Rapport: Affald kan fordoble dansk biogas
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport: Affald kan fordoble dansk biogas

Danske husholdninger og virksomheder smider hvert år 1,3 millioner ton nedbrydeligt affald ud, som bliver brændt af, selv om det kunne gøre mere nytte som biogas.

Tallet fremgår af en ny opgørelse, som konsulentfirmaet Econet har udarbejdet i forbindelse med en rapport for Miljøstyrelsen. Rapporten er endnu ikke offentliggjort, men Ingeniøren har fået indsigt i tallene.

Hovedparten af det affald, der kan benyttes til at producere biogas, stammer fra husholdningernes køkkener, nemlig 725.000 ton. Stort set alt køkkenaffald bliver i dag brændt af, viser opgørelsen.

Også i kantiner, storkøkkener m.v. går store mængder af affald til forbrænding og kan ifølge Econet sorteres fra til biogas. Det drejer sig om 165.000 ton årligt. Desuden har vi mulighed for at forgasse yderligere 264.000 ton spildevandsslam.

Læs også: Billund Vand har lavet biogas af madaffald i 15 år

Derimod er det kun muligt at forgasse ganske lidt have- og parkaffald, viser opgørelsen.

Læs også: Forskere: Kompostering af vores haveaffald er hul i hovedet

Skal blandes med gylle

Rapporten har ikke udregnet energiindholdet i affaldet, men seniorforsker og biogasekspert Henrik B. Møller fra Aarhus Universitet anslår det til at udgøre et sted mellem 2 og 4 petajoule. Til sammenligning producerede Danmark i 2010 biogas med et energiindhold på 4,3 petajoule, tilstrækkeligt til at forsyne 58.000 husstande med varme og el.

Køkkenaffaldet kan dog gøre langt mere nytte, hvis det bliver blandet med gylle. Der er store miljøfordele ved at producere gas af husdyrgødning, som vi ifølge Henrik B. Møller har ca. 36 millioner ton af.

Problemet er, at det meste gylle er for tyndt til, at gasproduktion bliver rentabelt. Derfor blander biogasanlæg bl.a. slagteriaffald i gyllen, men den ressource er opbrugt.

En række biogasanlæg vil i stedet dyrke majs, men det kalder en række forskere for en molbohistorie. Miljøregnskabet for majs-gas er nemlig meget dårligt.

At benytte affald til biogas sammen med gylle er derimod en stor fordel for miljøet. Henrik B. Møller mener, at det med fordel kan ske i et forhold med 75 procent gylle og 25 procent køkkenaffald.

Nok køkkenaffald til at fordoble gassen fra gylle

Dermed vil en million ton køkkenaffald muliggøre, at landmændene producerer biogas af tre millioner ton gylle. Det er, vurderer Henrik B. Møller, ca. dobbelt så meget, som bliver omsat i de nuværende biogasanlæg.

Han henviser til, at Grøn Vækst-planen, som den forrige regering stod bag, forudsætter, at halvdelen af gyllen skal udnyttes til energiproduktion.

»Med en million ton affald kan vi nå ti procent af gyllemængden. Så det kan være et skridt på vejen, men det løser ikke hele udfordringen,« understreger Henrik B. Møller.

Fosfor og kvælstof fra affaldet skal ud på markerne

Professor og ekspert i livcyklusanalyser Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, påpeger, at både fosfor og kvælstof i det organiske affald bliver nyttiggjort - det vil sige kørt ud som gødning på markerne - når affaldet bliver til biogas. Det sker ikke i forbrændingsanlæg.

Han hæfter sig ved synergien i at producere biogas af affald og gylle på én gang. Affaldet erstatter majs, der efter hans vurdering har et negativt klima-aftryk, samtidig med at vi får miljøfordelene ved biogas af gylle.

