Rapport: 5.000 MW solceller på danske tage i 2050
Solceller bør spille en vigtig rolle i det fossilfrie energisystem. Optimalt for energisystemet bør solcellestrøm i 2050 udgøre 10-15 procent af den fluktuerende vedvarende energi, hvilket svarer til installation af 5.000 MW solcellekapacitet.
Det konkluderer en ny rapport fra Aalborg Universitet, som præsenteres ved en konference tirsdag om solcelleteknologiens fremtid i Danmark.
Læs også: 935 MW - og så stopper den danske solcellefest
Forskerne bag analysen peger endvidere på, at solcellerne skal placeres på Danmarks tage, der godt kan bære de nødvendige 5.000 MW og mere til. Men for at det kan realiseres, bør rammebetingelserne for etablering af solceller ifølge forskerne ændres.
Læs også: Fagfolk til politikerne: Sådan skal I fremtidssikre solcellestøtten
Ud med nettomålerordningen
Ændringerne skal gøre det let for borgere og virksomheder at etablere solceller, så man undgår de seneste års stop-and-go-politik, og så man kan gøre det muligt for staten gradvist at trække sig ud, i takt med at markedet modnes, påpeger rapporten.
Læs også: Solcelleforslag møder hård kritik: Indgreb efter indgreb forvirrer
De fem anbefalinger lyder i korthed således:
Ud med den nuværende nettomålerordning for solceller. I stedet skal al produktion ud på nettet til enten en fast pris eller et fast pristillæg.
Solceller skal adskilles fra bygningens tilstand. Det skal forhindre, at elproduktionen fungerer som alternativ til energi-besparelse i bygningen.
Der skal fokus på store tagflader og lokalt ejerskab. Minimum 40 kW pr. tagflade - derfor skal beboerne opmuntres til at slå sig sammen.
Ny pulje til innovation omkring tagbaserede solceller. For at sikre en bæredygtig og gradvis udbygning af tagbaserede solceller anbefales en årlig udbudspulje på omkring 150 MW. Puljen kan starte mindre, for eksempel på 50 MW, og udvides over en femårig periode.
Enklere administration. For at de bedste placeringer udnyttes, skal de administrative procedurer være på et minimum. Juridiske forhindringer skal undersøges og ændres, så nye anlæg for eksempel er uafhængige af bygningernes ejerforhold.
Tagbaserede anlæg gavner kommuner
Anbefalingerne tager udgangspunkt i, at potentialet for tagbaserede solcelleanlæg er størst i de tætbebyggede områder, og at hovedparten af udbygningen derfor vil understøtte bykommuners bidrag til omstillingen af energisystemet.
Læs også: Så meget fylder solceller, der kan dække 5 pct. af elforbruget i 2020
Forfatterne anbefaler derfor, at alle kommuner forpligtes til at udarbejde en konkret solcellestrategi, der tager hensyn til lokale forhold.
Derudover mener de også, at distributions-selskaber og Energinet bør kortlægge eventuelle tekniske begrænsninger, så de kan udbedres, der hvor potentialet er størst for store solcelleanlæg.
Læs også: Solcelle-ejere kan se frem til årlig ekstraregning på 500-1.500 kroner
Batterierne skal ud
Forskernes anbefaling til en ny afregningsmodel motiveres blandt andet med, at hvis man adskiller produktion og forbrug af el, vil det ikke længere være egetforbrug af solcellestrøm, der afgør rentabiliteten, men derimod anlæggets effektivitet.
Hvis aftagere af el motiveres til at lave langsigtede kontrakter med solcelleejerne, kan statens rolle i forhold til afregning gradvist blive mindre.
Da solceller generelt ikke reducerer behovet for distributionsnet, skal ejerne derfor betale deres andel af nettet baseret på deres forbrug. Omvendt bør solcelleejere som hovedregel ikke betale ekstra for at levere strøm til nettet.
Læs også: Udbredt elmåler giver solcelleejere ekstraregning
En ny afregningsmodel vil samtidig mindske incitamentet til opstilling af husstandsbatterier:
»Batterier udgør en suboptimering og bør undgås. I det omfang der er behov for at installere batterier, bør det ske i distributionsnettet,« hedder det i sammenfatningen af rapporten.
Styrker Danmarks position
Forslaget om en pulje til udvikling af tagbaserede solceller har til formål at styrke Danmarks position på området, hvorfor der skal stilles krav til både invertere og til anlæggenes systemegenskaber.
Det skal bidrage til, at de danske kompetencer inden for det integrerede systemdesign styrkes og udnyttes. Især inden for bygningsintegrerede løsninger (BIPV), som er et nichemarked, hvor Danmark har særlige kompetencer.
Læs også: Teglfarvede solcellepaneler skal smykke Københavns tage
Omkring de store tage og medejerskab mener forskerne, at man - for at fremme solceller på store tage - ved udbud af solcellekapacitet bør stilles krav om en minimumsgrænse på for eksempel 40 kW, fordi det kun er de største tage, der kan holde til så store kapaciteter.
Da mange husejere er interesserede i at deltage i omstillingen, anbefales det derfor at understøtte lokale borgergrupper i at lave fælles bud - eller gå med i bud fra virksomheder, kommuner og organisationer, som ejer mange af de store tage.
Løbende tilpasning af vilkårene
Omkring administrationen så peger forskerne på, at der generelt bør gælde de samme vilkår for virksomheder, parcelhusejere, kommuner, boligselskaber og andre organisationer.
Læs også: Nyt benspænd: Solcellevilkår ændres halvanden uge før ny pulje åbnes
Det anbefales også, at stat og kommuner via energiplanlægning laver en løbende tilpasning af vilkårene, i takt med at der indsamles ny viden og erfaringer.
Rapporten fra forskergruppen på Aalborg Universitet, som tidligere har udgivet rapporter om fremtidens energisystem i Danmark, er finansieret af midler fra ForskVE-puljen og universitetet selv.
Læs også: IDA: Smart energisystem bringer os effektivt i mål i 2050
Forskergruppen har denne gang gennem analyser af energisystemer og GIS-kortlægninger kigget særskilt på solcellernes rolle i energisystemet, samt hvad der skal til for at understøtte en hensigtsmæssig udvikling på området.
