Ramskov: Grønland gemmer på det tidligste liv, hunde har sprogøre, og dårlige beslutninger kan forklares

I 1999 berettede Minik Rosing fra Københavns Universitet i en artikel i Science, at han havde fundet spor af biologisk aktivitet i 3,8 mia. år gamle klipper ved Isua i Grønland. Som Abigail Allwood fra California Institute of Technology skriver i denne uges udgave af Nature, har disse tegn på meget tidligt liv på Jorden dog været anset som kontroversielle.

En ny undersøgelse i Nature fra tre australske universiteter understøtter nu formodningen om, at livet opstod meget tidligt på Jorden, og at Minik Rosing har ret.

Allen Nutman, Vickie Bennet og tre andre forskere har fundet 1-4 cm høje såkaldte stromatolitter, der er fossilerede mikroorganismer, i klipper fra Isua.

Forskerne skriver, at det tyder på, at livet opstod på Jorden for mere end 4 mia. år siden. Og som Abigail Allwood skriver i sin kommentar, var forholdene på Mars og Jorden stort set identiske på det tidspunkt, Isua-klipperne blev dannet. Så måske vil det også være muligt at finde fossiler på Mars.

Fra livet opstod for 4 mia år siden, og indtil evolutionen ledte frem til de første abemennesker, gik der lang tid. Det mest kendte eksemplar af slagsen er fortidsfundet Lucy, der levede og døde i Afrika for 3,2 millioner år siden.

En ny undersøgelse af nærmest retsmedicinsk karakter offentliggjort i Nature viser, at Lucy døde som følge af et fald fra mere end 12 meters højde. Ud over at brække flere knogler gav faldet så store indre kvæstelser, at Lucy næsten øjeblikkeligt døde.

Hundehjernen er gearet til sprog

Siden Lucys dage er evolutionen fortsat, og abemennesker er blevet efterfulgt af mennesker som os selv, og sørme om ikke moderne mennesker har fået en bedste ven i form af hunden.

Mange hundeejere tillægger nærmest hunden menneskelige egenskaber - ofte helt forkert - men på et område minder hunden mere om mennesker, end det hidtil har været erkendt.

En ny undersøgelse i Science af ungarske forskere har vist, at hunde ikke alene kan forstå, hvad vi siger, men også hvordan vi siger det. Hvad der gør mennesker unikke er altså ikke evnen til at behandle ord, men vores opfindelse af at bruge dem, konkluderer forskerne, som i denne video forklarer om deres projekt.

Ugens gode forklaring på dårlige beslutninger

At mennesker kan tænke og træffe kloge beslutninger, som hunde ikke er i stand til, er uomtvisteligt. Men mennesket er ikke kun et rationelt dyr, som økonomerne tidligere forestillede sig.

Det er erkendt og velkendt, at stillet over et valg mellem flere emner træffer mennesker ofte en irrationel beslutning. En artikel i Quanta Magazine, beskriver den forskning, som Paul Glimcher New York University udfører på dette område - og som måske kan hjælpe os til at træffe bedre beslutninger.

Glimcher har bl.a. udført en række simple forsøg, hvor folk skal vælge mellem forskellige chokoladebarer, og hvor de kan komme i situationer, hvor de træffer et valg, som er i modstrid med deres præferencer - altså en dårlig beslutning.

Glimchers mere detaljerede forskning viser, at årsagen skal findes i det forhold, at hjernen er en rigtig energisluger, som står for 20 pct. af kroppens samlede energiforbrug, selv om den kun udgør 2-3 pct. af massen.

Det faktum betyder, at der hele tiden i hjernen foregår en kamp mellem præcision og effektivitet, som kan lede til dårlige beslutninger.

Kan vi så bruge den viden til noget? Paul Glimcher foreslår, at når man bliver stillet over for et valg mellem flere emner, så skal man ikke straks vælge, hvad man umiddelbart mener er bedst. Man skal begynde med fjerne det mindst foretrukne, og på den måde gradvist reducere valgmulighederne til noget håndterbart, som måske er tre muligheder.

Det råd er hermed givet videre.

Ugens flop

Men mennesker kan ikke kun tage dårlige beslutninger, de kan også tage fejl. Det leder os til ugens flop.

Er det noget, som kan få verdenspressen sat i omdrejninger, er det signaler fra fremmede civilisationer.

Mandag i denne uge kom det frem, at et russisk teleskop sidste år havde opfanget et signal fra et stjernesystem 95 lysår borte, der kunne tydes, som om det kom fra intelligente væsener. Stor nyhed mange steder og bestemt interessant.

Allerede dagen efter kunne Berkeley SETI Research Center dog konkludere, at signalet mest sandsynligt var interferens eller stammede fra menneskeskabt teknologi.

Det er ikke første gang, at astronomerne er blevet snydt på denne måde. Sidste år blev det opklaret, at nogle meget mystiske signaler ved en frekvens ved 1,4 GHz og med en varighed af ca. ¼ sekund, som Parkes radioteleskopet i Australien havde opfanget jævnligt siden 1998, kom fra en mikrobølgeovn i frokoststuen.

Læs også: Mysterium opklaret: Gådefulde signaler stammede fra mikroovn

Ugens mysterium

Der er ikke noget bedre end et lille mysterium at slutte af med.

Denne uges mysterium finder vi 300 millioner lysår borte, hvor astronomer har fundet en galakse, der minder om Mælkevejen i størrelse, men hvor kun 0,01 pct. af massen er stjerner. Resten er mørkt stof.

Pieter van Dokkum fra Yale University i USA har stået i spidsen for en amerikansk-canadisk forskergruppe, der skriver om galaksen Dragonfly 44 i den seneste udgave af Astrophysical Journal Letters.

Astronomer har tidligere fundet andre ultra-diffuse galakser, men Dragonfly 44 sætter ny rekord for andelen af mørkt stof i en galakse.

Problemet er, at astronomerne ikke har en rigtig god forklaring på, hvordan sådanne galakser - og ikke mindst Dragonfly 44 - er dannet. Den befinder sig nemlig i et område, hvor astronomerne mente at have godt styr på galaksedannelsen.

Derfor kaster Pieter van Dokkum sig nu over et større studie af ultradiffuse galakser for at finde en god forklaring - måske både på, hvordan galaksen er dannet, og hvad dælen mørkt stof egentlig er for noget. For som vi tidligere har skrevet en del om, er alle store eksperimenter på Jorden, der har søgt at finde partikler af mørkt stof, ikke kommet et svar nærmere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

så var vi der! Og ganske kort tid efter, så kunne den antropomorfe lære om jorden, geologien, give arten, mennesket, sin egen tid under prædikatet antropocæn.

På samme måde omgås arten semantisk distinktionen mellem rationel og irrationel adfærd. Distinktionen er som iagttagelsesform ikke entydigt at indskrive under nogle af de domæner, som performativt opstår for det kognitive væsen, der udfolder sig under distinktionens diktat. Citat: "Det er erkendt og velkendt, at stillet over et valg mellem flere emner træffer mennesker ofte en irrationel beslutning." Det er slet ikke let. Ulrik Vilbek fx er et yderst rationelt menneske, og som filosof er han værd at beskæftige sig med, netop fordi han tilbeder og udbreder en bestemt form for rationalitet, uden at forstå det helt: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-38.pdf Nu er Vilbek blevet gået. Vi andre, vi bliver nok også gået på et tidspunkt. Muligvis fordi vore bestræbelser på at opnå succes er selvnegerende:

https://ing.dk/andre-skriver/geologer-mene...

  • 0
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten