Rambølls danske chef om Coronakrisen: »Jeg har ikke ro på«

»Vi har før været i situationer med stor usikkerhed, men ikke i situationer med en så stor usikkerhed, hvor tingene samtidig ændrede sig så lynhurtigt.«

Sådan siger Ib Enevoldsen om den ledelsesopgave, han står med lige nu. 

Ib Enevoldsen er adm. direktør for Rambøll Danmark og har ligesom andre topchefer en ekstra stor opgave med kommunikation og fremtidsplanlægning, efter coronavirussen har rystet det danske samfund og hele den verden, som Rambøll arbejder i.

Mens finanskrisen førte til en gradvis nedlukning af projekter, sker ændringerne nu over natten.

»Jeg søger ligesom alle mennesker en stabil opfattelse af situationen, men vi har ikke en stabil opfattelse, og jeg har ikke ro på. Generelt gør det mig mest urolig at tænke på den globale recession, som formentlig er forestående. Der har jeg mere tryghed i det danske scenarie, hvor vi kan se nedgang i nogle dele af forretningen, men samtidig har en tro på, at andre dele vil tage fart,« siger Ib Enevoldsen. 

Han ved ikke, hvor meget påskeferie, han kommer til at holde, men fortæller, at ledelsen fra at arbejde nærmest i døgndrift de første uger efter 11. marts og statsminister Mette Frederiksens nedlukning af Danmark nu har lidt mere ro på. 

»Vores tid går med at forsøge at beregne og forudsige scenarierne for tredje og fjerde kvartal i vores forskellige segmenter af forretningen og samtidig give et skøn på 2021,« siger han. 

Det betyder konkret, at direktøren sammen med sit øverste ledelseslag forsøger at hente så mange vurderinger af virkeligheden ind som muligt ved at tale med kunder, konkurrenter og kolleger. Samtidig overvåger de alle markeder, projektpipelines og økonomiske nøgletal for at kunne skabe et scenarie, der er bæredygtigt fremad.

Omstilling 

Usikkerheden, forsøgene på fremtidsplanlægning og frygten for recession står de fleste virksomhedsledere med uanset, om de har to eller 3.500 ansatte som i Ib Enevoldsens tilfælde. 

Men i tilfældet Rambøll Danmark har nogle af tilpasningerne til den nye virkelighed været nemmere, fordi virksomheden allerede for ti år siden gjorde det til en strategi, at alle medarbejdere skulle kunne arbejde hvor som helst fra når som helst og kunne tilgå alle systemer og platforme hjemmefra eller fra på farten. 

Det betyder, at mange medarbejdere var gearet til ikke at arbejde på kontorerne, men for størstedelen har det selvfølgelig været nyt at skulle gøre det i så lang en periode og så intenst. Den tekniske side fungerer indtil videre godt ifølge Ib Enevoldsen, der fortæller, at der dagligt afvikles minimum 35.000 online møder i Rambøll efter coronakrisens udbrud. 

»Ud over at være it-mæssigt forberedt, har det været mindst lige så vigtigt, at vi var kulturelt forberedt på krisen. Jeg mener det på den måde, at vi aldrig har haft stempelure eller nægtet folk at bruge deres transporttid i tog til at arbejde. Fleksibiliteten har allerede været en del af manges arbejdsdag,« siger Ib Enevoldsen. 

Til trods for en fleksibel arbejdskultur har hverdagen med corona betydet mange nye opgaver især for lederne og mellemlederne. 

»Vi har prøvet ikke kun at kommunikere oppefra og få spredt vigtige budskaber, men også være meget mere tilstede f.eks. for medarbejdere, der har brug for at tjekke ind med lederen hver dag. Det er ekstremt vigtigt at forsøge at bevare forbundetheden, og du kan ikke bare gå en tur gennem afdelingen og aflæse ansigterne nu. Vi har forsøgt at opretholde noget af den uformelle omgang, selvom det nu er digitalt frem for på kontoret, så vi f.eks. ikke starter alle møder lige på og hårdt, men også har tid til at smalltalke lidt,« siger Ib Enevoldsen. 

Et andet eksempel er fredagsbarerne i de enkelte kontorer, som nogle fredage har tiltrukket flere deltagere end de almindelige fredagsbarer fra før corona, og en Yammergruppe, der under navnet »Working Apart Together« er forum for, at ledere og medarbejder deler tips om digitalt hjemmearbejde og fitnessøvelser.

Omstillingen er dog ikke uden udfordringer. 

»Mange kan godt føle, de sidder alene med opgaverne og er langt væk fra virkeligheden, og det er svært som leder ikke at kunne se sine medarbejdere i øjnene.«

Tilpasning

Rambøll har foreløbigt kunnet klare sig forretningsmæssigt med nogle tilpasninger. Det betyder, at det ikke har været nødvendigt at afskedige medarbejdere på grund af coronavirussen. 

»Men vi har skullet omplacere nogle. Vi har flere, der arbejder på hoteller, stormagasiner og lufthavnen, som jo er presset. Derudover arbejder vi i olie- og gassektoren, som ud over coronakrisen generelt er i krise,« siger Ib Enevoldsen. 

Det betyder, at Rambøll har forsøgt at fremskynde flere af de opgaver, der f.eks. ligger i vandsektoren og fremrykke opstart på renoveringsprojekter i den del af butikken. 

At undgå afskedigelser er et mål for Rambøll, som til gengæld har måttet tilpasse andre forretningsgange for at holde forretningen sund. F.eks. er fleksordningen, som 80 pct. af de ansatte er ansat på, ændret, så man ikke kan få udbetalt sine overarbejdstimer ud over seks ugers overarbejde, som hidtil har været reglen. Samtidig er grænsen for, hvor meget man som medarbejder kan »skylde i arbejdstid«, dvs. negativ flex, blevet fjernet, så medarbejderne kan tilrettelægge deres arbejde endnu mere fleksibelt. 

Rambøll har også ligesom mange andre virksomheder bedt medarbejdere afholde ferie, hvis de ikke arbejder på de allertravleste projekter.

Samtidig forsøger ledelsen at holde endnu mere styr end normalt på udsvingene i forretningen. Det betyder, at medarbejderne nu skal aflevere en digital timeseddel dagligt. Det vil sige et overblik over, hvilke timer de har brugt på hvilke projekter og arbejdsopgaver. En tilsvarende seddel plejer kun at skulle udfyldes en gang om ugen. 

»Det giver os mulighed for at kunne agere på den mindste ændring eller tendens i forretningen, og medarbejderne har ligesom med alt andet vist sig utroligt samarbejdsvillige. Det giver optimisme nu, hvor vi også oplever en stor hjælp og omstillingsparathed fra kunderne,« siger Ib Enevoldsen.