Rapport bekræfter: Materielsvigt skyld i F-35-brand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport bekræfter: Materielsvigt skyld i F-35-brand

Det var udelukkende materiellets skyld, da motoren i et amerikansk kampfly af typen F-35 brød i brand i juni måned sidste år. Det fastslår den endelige rapport om hændelsen, der udløste et midlertidigt flyveforbud for F-35-flyene, som det amerikanske luftvåben har offentliggjort.

'Der er intet der tyder på, at menneskelige fejl var involveret i uheldet,' hedder det i rapporten.

Det amerikanske forsvar bekræfter den årsag, der tidligere har været meldt ud. En overophedning fik fanbladene i kompressoren til at slå revner, før de gav efter og fløj ud igennem brændstoftanken.

Læs også: Lockheed Martin efter motorbrand: Vi må være forberedt på flere motorproblemer

Ifølge rapporten blev den forulykkede motor inspiceret seks dage før ulykken, og både inspektioner, vedligeholdelsesprocedurer og det ansvarlige personale bliver frikendt for at have spillet en rolle i forbindelse med ulykken. Også pilotens livsstil, helbred og de aktuelle vejrforhold er blevet undersøgt og vurderet til at være irrelevante i forhold til ulykken.

Ifølge mediet War Is Boring advarede ingeniører allerede i 2007 om, at motoren på de kostbare kampfly kunne bryde i brand, og F-35-projektet har siden været ramt af problemer rangerende fra softwarefejl og falske alarmer i diagnosesystemet til kontroltab ved høje hastigheder.

Piloten kom uskadt fra ulykken i juni sidste år, men de materielle skader vurderes at løbe op i omkring 330 millioner kroner.

F-35, der er bedre kendt som Joint Strike Fighter, er blandt de tre finalister i konkurrencen om at blive Danmarks nye kampfly.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

i rapporten står der at motoren stallede efter at piloten havde løftet næsehjulet under starten.
Når en jetmotor staller betyder det at den ikke får tilstrækkelig med luft, og det kan skyldes forskllige årsager, som foreksempel hurtige manøvrer i luften, for lav hastiged eller for små luftindtag for den givne situation. Jeg tror at f-35's luftindtag er for små til at klare fuld gas i startsammenhæng. jeg tror at LM i et forsøg på at optimere tophastighed og stealthegenskaber, har formindsket luftindtaget, med det resultat at startegenskaberne er blevet dårligere.
Når motoren staller opstår der store og hurtigt skiftende trykvariationer over kompressoren, og mit gæt er at DET har ført til at nogen komponenter er gået i stykker. Rapporten nævner selv udmatning af komponenten som årsag til at den gik i stykker.
Kort sagt : hvis man giver fuld gas ved start af f-35 og holder en skæv indfaldsvinkel for længe (løftet næsehjul og "baghjulene på banen) så er der stor risiko for motorstall.
Løsning : start med efterbrænder, længere startbane eller variabelt luftindtag (dyrt og tungt)

  • 4
  • 1

Og der er naturligvis ingen problemer med gripens landingsstel !!!
Der er problemer med alle moderne jagere, spørgsmålet er bare hvor mange og hvor dyre.

  • 0
  • 0

Når motoren staller opstår der store og hurtigt skiftende trykvariationer over kompressoren, og mit gæt er at DET har ført til at nogen komponenter er gået i stykker

- nå, men det gæt stemmer da ikke specielt godt overens med denne analyse (s. 13):

Engineering analysis by P&W and the JPO indicates that during the MA’s takeoff roll at 0910L, the R3 forward integral arm catastrophically failed and liberated from the engine (Tab J-147). This failure immediately caused an engine stall as the MP began to rotate for takeoff (Tab J- 148)

  • hvoraf udtrykkeligt fremgår, at stall'et var et resultat af det mekaniske svigt af 'the R3 forward integral arm'! ;)
  • 0
  • 0

Rapporten beskriver tydeligt at motor stall, løse kompressor blade og brand alt sammen er konsekvenser af at kompressor ”tromlen” revner. (Kompressor ”tromlen” er den cylindriske del der forbinder de enkelte rækker i kompressoren. Havde den været mindre i diameter havde vi nok bare kaldt den for akslen.) Årsagen til at tromlen revner er, beskriver rapporten, en tidligere hændelse, hvor tætningerne ved kompressor stator række 2 er blevet overophedet. Overophedningen er årsag til at der dannes revner i tætningerne. På side 8 i rapporten er der et par gode illustrationer af hvor i motoren fejlen er opstået.

  • 2
  • 0

HHH: du har i og for sig ret i det du skriver. Men så står der : "This failure immediately caused an engine stall as the MP BEGAN TO ROTATE for takeoff ". Nogen kopler altså noseliftet sammen med maskinhavariet.
Man (jeg) kan jo få den mistanke at motoren får extra problemer ved noselift, hvor lufttilførselen ikke er optimal. Et motorstall er jo heller ikke enten eller, men kan være gradvis.
Vi kan konstatere at der ikke kom nogen alarm om motorstall førend efter den mekaniske fejl, men det kan jo også tænkes at LM har ændret grænseværdien for motorstall, eller overvurderet motorens evne til at tåle stall.

  • 0
  • 0

Tidsmæssigt, ja: immediately (øjeblikkeligt)
Du kan være sikker på at de der har skrevet rapporten har valgt sine ord med omhu. De lægger ikke bare et lille "immediatly" ind for poesiens skyld.

  • 1
  • 0

OK, det blev en strid om ord.
På den australske Williamtown RAAF Base har man udvidet startbanerne for f-35 med 2000 feet til 10000 feet.
"An extension of the runway to 10,000 feet was necessary for training safety reasons, but had the effect of reducing the number of afterburner takeoffs, which would reduce noise pollution."
Det er ret meget runway for en jager med verdens mest kraftfulde jetmotor, men det kunne jo være at den har problemer med

  • 1
  • 0

OK, det blev en strid om ord.
På den australske Williamtown RAAF Base har man udvidet startbanerne for f-35 med 2000 feet til 10000 feet.
"An extension of the runway to 10,000 feet was necessary for training safety reasons, but had the effect of reducing the number of afterburner takeoffs, which would reduce noise pollution."
Det er ret meget runway for en jager med verdens mest kraftfulde jetmotor. Som sagt tror jeg at f-35 har problemer med at udnytte alle sine hestekrafter i take off, men jeg må indrømme at der er lidt gætteri over det.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten