirkning i form af støj. Intet af dette vurderes som væsentlige påvirkinger.
Efter rørene er lagt vil dyre- og plantelivet på den iltfattige havbund sandsynligvis ændre sig en smule lige omkring gasledningen, fordi sedimentet former sig en smule efter ledningen. Sammenlignet med det omkringliggende, upåvirkede areal, vil ændringerne i følge VVM’en dog være ubetydelige.
Sammen med VVM’ens vurdering af rørledningens påvirkning af dansk territorium er der også lavet en undersøgelse af, hvordan aktiviteterne i Danmark påvirker danske nabolande. Den er samlet i den såkaldte Espoo-rapport og peger ligesom VVM’en på ubetydelige påvirkninger.
Den 1.200 km lange gasledning er planlagt til at skulle følge den eksisterende gasledning Nord Stream, og 139 km kommer til at krydse dansk farvand.
Af den grund har NSP2 d. 3. april ansøgt Energistyrelsen om tilladelse til at anlægge rørledningen. En tilladelse, som ifølge nuværende lovgivning kan gives på baggrund af en miljø- og sikkerhedsvurdering, som den lavet i VVM- og Espoo-undersøgelserne.
Men det vil energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt lave om på. Med et nyt lovforslag ønsker han at give mulighed for, at udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn kan inddrages, når der skal gives tilladelser til rørledningen af denne slags.
Forslaget skal ses i forlængelse af en eksisterende debat i EU, som er splittet med hensyn til interessen i en ny rørledning. På den ene side står lande som Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien, som er positivt stemt overfor projektet, og hvorfra flere af NSP2’s investorer kommer.
På den anden side Grækenland, Italien og en række østeuropæiske lande, som frygter, hvordan en ny gasledning udenom deres regioner vil påvirke forsyningen gennem disse lande.
I disse dage diskuterer EU-kommissionen derfor, hvorvidt forhandlingerne om gasledningen skal ske mellem Rusland og et samlet EU, frem for mellem enkelte nationalstater.
