Rambøll overhalet af egen elnet-analyse: 'Vi taler om voldsomme investeringer'

Plus27. januar kl. 05:0219
Rambøll overhalet af egen elnet-analyse: 'Vi taler om voldsomme investeringer'
Disse 400kV-højspændingsmaster er på vej op i Vestjylland. Illustration: Energinet.dk / C.F. Møller.
For kun to år siden lød Rambølls bud på prisen for fremtidens elnet på 80 milliarder. Det er nu drastisk opjusteret.
Artiklen er ældre end 30 dage

For to år siden kom Rambøll med en opsigtsvækkende analyse:

Det vil koste 80 milliarder kroner over de næste 20 år at opgradere elnettet til fremtidens produktion og forbrug.

Men allerede nu ser konsulentvirksomheden sig nødsaget til at opjustere det tal drastisk.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
31. januar kl. 18:28

Hvor svært kan det være at finde 100 milliarder over 17 år, når man tænker på: At man ganske ukritisk tilbagebetaler 12 milliarder i aktierefusion til svindlere; At man på under en uge beslutter at nedlægge et erhverv, for derefter at love 20 milliarder i erstatninger; At man, med helt åbne øjne, vælger at decimere Skat således, at man i 2020 har opbygget gældsrestancer for 135 milliarder. Umiddelbart lyder det ikke som et stort problem at skulle finde 6 milliarder om året, frem til 2040 - det offentlige skal vel bare tage sig lidt sammen.

18
28. januar kl. 10:58

De 100 Gkr er jo bare papir. Det der er værre er forsyningssikkerheden på de komponenter og råvarer, som skal bruges til denne udbygning. Vi skal være klar over at store dele af Europa udbygger elsystemer og der er såvidt jeg hører allerede knaphed på de dele som indgår.

I det lys forstår jeg slet ikke hvorfor der ikke bliver satset mere på lokale PtX løsning, ved de biogas anlæg vi har stående rundt om i landet. Det ville kunne tage toppen af kapacitetsbehovet i elnettet.

17
28. januar kl. 10:52

@Thomas #4 Du skriver

Men lovgivningen har stået i vejen for proaktiv udbygning af elnettet

Hvad er det specifikt i lovgivningen, der har forhindret Energinet i at udbygge forbindelserne til Sydsjælland-Lolland-Falster?

16
28. januar kl. 10:42

Hvis man er gammel nok, eller har fuldt lidt med i skolen, så ved man hvordan det gik for mange som under Anden Verdenskrig "fulgte ordre" ......

Det er nu ikke krigsforbrydelser vi diskuterer

14
27. januar kl. 19:07

Jeg kan forresten godt lide ideen i at kalde det "juridisk/teknisk gæld" for en meget stor del af det skyldes naturligvis at der ingen ingeniører er i Folketinget.

Heldigvis har vi jo den mulighed at vi kan hente passende kompetencer ind på ministerposterne.

Om de folkevalgte så er i stand til at udpege de 'passende' kompetencer, er så en anden ting, men de har imho ramt pænt indenfor skiven med Lars Aagaard, også selvom han uddannet i administrationsvidenskab og ikke ingeniør.

13
27. januar kl. 16:26

Hvad er det specifikt i lovgivningen, der har forhindret Energinet i at udbygge forbindelserne til Sydsjælland-Lolland-Falster?

Grundlæggende at de skal udbygge så det passer med hvilken vej den varme luft blæser fra Christiansborg.

Jeg har f.eks ladet mig fortælle at indkøbet af Diesel-hakkeren IC4 gjorde at Energinet.dk kunne slippe for et antal mindre netforstærkninger og at dette blev medregnet i den gode "samfundsøkonomiske" økonomi der gjorde at man valgte dieseltog.

Jeg kan forresten godt lide ideen i at kalde det "juridisk/teknisk gæld" for en meget stor del af det skyldes naturligvis at der ingen ingeniører er i Folketinget.

12
27. januar kl. 16:26

Den rigtige måde at tænke på det her er som "teknisk gæld".</p>
<p>Det har i over 25 år stået 100% klart for enhver at fremtiden ville blive elektrisk og derfor burde man allerede dengang have startet de massive investeringer, i stedet for som nu, at komme løbende lige før lukketid.

Først of fremmest er det jo kun den del af nettet, der vedrører forbrugerne, der påvirker forbrugernes økonomi, og den del burde kunne betales med de pr kWh nettariffer, vi betaler i dag.

Danske privat-forbrugere skal jo ikke betale for at gigantiske mark-solcelleanlæg og havvindmølleparker kan tonse 40-50 GW ud i verden på en sommerdag uden netomkostninger, når det konventionelle forbrug aldrig overstiger 8 GW.

Princippet må være at forbrugerne betaler for den netkapacitet, de selv behøver, hvad enten det er store datacentre, PtX-anlæg, fjernvarmecentraler eller private husstande, også hvis nogle af disse forbrugere ligger i udlandet, og har VE-anlæggene ikke forbrugere, der vil betale for netomkostningerne, så må de enten selv betale for den ekstra netkapacitet, eller etablere det forbrug (f.eks. eget PtX-anlæg), hvis de vil af med al effekten.

Man kan forestille mig eksempelvis 1 GW solcellepark med 250 MW nettilslutning + 750 MW eget PtX-anlæg.

De 3/4 af effekten har dermed ubetydelige netomkostninger.

11
27. januar kl. 15:42

Hvis man er gammel nok, eller har fuldt lidt med i skolen, så ved man hvordan det gik for mange som under Anden Verdenskrig "fulgte ordre" ......

Uanset love og bekendtgørelser, som er lovformeligt vedtaget, måske har forhindret "rettidig omhu" for lovlydige firmaer, så er det et fundamental dogme, at "man" skal "sige fra" overfor ulovlige ordre - også i overført betydning - (ellers kan man henvende sig i Nürenberg, nu sikker Haag).

Så er der årlige notater fra Energinet som imødegår "rettidig omhu", er der opsigelser for at understøtte alvoren ? Eller har det været embedsmandsvælde og lassez faire ? "Jeg har gjort alt hvad der stå i love og bekendtgørelser. Det er ikke min skyld.".

9
27. januar kl. 14:43

**Det har i over 25 år stået 100% klart for enhver at fremtiden ville blive elektrisk
**
Måske en smule overdrevet, men enig i pointen.</p>
<p>Men lovgivningen har stået i vejen for proaktiv udbygning af elnettet. Det er en del af den "tekniske/juridiske gæld".</p>
<p>Og selv i dag er det slet ikke enighed om, hvorvidt 20-40 GW havvind fra Nordsøen skal føres fra Vestkysten til Østjylland, og slet ikke til Fyn og Sjælland.

Jeg er ikke enig i, at vi generelt burde have bygget tidligere, selvom jeg undrer mig over at der så længe kan være en flaskehals som den, der er mellem Nord- og Sydsjælland. Udbygningen af el-nettet bør planlægges i sammenhæng med og i det væsentligt samtidig med udbygningen af produktion og udbygningen af de største forbrugere. Der kan så opstå flaskehalse i transmissionsnettet og vi må påregne, at de opstår og flytter med tiden. Det bør vi søge at finde tekniske og økonomiske midler til at håndtere. Det kunne være en mere lokal og mere dynamisk prissætning end den, der er givet af de nuværende prisområder og day-ahead prissætning på Nordpool. Det kunne også være containere med batterissystemer til at håndtere spidsbelastning på knudepunkter, der mangler kapacitet til at håndtere et uventet højt forbrug eller en uventet høj produktion.

8
27. januar kl. 14:23

For distributionsnettet ser der ikke ud til at være et udvidelsesbehov på baggrund af forbrugsudviklingen. Det basale behov inclusive behovet til individuelle varmepumper stiger ikke af betydning. El til transport tales der meget om, også i #1 og #2 i denne tråd. Men det er høj grad et forskydeligt forbrug, så det kan dækkes ind i de perioder, hvor der ikke er så stort forbrug iøvrigt. Samtidig bliver forbrugerne både teknisk og holdningsmæssigt bedre til at styre/forskyde forbruget. Forbruget til DAC og PtX, Datacentre m.v. skal ikke gennem distributionsnettet.

7
27. januar kl. 13:36

Jeg betaler 6,750 øre i systemtarif plus 7,250 øre i transmission nettarif = 14 øre.

Ved et forbrug på 200 TWh svarer det til en årlig indtægt på 28 milliarder.

Eller en indtægtsstigning på 21 milliarder med en investering på kun 100 milliarder.

Man skulle være et skarn for ikke at gnide sig i hænderne over sådan en businescase

6
27. januar kl. 11:37

Og selv i dag er det slet ikke enighed om, hvorvidt 20-40 GW havvind fra Nordsøen skal føres fra Vestkysten til Østjylland, og slet ikke til Fyn og Sjælland.

Jeg håber da ikke at der er ret meget af de 20-40 GW havvind i Nordsøen, der skal flyttes til Sjælland... De får deres egen 3-5 GW fra Østersøen... :)

Men ja, det er meget svært at finde enighed om hvor store effekter der ender med at skulle flyttes rundt i landskabet...

3
27. januar kl. 10:30

Den rigtige måde at tænke på det her er som "teknisk gæld".

Det har i over 25 år stået 100% klart for enhver at fremtiden ville blive elektrisk og derfor burde man allerede dengang have startet de massive investeringer, i stedet for som nu, at komme løbende lige før lukketid.

1
27. januar kl. 08:32

Når salg af carbon-køretøjer bliver forbudt i 2035, så burde der komme en stigning i elforbruget det år.