Rapport: 5.000 MW solceller på danske tage i 2050
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rapport: 5.000 MW solceller på danske tage i 2050

Illustration: Hvidovre Hospital

Solceller bør spille en vigtig rolle i det fossilfrie energisystem. Optimalt for energisystemet bør solcellestrøm i 2050 udgøre 10-15 procent af den fluktuerende vedvarende energi, hvilket svarer til installation af 5.000 MW solcellekapacitet.

Det konkluderer en ny rapport fra Aalborg Universitet, som præsenteres ved en konference tirsdag om solcelleteknologiens fremtid i Danmark.

Læs også: 935 MW - og så stopper den danske solcellefest

Forskerne bag analysen peger endvidere på, at solcellerne skal placeres på Danmarks tage, der godt kan bære de nødvendige 5.000 MW og mere til. Men for at det kan realiseres, bør rammebetingelserne for etablering af solceller ifølge forskerne ændres.

Læs også: Fagfolk til politikerne: Sådan skal I fremtidssikre solcellestøtten

Ud med nettomålerordningen

Ændringerne skal gøre det let for borgere og virksomheder at etablere solceller, så man undgår de seneste års stop-and-go-politik, og så man kan gøre det muligt for staten gradvist at trække sig ud, i takt med at markedet modnes, påpeger rapporten.

Læs også: Solcelleforslag møder hård kritik: Indgreb efter indgreb forvirrer

De fem anbefalinger lyder i korthed således:

  • Ud med den nuværende nettomålerordning for solceller. I stedet skal al produktion ud på nettet til enten en fast pris eller et fast pristillæg.

  • Solceller skal adskilles fra bygningens tilstand. Det skal forhindre, at elproduktionen fungerer som alternativ til energi-besparelse i bygningen.

  • Der skal fokus på store tagflader og lokalt ejerskab. Minimum 40 kW pr. tagflade - derfor skal beboerne opmuntres til at slå sig sammen.

  • Ny pulje til innovation omkring tagbaserede solceller. For at sikre en bæredygtig og gradvis udbygning af tagbaserede solceller anbefales en årlig udbudspulje på omkring 150 MW. Puljen kan starte mindre, for eksempel på 50 MW, og udvides over en femårig periode.

  • Enklere administration. For at de bedste placeringer udnyttes, skal de administrative procedurer være på et minimum. Juridiske forhindringer skal undersøges og ændres, så nye anlæg for eksempel er uafhængige af bygningernes ejerforhold.

Tagbaserede anlæg gavner kommuner

Anbefalingerne tager udgangspunkt i, at potentialet for tagbaserede solcelleanlæg er størst i de tætbebyggede områder, og at hovedparten af udbygningen derfor vil understøtte bykommuners bidrag til omstillingen af energisystemet.

Læs også: Så meget fylder solceller, der kan dække 5 pct. af elforbruget i 2020

Forfatterne anbefaler derfor, at alle kommuner forpligtes til at udarbejde en konkret solcellestrategi, der tager hensyn til lokale forhold.

Derudover mener de også, at distributions-selskaber og Energinet bør kortlægge eventuelle tekniske begrænsninger, så de kan udbedres, der hvor potentialet er størst for store solcelleanlæg.

Læs også: Solcelle-ejere kan se frem til årlig ekstraregning på 500-1.500 kroner

Batterierne skal ud

Forskernes anbefaling til en ny afregningsmodel motiveres blandt andet med, at hvis man adskiller produktion og forbrug af el, vil det ikke længere være egetforbrug af solcellestrøm, der afgør rentabiliteten, men derimod anlæggets effektivitet.

Hvis aftagere af el motiveres til at lave langsigtede kontrakter med solcelleejerne, kan statens rolle i forhold til afregning gradvist blive mindre.

Da solceller generelt ikke reducerer behovet for distributionsnet, skal ejerne derfor betale deres andel af nettet baseret på deres forbrug. Omvendt bør solcelleejere som hovedregel ikke betale ekstra for at levere strøm til nettet.

Læs også: Udbredt elmåler giver solcelleejere ekstraregning

En ny afregningsmodel vil samtidig mindske incitamentet til opstilling af husstandsbatterier:

»Batterier udgør en suboptimering og bør undgås. I det omfang der er behov for at installere batterier, bør det ske i distributionsnettet,« hedder det i sammenfatningen af rapporten.

Styrker Danmarks position

Forslaget om en pulje til udvikling af tagbaserede solceller har til formål at styrke Danmarks position på området, hvorfor der skal stilles krav til både invertere og til anlæggenes systemegenskaber.

Det skal bidrage til, at de danske kompetencer inden for det integrerede systemdesign styrkes og udnyttes. Især inden for bygningsintegrerede løsninger (BIPV), som er et nichemarked, hvor Danmark har særlige kompetencer.

Læs også: Teglfarvede solcellepaneler skal smykke Københavns tage

Omkring de store tage og medejerskab mener forskerne, at man - for at fremme solceller på store tage - ved udbud af solcellekapacitet bør stilles krav om en minimumsgrænse på for eksempel 40 kW, fordi det kun er de største tage, der kan holde til så store kapaciteter.

Da mange husejere er interesserede i at deltage i omstillingen, anbefales det derfor at understøtte lokale borgergrupper i at lave fælles bud - eller gå med i bud fra virksomheder, kommuner og organisationer, som ejer mange af de store tage.

Løbende tilpasning af vilkårene

Omkring administrationen så peger forskerne på, at der generelt bør gælde de samme vilkår for virksomheder, parcelhusejere, kommuner, boligselskaber og andre organisationer.

Læs også: Nyt benspænd: Solcellevilkår ændres halvanden uge før ny pulje åbnes

Det anbefales også, at stat og kommuner via energiplanlægning laver en løbende tilpasning af vilkårene, i takt med at der indsamles ny viden og erfaringer.

Rapporten fra forskergruppen på Aalborg Universitet, som tidligere har udgivet rapporter om fremtidens energisystem i Danmark, er finansieret af midler fra ForskVE-puljen og universitetet selv.

Læs også: IDA: Smart energisystem bringer os effektivt i mål i 2050

Forskergruppen har denne gang gennem analyser af energisystemer og GIS-kortlægninger kigget særskilt på solcellernes rolle i energisystemet, samt hvad der skal til for at understøtte en hensigtsmæssig udvikling på området.

Der må menes 40kW i begyndelsen af artiklen:
- Der skal fokus på store tagflader og lokalt ejerskab. Minimum 40 MW pr tagflade - derfor skal beboerne opmuntres til at slå sig sammen.
40 MW fylder ca en kvart kvadratkilometer. Så store tage er der ikke mange af ;)

  • 6
  • 0

Hvis man lader folk betalte for det de bruger (dvs, distributionsnettet), og så ellers undlader enhver form for tilskud eller afgift på de forskellig former af VE, så vil det jo vise sig hvor mange solcelleanlæg, der kommer op på tagene og på hvor store tage.
Hvis folk selv betaler alle omkostninger forbundet med det, så må de for min skyld gerne smække solceller op på taget af rækkehuset.

Jeg mener at tidligere rapporter har vist at mere end 2-3% af energien fra solceller ikke kan betale sig i Danmark, da vi har en lang mørk vinter her i landet.

  • 5
  • 12

Derudover er jeg helt enig i at markedet selv skal bestemme. Dette vil også på sigt føre til at vi får solceller, vindmøller og batterier i elnettet da dette om få år vil være den billigste løsning.

Flere vindmøller i elnettet vil give mere og mere overskudsstrøm i Danmark da vi allerede har mange vindmøller. Mens flere solceller ikke vil have samme ulempe da de producerer strømmen på andre tidspunkter, men vi må lige vente nogle år før solcellerne bliver billigere end vindmøllerne.

Jeg kan godt lide ideen om X antal MW om året der skal inkluderes i elnettet baseret på markedsværdier. Grundet lav pris på overskudsstrøm vil markedet hurtigt formes og de billigste løsninger bliver fundet.

  • 0
  • 0

Hvad er problemet med batterianlæg? at folk tager ansvar for deres egen produktion og forbrug? eller at staten ikke kan malke folk?
Hvis kravet er at al elproduktion skal ud på nettet så er det umuligt at køre ø-drift f.eks. ( Hvad med kolonihaver, campingvogne og lign). og elselskaberne har fået en solid malkeko som de nok skal udnytte.

Problemet her er det samme som med vindmøller alt for mange penge i støtte og for indviklede og sammenblandede regler. Fjern støtten til VE og lad folk selv vurdere om det kan svare sig at producere og gemme strøm.

  • 14
  • 2

Der er som sådan ikke noget problem med at folk kører ø-drift.
Udover at det som helhed er dyrere end at køre fælles.

Men ja, hele problemet er afgifter på strømmen. Hvis staten bliver ved med at have 250-400% moms/afgifter på vores strøm, så kører vi alle ø-drift om 15 år. Det er bare virkelig ærgerligt for vores allesammens økonomi.

  • 16
  • 1

Jeg mener at tidligere rapporter har vist at mere end 2-3% af energien fra solceller ikke kan betale sig i Danmark, da vi har en lang mørk vinter her i landet.

Hvordan skal dette udsagn forstås?

At det ikke er samfundsøkonomisk fornuftigt at mere end 2-3% af strømmen i Danmark kommer fra solceller, pga. af vores mørke vinter.
Men heldigvis blæser det i Danmark året rundt!

Vi må lade andre lande med mere konstant sol nyde godt at de stadigt billigere solceller.

  • 4
  • 9

Hvorfor er der ikke et krav om at der skal solceller på alle nye sydvendte tage.

Desværre er det ikke attraktivt at sætte solceller på taget - det giver alt for lidt i forhold til omkostningerne . Jeg vil heller ikke gøre det når jeg skifter taget for selv om det er billigere så er det stadig ikke attraktivt nok

Vi har jo en regering der vægter energibesparelser og vedvarende energi lavt , og det ses på det kollossale energispild og den reducerede installering af solceller

  • 3
  • 7

Jeg mener at tidligere rapporter har vist at mere end 2-3% af energien fra solceller ikke kan betale sig i Danmark, da vi har en lang mørk vinter her i landet.


Det lyder som Energistyrelsens scenarie for 2050, du her henviser til.

Her estimeres svjh at der skal bruges ca 85 TWh el pr år, for at dække både det traditionelle elforbrug, eltransport (herunder elbiler), samt fremstillig af brint og biobrændsler, samt ikke mindst en meget stor del af opvarmningen om vinteren.

Med 5.000 MW solceller, vil det række ca 5% af de 85 TWh, men hvis de skal afsætte hele produktionen, vil jo producere hvad der svarer til det meste af forbruget i dagtimerne, om sommeren, og på den måde komme gevaldigt i priskrig med både de 16.000 GW vindmøller, der skal dække det meste af behovet om vinteren, og al den overskydende vandkraft, om sommeren, som vi allerede kender i dag.

Det skal jo så vise sig om solceller bliver så billige, at de har lyst til så at konkurrere mod et så stort udbud fra energikilder, hvis energi nærmest kan betragtes som gratis om sommeren, fordi de samme kilder primært er dimensioneret til at dække et større og vigtigere behov om vinteren, hvortil 5.000 MW solceller jo ikke kan bidrage af betydning.

Skulle det blive tilfældet, kunne det blive et resultat at aircondition og opvarmede svømmebasiner (som næppe indgår i større stil i ENS' 2050-scenarie), bliver en billig og miljøvenlig luksus, som vi ligeså godt kan benytte os af.

Der er jo ingen grund til at sidde og svede i 32 graders varme om sommeren, hvis strømmen generelt koster under 10 øre/kWh, og ikke belaster miljøet.

Der er trods alt ikke mange dage om året, hvor vi Danskere føler behov for aircondition, og der bliver det næppe heller i 2050, så det bliver ikke noget, der ændrer stort på det samlede elforbrug - men til gengæld passer det jo perfekt til solceller.

  • 12
  • 1

Umiddelbart er der noget, der ikke hænger sammen i tallene.

Så vidt jeg husker forudser energistyrelsen at vi skal bruge ca 7-8 GW om sommeren og ca 9-10 GW om vinteren i 2050 (hvilket jeg ganske vist mener er utrolig optimistisk lavt sat; men alligevel). Hvis vi sætter 5 GW solceller op, som primært giver strøm om sommeren, skal det meste af resten af vores energiforsyning (møller, primært) stå og glo i sommerhalvåret, eller strømmen skal sælges til det nærme udland, der jo formentlig har rigeligt energi om sommeren også.

Beskriver rapporten nogle forudsætninger, som adskiller sig fra energistyrelsens vurderinger? De må mene at en masse overskudsstrøm må kunne finde anvendelse om sommeren til et aller andet (ud over Søren's foreslåede AC og svømmepøle), ellers virker det ret mystisk, sys jeg.

Jeg vil virkelig gerne se nogle beregninger af den økonomiske gevinst for samfundet i at støtte dette scenarie frem for elforsyning fra kilder, der primært leverer om vinteren...

  • 2
  • 1

Hvorfor er der ikke et krav om at der skal solceller på alle nye sydvendte tage.

Fordi det ikke er smart. Vi har næsten 1GW installeret i dag (vist omkring 950 MW), hvilket de kloge energiøkonomer i Energistyrelsen er nået frem til er alt rigeligt. Sagen er jo, at hver krone, der anvendes til at støtte eller investere i een energikilde principielt går fra støtte til og investeringer i andre energikilder. I DK når solen kun 15 grader over horisonten om vinteren og det er om vinteren vi bruger mest energi. Samtidig har vores rare naboer en masse vandkraft, som - i lighed med sol - er bedst til at levere strøm forår og sommer hvor vandet løber til, så de vil gerne købe af os om vinteren og sælge til os om sommeren.

Man bør i stedet spørge: Hvorfor sættes der ikke flere havmøller op?
Hvorfor må private ikke slå sig sammen og foreslå en ny havmøllepark?

  • 10
  • 4

Få større anlæg må alt andet lige presse nettet mere end flere mindre. Hvad er ræsonnementet for at prioritere større anlæg - især når det samtidig forhindrer hr og fr hakkebøf i et deltage, fordi det kræver en så stor investering at de ikke har råd/plads på sydsiden af taget? Så går udviklingen vel snarere langsommere end hurtigere???

  • 2
  • 0

Så vidt jeg husker forudser energistyrelsen at vi skal bruge ca 7-8 GW om sommeren og ca 9-10 GW om vinteren i 2050 (hvilket jeg ganske vist mener er utrolig optimistisk lavt sat; men alligevel).


Jeg mindes ikke at have set en egentlig fordeling mellem sommer og vinter, i Energistyrelsens rapport (skal nok lige bladre den igennem igen), men jeg forstår at en væsentlig større del af opvarmningen skal elektrificeres, og antager derfor at sæsonvariationen bliver betydeligt større, end den er i dag.

Ud af 85 TWh, forestiller jeg mig at mindst 50 kommer til at ligge om vinterhalvåret, og resten i sommerhalvåret, således at middeleffekten i vinterhalvåret bliver omkring 12 GW eller mere, og sommermiddeleffekten omkring 7,5 GW.

Energistyrelsen satte i sit seneste estimat solcelle-kapaciteten op fra 2 GW til 3 GW, på baggrund af et større end forventet prisfald på solceller, hvor man kørte en parallel beregning for "Hvis solcellerne falder 30 pct. i pris i forhold til den pris, de antages at have i 2050, som i forvejen indebærer prisfald i forhold til 2015 på 55 pct.", som de skrev.

Solcellerne forventes at dække ca 1% pr GW i scenariet.

Det må snart være tid for en ny opdatering af scenariet, for havvindmøller, som udgør langt hovedparten af energiforsyningen i vindscenariet, er jo faldet langt mere i pris, end hvad Energistyrelsen forventede i 2014, da de udgav den seneste opdatering.

Faktisk er de faldet mere i pris fra 2014 til 2019 end de estimerede de ville falde fra 2015 til 2030. ;o)

  • 4
  • 2

Få større anlæg må alt andet lige presse nettet mere end flere mindre. Hvad er ræsonnementet for at prioritere større anlæg - især når det samtidig forhindrer hr og fr hakkebøf i et deltage, fordi det kræver en så stor investering at de ikke har råd/plads på sydsiden af taget? Så går udviklingen vel snarere langsommere end hurtigere???


Hvorfor presser få større anlæg nettet mere end mange spredte anlæg? De højere spændingsniveauer er bygget til at håndterer produktion. Det er lavspændingsnettet ikke...

Fordelen ved små lokalt placeret anlæg er at de ligger ude i lavspændingsnettet, tæt på forbruget og at hr og fru hakkebøf kan investerer deres pensionsopsparing i dem... Ulempen er at de ligger ude i lavspændingsnettet, at de er placeret i parcelhuskvarteret mens forbruget i dagstimerne er i industrikvarteret og at hr og fru hakkebøf er privatpersoner der ikke har teknisk forstand eller en interesse i at bidrage til drift af nettet (fokus er på deres investering).

Fordelen ved store centrale anlæg er at der er få, dvs. man skal kontakte få enheder for at styre store mængder energi. De er placeret på mellemspændingsniveau og opefter, så det er lige meget om forbruget er i industrikvarteret eller i parcelhuskvarteret. At det er professionelle folk man samarbejder med, så man kan stille store tekniske krav. Man kan lave lovgivningen i samarbejde med industriens interesseorganisationer således at der er fornuft mellem tekniske krav og indtjening. Og ikke mindst, man får i langt de fleste tilfælde en bedre kvalitet på produktet da det er professionelle folk der indkøber og opsætter anlæg, ikke et anlæg købt i den lokale Bilka eller Jem&fix og opsat af svigersønnen, der normalt er maler (ikke et ondt ord om svigersønner :)...

  • 1
  • 1

Hvorfor presser få større anlæg nettet mere end mange spredte anlæg? De højere spændingsniveauer er bygget til at håndterer produktion. Det er lavspændingsnettet ikke...


Lavspændingsnettet er vel netop bygget til at håndtere trafik på 6-7 KW, hvilket er en ret typisk størrelse på et privat solanlæg. Om der går 20-30 ampere den ene eller dan anden vej i kablerne er formentlig ikke så afgørende. Med et 40KW anlæg ligger vi over 150A i lavspændingsnettet hvilket ikke er snedigt, og så skal man jo ud og lave KV forbindelser ud til alle nye solanlæg - det er da spild af penge.

hr og fru hakkebøf er privatpersoner der ikke har teknisk forstand eller en interesse i at bidrage til drift af nettet (fokus er på deres investering).


Jeg forstod på præmissen i artiklen at solcelleejerne fortsat skulle betale for drift af nettet (hermed menes vel også lastfølge mm). Hvis ideen med store anlæg er at man kan kontakte dem for at bede dem koble ud, så vil de jo både miste indtægt og skulle betale som øvrige forbrugere. Jeg tror egenlig heller ikke at Fru Boligforeningsbestyrelsesformand eller Hr Fabrikshalsejer er synderligt mere professionel udi el end Fru Hakkebøf.

bedre kvalitet på produktet da det er professionelle folk der indkøber og opsætter anlæg

Men det billiggør ikke ligefrem omstillingen til vedvarende energi - og der er vel ikke brug for at samtlige solanlæg kan styre frekvens og foretage lastfølge...

Jeg forstår godt (især efter at have læst dit udmærkede svar :o), at det giver mening at have store anlæg; men mistænker at det så skal være helt store anlæg med folk ansat a la et klassisk kraftværk, snarere end alle mulige med med adgang til et 200 m2 sydvendt tag og en million på bankbogen.

  • 1
  • 1

Lavspændingsnettet er vel netop bygget til at håndtere trafik på 6-7 KW, hvilket er en ret typisk størrelse på et privat solanlæg. Om der går 20-30 ampere den ene eller dan anden vej i kablerne er formentlig ikke så afgørende. Med et 40KW anlæg ligger vi over 150A i lavspændingsnettet hvilket ikke er snedigt, og så skal man jo ud og lave KV forbindelser ud til alle nye solanlæg - det er da spild af penge.


Problemet er at det ikke er lige meget om effekten går den ene eller anden vej. Ikke med de dimensioneringsregler der er i dag.

På forbrug er dimensioneringskravet typisk maksimalt 5 % i spændingsfald, loven tillader maksimalt 10 %, men dette udnyttes som regel ikke, da kunderne derved vil have 207 V mellem fase-nul i tilslutningspunktet (ude ved vejen) når belastningen er størst inde i huset. Så kan man selv gætte hvor lav den er yderst i installationen.

For produktion er spændingsstigningen maksimalt 1% i tilslutningspunktet. Dette skyldes at produktionsanlægget ofte består af en enhed som enten er tændt eller slukket, hvor forbrug består af mange enheder der ikke styres samlet. (der er også skærpet regler for store enheder der kan medfører spændignsændringer). Denne spændringsændring ses ofte på små solcelleanlæg, hvor et træ skygger for et enkelt panel og alle paneler er på en streng (jeg ved ikke om de anlæg fortsat laves?), på større anlæg har man ofte flere strenge... Desuden er det letter at sikre at et stort anlæg fordeler produktionen jævnt på alle faser, hvor man under udførelse skal holde tungen lige i munden når man tilslutter mange små solcelleanlæg på hver sit hus og samtidig tager hensyn til at de skal fordeles på alle faser...

I grove træk svare projekteringsreglerne til at man kan installerer 30 kW forbrug det samme sted hvor du kun kan installerer 6 kW produktion.

  • 1
  • 2

@Søren Lund

Jeg må indrømme at jeg ikke har styr på de nye regler og jeg kan se at der i 2017 ikke er noget at hente...

Men det er jo stadig ikke det samme som at:

forbyde folk at supplere deres indkøb med egen producerede varer

... at vi ikke betaler folk for at installere solceller til egen produktion.


Jeg har prøvet at læse flere gange, men må detsværre erkende at er jeg for tungnem til at gennemskue hvad du mener.

Jeg kan tolke frit, men vil hellere have det skåret ud i pap så der ikke også kommer en side dialog om mine fortolknings evner.

  • 0
  • 1

Det er en fornøjelse at læse dine svar, Michael. Altid fulde af information og velovervejede. Tak

Denne spændringsændring ses ofte på små solcelleanlæg, hvor et træ skygger for et enkelt panel og alle paneler er på en streng (jeg ved ikke om de anlæg fortsat laves?), på større anlæg har man ofte flere strenge... Desuden er det letter at sikre at et stort anlæg fordeler produktionen jævnt på alle faser, hvor man under udførelse skal holde tungen lige i munden når man tilslutter mange små solcelleanlæg på hver sit hus og samtidig tager hensyn til at de skal fordeles på alle faser...

Kan man ikke løse ovenstående ved at forlange at folk smækker en trefaset mppt inverter på hvert panel? De findes i dag til overskuelige priser, og solcelleejeren slipper for tab i kabler fra panel til inverter og for store (og dyre) invertere inde i huset. Dermed kan man også sikre brandmænd mod at blive grillet og da inverterne kan overholde de amerkanske krav om stabilisering (alt det her UL1741 og rule 21 halløj) kan de vel også bringes til at overholde de danske krav, sku' man tro).

  • 1
  • 0

For produktion er spændingsstigningen maksimalt 1% i tilslutningspunktet.

Hvad svarer det til i et typisk parcelhus?

Jeg aner ikke hvordan jeg er forbundet; men har på adressen 2 stk 40 ampere HPFI'er (tidligere var der to lejligheder, som siden er slået sammen) hvilket jo kun er godt 30 KW, som du nævner i eksemplet. Dermed kan jeg formentlig smide 6 KW baglæns (som du nævner); men er det typisk for et parcelhus? Jeg troede egentlig at elselskaberne overdimensionerede ret meget for at folk netop ikke oplevede disse spændingsfald...

  • 0
  • 0

Jeg må indrømme at jeg ikke har styr på de nye regler og jeg kan se at der i 2017 ikke er noget at hente...

Lige nu er det så tåbeligt at gruppe 1 og 2 er afskaffet og man kun kan ansøge om optagelse i gruppe 5.

"Gruppe 5 – Øjebliksbaseret nettoafregning (eventuel overskudsproduktion leveres gratis til elnettet)"

Der står stadig at man skal bruge en "Balanceansvarlig aktør".

https://energinet.dk/El/Ny-paa-elmarkedet/...

Men tilsyneladende vil ingen af disse handle med private.

Jeg har af ovenstående årsager sat køb at 11kW anlæg på standby - indtil der findes en løsning.

  • 4
  • 0

At det ikke er samfundsøkonomisk fornuftigt at mere end 2-3% af strømmen i Danmark kommer fra solceller, pga. af vores mørke vinter.


Man kan jo anlægge mange forudsætninger, som kan føre til forskellige resultater. Jeg har tidligere prøvet med disse forudsætninger:

  • 1 kWh el fra solceller koster det samme som 1 kWh el fra havvindmøller.
  • Jeg tager udgangspunkt i det nuværende danske elforbrug og den nuværende variation i elproduktionen fra havvindmøller og solceller over 1 år, opgjort time for time.
  • Jeg ønsker den sammensætning af sol og vind, som for samme pris giver det mindste lagringsbehov, hvis hele vores elforbrug skal dækkes af sol, vind og lagring.

Timetallene for et år trak jeg fra energinet.dk.

Med disse forudsætninger nåede jeg frem til, at vi skulle have 23% af elproduktionen fra solceller og 77% fra vindmøller, hvis vi ønskede det mindste lagringsbehov.

Men der er mange ting, der kan flytte balancen mellem sol og vind. F.eks. at man forventer en prisforskel mellem el fra solceller og fra vindmøller. Eller at vi omlægger vores elforbrug, så fordelingen mellem sommer og vinter bliver anderledes - f.eks. fordi el i højere grad bruges til boligopvarmning. Eller at man slet ikke bruger lagringsbehov som kriterie, da man i praksis kan bruge Norge som lager langt hen ad vejen og derfor i højere grad skal tage hensyn til, hvornår på året det er smartest at trække på norsk el. Så det kan sagtens være, at man med andre forudsætninger når frem til kun 2-3% i stedet for 23%.

  • 9
  • 0

Hvad er problemet med batterianlæg?


Der er ikke i sig selv noget problem med batterianlæg. Men der er et problem med en afregningsmodel, der straffer en solcelleejer for at sende elektriciteten ud på nettet på det tidspunkt, hvor den produceres, og hvor der er brug for den.

Det var jo netop det, der skete, da nettoafregningen faldt bort og blev erstattet af en timeafregning.

Under nettoafregningen havde det fungeret rigtigt fint: Solcellerne producerede elektricitet om dagen, og da boligen ikke kunne udnytte al den producerede elektricitet på dette tidspunkt, blev overskuddet sendt ud på nettet - som faktisk havde brug for elektriciteten på dette tidspunkt. Derefter kunnne solcellejeren "hente sin elektricitet tilbage fra nettet" om aftenen, hvor der ikke var samme "mangel" på elektricitet i nettet. Ren win-win, og intet behov for batterier.

Så indførte man timeafregning, som i realiteten straffer solcelleejeren for at sende elektriciteten ud på nettet på det tidspunkt, hvor den bliver produceret, og hvor der er brug for den på nettet. Hvis han vil undgå denne straf, skal han investere i batterier, så han kan gemme elektriciteten til senere brug. Men ingen har reelt glæde af dette arrangement: Solcelleejeren får en ekstra udgift til batterier, og elnettet går glip af den producerede elektricitet på det tidspunkt, hvor den kunne have gjort mest gavn.

Så som artiklen siger: Batterier i private installationer er en suboptimering.

  • 7
  • 1

Hvad er problemet med batterianlæg?

Folk har jo lov til at bruge deres penge som de vil. Men et husstandsbatteri er i sig selv en større eller mindre belastning for både husstand og samfund, råmaterialerne skal betales og muligvis importeres, det optager plads og skal en dag håndteres som affald (der muligvis kan genbruges).

Så hvis investeringen i husstandsbatteriet sker i håb om at undgå politisk motiverede skatter og afgifter, så er det værd at overveje et alternativ, som for eksempel:

I den udstrækning det er teknisk muligt så skal elnettet istedet anvendes som buffer for husstanden, og skatter og afgifter skal omlægges, så husstanden ikke straffes uforholdsmæssigt når egenproduktion ikke lige matcher eget forbrug.

Distributionsnettet har diverse punkter, hvor strømmen kun er beregnet til at løbe den ene vej. Lad os f.eks. sige at et givet boligkvarter kan absorbere en lokal produktion på maksimalt 50 kW.

Så kan de husstande, der kommer først til mølle og etablerer de første 50 kW egenproduktion, få en permanent tilladelse til at sende deres overskudskudsproduktion ud på nettet, til en passende afregning (nettomålerordning er alt andet lige det enkleste). Husstande i samme område, som først senere etablerer egenproduktion må selv håndtere deres overskudsproduktion, eventuelt via en investering i et batteri (en varmepatron i varmtvandsbeholderen er en billig løsning, som kan være bedre end at lade overskuddet gå helt til spilde).

Ud over at det kan give et incitament til en snarlig investering i egenproduktion, så vil det alt andet lige reducere den nødvendige mængde af husstandsbatterier, uden at energien går til spilde, og uden at nogen mister penge (bortset måske lige fra batteriproducenterne).

  • 0
  • 3

Batterianlæg kan være med til at stabilisere distributionsnettet på flere måder, uanset hvilken side af måleren de sidder på. Anbefalingerne i rapporten synes drevet af branchens frygt for at miste indtægter fra nettarifer samt statens ditto for tab af elafgifter, i takt med at flere forbrugere bliver helt eller delvist selvforsynende.

Men er forbud vejen frem? Mon ikke der vil opstå et livligt DIY marked for hjemmelavede husstandsbatterier? Der er for så vidt allerede i gang i form af en global bølge af genbrugsprojekter med brugte laptop celler. Den slags vil få yderligere næring jo flere tarif- og afgiftskroner, ser kan spares. Og her ligger Danmark som bekendt helt oppe i førerfeltet. Optimering af privatøkonomi kan sagtens betyde suboptimering af nettet, men nogle af os er jo lidt påvirket af udgifter...

Stor respekt til politikere og branchefolk, som tør se fremtiden i øjnene. Her tager CEO for et af USAs største energiselskaber fornyet stilling til energiselskabernes nye rolle i et landskab med DER - Distributed Energy Resources - og udtaler:

“Someone's going to cannibalize our business — it may as well be us. Someone's going to eat our lunch. They're lining up to do it,” Bentz said. “I think repositioning, redefining the grid from what it is as sort of a passive purveyor of energy to one that is an enabler of transactive energy at the grassroots level is a much more sustainable, profitable strategy.”

Spændende læsning: http://www.utilitydive.com/news/alectra-ut...

  • 7
  • 1

Men er forbud vejen frem?


Hvor ser du noget om forbud?

Artiklen beskriver, at de vil fjerne incitamentet. Det er noget helt andet end et forbud.

Og det giver god mening, især når man kigger på, hvad incitamentet i dag er:
Man har indført en afregningsform, som virker adfærdsregulerende i modsat retning af, hvad samfundet har brug for. Solcelleejerne bliver straffet for at sende strømmen ud på nettet, når der er brug for den derude. Derfor er der et incitament til at anskaffe batterier, så man kan undgå denne straf.

Så hvis man kan fjerne incitamentet ved simpelthen at indføre en afregningsform, som ikke straffer solcelleejerne for at sende strøm ud på nettet, når der er brug for den, har jeg svært ved at begrundelsen for at være imod.

  • 4
  • 1

Hvor ser du noget om forbud?


Citat fra artiklen:
"Ud med den nuværende nettomålerordning for solceller. I stedet skal al produktion ud på nettet til enten en fast pris eller et fast pristillæg"

For mig er det en ret entydig udmelding; Forbud mod at lave noget selv.

Det svarer til at jeg skal ned og aflevere mine æbler hos brugsuddeleren for at købe dem retur fra ham bagefter.

  • 5
  • 0

Citat fra artiklen:
"Ud med den nuværende nettomålerordning for solceller. I stedet skal al produktion ud på nettet til enten en fast pris eller et fast pristillæg"

For mig er det en ret entydig udmelding; Forbud mod at lave noget selv.

Det svarer til at jeg skal ned og aflevere mine æbler hos brugsuddeleren for at købe dem retur fra ham bagefter.


Hm. Mit første svar til dig forsvandt. Jeg prøver lige igen og håber, at det ikke ender i en dobbeltpost.

Din citerede tekst indeholder ikke så meget som et lille pip om forbud. Den indeholder kun noget om ændring af afregning. Det er ikke et forbud.

Derfor passer dit eksempel heller ikke særligt godt. Lad mig prøve at modificere det til det, der faktisk diskuteres her:

Du dyrker æbler. Dit æbletræ giver æbler på et tidspunkt, hvor der faktisk er mangel på æbler ude i forretningerne. Men dit æbleforbrug falder på et tidspunkt, hvor der er overskud af æbler ude i forretningerne. Du har ikke selv plads til alle dine æbler, hvis du ikke bygger et ekstra æblelager. Så egentlig ville det passe dig rigtig godt, hvis du kunne sælge dine æbler med det samme, og så købe dem tilbage til samme pris, når du på et senere tidspunkt får lyst til æbler.

Desværre har man bestemt, at du skal straffes økonomisk for denne manøvre, selv om den ville være til gavn for både dig og æblemarkedet. Derfor bygger du i trods et privat æblelager.

Slutresultatet er, at du står med ekstra omkostninger til et æblelager, uden at du har vundet noget som helst i forhold til den foretrukne situation. Og æblemarkedet står med for mange æbler på eet tidspunkt og for få æbler på et andet tidspunkt.

Hvad er der så galt i, at man ønsker at ændre æbleafregningen, så du ikke bliver straffet for at handle æbler på en måde, der faktisk er i både din og markedets interesse?

Hvis du i den situation alligevel ønsker at bygge et æblelager af andre årsager, kan du bare gøre det. Ingen forbyder dig at bygge lageret. Du skal bare ikke regne med at få lageret financieret af, at du kan bruge lageret til at undgå en straf - for straffen er jo bortfaldet.

  • 6
  • 0

Hvad svarer det til i et typisk parcelhus?


Der er ikke noget typisk niveau. Det er "først til mølle"... Der regnes på et ubelastet net og intet sted i nettet må stigningen være for høj. Dvs. at der er en risiko for at din nabo har opbrugt al den spændingsstigning der er i udføringen og derved skal netselskabet forstærke nettet inden du kan tilslutte.

Jeg aner ikke hvordan jeg er forbundet; men har på adressen 2 stk 40 ampere HPFI'er (tidligere var der to lejligheder, som siden er slået sammen) hvilket jo kun er godt 30 KW, som du nævner i eksemplet. Dermed kan jeg formentlig smide 6 KW baglæns (som du nævner); men er det typisk for et parcelhus? Jeg troede egentlig at elselskaberne overdimensionerede ret meget for at folk netop ikke oplevede disse spændingsfald...


Det er ikke HPFI'erne der afgøre hvor stor en forsikring der er til installationen. Men den er formentlig på 25 A... Det er udelukkende den samlet mængde af decentral produktion i din del af nettet der afgøre hvor meget der umiddelbart kan tilsluttes uden at nettet skal forstærkes.

Der er forskel på hvordan netselskaberne vælger at dimensionerer nettet. Men de fleste overdimensionerer ikke mere end nødvendigt til at klare det de forventer at der vil ske i fremtiden. Til gengæld regner de på ekstreme situationer, så der er ofte ekstra plads i hverdagen...

  • 1
  • 0

er suboptimering, som kun kommer ejeren tilgode. Og på øvrige skatteyderes regning i form af afgiftsfritagelse på den lagrede el.
Derfor har vi andre en helt legitim interesse i at begrænse mængden af batterier.
Elnettet har intet behov for batterier, derfor intet behov for at fremme installationen af batterier

Æbler er ikke belagt med afgift. Derfor duer den analogi ikke.

  • 2
  • 9

"En ny afregningsmodel vil samtidig mindske incitamentet til opstilling af husstandsbatterier"

Kan nogen af jer forklare mig hvordan et sådant incitament reelt skulle eksistere i dag?

Så vidt jeg kan gennemskue er udsvinget i salgspris kun få øre/kWh i løbet af et døgn. Max 10 øre i gennemsnit, formentlig mindre. Et typisk privat anlæg er ca 6kW og kan dermed levere ca 15 kWh om dagen i snit. Det giver højst en besparelse på en plovmand om året. Det kommer til at tage noget mere end batteriets levetid at tjene omkostningen til et batterianlæg ind med den besparelse... Hvis man dropper hver tyvende morgen-latte fra en DSB kiosk og brygger den selv sparer man mere end ved at sætte et batteri op...

Selv hvis man kan spare hele prisen på en kWh fordi man forbruger den selv om natten, ser regnestykket ikke attraktivt ud, når en kWh koster omkring 30-40 øre i snit (hvilket vist må være gennemsnitsprisen). Så kan man spare en god femmer om dagen eller maks et par tusind om året - hvoraf en del jo skal gå til at financiere selve solcellerne. Her forudsætter jeg selvfølgelig at solcelleejere også skal betale til elnettet og afgifter af deres elforbrug (uanset om den er produceret af dem selv eller andre) - hvilket nogen finder urimeligt; men det er jo en anden debat...

Jeg vil gerne smide solpaneler på taget. Men årsagen er da at yde et bidrag til CO2 regnskabet, ikke en flueknepperkalkyle om 1,5 kroner om dagen.

  • 1
  • 2

er suboptimering, som kun kommer ejeren tilgode. Og på øvrige skatteyderes regning i form af afgiftsfritagelse på den lagrede el.


Det er legitim økonomisk optimering på samme måde som:
At slukke for strømmen, solvarme, købe en bil der går længere på literen, efterisolere, dyrke sine egne æbler og købe på tilbud........... meget lang liste.

Derfor har vi andre en helt legitim interesse i at begrænse mængden af batterier.


Samme "legitimitet" som at begrænse efterisolering, og købe på tilbud alt sammen fordi man ikke betaler nok til fælleskassen?

Elnettet har intet behov for batterier, derfor intet behov for at fremme installationen af batterier


Forkert:
Det danske el system er DYBT afhængigt af batterier.
Lige pt er der et trækkes der ca 1,5 GW ud af de batterier der står i Norge og Sverige.

Om den effekt trækkes fra Nordisk Hydro eller fra et skab i 1 million private husstande á 1,5Kw er inderligt ligegyldigt.

Hele "problem" stillingen og disse debatter består udelukkende fordi vi har alt for høje el-afgifter.
Sænk/fjern disse så er debatten om private solceller og batterier overstået.

Æbler er ikke belagt med afgift. Derfor duer den analogi ikke.


Om det er elektroner eller æbler er gør ingen forskel, analogien holder fint.

  • 5
  • 2

Det er legitim økonomisk optimering på samme måde som:
At slukke for strømmen, solvarme, købe en bil der går længere på literen, efterisolere, dyrke sine egne æbler og købe på tilbud........... meget lang liste.

Nøgleordet er økonomisk.

Sy's du der er forskel på at købe en bil, der går langt på literen (med de konsekvenser det nu måtte have) eller køre kortere ture i forhold til at benytte afgitsfritaget brændstof til en bil der går kortere på literen?

Energiafgiterne er (på papiret) til for at reducere forbrug - frem for at bevare forbrug, blot med andre energikilder. Din lange lister er måder at spare penge og der kan man argumentere for at de er lige legitime; men hvis man ser på, at målet er at spare energi i stedet, så er alle økonomiske besparelser ikke lige.

Det næste er så, at vi alle har brug for et elnet - både til os selv og samfundet. Når betalingen hertil af praktiske (og sikkert også fordelingspolitiske) årsager er hægtet på forbruget, så er det upraktisk ikke at måle forbrug af egenproduceret strøm.

Der er således forskel på elektroner og æbler - ud over afgiften.

  • 0
  • 3

Kan nogen af jer forklare mig hvordan et sådant incitament reelt skulle eksistere i dag?

Men er det du beskriver ikke bare den gamle nettomåler ordning? (bare uden afgifter)


Den gamle årsbaserede nettomålerordning lukkede for snart fem år siden. Siden har der været diverse time- og straksafregnede modeller med beskeden udbredelse. I dag kan du komme på Gruppe 5 og allernådigst få lov til at forære din strøm til nettet uden modregning. Værdien af den strøm, du kan gemme på batteriet og bruge selv senere er altså den fulde pris incl alle tariffer, elafgift, moms, PSO osv, dvs ca kr 2,30 pr kWh. Det kunne blive kr 23 i døgnet eller ca kr 8000 om året for en 14kWh Tesla Powerwall afhængig af forbrug.

  • 3
  • 0

Allan,

Hvor ser du noget om forbud?

Michael,

"Ud med den nuværende nettomålerordning for solceller. I stedet skal al produktion ud på nettet til enten en fast pris eller et fast pristillæg"
For mig er det en ret entydig udmelding; Forbud mod at lave noget selv.

Jeg er for så vidt enig med begge jeres betragtninger. Forbud er næppe vejen frem. At fjerne incitamentet via ændret afregning for el er oplagt. Der er imidlertid også en mellemting: afgift på batterier.
Iflg Fællesregulativet 2017 har autoriserede elinstallatører været forpligtet til at skrive nye, nettilsluttede batterianlæg ind i online-redskabet Installationsblanketten eller Radius Elnets pendant siden 1. juni. Herfra flyder informationerne videre til elnetselskaberne og kan vel også bruges af SKAT som afgiftsgrundlag for en evt kommende batteriafgift for stationære batterier bag måleren, for at reducere deres udbredelse...
http://installator.dk/elinstallat%C3%B8rer...
https://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2...
Hvis vi havde haft installatører med her i debatten, så var spørgsmålet om hvilke parametre, elselskaberne registrerer, nok blevet besvaret:
https://ing.dk/artikel/nu-skal-alle-nye-ba...

  • 1
  • 2

Det kunne blive kr 23 i døgnet eller ca kr 8000 om året for en 14kWh Tesla Powerwall afhængig af forbrug.

Hvis man har et forbrug på 10 kWh om dagen (og har et anlæg, der kan lave så meget om vinteren, dvs mindst 50 m2) har man altså 8 kKr om året plus det overskud man får ved salg om sommeren (skud på 5 kKr) til at financiere både sit solcelleanlæg til 150-200 kKr og en powerwall til +75 kKr. Det lyder både som en sløj forrentning af sin investering og en asocial tilgang til at alle skal betale for elnettet som man jo bruger til at levere sit sommeroverskud via. Og man betaler ikke afgift af sit forbrug...

  • 0
  • 2

Der er imidlertid også en mellemting: afgift på batterier.

Det bedste må da være at skille forbrug og produktion helt ad. Alle bør have en elmåler foran deres forbrug. Elproduktionsanlæg bør om på den anden side af måleren og så kan staten og Vorherre blive enige med sig selv om hvordan produktionen skal støttes og forbruget straffes uafhængigt af hinanden (både produktion og forbrug samt Gud og stat :o)...

  • 1
  • 2

Og man betaler ikke afgift af sit forbrug...

Hvorfor skal man betale afgifter af
sit elforbrug? Oprindeligt var det vel en adfærdsregulerende afgift og er siden blevet mere og mere en indtægt for skat/staten. I min optik er den slags afgifter kun forbundet med minus, staten skal ikke være afhængig af afgifter, afgifter skal være en slags "køre rundt" forretning, altså benyttes indenfor samme område og ikke være grundlag for sociale ydelser eller helbreds ydelser.
Så fjern elafgifter eller lav en direkte forbindelse mellem elafgifter og udbygning af VE (som PSO).

  • 3
  • 1

Hvorfor skal man betale afgifter af sit elforbrug?

