Rapport: Affald kan fordoble dansk biogas
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport: Affald kan fordoble dansk biogas

Danske husholdninger og virksomheder smider hvert år 1,3 millioner ton nedbrydeligt affald ud, som bliver brændt af, selv om det kunne gøre mere nytte som biogas.

Tallet fremgår af en ny opgørelse, som konsulentfirmaet Econet har udarbejdet i forbindelse med en rapport for Miljøstyrelsen. Rapporten er endnu ikke offentliggjort, men Ingeniøren har fået indsigt i tallene.

Hovedparten af det affald, der kan benyttes til at producere biogas, stammer fra husholdningernes køkkener, nemlig 725.000 ton. Stort set alt køkkenaffald bliver i dag brændt af, viser opgørelsen.

Også i kantiner, storkøkkener m.v. går store mængder af affald til forbrænding og kan ifølge Econet sorteres fra til biogas. Det drejer sig om 165.000 ton årligt. Desuden har vi mulighed for at forgasse yderligere 264.000 ton spildevandsslam.

Læs også: Billund Vand har lavet biogas af madaffald i 15 år

Derimod er det kun muligt at forgasse ganske lidt have- og parkaffald, viser opgørelsen.

Læs også: Forskere: Kompostering af vores haveaffald er hul i hovedet

Skal blandes med gylle

Rapporten har ikke udregnet energiindholdet i affaldet, men seniorforsker og biogasekspert Henrik B. Møller fra Aarhus Universitet anslår det til at udgøre et sted mellem 2 og 4 petajoule. Til sammenligning producerede Danmark i 2010 biogas med et energiindhold på 4,3 petajoule, tilstrækkeligt til at forsyne 58.000 husstande med varme og el.

Køkkenaffaldet kan dog gøre langt mere nytte, hvis det bliver blandet med gylle. Der er store miljøfordele ved at producere gas af husdyrgødning, som vi ifølge Henrik B. Møller har ca. 36 millioner ton af.

Problemet er, at det meste gylle er for tyndt til, at gasproduktion bliver rentabelt. Derfor blander biogasanlæg bl.a. slagteriaffald i gyllen, men den ressource er opbrugt.

En række biogasanlæg vil i stedet dyrke majs, men det kalder en række forskere for en molbohistorie. Miljøregnskabet for majs-gas er nemlig meget dårligt.

At benytte affald til biogas sammen med gylle er derimod en stor fordel for miljøet. Henrik B. Møller mener, at det med fordel kan ske i et forhold med 75 procent gylle og 25 procent køkkenaffald.

Nok køkkenaffald til at fordoble gassen fra gylle

Dermed vil en million ton køkkenaffald muliggøre, at landmændene producerer biogas af tre millioner ton gylle. Det er, vurderer Henrik B. Møller, ca. dobbelt så meget, som bliver omsat i de nuværende biogasanlæg.

Han henviser til, at Grøn Vækst-planen, som den forrige regering stod bag, forudsætter, at halvdelen af gyllen skal udnyttes til energiproduktion.

»Med en million ton affald kan vi nå ti procent af gyllemængden. Så det kan være et skridt på vejen, men det løser ikke hele udfordringen,« understreger Henrik B. Møller.

Fosfor og kvælstof fra affaldet skal ud på markerne

Professor og ekspert i livcyklusanalyser Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, påpeger, at både fosfor og kvælstof i det organiske affald bliver nyttiggjort - det vil sige kørt ud som gødning på markerne - når affaldet bliver til biogas. Det sker ikke i forbrændingsanlæg.

Han hæfter sig ved synergien i at producere biogas af affald og gylle på én gang. Affaldet erstatter majs, der efter hans vurdering har et negativt klima-aftryk, samtidig med at vi får miljøfordelene ved biogas af gylle.

»Vi har brug for at finde og at høste synergierne mellem samfundets sektorer, hvis vi skal lykkes med at blive fossil-frie på en klimamæssigt bæredygtig måde,« siger professoren.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor en del af det organiske affald det i praksis er realistisk at indsamle og hælde i biogas-anlæg. Sporene skræmmer, fordi biogasanlæg i både Aarhus og Helsingør tidligere måtte opgive at køre med køkkenaffald.

Danskerne skal sortere affaldet

Hvis affaldet skal køres ud på markerne, efter det er afgasset, så kræver det en høj kvalitet i sorteringen, så det ikke indeholder tungmetaller og andre forurenende stoffer, fastslår chefkonsulent Christian Fischer fra rådgiverorganisationen Copenhagen Resources Institute.

»Vi er slet ikke vant til at sortere vores affald, sådan som svenskerne og tyskerne er. I Tyskland har det taget 20 år at nå til det punkt, hvor de er i dag. Så det kan godt lade sig gøre, men det er en kæmpeopgave, som kræver et langt, sejt træk,« siger han.

Læs også: Danmark sakker bagud: Værdifuldt affald går op i flammer

Christian Fischer foreslår at starte med affaldet fra storkøkkener i kantiner, restauranter, detailhandel m.v., hvor det er lettest at indsamle store mængder af høj kvalitet. Hvis husholdningernes køkkenaffald for alvor skal bidrage, er det vigtigt, at kommunerne bruger mere ensrettede principper i deres affaldsindsamling. Det kræver så meget information at få danskerne til at sortere, at den enkelte kommune ikke kan løfte opgaven alene.

»Det gælder om at være tålmodig, hvis øget affaldssortering skal virke, men det er ikke nogen undskyldning for ikke at gå i gang,« siger han.

I århus forsøgte man sig for en del år siden med sortering af affaldet. Det blev droppet igen fordi maskinerne på forbrænding(eller hvor det nu var) ikke kunne sortere ordenligt. Hvis alle husholdninger nu fik 2 skraldespande i stedet for én, som blev tømt på hvert sit tidspunkt ville problemet været løst, antaget at folk så selv sortere derhjemme. I mine øjne er det intet problem at have to skraldespande i køkkenet og 2 mindre skraldespande udenfor.

/Martin

  • 0
  • 0

Idag er det vist ikke lige frem umuligt at sorterer organisk affald fra uorganisk affald, i maskiner, det er i hvertfald noget der foregår mange steder i verden efterhånden. Men man kan så sige at vi er ved at sakke bagud herhjemme, medmindre vi udbreder sådanne ideer som denne langt mere.

  • 0
  • 0

Nu skal også husholdninger, forretninger og institutioner hjælpe svinebønderne med at tjene penge på deres gylle.

¼ grøn affald og ¾ husdyrgødning, læs gylle, er fordi staten giver 30% til etableringen af biogasanlægget hvis det er gyllebaseret. Mon %-delen er tons eller biogaspotentialet?

I Gislinge komposterer Aikan kildesorteret husholdningsaffald fra Kalundborg, Frederikssund og Holbæk sammen med have- og parkaffald. De producerer også lidt biogas, forsøger sig frem med tilsætning af gylle, har meget lidt udslip af metan og har forsøgt sig med eller måske kun tænk på genindvinding af komposteringsvarmen, fordi 1. del foregår i lukkede beholdere.

De laver kæmpebjærge af god kompost der køres på landbrugsjord som jordforbedring.

Gylleslam på korn-, majs- og rapsmarker nedbryder jordens frugtbarhed.

Energiforliget har forværret dette biogascirkus.

Jeg deltog i dette arrangement 6. dec. 2011 fordi det er en oplagt løsning på økologiske planteavleres gødningsproblemer.
http://www.okologi.dk/debat-og-forum/kalen...

Ps. Det allerbedste er at hjemmekompostere:
http://www.slu.se/sv/samverkan/kunskapsban...

  • 0
  • 0

Betal leverandørerne for det affald der kan bruges til biogas. Hvis det er så meget værd for gasanlæggene, så var det vel rimeligt at der blev betalt for det.
50øre reduktion/kg i prisen for affaldshentning. Så kom der gang i det.

  • 0
  • 0

Det er underligt man fokuserer så meget på at frasortere det organiske affald fra husholdninger -og samtidig helt udelukker affaldssortering hos landdbruget.

Hvis ikke landbruget fuldstændigt sammenblandede møg, ajle og en masse vand, ville det være meget lettere at indsamle til biogasanlæg (da energien ligger i møget) og genvinde næringsstofferne, der i høj grad er i ajlen.

Landbrugets gylle svarer principielt til husholdningernes spildevand, hvor der også sker en sammenblanding af fæces, urin og vand.

Forskellen er,at husholdningerne selv skal finansiere obligatoriske renseanlæg. Landmændene spreder gyllen ud på markerne, hvis de ikke får massiv støttet af samfundet til at produceres biogas.

  • 0
  • 0

Var i 03 med til at levere et sorterings anlæg til forbrændingen i Aarhus. hvor vi under indkørings perioden leverede til Biogas anlægget der ligger ved Motorvejen. Deres erfaring var at den Boipulp vi leverede var mellem 10-12 gange så god som den gylle de ellers brugte. Det eneste der ikke var så godt var moralen omkring sorteringen. Der kom rigtigt meget glas og porcelæn igennem vores sorterings anlæg, og dette gjorde at udstyret blev meget hurtigt slidt. Dette sammen med den generelt dårlige sorterings moral gjorde at Aarhus kommune, lige efter anlægget var leveret lukkede det hele ned og solgte det hele til Tyskland. Det var også et Tysk firma der opkøbte resten af det firma som jeg var ansat i. Tyskerne kan det der med folkeopdragelse set i forhold til at sortere deres affald.
Iøvrigt som jeg husker det fik vi en ganske udmærket pris for vores biopulp;-)

  • 0
  • 0

Der findes cirka 200.000 heste i Danmark, som hver leverer i størrelsesordenen 2,5-10 tons dejlige tørre hestepærer pr år (afhængig af opstaldningsform). Hestepærerne er vel også storartede at blande i gyllen... Og der er nok rigtig mange hesteejere der vil være glade for at slippe af med møget på en pæn måde fremfor at betale for at aflevere det.

  • 0
  • 0

Det er interessant, at diskussionen nu igen er aktuel om ovenstående.
Som det fremgår af rapporten kan meget mere bioaffald udnyttes til biogas.
For spildevandsslam (bioslammet) er det nødvendigt at cellerns åbnes således, at energiindholdet kan udnyttes til biogas, denne teknologi findes og benyttes på en række anlæg bl.a. i Danmark. Dette kan udføres ved termisk hydrolyse.
På Fredericia Renseanlæg udnyttes denne teknolgi til fremstilling af biogas, herudover opgraderes biopgassen til naturgas niveau og sendes ud på nettet. Det termiske hydrolyse anlæg blev indviet i 2002.
For celluose holdige materialer såsom halm, træ papir, haveaffald og husholdnings affald kan en tilsvarende proces anvendes. I lillehamar i Norge har et anlæg nu været idrift i næsten 10 år.
Fordelene ved processen er udover produktionen af biogas også at fremstillingen af et jordforbedrigsmiddel med højt fosfor indhold (fosfor indholdet i spildevandsslam udgør ca. 1,5% af tørstofindholdet).
Den termiske hydrolyseproces kan ved meget enkle proces tilføjelser også andvendes til konditionering af spildevandsslam for fjernelse af de miljøfremmede stoffer, eller andre uønskede stoffer..

  • 0
  • 0

Jeg har grovsorteret organisk fra det uorganiske igennem ca. 10 år. Men det kræver også at man får rammerne til det, dvs. muligheden for forskellige skraldeposer, kasser eller hvilken ordning man nu kan finde på.

Det skal gøres nemt for de enkelte hustande, men jeg foreslår 3 sorteringer, organiskaffald, uorganisk og så farligt eller forurenende affald, og herefter skal det så fin sorteres på selve genbrugs, forbrandingens og forgasningsstedet.

En andne løsning kunne være brandbart og ikke brandbart affald, men ideen med at lave gas ud af det synes jeg både er logisk og fascinerende.

  • 0
  • 0

BioVækst-anlægget i Gislinge ved Holbæk kører problemfrit, også ift. sortering. Det modtager organisk affald fra 10 sjællandske kommuner Anlægget producerer biogas og kompost. Se video som viser hvordan på www.aikantechnology.com . Den frasorterede plast-fraktion går til forbrænding. Komposten deklareres som organisk jordforbedringsmiddel og erstatter kunstgødning og bringer kulstof tilbage til jorden.

  • 0
  • 0

Hej Line,

Er det rigtig, at der - løst ud fra dine tal - er 1 mio. tons hestegødning pr. år. Jeg er helt med på, at det burde omsættes via biogasanlæggene, - og jeg vil gerne formidle kontakterne til biogasanlæggene. Flere af anlæggene er så småt igang med at se på brug af hestegødning.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

i Sverige, sorter man i glas, metal , plast , papir, organisk og hvis 1 ting mere.
Alså ved containeren i husstanden.
derover går det fint.
hvorfor kan vi ikke det i Danmark ??

  • 0
  • 0

Dette kan lade sig gøre med en køkkenkværn. Hidtil forbudt, men man burde lave forsøg med det. Kræver at man i længden får indlagt to vandkvaliteter, drikkevand og sekundært vand. Det naturligste er kildesortering via køkkenvasken, og man undgår ildelugtende transport ud af huset og opbevaring og indsamling. Det kræver selvfølgelig forsøg med, hvor meget vand der kræves i forhold til kloakernes bæreevne. Sortering ved kilden er det, og det burde undersøges!!
PS Køkkenkværne skulle være udbredt i USA.

  • 0
  • 0

Har oplevet dem i USA. Ganske effektive. Tvivler dog på at køkkenkværne er svaret i et land som Danmark.

  • 0
  • 0

Hej Line og Søren,

For mere en 20 år siden fremstillede vi 2 stk. forbrændings-ovne til Sverige ( Jägersro & Solvala travbaner )

så brug af hestemøg til at generere energi har været brugt længe.

De producerede fjernvarme. Problemet er ekstrem høj korrosion i kedlen, så brug af hestemøg i et biogas anlæg vil være optimal.

Jeg bor selv ved siden af en stor rideskole, og de vil blive glade hvis de kunne komme af med møget.

MVH

Jesper

  • 0
  • 0

Jeg må indrømme at jeg ikke har vejet "gevinsten", så vægten er måske lidt undervurderet. Men hver dag fjerner jeg ½ trillebørfuld ren hestepære fra hver af mine heste. De står opstaldet på fintsnittet hamp, så der er næsten ingen strøelse i til daglig, men en gang eller to om året er der så en ca 20 cm "hampbund" på 12-15 kvm, der skal fjernes. (Mine heste står kun på stald om natten og kun i vinterhalvåret - ca 250 dage - mange heste står betydeligt længere på stald).
Mange heste står på halm - der fjernes daglig mindst en trillebørfuld pr hest (ofte med top) møg iblandet ret store mængder halm. Så ja - det er ret betydelige mængder, der vil være til rådighed. - og mange hesteejere betaler i dyre domme for at slippe af med møget, med mindre de lige er heldige at have en aftale med en lokal landmand, der er glad for at modtage det til at sprede ud på markerne.

  • 0
  • 0

I Københavns Kommune har man allerede i dag 4 affaldscontainere (Husholdningsaffald, papiraffald, farligt affald og haveaffald). Det fylder temmelig meget i de små parceller, som store dele af København består af. Hvis der skal sorteres yderligere, skal der tænkes meget mere innovativt end blot at foreslå flere affaldsbeholdere. Dels er der grænser for hvor mange affaldsbeholdere, der kan stå på mange parceller, og dels er det - som påpeget af andre - ikke lige danskernes kop te med for mange regler om sortering, opbevaring osv.

Så det er helt fundamentale menneskelige faktorer, som definerer muligheden mere end om hvad der for affaldsselskaberne er det teknisk mest hensigtsmæssige. Den tekniske løsning skal respektere de menneskelige faktorer, som er til stede, der hvor affaldssorteringen skal ske. Man kan ikke bare tro, at fordi man kan i Tyskland, så kan man også i Danmark.

  • 0
  • 0

Lige en bemærkning, der må også være en del organisk affald fra div. discountforretninger, supermarkeder, kantiner, div. køkkener, frugt og grønt forretninger, div. fødevare importører osv. osv. rundt om i landet, hvis man her satte dette i system, sorterede og brugte dette affald til at blande sammen med husdyrgødning i lokale eller regionale biogasanlæg, så kunne jeg godt se en god drift og potientiale i det.

  • 0
  • 0

Hej Line og Jesper,

Det ville være godt, hvis der kunne komme gang i brug af hestegødning i biogasanlæggene. I første omgang skal der etableres 2-3 gode samarbejder imellem rideskolere/stutterier og biogasanlæg i deres nærhed. Således at både de resterende rideskoler/stutterier og biogasbranchen kan få illustreret i praksis, hvordan man kan gøre. For der er sikkert noget teknik, der skal afklares (opblanding m.m. på biogasanlæggene), og så er der ikke mindst en økonomi, der skal afklares, - til begges tilfredshed, hvis det skal fungere.

I må gerne sende mig jeres email-adresser + evt. lidt info om de rideskoler, I kender til, der måtte være interesserede.

Mvh Søren
st@ens.dk

  • 0
  • 0

"Derimod er det kun muligt at forgasse ganske lidt have- og parkaffald, viser opgørelsen."

Dette er jo ikke korrekt! men man ved jo kun det man har lært.

Ved produktion af Biokul/biochar/agrochar er der en større mængde overskydende syngas, som kan laves om til naturgas.

Det kan selvfølgelig også laves om direkte til elektricitet.

Dansk firma har maskinerne.
http://www.stirling.dk/page_content.php?me...

FYI.: 1 kilo biokul der lageres i landbrugsjorden/park eller have er = 3 kg. Co2 lageret i jorden i optil + 1000 år.

Derudover er der mange fordele for jorden, ved at tilføje biokul til den.

Såsom.:
Mindre udvaskning af petitsider og næringsstoffer.

Der bliver i dag indsamlet ca. 600.000 ton have affald som kunne omdannes til biokul og elektricitet, i dag bliver det lavet til kompost.

  • 0
  • 0

I nordsjælland sorterede vi i årevis vores affald, og de fleste har stadig to affaldsstativer stående, hvoraf det til grønt affald ikke længere er i brug, men bare sidder der, som en skamstøtte over al den spildte energi. Vi var totalt til grin, sorterede pænt, havde to beholdere under vasken, to affaldsstativer derude, og troede at vi gjorde noget godt, men stor var skuffelsen, når man så at skraldemændene bare smed det hele op i samme rum på skraldebilen. Forsøget blev da også stoppet, men følelsen af at have været til grin gennem flere år, gør at det bliver meget svært at få folk til at sortere affald her igen.

  • 0
  • 0

Svenske forsøg = 10% større vandforbrug, bedre gennem skylning af afløbsrør, mindre dieselkørsel med affald, mindre energiforbrug til at fordampe vand fra husholdningsaffald i forbrændingsanlæg. Slam efter udvinding har større renhed end de nuværende slam.

På Svalbard har alle husholdninger påbud om at bruge køkkenkværn.

Hvor svært kan det være?

  • 0
  • 0