»Vi har brug for at finde og at høste synergierne mellem samfundets sektorer, hvis vi skal lykkes med at blive fossil-frie på en klimamæssigt bæredygtig måde,« siger professoren.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor en del af det organiske affald det i praksis er realistisk at indsamle og hælde i biogas-anlæg. Sporene skræmmer, fordi biogasanlæg i både Aarhus og Helsingør tidligere måtte opgive at køre med køkkenaffald.

Danskerne skal sortere affaldet

Hvis affaldet skal køres ud på markerne, efter det er afgasset, så kræver det en høj kvalitet i sorteringen, så det ikke indeholder tungmetaller og andre forurenende stoffer, fastslår chefkonsulent Christian Fischer fra rådgiverorganisationen Copenhagen Resources Institute.

»Vi er slet ikke vant til at sortere vores affald, sådan som svenskerne og tyskerne er. I Tyskland har det taget 20 år at nå til det punkt, hvor de er i dag. Så det kan godt lade sig gøre, men det er en kæmpeopgave, som kræver et langt, sejt træk,« siger han.

Læs også: Danmark sakker bagud: Værdifuldt affald går op i flammer

Christian Fischer foreslår at starte med affaldet fra storkøkkener i kantiner, restauranter, detailhandel m.v., hvor det er lettest at indsamle store mængder af høj kvalitet. Hvis husholdningernes køkkenaffald for alvor skal bidrage, er det vigtigt, at kommunerne bruger mere ensrettede principper i deres affaldsindsamling. Det kræver så meget information at få danskerne til at sortere, at den enkelte kommune ikke kan løfte opgaven alene.

»Det gælder om at være tålmodig, hvis øget affaldssortering skal virke, men det er ikke nogen undskyldning for ikke at gå i gang,« siger han.

I århus forsøgte man sig for en del år siden med sortering af affaldet. Det blev droppet igen fordi maskinerne på forbrænding(eller hvor det nu var) ikke kunne sortere ordenligt. Hvis alle husholdninger nu fik 2 skraldespande i stedet for én, som blev tømt på hvert sit tidspunkt ville problemet været løst, antaget at folk så selv sortere derhjemme. I mine øjne er det intet problem at have to skraldespande i køkkenet og 2 mindre skraldespande udenfor.

/Martin

  • 0
  • 0

Idag er det vist ikke lige frem umuligt at sorterer organisk affald fra uorganisk affald, i maskiner, det er i hvertfald noget der foregår mange steder i verden efterhånden. Men man kan så sige at vi er ved at sakke bagud herhjemme, medmindre vi udbreder sådanne ideer som denne langt mere.

  • 0
  • 0

Nu skal også husholdninger, forretninger og institutioner hjælpe svinebønderne med at tjene penge på deres gylle.

¼ grøn affald og ¾ husdyrgødning, læs gylle, er fordi staten giver 30% til etableringen af biogasanlægget hvis det er gyllebaseret. Mon %-delen er tons eller biogaspotentialet?

I Gislinge komposterer Aikan kildesorteret husholdningsaffald fra Kalundborg, Frederikssund og Holbæk sammen med have- og parkaffald. De producerer også lidt biogas, forsøger sig frem med tilsætning af gylle, har meget lidt udslip af metan og har forsøgt sig med eller måske kun tænk på genindvinding af komposteringsvarmen, fordi 1. del foregår i lukkede beholdere.

De laver kæmpebjærge af god kompost der køres på landbrugsjord som jordforbedring.

Gylleslam på korn-, majs- og rapsmarker nedbryder jordens frugtbarhed.

Energiforliget har forværret dette biogascirkus.

Jeg deltog i dette arrangement 6. dec. 2011 fordi det er en oplagt løsning på økologiske planteavleres gødningsproblemer.
http://www.okologi.dk/debat-og-forum/kalen...

Ps. Det allerbedste er at hjemmekompostere:
http://www.slu.se/sv/samverkan/kunskapsban...

  • 0
  • 0