Det er et rimeligt spørgsmål; og jeg er på sæt og vis enig i at afgifterne ikke længere giver mening, da energien nu i stor udstrækning kommer fra vind, vand og atomer - og lidt sol. Og at en stigende del af afgifterne blot er til for at skabe et provenue til statskassen. Men jeg kan ikke begribe hvorfor der skal være forskel på om man skal betale til afgifter, PSO og nettariffer osv afhængigt af om man tilfældigvis er solpanelejer eller ej. Jo mere el man bruger jo bedre - når man har et anlæg. Det er hul i hovedet.

I stedet for æbler vil jeg heller snakke sukkerroer. I modsætning til æbler kan de nemlig benyttes til at fremstille sukker, som også er afgiftsbelagt. I princippet kan solanlæg sammenlignes med at fremstille sit eget sukker fra roerne. Der vil ikke komme afgift på ens eget sukker. Bort set fra moms på roerne. Det er ikke i tråd med planen bag sukkerafgiften, for sukker er lige usundt uanset hvem der fremstiller det. Hvis man i tillæg til afgiften på sukker også havde en tarif, der var en forudsætning for at der overhovedet kunne dyrkes sukkerroer og sælges sukker, ville alle finde det rimeligt at hjemmeraffinaderierne bidrog til dette, da de jo ellers ikke ville kunne få deres roer og komme af med deres overskudssukker. Jek kan ikke se hvordan det er anderledes for solceller - alle der benytter elnettet bør bidrage til det og alle der forbruger el bør betale pso.

Det er såden en underlig facon at give tilskud til ting på - at give afgiftsrabat eller give mulighed for selv at etablere en sådan ad omveje. Etablering af anlæg til fremstilling af energi fra vedvarende kilder fortjener regulær støtte - ikke suspekte indirekte omveje a la uforståelige og skiftende målerordninger til sol eller gratis landføringer til vindparker.

  • 0
  • 2

Men jeg kan ikke begribe hvorfor der skal være forskel på om man skal betale til afgifter, PSO og nettariffer osv afhængigt af om man tilfældigvis er solpanelejer eller ej. Jo mere el man bruger jo bedre - når man har et anlæg. Det er hul i hovedet.


Jeg er klar over, at det under den gamle nettomålerordning var meget populært at have ondt i røven over, at nogle fik en afgiftsrabat. Måske burde jeg også selv have ondt i røven over det, eftersom jeg ikke ejer solceller. Men det kan jeg simpelthen ikke få mig selv til.

Jeg kan nemlig ikke rigtigt se nogen forskel på disse to situationer:

  • En person bruger 100.000 på at lave strømbesparende foranstaltninger, der mindsker hans elforbrug med 6000 kWh om året.

    • En anden person bruger 100.000 på at installere solceller, der producerer 6000 kWh om året på tidspunkter, hvor samfundet faktisk har brug for strømmen.

Hvorfor skal den første person have lov til at slippe for elafgift af 6000 kWh, men ikke den anden person? Begge sparer samfundet for at producere 6000 kWh om året.

  • 3
  • 0

Jeg kan nemlig ikke rigtigt se nogen forskel på disse to situationer:

        En person bruger 100.000 på at lave strømbesparende foranstaltninger, der mindsker hans elforbrug med 6000 kWh om året.  

        En anden person bruger 100.000 på at installere solceller, der producerer 6000 kWh om året på tidspunkter, hvor samfundet faktisk har brug for strømmen.  


        Hvorfor skal den første person have lov til at slippe for elafgift af 6000 kWh, men ikke den anden person? Begge sparer samfundet for at producere 6000 kWh om året.  


Når man bare ser på tallene, så er der heller ikke forskel... Men der er nogle små forskelle...

Ham der producerer 6000 kWh og leverer dem ud på nettet, så andre kan få glæde af dem, betaler ikke for tabet i nettet når hans energi skal overføres til genboen og igen når han senere vil hente den... Der er tale om et tab på gennemsnitlig 4 %, eller det der vil svare til 480 kWh pr år. Det er ikke andet end en pølse i slagtetid, nok nærmere en cocktailpølse...

Den største forskel er at 2.000.000 boliger i Danmark alle kan lave forbedringer der spare på energien, uden at det får betydning for nogen. Altså ud over et mindre salg for producenterne... Hvis 2.000.000 boligejere alle producerede 6000 kWh pr år, som de forventede at andre brugte og at de, uden omkostninger, kunne hente dem igen når det passede dem. Så snakker vi om 12 Twh om året eller over 30 % af Danmarks årlige forbrug... Det er ikke noget problem at en gør det, det er ikke noget problem at 1.000 gør det... Men der er en grænse hvor det ikke mere er en fordel for samfundet...

Men nej, jeg har personligt heller ikke ondt i røven over at der var en nettoordning. Jeg syntes det er genialt at bruge nettet som "batteri". Det koster reelt kun 2x tab ved at overføre energien og den udgift kunne man uden problemer forærer solcelleejerne, sammen med rådighedsbeløbet da der jo også er et net der skal vedligeholdes... Så længe der ikke er for mange anlæg...

  • 0
  • 0

Men jeg kan ikke begribe hvorfor der skal være forskel på om man skal betale til afgifter, PSO og nettariffer osv

Det skal jeg forklare dig:
Elafgift og PSO: Indtil 2012 valgte man at understøtte de stadig dyre solcelleanlæg med årsnettoafregning. Og den gælder fortsat for dem der kom med på vognen.
Nettarif: Siden april sidste år er der ingen besparelse af nettarifer på opsparet strøm, der hentes hjem igen. Bruttoforbruget - dvs hver eneste kWh gennem måleren koster nettarif nøjagtigt som for alle andre forbrugere.
Moms: med den foreslåede model for flexafregning kommer solcelleejere til at betale timepris + moms for elkøb, mens elsalg bliver til timepris uden moms.

for sukker er lige usundt

El er da ikke usundt
Elektrificering er nøglen i Danmarks grønne omstilling

  • 3
  • 0

meget populært at have ondt i røven

Jeg har kun ondt i halsen :o)

Jeg mener at solcelleanlæg skal støttes. Indtil der er tilstrækkelig kapacitet, hvor den grænse end måtte være. Bare ikke i form af indviklede afgiftsfritagelser . Jeg sy's det svarer til at give sundhedspersonale afgiftsfritagelser på alkohol grundet deres bidrag til folkesundheden. Giv dog tilskud...

I øvrigt finder jeg det er sølle ad hominem argumentation at forstærke sit synspunkt ved at afvise uenighed som banal misundelse...

  • 0
  • 0