Mere beskyttelse mod støj (støjværn) vil øge byudvikling.
Boligprojekter må opgives, og motorvejsprojekter bliver flere hundrede millioner kroner dyrere. Til gengæld får borgere mere ens levevilkår, og færre vil blive udsat for sundhedsskadelig trafikstøj.
Det kan blive konsekvenserne, hvis politikerne på Christiansborg indfører en lavere grænseværdi for motorvejsstøj.
Det fremgår af en ikke offentliggjort rapport udarbejdet af Rambøll efter bestilling fra Miljøstyrelsen, Vejdirektoratet og Bolig- og Planstyrelsen, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.
I dag skelner den gældende grænseværdi på 58 dB for vejstøj ikke mellem støj fra forskellige vejtyper, også selvom det er dokumenteret, at motorvejsstøj generer langt mere end støj fra byveje ved samme dB-niveau.
Skal borgerne beskyttes ens mod støjplagen, skal grænseværdien for motorveje sænkes til 52 dB, fremgår det rapportens hovedkonklusion.
Den nuværende grænseværdi har allerede spændt ben for et stort boligprojekt i Vallensbæk planlagt 40 meter fra Køge Bugt Motorvejen. Med en lavere støjgrænse vil motorvejskommuners byudvikling blive yderlige presset, da boligprojekter bliver dyrere eller i visse tilfælde helt må opgives.
»Behovet for støjbegrænsende foranstaltninger øges, hvis den vejledende grænseværdi nedsættes, og i praksis må det forventes, at områder uden for kategori (at der ikke findes støjdæmpende foranstaltninger til at reducere støjen tilstrækkeligt, red.) må opgives til boligformål,« vurderer Rambøll.
Rambøll giver eksempler på fiktive boligudviklingsområder, som viser, hvordan det omfattede område, hvor der ikke kan planlægges for nye boliger, plejehjem, daginstitutioner, udendørs opholdsareal med mere, vil blive udvidet ved en lavere støjgrænse:
Den omfattende rapport på knap 150 sider inkluderer også analyser af effekt af og priser på en række støjdæmpende foranstaltninger. Heriblandt, hvad det vil koste 'ekstra' i fire til syv meter høje støjskærme, der koster 14 til 20 millioner kroner per kilometer, hvis der indføres en lavere grænseværdi for motorvejsstøj.
Her er hovedkonklusionen, at støjskærme koster så meget, at udgifterne til dem kan være til at afgøre, om et boligprojekt er en god forretning.
»Hvis byudviklingsområderne er tilstrækkeligt store, er det vores vurdering, at etablering af støjskærme er økonomisk rentabelt i de større byer. I mindre provinsbyer vil det i praksis ikke være rentabelt,« fremgår det af rapporten.
Udover braste boligdrømme risikerer også motorvejsprojekter at blive presset på økonomien, hvis en nedsat grænseværdi indføres. For Miljøstyrelsen anbefaler, at der tages hensyn til støjen under planlægning af nye veje og vejudbygninger, som med nye boliger.
I motorvejsprojekters miljøkonsekvensvurderinger indgår dette ved at beregne antallet af støjbelastede boliger, som projektet vil medføre.
Rambøll estimerer ud fra miljøkonsekvensvurderingen at for udbygningen af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle Nord og Skanderborg Syd fra fire til seks spor over en strækning på 37,5 kilometer, så vil antallet af støjbelastede boliger stige fra 1.300 med nuværende grænseværdi på 58 dB til 7.200 ved en ny grænse på 52 dB.
Hermed vil der skulle ofres langt flere penge på støjskærme. Det vil komme til at udgøre en væsentlig del af projektets samlede økonomi, hvis man altså vil opveje en lavere grænseværdi med en øget indsats over for støjen.
I dette tilfælde kan behovet for støjskærme blive hele fire gange større.
»Med en etableringsomkostning på 18.000 kr. per meter støjskærm (6 meter høj) betyder det en udvidelse af anlægsomkostningerne til støjafskærmning fra ca. 126 mio. kr. til 504 mio. kr. Til sammenligning er anlægsoverslaget for hele udbygningsprojektet uden ekstra støjafskærmning er 3.590 mio. kr.«
Andre konsekvenser kan ifølge Rambøll være, at man skal til at overveje at sænke hastigheden, at der kan udløses øgede erstatninger til naboer og antallet af boliger, der skal inddrages i støjvurderinger, bliver tre eller seks gange større, fremgår det af rapporten.
