Rapport: Apple kommer til at lukke varm luft ud

26. september 2018 kl. 11:4328
Rapport: Apple kommer til at lukke varm luft ud
Illustration: Apple.
Overskudsvarme fra Apples datacenter bliver ikke en rentabel løsning for Viborgs fjernvarme, vurderer ny rapport udarbejdet for selskabet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Overskudsvarmen fra Apples datacenter i Viborg bliver netop det – i overskud. Det vurderer en ny undersøgelse, som Niras har udarbejdet for Viborg Fjernvarme. Her konkluderer konsulenterne, at Apples overskudvarme ikke er en anvendelig løsning for Viborg.

Apple har tilbudt at levere datacentrets overskudsvarme til Viborg kvit og frit, samt at opføre anlæg til indsamling af den varme luft fra de store datahaller ved Apple.

Det oprindelige scenarie var, at et varmepumpeanlæg skulle lægges tæt på Apples datacenter, næsten 13 km. fra Viborg. Derudover skulle en transmissionsledning føres ind til Viborg. Varmepumper og ledning skulle Viborg bekoste.

Læs også: Apples nye datacenter vil anvende overskudsvarmen – måske

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvis vi ikke kan få 55 MW i 2023, og ikke kan forvente at det er til rådighed i mindst 25 år, så kan det ikke betale sig at planlægge ud fra det. Så det giver det bedre mening at med andre løsninger,« siger direktør ved Viborg Fjernvarme, Morten Abildgaard

Ingen kender varme-mængden

Problemet bunder i, at der stadig ikke er noget præcist overslag over, hvornår Apple er på fuld kapacitet, hvor meget varme de vil kunne producere, eller om de vil kunne garantere det i 25 år. Ifølge Mads Hagh, rådgiver ved Niras og medforfatter til rapporten, har man været nødt til beregne overskudsvarmen baseret på forlydender fra Energi Viborg, og der er formodentligt ingen, der helt præcist ved, hvad centret vil kunne levere.

I beregningerne har man regnet med, at Apple ville kunne levere vand på 25 grader, hvilket vil kunne levere til et varmepumpeanlæg, som kan producere 55 MW varme.

Apple har ikke villet oplyse hvor meget strøm centrets servere kommer til at bruge, men tilbage i februar 2016 søgte de om miljøgodkendelse til et nødstrømsanlæg med »en samlet størrelse på 116 MW« ved Viborg Kommune. Siden har de besluttet at fravælge anlægget. Men det er svært at vurdere, hvor meget overskudsvarme, et anlæg af den dimension vil resultere i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Apples nye datacenter vil anvende overskudsvarmen – måske

»Al den her usikkerhed er også grunden til, at det har været svært at finde fælles fodslag, der er sikkert nok til, at man kan bygge et projekt på det,« siger han

Ifølge Apple vil datacentret i første omgang bruge en effekt på 5-7 MW, men centret skal udvides løbende, i takt med at man får behov for kapacitet. Derfor ligger færdiggørelsen af datacentret muligvis et årti ude i fremtiden.

»Hvis der engang i fremtiden kommer fin overskudsvarme fra Apple, er det jo fint, og hvis vi senere kan udnytte det i det system vi laver, vil vi selvfølgelig undersøge det. Men det er ikke realistisk at regne med det, som det står nu,« siger Morten Abildgaard

Apples fremtidige overskudsvarme spiller derfor heller ikke ind i et scenarie, hvor man først bygger varmepumper og derefter venter på Apples varme.

»Hvis man havde en fast tidshorisont og nogle faste aftaler med Apple ville det nok være noget andet. Men med den usikkerhed der er, er det ikke den bedste løsning – Og jo længere overgangsperioden er, des dyrere bliver det for Viborg,« siger Mads Hagh

28 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
26
6. oktober 2018 kl. 19:44

For hvis nu man baserer hele sin varmeforsyning på et datacenter og bygger et større system op om det, og centeret så om 5 år opgraderer til servere der er fem gange så effektive, så mener jeg man har et problem.

@Christian Du kan være helt sikker på, at der ikke er nogen der udelukkende baserer varmeforsyningen på et datacenter. Mht opgradering af servere, så har du sikkert ret. Men ret sikkert vil dataforbruget også været vokset tilsvarende. Så mængden af overskudsvarme er konstant. Alternativt kører varmepumperne jo bare videre med en lidt ringere virkningsgrad. Alle disse forhold er det jo relativt nemt at lægge ind i en risiko- og følsomhedsanalyse.

25
6. oktober 2018 kl. 19:18

Men lægger man et datacenter 10-15 km fra nærmeste større (mindre) fjernvarmeområde (som i Kassøe) så bliver det næppe rentabelt.

Og derfor ender det nok med at det ikke er rentabelt fsva. Apples datacenter.

Og datacentrene er som udgangspunkt relativt ligeglade med fjernvarme. Deres prioritering er el-forsyningssikkerhed og kort afstand til knudepunkter i 400 KV nettet

Datacentrene er generelt fløjtende ligeglade med det system de lukrerer på - for dem drejer det sig kun om profit, og den kan skabes når et naivt samfund ikke stiller krav og åbner en gavebod.

Marginalt er det ikke, men “spildet” må selvfølgelig antages at være relativt konstant.

Datacentrets spilvarme vil endda være større om sommeren når udetemperaturen er høj, men i al almindelighed så spildes der X antal MJ fuldstændig konstant hver eneste dag året rundt.

Og da behovet for opvarmning af varmt vand ligger på under 1/5 af det samlede energiforbrug, så giver det sig selv at der vil være et voldsomt spild i sommerperioden, da datacentret jo er ligeglad.

Og hvordan i alverden vil du udnytte spildet, hvis det ikke skal ske vha fjernvarme ?

Dels mener jeg at vi slet ikke skal have datacentrene, dels mener jeg at man prøver at gøre en dyd ud af en nødvendighed, som er meget farlig.

For hvis nu man baserer hele sin varmeforsyning på et datacenter og bygger et større system op om det, og centeret så om 5 år opgraderer til servere der er fem gange så effektive, så mener jeg man har et problem.

Så i stedet for at gøre en dyd ud af en nødvendighed, så må man bare acceptere at datacentrene (hvis man vil acceptere dem) bruger den strøm de nu bruger, men de skal betale en afgift for at være ineffektive.

Og at anlægge nogle af Flemmings utætte damme mener jeg heller ikke er en løsning.

23
6. oktober 2018 kl. 18:55

Jo, men det er marginalt hvad der skal bruges i forhold til hvad der spildes fra datacentret, som har samme spild året rundt.Og fjernvarme er virkelig en dårlig måde at varme vand op på, når der ellers ikke er noget forbrug - der er det meget effektivere at fyre elvarme direkte af i beholderen.

Som alternativ kan man også gemme varmen til man får brug for den om efteråret/vinteren... F.eks. sådan som de gør i Bjerringbro: https://www.gues.dk/profil/produktionsanlaeg/energicentralen-bjerringbro/

Og ja, selvfølgelig er prisen en vigtig parameter... Jeg ved ikke om det er formuleringen der gør forskellen. Grundfos leverer ikke overskudsvarme, de køber køling fra energicentralen...

24
6. oktober 2018 kl. 18:56

Ja da, men som jeg skriver - kan det betale sig?

@Christian Det første projekt med udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre er jo allerede i gang.https://ing.dk/artikel/facebook-skal-forsyne-6900-fynske-husstande-med-fjernvarme-204772Så ja det kan godt godt betale sig. Men lægger man et datacenter 10-15 km fra nærmeste større (mindre) fjernvarmeområde (som i Kassøe) så bliver det næppe rentabelt. Og datacentrene er som udgangspunkt relativt ligeglade med fjernvarme. Deres prioritering er el-forsyningssikkerhed og kort afstand til knudepunkter i 400 KV nettet

Jo, men det er marginalt hvad der skal bruges i forhold til hvad der spildes fra datacentret, som har samme spild året rundt.</p>
<p>Og fjernvarme er virkelig en dårlig måde at varme vand op på, når der ellers ikke er noget forbrug - der er det meget effektivere at fyre elvarme direkte af i beholderen.

Marginalt er det ikke, men “spildet” må selvfølgelig antages at være relativt konstant. Og hvordan i alverden vil du udnytte spildet, hvis det ikke skal ske vha fjernvarme ?

22
6. oktober 2018 kl. 18:25

30 grader er et fint udgangspunkt for en varmepumpe .

Ja da, men som jeg skriver - kan det betale sig?

Og en gang til - der skal også bruges varmt vand om sommeren. Folk går også i bad om sommeren ikke ?

Jo, men det er marginalt hvad der skal bruges i forhold til hvad der spildes fra datacentret, som har samme spild året rundt.

Og fjernvarme er virkelig en dårlig måde at varme vand op på, når der ellers ikke er noget forbrug - der er det meget effektivere at fyre elvarme direkte af i beholderen.

21
6. oktober 2018 kl. 17:17

Selvfølgelig kan du varmepumpe de 30 grader varmt vand til noget brugbart med en høj COP, men kan det betale sig - det er jo det det i virkeligheden går på!</p>
<p>Og ca. halvdelen af året er der ikke behov for opvarmning, så hvad skal al den spildenergi bruges til - jeg formoder du er bekendt med begrebet exergi, så det lunkne vand er jo totalt værdiløst om sommeren.

@Christian Kom nu lige tilbage til virkeligheden efter det seneste energiforlig. 30 grader er et fint udgangspunkt for en varmepumpe . Og en gang til - der skal også bruges varmt vand om sommeren. Folk går også i bad om sommeren ikke ?

20
6. oktober 2018 kl. 16:01

Christian.
En MJ er en MJ.
Det er en fysisk enhed.
Længere er den ikke.

Ja selvfølgelig er en J en J (og dermed også en MJ en MJ) - men som jeg skriver, så kan en Joule ikke bare bruges i flæng, da den kan have forskellig værdi.

Den kan have forskellige værdi helt afhængig af ved hvilken temperatur den findes.

Hvilket også er det jeg skriver.

Den kan være mere eller mindre besværlig at få fat på.

Hvilket også harmonerer med det jeg skriver.

Din efterfølgende forsøg på en forklaring, viser hvor lidt du har forstået.

Drop bare din nedladende og docerende retorik!

Bortset fra at jeg skrev 20 liter, hvor jeg mente 2 liter (hvilket jeg først lige har observeret), er regnestykket så forkert?

Vil du anfægte at der er højere værdi i at kunne afkøle vand 50 grader end 1 grad?

Vil du anfægte at kvalitetsfaktoren af vand på omkring 30 grader er tæt på nul?

Selvfølgelig kan du varmepumpe de 30 grader varmt vand til noget brugbart med en høj COP, men kan det betale sig - det er jo det det i virkeligheden går på!

Og ca. halvdelen af året er der ikke behov for opvarmning, så hvad skal al den spildenergi bruges til - jeg formoder du er bekendt med begrebet exergi, så det lunkne vand er jo totalt værdiløst om sommeren.

18
6. oktober 2018 kl. 11:49

(overskriften siger det hele)

17
30. september 2018 kl. 13:13

@Martin Ørding-Thomsen

Du har helt ret, efter fjernvarme i tesksten mangler der et: f.eks .

Min tanke bar netop at et større gartneri eller svømme/ badeland måske kunne gøre brug af varmen.

16
28. september 2018 kl. 21:24

Per, jeg går ud fra du mener om det f.eks. kunne bruges til

fjernvarme, gartnerier, svømmebad/badeland eller lignende?

Det synes jeg er et godt spørgsmål. Hvis man f.eks. lagde et gartneri eller en svømmehal umiddelbart ved siden af datacentret, så der ikke var noget særligt tab, så skulle man tro at overskudsvarmen kunne dække det meste af behovet for opvarmning om vinteren. Spørgsmålet fortjener et svar snarere end den tommeltot nedad som du har fået.

15
27. september 2018 kl. 11:53

En MJ er en MJ.

Også som svar til Per T. Hansen.

Nej det er den faktisk ikke.

For hvis vi f.eks. trækker varmen ud af 100 liter vand ved et temperaturfald på 1 grad, så frigives der ca 420 kilojoule - de er bare ikke anvendelige.

Hvis vi i stedet taler om en afkøling på 50 grader, så fordrer det kun 20 liter vand, men energimængden er stadig den samme, nemlig ca. 420 kilojoule - men den er til gengæld anvendelig.

Så hvis vi ligger og roder med en temperatur på måske 30 grader, så er kvalitetsfaktoren af vores energi tæt på nul.

14
27. september 2018 kl. 11:36

Kunne man forstille sig, at varmen kunne bruges til andet end lige fjernvarme, gartnerier, svømmebad/badeland eller lignende?

Det er meget varme der går til spilde hvis det bare lukkes ud, og det er da underligt hvis det ikke kan bruges til, et aller andet, og om ikke så noget lavpraktisk.

13
26. september 2018 kl. 22:28

Det kan diskuteres, om det er rimeligt at spilde lav-temperatur-varme. Det har en anden (Jens Mikkelsen) forklaret grundigt. Jeg er mere bekymret for det enorme elforbrug, som centeret skal have leveret fra nettet.

  1. Nogle tror (og har skrevet!), at strømmen kommer fra vindmøller, men det gør den ikke de ca. 100 dage hvert år, hvor møllerne næsten intet leverer.
  2. Men værre er det, at der forventes installeret endnu flere vindmøller. Og da centeret skal bruge strøm, selv om det ikke blæser, betyder det, at vi enten skal have mere backup fra stabile kraftværker - eller importere endnu mere strøm, når det ikke blæser. Det er en bekymring, som de besluttende politikere ikke deltager i. Vist desværre, fordi de ikke forstår begreberne: vindmøllers varighedskurver, forsyningssikkerhed, backup og andre "akademiske skrivebordspåfund"!!! (;-)
12
26. september 2018 kl. 20:35

</p>
<p>Når man cykler forbi, får man ellers den forståelse at det alene er pga. Facebook på de opsatte skilte. Tak for linket, det er da spændende med den nye varmecentral.</p>
<p>I øvrigt bliver det finurligt at mit hus fra 2020 holdes varm af al den varme luft på Facebook.

@Malthe Du har ret, for så vidt, at Facebook er “dråben” der udløser, at de 500 mm store fjernvarmerør skal renoveres, måske 5-10 år før det ellers ville være sket. Og det er lettere at kommunikere mht Facebook, end at forsøge at forklare om levetider på fjernvarmerør, forsyningssikkerhed etc.

Beklager de gener gravearbejdet må have medført, og de gener varmeafbrydelserne har haft (og får). Til gengæld er ledningsanlægget så fuldt opdateret og klar til at modtage varme fra Facebook i 2020. Selvom dit hus nok en del af året ikke kun får varme fra Facebook ?

10
26. september 2018 kl. 17:43

Det lader at Odense var mere heldige da Facebook lagde deres datacenter i umiddelbar nærhed af byen. Fjernvarme Fyn har i hvert fald gang i et projekt hvor de opgraderer fjernvarmenettet:</p>
<p><a href="https://www.fjernvarmefyn.dk/tornbjerg/">https://www.fjernvarmefyn.dk/t…;
<p>Der er ca. 1,5 km i fugleflugt fra Facebook til nærmeste varmecentral.

Heldige er ikke den rigtige betegnelse. Men overordnet interesserer firmaer som Apple, Facebook m.fl. sig ikke meget for placering af fjernvarmenet m.m. Det drejer sig om forsyningssikkerhed og placering i forhold til 400 kV elnettet.

For øvrigt har det vedlagte link ikke direkte relation til Facebook ca 1,5 km derfra, men er en afledt effekt af at varmen ledes ind i distributionsnettet lige uden for Facebook’s grund, og en vurdering af forsyningssikkerheden i over 40 år gamle rør. Varmecentralen til varmepumperne ved Facebook kan ses her.https://www.fjernvarmefyn.dk/om-fjernvarme-fyn/nyhedsarkiv/fjernvarme-fyn-tager-foerste-spadestik-til-tietgenbyens-varmecentral/

9
26. september 2018 kl. 17:31

En MJ er en MJ.

den diskuterede løsning omfatter naturligvis varmepumper, så det er helt out-of-scope at tale om varmere servere.

Den sørgelige pointe her, i modsætning til Odense, er øjensynlig, at der er valgt en beliggenhed som forudsætter ret lange transportrør af kølevandet før/efter varmepumpe. Og selvom rørerne er lange og dyre - hvem siger prisen er den rigtige parameter ? Hvis nu gas eller flis bliver forbudt eller dyrt eller .....

Det virker så lettere "vi VIL ikke-agtigt" når kommunen forlanger høj varmeydelse i mange år. Ja, men de har jo andre varmekilder (gas, flis), som bare kan gemmes - også selvom det bare var 10-20 MW eller hvad det nu er. De må være en dårlig ide at smide energi ud til fuglene !

Det er på niveau med Ebberød Bank ! Og jo, så hellere en risikab el boring efter varmt vand .....

8
26. september 2018 kl. 14:47

Det lader at Odense var mere heldige da Facebook lagde deres datacenter i umiddelbar nærhed af byen. Fjernvarme Fyn har i hvert fald gang i et projekt hvor de opgraderer fjernvarmenettet:

https://www.fjernvarmefyn.dk/tornbjerg/

Der er ca. 1,5 km i fugleflugt fra Facebook til nærmeste varmecentral.

7
26. september 2018 kl. 14:30

Det er nok bedre at smide pengene ned i et stort sort hul Grave efter varmt vand i undergrunden Sgu godt at man ikke er varme kunde i Viborg..

6
26. september 2018 kl. 14:20

Det er ikke længe siden, at det var ganske unikt, at vi kunne trække Apple til DK. Det ser ud til at vi er blevet godt og grundig narret. https://um.dk/da/udenrigspolitik/udenrigspolitiske-nyheder/newsdisplaypage/?newsid=cca093af-8cd0-4373-8e2c-a8eda36eec98https: Så vi må erkende, at det "dyre innovations initiativ" der er etableret i Californien med Forskningsminsteriet og et stort antal DJØF´er - åbenbart ikke har haft overblik over, hvad de lavede - bortset fra de var optaget af "story telling". Vi må se i øjnene, at ingen er forpligtet ud over deres evner. Forskningsminsteriet har været det man kalder et nyttigt fjols.

5
26. september 2018 kl. 14:15

Det kan dog sagtens være at kølesystemerne kan forbedres, så hele datacentret bliver mere effektivt og skal bruge mindre strøm.

Det kan også sagtens være at der kommer helt nye og energieffektive servere til, således at det samlede varmetab måske bliver langt lavere i fremtiden, og så falder hele luftkastellet endnu mere til jorden.

Nå men når Viborgs borgmester kan lukke varm luft ud, så kan andre vel osse.

4
26. september 2018 kl. 14:11

Undrer mig blot over hvorfor den brede offentlighed først fik øje på "overskudsvarme" i forbindelse med opførelses af datacentre, som jo frigiver varme fra deres køling af servere ved en ganske lav temperatur. Derfor har varmen ikke en ret høj kvalitet og repræsentere dermed ikke noget væsentligt tab eller ressource for samfundet. Varme ved omgivelsernes temperatur har i praksis ingen værdi og jo tættere temperaturen er på omgivelsernes temperatur desto lavere værdi har den. Bemærk at varme ved meget lav temperatur (under omgivelsernes) også har en værdi. Det er der desværre ikke mange politikere og måske heller ikke så mange ingeniører der synes helt at være klar over. Joule er vel joule synes forståelsen at være for mange. Kølevarmen kan naturligvis god leveres ved en højere temperatur men det vil betyde at serverne skal ændres i design af køleflader, køleteknologi mv. Det vil i første omgang bliver meget dyrt at ændre design og umiddelbart vurderer jeg også at det ikke giver økonomisk mening med henblik på at spare på evt varmepumpning bagefter. Det kan dog sagtens være at kølesystemerne kan forbedres, så hele datacentret bliver mere effektivt og skal bruge mindre strøm. Der er til gengæld mange andre steder hvor industriel procesvarme ved meget højere temperaturer er tilgængelig og kan udnyttes uden videre til fjernvarme. Men i stedet bygges mange steder biomassebaseret fjernvarme og i mindst et tilfælde klods op af matriklen hvor der er rigelig mængder af kvalitetsvarme., som smides ud til fuglene. Det er derimod et stort samfundsmæssigt tab! Forklaringen ligger i differentierede afgifter og en overfladisk tilgang til energiteknologi og klimapolitik, hvor farve-definitioner og ideologi vægter tungere end termodynamik og sund fornuft, som søger at undgå spild af værdifulde ressourcer. Det ses desværre ofte når fanatisk religion eller ekstrem ideologi har magten. Kun med en høj afgift på udledning af drivhusgasser (CO2-afgift) i en certificeret ordning kan problematikken løses effektivt.

3
26. september 2018 kl. 13:31

Så må Viborg i gang med jordvarmen igen.

2
26. september 2018 kl. 12:43

De politikere der har givet, og giver tilladelser til at placere energitunge virksomhedder udenfor fjernvarmenettets rør systemer, er direkte ansvarlige for problemstillingen.

1
26. september 2018 kl. 12:16

Det er godt nok kedeligt. Nu troede vi netop der var ved at være velvilje til at benytte overskudsvarme fra nogle af de nye datacentre der skyder op. Og så kan Niras ikke regne det sammen til en fordel for fjernvarmen.

Kan man ikke opbygge et skalerbart varmepumpe system som kan udvides over 10 år? Øv fordi grøn strøm nu kun bruges til data Øv fordi fjernvarmen skal finde andre varmekilder Øv fordi et godt initiativ for brug af overskudsvarme bliver stoppet Øv fordi der måske mangler velvilje til det lykkes