Rambøll estimerer også, hvad en lavere grænseværdi på landsplan vil betyde for antallet af boliger, der skal klassificeres som støjbelastede.
Men den nuværende grænseværdi for støj fra veje på 58 dB er der 91.000 støjbelastede boliger langs de danske motorveje. Hvis grænseværdien nedsættes til 55 dB, vil antallet blive fordoblet til 177.300, mens en yderligere nedsættelse af grænseværdien til 52 dB vil resultere i en tredobling og komme op på 274.500 støjbelastede boliger.
I en mail til Ingeniøren oplyser Miljøstyrelsen, at konklusionerne i det tidligere nævnte litteraturstudie udarbejdet af Force Technology om, at motorvejsstøj genererer mere end støj fra byveje, »gav anledning til at se nærmere på den danske grænseværdi for vejstøj«.
»Litteraturstudiet viser, at for omkring 98 procent af det danske vejnet, er Miljøstyrelsens grænseværdi for støj på 58 dB hensigtsmæssigt fastsat. For de omkring to procent af vejnettet, som udgøres af motorveje, bekræfter litteraturstudiet andre tidligere studiers konklusion om, at motorvejsstøj kan være mere generende end for andre veje,« fremgår det af mailen.
På baggrund af dette bestilte man så den nye og endnu ikke offentliggjorte rapport fra Rambøll. Miljøstyrelsen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere, om man vil anbefale en lavere grænseværdi for at sikre borgerne i Danmark mere ens levevilkår, men oplyser følgende:
»Miljøstyrelsen er i øjeblikket i samarbejde med Bolig- og Planstyrelsen og Vejdirektoratet i gang med at vurdere rapportens konklusioner.«
I dag udsættes omkring 724.000 boliger svarende til op mod halvanden million danskere for vejstøj over 58 dB.
Med en lavere grænseværdi for motorvejsstøj vil antallet af støjplagede danskere falde, vurderer Rambøll i den nye rapport, hvor konsekvenserne for en ny grænseværdi for motorvejsstøj på både 52 dB og et alternativ på 55 dB er analyseret.
»Det vil betyde, at antallet af beboere, der vil opleve støjen som stærkt generende, bliver lavere. Samtidig vil det have en positiv betydning for befolkningens sundhed, fordi en lavere støjpåvirkning reducerer risikoen for negative helbredseffekter,« konkluderes det overordnet i den nye rapport.
»De støjdæmpende foranstaltninger, der skal udføres for at overholde de lavere grænseværdier, vil i nogle tilfælde også kunne medføre et lavere støjniveau i andre eksisterende boligområder i nærheden.«
Mere beskyttelse mod støj (støjværn) vil øge byudvikling.
Måske er det på tide at grave motorvejene ned, og skabe bedre vilkår for den offentlige transport så der ikke er et behov for flere og større motorveje. Det kunne også være en mulighed at sætte støj begræsninger på hvor meget et dæk må støje.
Det kunne også være en mulighed at sætte støj begræsninger på hvor meget et dæk må støje.
De støjkilder som generer mig mest fra den nærliggende motorvej, er syngende lastvognsdæk, og så de motorcyklister, der åbenlyst har et dybfølt ønske om at genere deres medmennesker mest muligt. Det sidste viser bare at regler ikke er noget værd, hvis ikke de håndhæves. Og jeg har svært ved at se politiet bevæge sig ud at tjekke dækstøj.
Den lavere støjgrænse giver vel bare et mere retvisende billede af hvad vejen eller boligblokken koster? Den højere støjgrænse er jo ikke gratis. Prisen fremgår bare ikke i anlægsbudgettet, men tørres af på naboerne og til dels også på sundhedsvæsenet.
Måske er det på tide at grave motorvejene ned
Her er et thumbs up ikke tilstrækkeligt - jeg er helt enig. Nedgravede motorveje vil også kunne frigøre store arealer, mindske "opsplitningen" af landet i mindre områder omkranset af veje, og (ikke mindst) mindske antallet af trafikdræbte dyr markant. Jeg kender ikke tal for DK, men på europæisk plan har jeg set tal i størrelsesordenen 130 mio dræbte dyr om året.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard